1985 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM LEJE
Table of Provisions (261)
Statutory Text (250 of 261 Provisions)
§ 1. Loven gælder for leje - herunder fremleje - af hus eller husrum.
Stk. 2. Loven gælder, selv om lejen skal betales med andet end penge,
herunder ved arbejde.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for lejeaftaler om midlertidig
benyttelse af beboelseslejligheder til fritidsformål.
Stk. 4. Loven gælder ikke for aftaler om leje af bolig med fuld kost
eller for aftaler melle et hotel og dets gæster.
Stk. 5. Loven gælder ikke lejeaftaler om lokaler, der udelukkende
skal anvendes til andet end beboelse.
kapitel IX og X.
4) Tvister i henhold til kapitel XI om forbedringer.
5) Forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder og den deraf følgende
lejeforhøjelse, jfr. § 83.
6) Tvister om lejerens betaling for varme og lignende, herunder om a
conto-bidrag.
7) Tvister i henhold til kapitel XX.
kapitel XII, idet størrelsen af de ejendomme, i hvilke der kan ske
fremleje og bytte, er ændret til ejendomme med mere end 6
beboelseslejligheder i overensstemmelse med ændringerne i
lejelovgivningen i øvrigt. Herudover er bestemmelsen i den
hidtidige § 77 a, nu § 115, ændret i overensstemmelse med en
foreliggende domspraksis, hvorefter en udlejer er forpligtet til
at respektere en aftale mellem hidtil samlevende parter, således
at en dom ikke er fornøden.
Til kapitel XIV
Bestemmelserne svarer til det gældende kapitel XIII i lov om leje med
følgende ændringer
Til § 118
Det foreslås, at man ikke kan indgå aftale om et tidsbegrænset
lejemål i en periode, der udgør minde end et år, jfr. den gældende
lejelovs § 80, stk. 1.
Endvidere foreslås det, at man kan udleje en beboelseslejlighed
tidsbestemt i en periode, uden at tidsbegrænsningen kan
tilsidesættes. Herved begrænses den usikkerhed, som eksisterer
efter gældende lovgivning med hensyn til, om boligretten, hvis
lejer anlægger sag, vil tilsidesætte en tidsbegrænsning.
Til § 120
Det foreslås, at en udlejer kun kan opsige en lejer af en
beboelseslejlighed i et hus, hvor der på tidspunktet for
lejemålets indgåelse findes to beboelseslejligheder. Herved
undgås, at lejerens retsstilling forringes ved sammenlægning eller
nedlæggelse af lejligheder.
Den gældende lejelovs § 82, litra c og d, der vedrører opsigelse af
lokaler til restauration, kiosk m.v. samt garager og stalde, er
udgået, da sådanne lokaler ikke benyttes til beboelse.
Til § 121
Bestemmelsen i den gældende lejelovs § 83, litra e, foreslås skærpet
således, at det nu i videre omfang gøres muligt for en udlejer at
opsige lejere, der er til gene for andre lejere. Bestemmelsen
tænkes anvendt i situationer, hvor lejeren har truet andre lejere
eller i øvrigt ved støjende eller anden ubehagelig adfærd har
været til ulempe for ejendommen eller dens beboere.
Til § 122
I forhold til den gældende lejelovs § 84, litra b, foreslås indført
en bestemmelse, der betyder, at udlejeren alene kan opsige en
lejer med den begrundelse, at udlejeren selv ønsker at benytte det
lejede, når udlejeren har haft tinglyst skøde eller anden tinglyst
adkomst på ejendommen i mindst 2 år. Herved begrænses såvel
lejerens som udlejerens usikkerhed med hensyn til, hvornår der kan
opsiges med den begrundelse, at udlejer selv skal benytte det
lejede.
For så vidt angår forslagets § 122, nr. 3, bemærkes, at der ved
vurderingen af, om en opsigelse er rimelig, kan tages hensyn til,
om lejeren inden for de sidste år har bekostet betydelige beløb på
forbedringer af lejligheden uden mulighed for godtgørelse ved
fraflytning.
Til kapitel XV
Bestemmelserne svarer til det gældende kapitel XIV i lov om leje.
Det foreslås, at man forhøjer gebyret for påkrav om for sen betaling,
og at rentebestemmelsen udgår.
Til kapitel XVI
Bestemmelserne svarer til det gældende kapitel XV i lov om leje.
Til kapitel XVII
Bestemmelserne svarer til det gældende kapitel XVI i lov om leje.
Det foreslås, at stk. 2 i den gældende § 100 ophæves som en
konsekvens af det øvrige indhold i lovforslaget.
Til kapitel XVIII
Kapitlet svarer med visse ændringer til den gældende
boligreguleringslovs kapitel VII om benyttelse af boliger.
Til § 144
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 45, idet det dog er
præciseret, at reglerne i kapitlet kun gælder for beboelsesrum med
selvstændigt køkken, som kun lejeren har brugsret til.
Kapitlet gælder som udgangspunkt for alle kommuner, men
kommunalbestyrelsen har som hidtil mulighed for selv at afgøre, om
og i hvilket omfang reglerne i kapitlet skal gælde i kommunen.
Til §§ 145 og 146
Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 46 og 47 med visse
redaktionelle ændringer. Bl.a. er den gældende lovs § 47, stk. 2,
om udlejning af en beboelseslejlighed som enkeltværelser nu
medtaget i § 145.
Til § 147
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende lovs § 50. Dog
foreslås, for at harmonisere kapitlets regler, at den gældende
bestemmelses stk. 2 bortfalder. Der vil herefter gælde ensartede
regler - nemlig reglerne i § 150 - for de tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen nægter samtykke til ansøgning i henhold til
kapitlets bestemmelser.
Endvidere er det i stk. 3 præciseret, at man ikke ved at opretholde
en ulovlig nedlæggelse af en bolig i mere end 5 år kan bringe
denne bolig ud af bestemmelsens anvendelsesområde.
Til § 148
Bestemmelsen vedrører som den gældende lovs § 48 den situation, at en
bolig, der hidtil har været benyttet til helårsbeboelse, er eller
bliver ledig, det vil sige, at den ikke er udlejet eller ikke
benyttes til beboelse.
I det foreslåede stk. 1 er præciseret (jfr. den gældende lovs § 49,
stk. 1), at en bolig ikke anses for ledig, når den hidtidige
bruger - det vil sige ejer, andelshaver eller lignende - er
midlertidigt fraværende af de i loven nævnte grunde.
Det foreslås, at stk. 2 om ejerens pligt til at anmelde ledige
lejligheder efter lovens § 48, stk. 2, opretholdes.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen får ret til dels som
hidtil at anvise en lejlighedssøgende, dels til selv at indtræde i
lejemålet. Hvis kommunalbestyrelsen selv indtræder i lejemålet,
kan den vælge at fremleje lejligheden til en lejlighedssøgende,
uden at lovens almindelige betingelser for fremleje behøver at
være opfyldt, eller efter en periode at overdrage lejemålet på
uændrede vilkår til en lejlighedssøgende.
Baggrunden for forslaget er de problemer, som nogle kommuner i
praksis har haft med at anvise lejlighedssøgende til en ledig
lejlighed, fordi lejevilkårene, herunder specielt lejen, har været
urimelige. Kommunalbestyrelsen har herefter som lejer mulighed for
at indbringe sager om lejevilkårene for huslejenævnet.
Ejeren kan, som efter den nugældende lov, efter stk. 5 få en
yderligere frist ud over 6 uger, før tvangsudlejning finder sted,
såfremt han godtgør, at han har indgået aftale om senere
overdragelse, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig på grund
af ombygning.
Som nyt stk. 6 er foreslået, at reglerne om tvangsudlejning ikke
finder anvendelse for ejere, der er fraflyttet deres tidligere
bolig, og som trods rimelige forsøg herpå ikke har kunnet sælge
boligen inden 6 ugers fristens udløb.
Forslaget skyldes, at typiske ejere af enfamilieshuse og
ejerlejligheder, der på grund af økonomiske vanskeligheder ikke
har mulighed for at blive boende i ejerboligen, ofte vil have
vanskeligt ved at sælge en sådan bolig inden for den angivne
frist. Det findes ikke rimeligt, at sådanne ejere skal pådrages
yderligere økonomiske vanskeligheder gennem en tvangsudlejning
efter stk. 3.
Til § 149
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 49.
Til § 150
Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., samt stk. 2 og 3 svarer til den
gældende lovs § 51.
I stk. 1 foreslås som nyt 2. pkt., at kommunalbestyrelsens samtykke i
lighed med reglen i stk. 3 anses for meddelt, hvis kommunens svar
på ansøgningen ikke foreligger inden 6 uger efter, at ansøgningen
er modtaget.
Til § 151
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 52.
Til § 152
For at kommunens administration af reglerne i dette kapitel kan blive
så effektiv som muligt, foreslås det, at kommunalbestyrelsen får
hjemmel til at indhente nødvendige oplysninger vedrørende en
ejendom og de enkelte lejemål, f.eks. - til brug for anvisning til
en lejlighedssøgende - oplysninger om en boligs størrelse,
standard samt økonomi.
Til § 153
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 52, idet der dog i et nyt
stk. 3 foreslås mulighed for ved dom at fastsætte tvangsbøder for
den, som ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud efter dette
kapitel.
Til kapitel XIX
I forbindelse med folketingets behandling af den seneste ændring af
lov om tvungen administration af udlejningsejendomme blev det
drøftet, om tvangsadministrationslovens bestemmelser skulle
udvides til at gælde andre situationer end den, at udlejeren
sidder vedligeholdelsespåbud overhørig. Boligministeren blev som
et resultat af drøftelsen opfordret til at fremkomme med et
forslag om muligheden for at fradømme en ejer af en
udlejningsejendom retten til at administrere udlejningsejendomme,
såfremt ejeren gentagne gange havde forsyndet sig mod
lejelovgivningens bestemmelser.
Det er på denne baggrund, at dette nye kapitel indsættes i
lejelovgivningen.
Til § 154
En ejer af en udlejningsejendom kan herefter fradømmes retten til at
administrere ejendommen i tilfælde, hvor han to gange er straffet
efter denne lov eller lov om byfornyelse og boligforbedring samt
er idømt bødestraf for at undlade at foretage
vedligeholdelsesarbejder påbudt efter byggeloven.
Efter bestemmelsens stk. 3 kan en udlejer fradømmes retten til at
administrere en udlejningsejendom i tilfælde, hvor han vel ikke er
straffet, men hvor han gentagne gange har tilsidesat lovgivningens
regler. Det er en forudsætning for fradømmelsen, at der skal være
tale om grove tilsidesættelser af reglerne, og at der ikke er tale
om enkeltstående tilfælde.
Til § 155
Det foreslås, at Grundejernes Investeringsfond forestår
administrationen af de ejendomme, der er omfattet af en dom efter
§ 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er omfattet af
særlige regler i anden lovgivning.
Stk. 2. Loven gælder ikke i det omfang, lejeforholdet er et led i et
ansættelsesforhold under staten eller under en institution,
hvortil staten yder tilskud, når løn- og andre ansættelsesvilkår
er godkendt af staten. Loven gælder heller ikke lejeforhold, der
er et led i et ansættelsesforhold under en amtskommune, en kommune
eller under en selvejende institution, hvorved en amtskommune
eller en kommune har indgået overenskomst om institutionens drift,
når løn og andre ansættelsesvilkår er godkendt af kommunernes
lønningsnævn.
§ 3. Reglerne i kapitel VII-XI og XX gælder ikke for lejeforhold i
ejendomme,
1) som ved lejemålets indgåelse ejes af et almennyttigt boligselskab,
jfr. § 2 i lov om boligbyggeri,
2) som ved lejemålets indgåelse ejes af institutioner som nævnt i
kap. 11 eller 12 i lov om boligbyggeri.
§ 4. I kapitel VII-XI og XX-XXI anses følgende som en ejendom
1) Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og
som ejes af samme udlejer.
2) Flere ejendomme, der ejes af samme ejer, og som er opført
kontinuerligt som en samlet bebyggelse, såfremt disse ejendomme
har fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab.
3) Flere ejendomme, der er samvurderet eller samnoteret i tingbogen.
4) Udlejede lejligheder og lokaler i en ejendom, der ejes af en
andelsboligforening, når andelsboligforeningen efter
kontraktsforholdet er udlejer.
§ 5. Ved en beboelseslejlighed forstås en bolig, der består af et
eller flere beboelsesrum med køkken, som udelukkende benyttes af
lejeren og dennes husstand.
Stk. 2. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse,
når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse, jfr.
dog stk. 3.
Stk. 3. Omfatter en lejeaftale 2 eller flere enheder, der er
selvstændigt registreret i bygnings- og boligregistret, finder
lovens regler om beboelseslejligheder kun anvendelse på enheder
registreret som beboelsesarealer. Det er dog en forudsætning, at
lejligheden eller lokalet benyttes i overensstemmelse med
registreringen.
§ 6. En lejeaftale og andre aftaler om det lejede skal udfærdiges
skriftligt, når en af parterne kræver det.
Stk. 2. En lejeaftale anses for indgået på lovens vilkår i det
omfang, der ikke udtrykkeligt er fastsat andet i aftalen.
Stk. 3. Er lejens størrelse ikke aftalt, anses den for at udgøre det
beløb, der er rimeligt under hensyn til det lejedes værdi, jfr. §
41, stk. 2 og 3.
Stk. 4. I samarbejde med Lejernes Landsorganisation og Grundejernes
Landsorganisation udarbejder boligministeren en
standardlejekontrakt.
§ 7. Ved udlejning til beboelse, ved formidling af sådanne
lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke
tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at
betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et
led i lejeaftalen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke vederlag for afståelse af
en forretning eller vederlag for at formidle afståelsen.
Stk. 3. Beløb, der er betalt i strid med stk. 1, kan kræves
tilbagebetalt.
Stk. 4. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde eller hæfte,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
§ 8. Lejeres rettigheder efter reglerne i denne lov er gyldige mod
enhver uden tinglysning. Det samme gælder aftaler om forudbetaling
af leje, indskud, depositum eller lignende, når disse beløb
tilsammen ikke overstiger et halvt års leje. Ved lejeforholdets
ophør skal lejerens krav efter 1. og 2. pkt. være gjort gældende
ved sagsanlæg inden 1 år fra ophørstidspunktet.
Stk. 2. En lejer, der ved aftale har erhvervet videregående
rettigheder, f.eks. aftalt uopsigelighed, afståelsesret eller ret
til at få godtgørelse efter § 28 ved fraflytning, kan kræve
aftalen tinglyst. Den tinglyste aftale respekterer størst mulige
offentlige lån samt de øvrige pantehæftelser og byrder, som var
tinglyst ved aftalens anmeldelse til tinglysning.
Stk. 3. Har ejeren ikke ladet aftalen tinglyse senest 1 uge efter, at
lejeren har forlangt det, har lejeren ret til at lade aftalen
tinglyse.
Stk. 4. Når lejeforholdet er ophørt, skal lejeren lade den tinglyste
aftale aflyse. Har lejeren ikke ladet aftalen aflyse senest 1 uge
efter, at udlejeren har forlangt det, har udlejeren ret til at
lade aftalen aflyse.
§ 9. Reglerne i §§ 6 og 7 og i § 8, stk. 1 og 3, kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren.
§ 10. Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed fra det
aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse og i hele
lejeperioden. Det lejede skal være i en forsvarlig stand og i en
stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham og udlejeren kan
kræve.
§§ 10-14. Som følge heraf er den gældende lovs §§ 12, 13, 15 og 16
udgået.
Til kapitel IV
Til § 17
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 32, idet der dog er
givet udlejeren mulighed for også at anvise betalingsmåden, f.eks.
således at lejeren skal anvende girokort, der er udstyret med
tekst, der kan aflæses maskinelt.
Til § 18
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 33. Det er dog
præciseret, at udskydelsen af forfaldstidspunkter ikke alene
vedrører leje, men også andre pligtige pengeydelser.
Til § 19
Bestemmelsen vedrører dels i stk. 1 betaling af løbende leje og dels
forudbetaling, jfr. stk. 2 og 3. Stk. 1 og stk. 3 svarer til den
gældende lejelovs § 34, og stk. 2 svarer til bestemmelsen i den
gældende lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 6,
idet dog den forudbetalte leje nu kun kan kræves for et tidsrum på
3 måneder, mod tidligere 6 måneder. Baggrunden herfor er, at denne
leje kan »bos« op inden fraflytning, og at opsigelsesvarslet fra
lejeren som udgangspunkt er 3 måneder.
Bestemmelsens stk. 4 er ny og giver adgang til, når et
husstandsmedlem - bortset fra ægtefæller og samlevere -
viderefører lejeforholdet efter lejelovens regler, at regulere det
depositum, der indestår som sikkerhed for udlejerens krav mod
lejeren ved fraflytning. Baggrunden herfor er, at depositums
størrelse efter et langvarigt lejeforhold vil være så lavt, at det
i realiteten ingen sikkerhed giver.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 35.
Til kapitel V
Til § 21
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 25.
Til § 22
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 20, idet det dog
foreslås, at lejerens ubetingede pligt til vedligeholdelse og
fornyelse af ruder ændres, således at lejeren kun har
vedligeholdelsesforpligtelsen, i det omfang han ikke kan godtgøre,
at han er uden skyld i forringelsen. Baggrunden herfor er, at det
findes urimeligt, at lejeren skal afholde de ofte ret store
udgifter, der følger af, at termoruder efter et vist åremål
punkterer.
Til §§ 23-25
Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 26-28.
Til § 26
Stk. 1 svarer til den gældende lejelovs § 29, stk. 1, idet det dog
er præciseret, at der alene er tale om en ret til at installere
tekniske hjælpemidler.
Stk. 2 er ændret som følge af den tekniske udvikling og vedrører de
antenner, som ikke anvendes til radio- og TV-modtagelse, f.eks.
til radioamatører og walkie-talkie-anlæg.
Sådanne antenner er omfattet af den gældende lejelovs § 29, stk. 2,
og adgangen til at opsætte sådanne antenner foreslås opretholdt.
Lov om radiokommunikation og de i medfør heraf udstedte
bekendtgørelser indeholder regler, hvorefter generaldirektoratet
for post & telegrafvæsenet kan sikre, at radioamatører og brugere
af walkie-talkieanlæg ikke generer den sædvanlige radio- og
TV-modtagelse i ejendommen. Såfremt udlejerens og P & Ts
anvisninger ikke følges, vil udlejeren kunne opsige under
henvisning til, at den pågældende er til gene for ejendommen og
dens beboere.
Om adgangen til at forlange antenner m.v. til radio- og TV-modtagelse
henvises til § 91.
Stk. 3 svarer til stk. 3 i den gældende lovs § 29.
Til § 27
Bestemmelsen er ny og giver en lejer ret til, efter at have
underettet udlejeren, at foretage forbedringer af det lejede ud
over de forbedringer, der er nævnt i § 26 vedrørende tekniske
installationer. Bestemmelsen fastslår videre, at udlejeren kan
modsætte sig forbedringens udførelse, hvis forbedringen må anses
for uhensigtsmæssig. Det forudsættes, at forbedringerne udføres
håndværksmæssigt forsvarligt.
Huslejenævnet afgør en eventuel tvist om lejerens ret til at foretage
forbedringer i det lejede. Huslejenævnet kan herved tage stilling
til, på hvilke vilkår forbedringen foretages, f.eks. at lejeren
ved nedrivning af væg stiller sikkerhed for retablering ved
fraflytning, ligesom huslejenævnet kan bestemme, at udlejeren ikke
ifalder ansvar, hvis forhold i ejendommen bevirker, at der opstår
skade på den af lejeren udførte forbedring.
Til § 28
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 63, idet betingelsen
om, at forbedringsudgiften skal overstige et års leje på
forbedringstidspunktet, er udgået. Den i stk. 1 nævnte aftale
forudsættes at foreligge på et tidspunkt inden forbedringens
udførelse.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 31.
Til kapitel VI
Til §§ 30-33
Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 54-57.
Til kapitel VII
Det foreslåede kapitel VII svarer til det nugældende kapitel XI i lov
om leje. Det foreslås, at man fremover, for at undgå
misforståelser, kalder beboerrepræsentation for
lejerrepræsentation og beboerrepræsentanter for
lejerrepræsentanter.
For at lette lejerrepræsentanternes arbejde foreslås det, at man i
kapitlet opremser, hvilke rettigheder og muligheder de enkelte
lejerrepræsentanter har efter loven.
Til § 34
Der er fra såvel lejer- som grundejerside et ønske om, at
uoverensstemmelser mellem lejerne og udlejeren bliver løst ved
forhandling fremfor ved huslejenævn eller boligret.
På denne baggrund foreslås det, at lejernes mulighed for at oprette
lejerrepræsentation øges, dels således, at der kun skal være 7
beboelseslejligheder i ejendommen, og dels således, at flertallet
af de fremmødte lejere på et beboermøde kan oprette
lejerrepræsentation. På udlejerens forlangende skal det
dokumenteres, at flertallet af ejendommens lejere ønsker
lejerrepræsentation.
Det foreslås endvidere at give lejerne mulighed for at vælge en
lejerforenings bestyrelse som lejerrepræsentation. En sådan adgang
har beboerne i det almennyttige byggeri, jfr. lov om boligbyggeri,
§ 11. Er det lejede mangelfuldt ved lejemålets begyndelse, skal
lejeren for ikke at miste retten til at påberåbe sig mangelen
senest 2 uger efter lejemålets begyndelse meddele udlejeren, at
han vil gøre den gældende. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen
ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller
udlejeren har handlet svigagtigt.
§ 12. Er det lejede ikke ved lejeforholdets begyndelse og under
lejeforholdets beståen i den stand, som lejeren efter
retsforholdet mellem ham og udlejeren kan kræve, og er udbedringen
af mangelen uopsættelig, kan lejeren afhjælpe den for udlejerens
regning. Ved andre mangler er lejeren først berettiget til at
afhjælpe mangelen, når udlejeren efter påkrav derom ikke har
udbedret den. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med lys,
gas, varme, kulde eller lignende, kan lejeren ved fogdens bistand
skaffe sig adgang til ejendommens installationer og afhjælpe
mangelen.
§ 13. Undlader en ejer, som skal levere varme og varmt vand, jfr. §
96, at lade ejendommen forsyne med energi til opvarmning, og
afhjælper han ikke straks mangelen efter påkrav herom, jfr. § 12,
skal kommunen på begæring af en lejer lade ejendommen forsyne med
energi til opvarmning for udlejerens regning.
Stk. 2. Beløb, som kommunen har lagt ud, forrentes fra tidspunktet
for kommunens udbetaling med den rente, der er fastsat efter § 5,
stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Som gebyr
kan kommunen kræve 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige
beløb ud over 1.000 kr.
Stk. 3. Beløb, som kommunen har lagt ud, kan inddrives efter de
regler, der gælder for inddrivelse af ejendomsskatter.
§ 14. Bliver det lejede ødelagt ved brand eller anden ulykke,
bortfalder aftalen.
§ 14, hvorefter lejeren skal reagere inden for 2 uger efter
lejemålets begyndelse for ikke at miste retten til at påberåbe sig
en mangel. Bestemmelsen har relation til reglerne om, i hvilken
stand en udlejer kan forlange det lejede tilbageleveret ved
lejerens fraflytning, og indebærer derfor, at lejeren ved
fraflytning er afskåret fra at påberåbe sig mangler, som ikke er
gjort gældende senest 2 uger fra lejemålets begyndelse.
Til § 12
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 11, idet der dog
gives lejeren ret til uden forudgående påkrav til udlejeren at
afhjælpe uopsættelige mangler for udlejerens regning. Ligeledes er
den gældende lovs § 11, stk. 2, udgået. Baggrunden herfor er dels,
at adgangen for lejeren til at modregne udlagte beløb i lejen må
følge af de almindelige regler om modregning, dels, at
huslejenævnet efter forslagets § 68, stk. 5, får mulighed for at
fastsætte et afslag i lejen, indtil mangelen er udbedret.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 46 b. Den hidtidige
bestemmelse har været praktiseret således, at kommunen ikke har
kunnet lade ejendommen forsyne med varme i tilfælde, hvor f.eks.
et fjernvarmeværk har nægtet varmeleverance på grund af restance
for tidligere leveringer, jfr. pkt. 6 i boligstyrelsens cirkulære
af 6. maj 1982 om ændringer i lejeloven. Ved det foreliggende
forslag er det forudsat, at kommunerne i disse tilfælde også skal
betale restancerne.
Bestemmelsens stk. 2 er ændret som følge af ændringen af lov om
renter ved forsinket betaling m.v., jfr. § 1 i lov nr. 618 af 19.
december 1984.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 17.
Til § 15
Bestemmelsen er ny og præciserer, at aftaleloven og dansk rets
almindelige erstatningsregler finder anvendelse ud over reglerne i
§ 15. Ud over reglerne i §§ 10-14 finder aftaleloven og dansk rets
almindelige erstatningsregler anvendelse.
§ 15, stk. 2.
Lejerne skal indkalde udlejer til det møde, hvor
lejerrepræsentanterne vælges.
Der henvises i øvrigt til det af Lejernes Landsorganisation og
Grundejernes Landsorganisation i samarbejde med boligministeriet
udarbejdede udkast til bekendtgørelse om lejerrepræsentation.
Bestemmelsens stk. 4 svarer til bestemmelsen i § 64, stk. 1, sidste
pkt., i den gældende lejelov.
Til § 35
Bestemmelsen indeholder en oversigt over lejerrepræsentanternes
rettigheder efter loven.
Nr. 1 er nyt og foreslås som led i bestræbelserne for at opnå
forhandlingsløsninger.
Om begrundelsen for numrene 2-7 og 9-10 henvises til bemærkningerne
til de enkelte bestemmelser.
I nr. 5 er det tilkendegivet, at lejerrepræsentanterne fremover ikke
bare bør være rådgivende, men også være medbestemmende med hensyn
til anvendelsen af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og
renholdelse m.v., samt at lejerrepræsentanterne har ret til at
drøfte gennemførelsen af planlagte arbejder.
Til § 36
Bestemmelsen indeholder en oversigt over de muligheder,
lejerrepræsentanterne har efter loven.
Til § 37
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 67.
Til § 38
Bestemmelsen tager sigte på den situation, at en ejendom er opdelt i
ejerlejligheder og en del af lejlighederne er solgt »med lejerne
i« til forskellige købere, der har færre end 7 lejligheder hver.
I den situation har de tilbageblevne lejere ikke mulighed for at
komme til orde. Det foreslås derfor, at de kan vælge en
repræsentant til at drøfte forhold, der vedrører hele ejendommen,
med udlejerne.
Til § 39
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 68.
Til kapitel VIII
Til § 40
Efter bestemmelsen indføres der huslejeregulering for alle landets
beboelseslejligheder, idet reglerne dog ikke direkte vedrører
lejeforhold i ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder.
Disse er ikke umiddelbart omfattet af princippet om
omkostningsbestemt leje, men er i øvrigt gjort til genstand for
særlig behandling i lovens kapitel XX.
Til § 41
Ved bestemmelsen indføres den omkostningsbestemte leje som maksimum
for den leje, der kan aftales ved lejeforholdets begyndelse, idet
der kan tillægges beløb for såvel individuelle som generelle
forbedringer. Det er dog forudsat, at den omkostningsbestemte leje
er lig med eller ligger under det lejedes værdi. Såfremt det
lejedes værdi af huslejenævnet er fastsat til et beløb, der er
lavere end den beregnede omkostningsbestemte leje, må lejen ved
genudlejning ikke fastsættes til et beløb, der overstiger det
lejedes værdi. Reglen er således delvis ny i relation til
princippet om omkostningsbestemt leje, men indebærer under hensyn
til den gældende boligreguleringslovs § 5, stk. 1, der svarer til
§ 16. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade
for lejeren.
§ 17. Udlejeren skal anvise et betalingssted her i landet. Er der
ikke anvist et betalingssted, skal lejen betales på udlejerens
bopæl her i landet. Indbetaling til postvæsenet anses for betaling
på det anviste betalingssted. Udlejeren er endvidere berettiget
til at anvise, på hvilken måde betaling skal ske.
§ 18. Lejen kan kræves betalt månedsvis forud.
Stk. 2. Er lejen beregnet for en kortere periode end en måned, kan
den kræves betalt forud for den periode, den vedrører.
Stk. 3. Forfalder lejen eller anden pligtig pengeydelse til betaling
på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes
forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Betaling anses for
rettidig, når den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen.
Er denne hverdag en lørdag, er betaling den følgende hverdag
rettidig.
Stk. 4. I tilfælde af opsigelse eller ved det tidsbestemte
lejeforholds udløb er lejeren kun pligtig at betale leje for tiden
indtil lejeforholdets ophør.
§ 19. Leje kan ikke kræves betalt for mere end 3 måneder ad gangen.
Stk. 2. Lejen kan ikke kræves forudbetalt for et længere tidsrum end
3 måneder. Ved forudbetalt leje forstås i denne forbindelse det
beløb, der umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår
som indbetalt hos udlejeren. Ej heller kan der hos lejerne kræves
andet indskud, depositum eller lignende af en sådan størrelse, at
det samlede beløb - inklusive forudbetalt leje - overstiger 6
måneders leje.
Stk. 3. Gennemføres lejeforhøjelser, kan forudbetalt leje kun kræves
reguleret, hvis forudbetalingen ikke skal indestå som depositum
ved lejeforholdets ophør. Reguleringen kan kræves med lige store
månedlige beløb over samme antal måneder, som forudbetalingen
vedrører.
Stk. 4. Ved et husstandsmedlems fortsættelse af lejeforholdet efter §
112, stk. 2, kan depositum kræves reguleret, således at det svarer
til, hvad der i øvrigt er gældende i ejendommen, jfr. dog stk. 2.
Dette gælder dog ikke, hvis den person, der fortsætter
lejeforholdet, har levet sammen med den hidtidige lejer i et
ægteskabslignende forhold.
§ 19, stk. 4.
Stk. 3. Dør en lejer, der har drevet en erhvervsvirksomhed, hvis
stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi
for virksomheden, uden at efterlade sig en ægtefælle, har enhver
af lejerens livsarvinger eller svigerbørn ret til at overtage
lejeforholdet, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at
modsætte sig det. Det er dog en betingelse, at den pågældende har
fornødent kendskab til den branche, hvori forretningen hidtil har
været drevet, og ønsker selv eller sammen med sin ægtefælle at
føre forretningen videre. Indtræder den pågældende ikke som lejer,
kan udlejeren ikke udleje til anden side på lempeligere vilkår,
end han har foreslået den pågældende.
Stk. 4. I øvrigt kan i tilfælde af lejerens død såvel udlejeren som
dødsboet opsige lejeforholdet med sædvanligt varsel, selv om
lejeforholdet måtte være indgået for en bestemt længere tid eller
med længere opsigelsesfrist.
§ 20. Reglerne i § 17, § 18, stk. 3 og 4, og § 19 kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren.
§ 21. Lejeren skal behandle det lejede forsvarligt.
Stk. 2. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som forvoldes ved
uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han
har givet adgang til det lejede.
Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal lejeren straks
anmelde til udlejeren. Andre skader skal han anmelde uden ugrundet
ophold.
§ 22. Lejeren skal i lejeperioden foretage vedligeholdelse og
fornøden fornyelse af låse og nøgler og holde vand- og gashaner og
elafbrydere forsvarligt ved lige. Lejeren skal endvidere
vedligeholde ruder, wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar,
køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer,
medmindre lejeren kan godtgøre, at forringelsen ikke skyldes hans
forsømmelse.
§ 23. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke bruge det lejede til
andet formål end aftalt.
Stk. 2. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke overlade brugen af
det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin
husstand, jfr. dog §§ 106 og 107.
§ 24. Udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i
ejendommen.
Stk. 2. Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der
gælder for ejendommen, og skal efterkomme andre rimelige påbud,
der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det lejede.
Stk. 3. Lejeren skal sørge for, at de pligter, der påhviler ham efter
stk. 2, også iagttages af de personer, for hvis handlinger han er
ansvarlig efter § 21.
§ 25. Lejeren må ikke uden udlejerens samtykke foretage ændringer af
det lejede eller anbringe andre indretninger eller genstande end
de i § 26 nævnte, jfr. dog § 27.
§ 26. Lejeren har ret til at foretage sædvanlige tekniske
installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at
ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til
installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden
han foretager installationen.
Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe andre antenner end de af § 91
omfattede på ejendommen efter udlejerens anvisning, medmindre
udlejeren godtgør, at anbringelsen vil være til ulempe for
ejendommen og dens beboere.
Stk. 3. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, der er forårsaget
af de installationer, han har foretaget. Udlejeren kan kræve, at
lejeren ved forsikring eller på anden måde stiller fornøden
sikkerhed for opfyldelsen af erstatningsansvaret.
Stk. 4. Huslejenævnet afgør efter begæring tvister i henhold til stk.
1-2.
§ 27. Lejeren har, efter at have givet meddelelse herom til udlejeren
med det i § 31 nævnte varsel, ret til at foretage forbedringer af
det lejede. Udlejeren kan modsætte sig forbedringens udførelse,
hvis forbedringen er uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Huslejenævnet afgør efter begæring, om lejeren har ret til at
foretage forbedringer af det lejede, og under hvilke vilkår,
herunder om der skal stilles sikkerhed for retablering ved
lejerens fraflytning.
§ 28. Når lejeren ønsker at forbedre det lejede, kan han og udlejeren
aftale, at der ved lejerens fraflytning ydes ham en godtgørelse.
Stk. 2. Medmindre andet aftales under hensyn til forbedringens
karakter, udgør godtgørelsen lejerens udgift med fradrag af 1/10
af beløbet for hvert hele år, han har benyttet forbedringen.
Stk. 3. Udlejeren kan ved genudlejning enten kræve en lejeforhøjelse,
der modsvarer forbedringen, eller kræve godtgørelsen betalt af den
nye lejer.
§ 29. Reglerne i § 26, stk. 1 og 2, og § 27 kan ikke ved aftale
fraviges til skade for lejeren.
§ 30. Udlejeren eller dennes stedfortræder har ret til at få eller
skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det.
§ 31. Udlejeren kan med 6 ugers varsel iværksætte arbejder i det
lejede, når udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren.
Stk. 2. Inden iværksættelse af andre arbejder har lejeren krav på 3
måneders varsel.
Stk. 3. Udlejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsættelige
reparationer i det lejede.
§ 32. Ethvert arbejde, der iværksættes af udlejeren, skal udføres
uden unødig afbrydelse og med den størst mulige hensyntagen til
lejeren. Udlejeren skal straks foretage efterreparationer.
§ 33. Reglerne i §§ 31 og 32 kan ikke ved aftale fraviges til skade
for lejeren.
§ 34. I ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder har lejerne af
beboelseslejlighederne ret til at vælge lejerrepræsentanter.
Lejerne skal på udlejerens begæring ved en underskriftsindsamling
dokumentere, at et flertal af lejerne ønsker oprettet
lejerrepræsentation i ejendommen.
Stk. 2. Ved oprettelse af lejerrepræsentation i en ejendom kan
flertallet af de på et møde fremmødte lejere vælge
lejerrepræsentanter. Der skal vælges 5 lejerrepræsentanter. I
ejendomme med mindre end 16 lejligheder nedsættes antallet dog til
3. Udlejeren skal have mulighed for at deltage i møderne.
Stk. 3. I stedet for valg efter stk. 2, 1. pkt., kan flertallet af de
på et møde fremmødte lejere beslutte, at en lejer- eller
beboerforenings bestyrelse er lejerrepræsentationen, såfremt et
flertal af ejendommens lejere af beboelseslejligheder er
tilsluttet foreningen, og såfremt foreningen kun har medlemmer,
der bor i ejendommen. Stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Boligministeren fastsætter nærmere regler om
lejerrepræsentation.
§ 35. Lejerrepræsentanterne har ret til
1) at forlange et møde med udlejer, inden driftsbudgettet udsendes,
2) at tilslutte sig, at udlejer medtager en forbedringsudgift på
driftsbudgettet, jfr. § 82, stk. 2,
3) at få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte spørgsmål
om lejeforhøjelse med udlejer,
4) at tiltræde en lejeforhøjelse, jfr. § 50, stk. 4,
5) at være medbestemmende med hensyn til anvendelse af de midler,
der er afsat til vedligeholdelse og renholdelse m.v. samt drøfte
gennemførelse af planlagte arbejder, jfr. f.eks. § 61,
6) at modtage underretning om, hvilke udgifter udlejer får udbetalt
fra vedligeholdelseskontoen efter § 62, jfr. § 72, stk. 2,
7) at protestere mod udbetaling af midler fra
vedligeholdelseskontoen efter § 62, jfr. § 72, stk. 3,
8) at få udleveret den af en energikonsulent udarbejdede
opstilling, jfr. lov om begrænsning af energiforbruget i
bygninger, samt få udleveret den af en varmekonsulent udarbejdede
rapport i henhold til regler udstedt i medfør af byggeloven samt
at få foretaget en vurdering af ejendommens energiøkonomiske
stand, jfr. lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger § 7,
9) at forlange energibesparende arbejder udført, jfr. § 89,
10) at forlange varmemålere opsat eller nedtaget, jfr. § 97, stk. 2
og 3, og tilvejebringelse af modtagerforhold for radio og TV, jfr.
§ 36. Lejerrepræsentanterne kan
1) foreslå gennemførelse af forbedringer, når der samtidig anvises
mulighed for finansiering og dækning af driftsudgifter, der følger
af forbedringens gennemførelse,
2) drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift med
udlejer.
§ 37. Er der valgt lejerrepræsentanter, kan der på et møde vedtages
en husorden. Den skal være gældende, medmindre udlejeren har
vægtige grunde til at modsætte sig dette.
Stk. 2. I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme,
der ejes af andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes
til det møde, der træffer afgørelse om husordenen. For hver
beboelseslejlighed kan afgives en stemme.
§ 38. I ejendomme, jfr. § 4, nr. 2 og 3, der er opdelt i
ejerlejligheder, og hvor mere end 6 lejligheder er lejet ud, har
en repræsentant for et flertal af de lejere, der ikke kan være
repræsenteret af en lejerrepræsentation efter § 34, ret til at
drøfte anliggender, der er fælles for alle beboerne, med
ejerforeningerne og lejerrepræsentanterne.
§ 39. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade
for lejeren.
§ 40. Reglerne i dette kapitel gælder for lejeforhold, der omfattes
af kapitel I.
Stk. 2. Undtaget fra reglerne i dette kapitel er lejeforhold i
ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder, jfr. kapitel XX.
§ 41. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et
beløb, der overstiger den omkostningsbestemte leje ved lejemålets
begyndelse, jfr. § 42, med tillæg af lovlige lejeforhøjelser som
følge af forbedringer. Såfremt den efter 1. pkt. fastsatte leje
overstiger det lejedes værdi, må lejen ved lejeaftalens indgåelse
ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det
lejedes værdi.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, 2. pkt., skal der foretages en
sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i
kvarteret eller området for tilsvarende beboelseslejligheder med
hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsestilstand.
Stk. 3. Ved vurderingen af lejen og det lejedes værdi ses der bort
fra
1) forbedringer, der er gennemført efter § 89, og
2) lejeforhøjelse og forbedringer efter § 53 i lov om sanering og
efter § 60 i lov om byfornyelse og boligforbedring.
Ved den første lejefastsættelse for forbedringer, hvortil der er ydet
støtte efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og
boligforbedring, finder reglen i nr. 2 dog ikke anvendelse.
Stk. 4. Ved lejeaftalens indgåelse kan der ikke aftales en leje eller
lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for
lejeren end de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen.
Stk. 5. Reglen i stk. 4 er dog ikke til hinder for, at der ved
genudlejning kan aftales en leje efter reglen i stk. 1.
§ 41, stk. 4, ikke store forskelle i forhold til den gældende
lovgivning. § 41, stk. 2 og 3, svarer til lejelovens § 47, stk. 2
og 3. Det er dog præciseret, at sammenligningen skal ske med
tilsvarende beboelseslejligheder, det vil sige
beboelseslejligheder, som har samme størrelse og faciliteter, og
som er beliggende i rene beboelsesejendomme. Stk. 5 sikrer, at en
udlejer ved genudlejning kan udleje i overensstemmelse med stk. 1,
selv om resten af ejendommens beboere f.eks. er familiemedlemmer,
der bor på særlig favorable vilkår.
Til § 42
Bestemmelsen svarer for så vidt angår indholdet af § 42, nr. 1 og 2,
til boligreguleringslovens § 7, idet hele systemet med senere
udligning af overskud/underskud bevirker, at der fremtidig - i
modsætning til hidtil - bliver tale om et egentligt budget.
Som noget nyt foreslås det, at forbedringsudgifter, der er godkendt
af lejerrepræsentanterne, kan optages på ejendommens driftsbudget
og opkræves som et engangsbeløb, således at hele proceduren
omkring varsling af mindre forbedringsforhøjelser kan undgås. Som
noget nyt foreslås også, at der kun kan kræves lejeforhøjelse på
grundlag af stigning i driftsudgifterne en gang om året.
Til §§ 43 og 44
Bestemmelserne svarer til boligreguleringslovens § 8, idet de dog er
væsentlig mere detaljerede med hensyn til, hvilke driftsudgifter
der kan indgå i budgettet. Opremsningen kan dog ikke betragtes som
udtømmende. Specielt om nr. 6, lejerrepræsentanternes udgifter,
præciseres, at der ikke er tale om honorar til
lejerrepræsentanterne.
At opkræve kontingent, jfr. nr. 7, til en grundejerforening, som
udlejeren har pligt til at væe medlem af, forudsætter at pligten
er knyttet til ejendommen, f.eks. fordi ejendommen har
fællesarealer med andre ejendomme eller er deltager i et vejlaug.
Under den gældende lovgivning har de enkelte huslejenævn i vid
udstrækning ved behandling af sagerne anvendt nogle af nævnet selv
fastsatte normaltal for forskellige udgiftskategorier. For at
sikre, at disse normaltal bliver mere ensartede, foreslås det, at
boligministeren efter fælles forhandlinger med Grundejernes
Landsorganisation og Lejernes Landsorganisation hvert år
fastsætter vejledende tal for, med hvilke beløb en del af de
driftsudgifter, der kan optages på budgettet, kan optages, hvis
ikke særlige forhold kan dokumenteres.
Til §§ 45 og 46
Bestemmelserne svarer til boligreguleringslovens § 9 og fastsætter
herved et uændret afkast for udlejning af beboelsesejendomme.
Til § 47
Det foreslås, at det fordelingsgrundlag, der hidtil har været
indeholdt i boligreguleringslovens § 11, stk. 1, nemlig
lejeværdien pr. 1. marts 1975, forlades. For det første er
fordelingsgrundlaget 10 år gammelt og tager således ikke hensyn
til de forskydninger, der måtte være sket i ejendommen og i
kvarteret inden for denne periode. For det andet forudsætter dette
fordelingsgrundlag, at der i 1966 var huslejeregulering i
kommunen, således at der blev foretaget en lejevurdering. Når det
nu foreslås, at der som udgangspunkt skal være huslejeregulering
for ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder i hele landet,
vil der være en lang række ejendomme, for hvilke der ikke er
fastsat lejeværdi pr. 1. marts 1975, således at der alligevel skal
fastsættes et andet fordelingsgrundlag for disse ejendomme.
Hertil kommer, at det gældende fordelingsgrundlag indebærer, at lejen
for i øvrigt ens lejligheder typisk vil være lavest for de
lejligheder, der er beliggende i ejendomme med erhvervsarealer,
idet erhvervsarealerne pr. 1. marts 1975 ofte havde en højere
lejeværdi end lejlighederne. Dette princip er i strid med
princippet om det lejedes værdi, og det foreslås derfor, at et
driftsbudget, der danner grundlag for beregning af den
omkostningsbestemte leje, alene skal omfatte ejendommens
beboelseslejligheder, og at fordelingen af driftsudgifter, der er
fælles for erhvervsarealer og beboelsesarealer, skal ske på
grundlag af bruttoetageareal.
Bestemmelsen vil i øvrigt indebære, at de udgifter, der alene
vedrører erhvervsarealerne, ikke påvirker budgettet for
beboelseslejlighederne, ligesom de udgifter, som f.eks.
elevatorer, der typisk kun vedrører beboelseslejlighederne, ikke
indgår i fordelingsgrundlaget mellem erhverv og beboelse.
I ejendomme med erhvervsarealer, der pr. 1. marts 1975 havde en
højere kvadratmeterleje end beboelsesarealerne, vil forslaget om
en ændring af fordelingsgrundlaget kunne medføre lejeforhøjelser
for beboelseslejemålene. Lejeforhøjelserne vil variere efter
erhvervsarealernes andel og lejeforskellen mellem areal og
beboelse pr. 1. marts 1975. Der vil således være en ganske
betydelig variation i den lejeforhøjelse, som ændringen af
fordelingsgrundlaget kan medføre. Ved fastlæggelsen af det lejedes
værdi for lejemål i sådanne blandede ejendomme skal der ske
sammenligning med det lejedes værdi for tilsvarende lejemål i rene
beboelsesejendomme, og ændringer i fordelingsgrundlaget kan ikke
bevirke stigninger ud over det lejedes værdi. For at imødegå
voldsomme pludselige stigninger foreslås det, at stigninger på
over 15 kr. pr. m2 skal fordeles over 2 år, jfr. § 208.
Til § 48
Bestemmelsen bryder med det hidtidige princip om, at lejeforhøjelse
skal fordeles efter lejlighedernes indbyrdes værdi, idet det nu
foreslås, at lejeforhøjelsen fordeles efter bruttoetageareal. Stk.
2 tager sigte på den situation, at nogle lejligheder er væsentligt
ringere end resten, f.eks. fordi de er beliggende i et havehus,
mens resten ligger i en almindelig etageejendom. Bestemmelsen
tager ikke sigte på den situation, at der kan være mindre
kvalitetsmæssige forskelle på lejlighederne i en ejendom.
Til §§ 49 og 50
For så vidt angår de formelle krav, der stilles til varslingens
indhold, svarer §§ 49 og 50 til §§ 12 og 13 i den gældende
boligreguleringslov. Som noget nyt er det foreslået, at i
ejendomme uden lejerrepræsentation skal lejeren ikke længere
fremsætte indsigelse over for udlejeren, men selv indbringe
spørgsmålet om varslingens gyldighed for huslejenævnet. I
ejendomme med lejerrepræsentation, der repræsenterer samtlige
lejere, har man derimod opretholdt muligheden for at etablere en
forhandling med udlejeren, før sagen indbringes for huslejenævnet,
hvis afgørelse har virkning for samtlige lejemål. Lejerne har en
frist på 2 måneder fra kravets fremsættelse til at indbringe sagen
for nævnet. Lejerrepræsentanterne har en frist på 6 uger til at
protestere over for udlejeren. Overskrides disse frister, kan
lejeren eller lejerrepræsentanterne som noget nyt ikke anfægte
lejeforhøjelsens beregning, men alene indbringe sagen for nævnet
med påstand om, at lejen væsentligt overstiger det lejedes værdi.
Til §§ 51-54
Som noget nyt foreslås det, at en ejer, når regnskabsåret er
afsluttet, inden for visse frister skal have ret til at opkræve et
eventuelt underskud ved driften af ejendommen, men at en ejer
samtidig er forpligtet til at tilbagebetale et eventuelt overskud
til lejerne.
En sådan ordning forudsætter, at lejerne eller lejerrepræsentanterne
får kendskab til, hvad de faktiske udgifter har været i forhold
til budgettet for det afsluttede regnskabsår. Det er derfor
fastsat, at ejeren inden 5 måneder efter, at ejendommens
regnskabsår er afsluttet, skal fremsende et revideret regnskab for
de poster, der er indeholdt i driftsbudgettet, til
lejerrepræsentanterne eller lejerne i ejendomme, hvor der ikke er
lejerrepræsentation. Af dette regnskab skal det også fremgå, om
ejeren eventuelt har haft et tab som følge af manglende
overholdelse af varslingsreglerne og lejerprotester herimod.
I det omfang en ejer har opkrævet højere leje end nødvendigt i
forhold til de faktiske udgifter, nedsættes lejen i det løbende
regnskabsår under hensyn hertil med virkning fra den første
lejebetaling, der finder sted, når der er forløbet 1 måned efter,
at regnskabet er udsendt. Da der har været tale om betaling af en
lovlig leje, vil der ikke ske nogen egentlig tilbagebetaling af
for meget betalte beløb, men overskuddet vil få indflydelse på den
kommende leje. Det samme princip kendes fra de almennyttige
boligselskaber, og dette princip giver den smidigste løsning i
forhold til ændringer i den individuelle boligstøtte.
Såfremt udlejeren har opkrævet en leje, der ikke kunne dække de
nødvendige driftsudgifter, er der efter § 52, stk. 2, en mulighed
for at kræve underskuddet i det afsluttende regnskabsår udlignet
ved en lejeforhøjelse i den resterende del af det løbende
regnskabsår. Denne lejeforhøjelse kan ske med 1 måneds varsel, og
de formkrav, der stilles, er indeholdt i § 52, stk. 3.
Såfremt en ejer undlader at gøre lejerne bekendt med regnskabet for
det afsluttede regnskabsår eller undlader at nedsætte lejen, hvis
de faktiske udgifter har været lavere end de budgetterede udgifter
for det afsluttede regnskabsår, kan lejeren undlade at betale leje
med virkning fra den første lejebetaling efter, at der er forløbet
6 måneder fra regnskabsårets slutning. Når regnskabet foreligger,
bliver lejeren forpligtet til på ny at betale leje, men skal ikke
betale for den periode, hvor lejebetalingen har været suspenderet.
Retten til ikke at betale for den forløbne periode kan i medfør af
lovens § 8 gøres gældende over for den til enhver tid værende
ejer. Den manglende lejebetaling skal udtrykkelig opgøres i
regnskabet for det enkelte regnskabsår og vil altså ikke for dette
medføre et underskud.
Uanset at en udlejer ikke har fremsendt regnskab eller foretaget
lejeregulering, kan lejerne ved en huslejenævnsafgørelse alligevel
få pligt til at betale leje. Det skal dog kun kunne ske i helt
ekstraordinære situationer, f.eks. hvis udlejers regnskaber er
brændt eller han er afgået ved døden.
I erkendelse af, at der dels ved ejerskifte og dels i andre
situationer kan være et behov for at ændre regnskabsåret,
indeholder § 54 en hjemmel hertil. Af hensyn til lejerne bør en
udlejer imidlertid ikke for hyppigt kunne ændre regnskabsåret, og
det foreslås derfor, at ændring kun kan ske en gang inden for en
5-årig periode.
Til § 55
En meget stor del af de huslejenævnssager og retssager, der har været
ført om omkostningsbestemt leje, har vedrørt fortolkningen af de
bestemmelser, der indeholder de formelle krav til en
lejeforhøjelse. Ikke mindst ejere af ret få lejligheder har haft
meget vanskeligt ved at finde ud af, hvorledes de formelle krav
skulle opfyldes. På denne baggrund foreslås det, at der udarbejdes
standardskrivelser til varsling af lejeforhøjelser samt
budgetskemaer. Lejernes Landsorganisation og Grundejernes
Landsorganisation skal sammen med boligministeriet forestå denne
udarbejdelse. I det omfang en udlejer har anvendt en sådan
standardskrivelse, skulle lejeren herefter være afskåret fra at
anfægte lejeforhøjelsen med den begrundelse, at de formelle krav
ikke er opfyldt, idet det forudsættes, at standardskrivelsen i det
væsentlige er korrekt anvendt. Dette system ville indebære en stor
lettelse for ejerne og samtidig sikre, at lejerne ville få nogle
lejeforhøjelser, der var overskuelige og til at forstå.
Til § 56
Bestemmelsen svarer til boligreguleringslovens § 14.
Til § 57
Som nævnt i bemærkningerne til §§ 49, 50 og 51 er lejerens eneste
mulighed for at anfægte et lejeforhøjelsespåkrav, at dette sker
inden 2 måneder fra, at påkravet er kommet frem. Herudover har
lejeren kun mulighed for efter § 57 at få nævnet til at afgøre, om
lejen væsentligt overstiger det lejedes værdi. Lejen kan kun
nedsættes til det beløb, den var inden den seneste lejeforhøjelse.
Der sker således et brud med det hidtidige system, hvorefter
lejeren når som helst i medfør af den gældende
boligreguleringslovs § 15 kan indbringe et spørgsmål om
gyldigheden af en tidligere gennemført lejeforhøjelse for nævnet.
Til § 58
Bestemmelsen svarer til boligreguleringslovens § 16.
Til § 59
Bestemmelsen svarer til boligreguleringslovens § 17 med den
begrænsning, der følger af, at overgrænsen for den lovlige leje er
den omkostningsbestemte leje.
Til kapitel IX
Til § 60
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 19.
Til § 61
Som et led i en forenkling af lejelovgivningen foreslås det, at de
eksisterende vedligeholdelseskonti efter §§ 18, 18 a og 18 b i lov
om midlertidig regulering af boligforholdene slås sammen til en
konto, der i lighed med, hvad der gælder for kontiene efter § 18 a
og § 18 b indbetales til Grundejernes Investeringsfond. For at
imødegå den kritik, der fra ejere af fredede ejendomme er fremført
af, at den gældende leje ikke dækker disse ejendommes særlige
vedligeholdelsesbehov, er vedligeholdelsesbeløbet foreslået
forhøjet med 1 kr. pr. m2 bruttoetageareal i forhold til det
beløb, udlejeren ellers er forpligtet til at afsætte på kontoen.
Ved bestemmelsens stk. 6 er der i lighed med, hvad der er gældende
efter den gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, § 18, stk. 4, mulighed for med tilslutning fra
lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne at optage et
større beløb på vedligeholdelseskontoen. Som noget nyt er det
videre i bestemmelsens stk. 7 foreslået, at udlejeren med
tilslutning fra lejerrepræsentanter eller et flertal af lejerne
kan optage et mindre beløb på vedligeholdelseskontoen og dermed på
driftsbudgettet. Dispensationsmuligheden efter den gældende
boligreguleringslovs § 18 c er udgået i dette lovforslag, da den
må anses for overflødiggjort ved stk. 7. Udlejeren har herefter
mulighed for at aftale et lavere hensættelsesbeløb til
vedligeholdelse med lejerne og i forbindelse hermed at aftale, at
vedligeholdelseskontoen ikke anvendes til vedligeholdelse af
erhvervsandelen. Efter bestemmelsens stk. 8 kan huslejenævnet tage
stilling til størrelsen af det beløb, der skal afsættes på
vedligeholdelseskontoen. Huslejenævnet skal i den forbindelse
bl.a. foretage en vurdering af ejendommens aktuelle
vedligeholdelsestilstand, størrelsen af de hidtil hensatte beløb
og behovet for fremtidige større vedligeholdelsesarbejder. I
forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der skal afsættes et
større beløb, må nævnet vurdere, om lejen herved vil komme til at
overstige det lejedes værdi.
Til §§ 62 og 63
Bestemmelserne svarer til den gældende boligreguleringslovs § 19 og §
20.
Til §§ 64-66
Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs § 21, § 22, stk. 1, 3
og 4, og § 23. Det bemærkes, at det ikke i lejeaftaler, der indgås
efter lovforslagets ikrafttræden, kan aftales, at lejeren
overtager den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse.
Til § 67
Bestemmelsen svarer til den gældende § 21 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Til § 68
Bestemmelsen svarer til den gældende § 22 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene og til den gældende lejelovs § 22,
stk. 5.
Efter bestemmelsen i stk. 1 har huslejenævnet hjemmel til at afgøre,
om en installation bør fornys, f.eks. fordi den er så gammel, at
den slet ikke kan eller ikke uden uforholdsmæssigt store udgifter
kan vedligeholdes/repareres.
Bestemmelsens stk. 2 skal for så vidt angår den udvendige
vedligeholdelseskonto betragtes som en overgangsbestemmelse, idet
alle oplysninger om denne konto efter nogle års forløb vil kunne
rekvireres fra Grundejernes Investeringsfond.
I bestemmelsens stk. 3 er det søgt klargjort, at nævnets påbud
præcist skal angive, hvilke arbejder det angår. Dette forhold skal
ses i forbindelse med reglerne i lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme. I praksis har det vist sig vanskeligt for
tvangsadministrator at få klarhed over, hvilke påbudte arbejder
der ligger til grund for tvangsadministrationsbeslutningen og
dermed for de arbejder, som tvangsadministrator skal udføre.
En udlejer i en ejerlejlighedsejendom, der ikke har flertal i
ejerforeningen, kan i relation til nævnspåbud komme til at stå i
den vanskelige situation, at han ikke har mulighed for - eller kun
med betydelige økonomiske omkostninger vil være i stand til - at
efterkomme nævnspåbud vedrørende arbejder, der omfatter hele
ejendommen. For at afbøde dette foreslås det i stk. 4, at nævnet i
disse situationer alene kan pålægge udlejeren at stille forslag på
ejerforeningens generalforsamling om, at arbejderne udføres.
Udlejeren skal videre pålægges at stemme for forslaget.
Videre er det i bestemmelsens stk. 5 foreslået, at nævnet som en
pression over for udlejeren kan fastsætte et afslag i lejen,
indtil vedligeholdelsesmangler er bragt i orden.
Ved bestemmelsens stk. 6 er det som noget nyt fastsat, at et
nævnspåbud påhviler den til enhver tid værende ejer af ejendommen.
Dette indebærer, at en køber af en ejendom nærmere må søge oplyst
ved henvendelse til huslejenævnet, hvorvidt der påhviler
ejendommen påbud, der ikke er udført.
Stk. 4 i den gældende boligreguleringslovs § 22 er udgået.
Baggrunden herfor er, at der efter forslagets § 61 er mulighed for
at afsætte et større beløb til vedligeholdelse end fastsat i
loven, og at nævnet i tilfælde af, at lejerne modsætter sig dette,
ved afgørelsen af beløbets størrelse skal tage de hensyn, der
nævnes i den gældende lovs § 22, stk. 4.
Til § 69
Bestemmelsen svarer til § 60 i den gældende lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Til § 70
Bestemmelsen svarer til den gældende § 63 i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Til kapitel X
Til § 71
Bestemmelsen svarer til § 22 a i den gældende lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Til § 72
Bestemmelsen svarer til den gældende § 22 b i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Til § 73
Bestemmelsen er ny og vedrører en situation, hvor en udlejer, der har
flere ejendomme, på en af sine ejendomme ikke har tilstrækkelige
midler til at foretage uopsættelige eller påbudte arbejder, mens
han for andre af sine ejendomme har en positiv
vedligeholdelseskonto. For denne situation foreslås det, at
udlejeren kan bruge midler fra andre af sine ejendomme til at
udføre de nævnte arbejder. For at sikre lejerne i de ejendomme,
hvorfra der tages af vedligeholdelseskontoen, er det en
betingelse, at Grundejernes Investeringsfond over for lejerne
garanterer, at det beløb, der skulle være afsat, vil være til
stede, i det øjeblik arbejder skal udføres. Videre foreslås det,
at Grundejernes Investeringsfond fastsætter afdragsperiodens
længde og vilkårene for garantien. Grundejernes Investeringsfond
kan i denne forbindelse kræve f.eks en bankgaranti fra udlejeren
af ejendommene. Afdragstiden kan maksimalt fastsættes til 5 år.
Det er videre fastsat, at beløbet straks skal tilbagebetales, hvis
en af de berørte ejendomme overdrages til anden side.
Forfaldne beløb vil kunne inddrives efter bestemmelsen i forslagets §
71.
Til §§ 74 og 75
Bestemmelserne svarer til §§ 22 d og 22 e i den gældende lov om
midlertidig regulering af boligforholdenne.
Til § 76
Bestemmelsen svarer til § 61 a i den gældende lov om midlertidig
regulering af boligforholdene.
Til §§ 77 og 78
Bestemmelserne svarer til den gældende boligreguleringslovs §§ 22 f
og 22 g.
Til kapitel XI
Til § 79
Bestemmelsen fastslår udlejerens ret til at foretage forbedringer i
ejendommen.
Til § 80
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 58, idet bemærkes, at
der ved den ændrede formulering i bestemmelsens stk. 2 og 3 ikke
er tilsigtet nogen realitetsændring i forhold til hidtidig praksis
om beregning af forbedringsforhøjelser. Bestemmelsen i forslagets
§ 42. Hvis lejen ikke kan dække
1) ejendommens driftsudgifter, jfr. § 43,
2) afkastet af ejendommens værdi, jfr. § 45,
3) forbedringsudgifter, der er godkendt af lejerrepræsentanterne,
jfr. § 82,
kan udlejeren på grundlag af et driftsbudget en gang hvert kalenderår
forlange lejeforhøjelse til udligning af forskellen.
Stk. 2. Lejeforhøjelse kan dog ikke kræves, dersom lejen efter
forhøjelsen væsentligt vil overstige det lejedes værdi, jfr. § 41.
Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse kan tidligst få virkning 1 år efter,
at der sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter stk. 1.
Stk. 4. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed, når
udlejeren har forbeholdt sig at kunne regulere lejen.
Stk. 5. Lejeforhøjelse efter stk. 1 har, medmindre parterne træffer
en anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3
måneder efter kravets fremsættelse.
§ 43. De nødvendige driftsudgifter omfatter udgifter til
1) renholdelse,
2) administration,
3) henlæggelser til fornyelser,
4) afsætning til vedligeholdelse m.v. efter §§ 61 og 65,
5) udgifter ved udfærdigelse af varmeregnskab og revision af
ejendommens driftsregnskab,
6) lejerrepræsentationens udgifter i forbindelse med arbejdet for
bebyggelsen,
7) kontingent til grundejerforening, såfremt ejeren har pligt til
at være medlem,
8) skatter og afgifter, der hviler på ejendommen,
9) forsikringer,
10) serviceabonnementer vedrørende elevatorer, antenner, oliefyr
o.lign., i det omfang der ikke heri er indeholdt udgifter til
fornyelser og reparation,
11) leje, leasing og drift af maskiner til ejendommens
vedligeholdelse og renholdelse og
12) udgifter til kontrolmåling af større oliefyr, jfr. byggeloven.
§ 44. Efter fælles forhandlinger med Grundejernes Landsorganisation
og Lejernes Landsorganisation fastsætter boligministeren hvert år
inden 1. juni normaltal for de i § 43, stk. 1, nr. 1-6, nævnte
udgifter for det følgende kalenderår.
§ 45. Til afkastning af ejendommens værdi afsættes på budgettet et
beløb, der ikke må overstige 7 pct. af den ejendomsværdi, der er
fastsat pr. 1. april 1973 ved 15. almindelige vurdering af landets
faste ejendomme.
Stk. 2. I stedet for en afkastning efter reglen i stk. 1 kan
udlejeren i ejendomme, der tages i brug efter 1963, som afkastning
beregne et beløb, der ikke må overstige rimelige ydelser på
sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget til
finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en passende
forrentning af den resterende del af den rimelige anskaffelsessum
med fradrag af lejerindskud. Som passende forrentning anses
Ibrugtagelsesår Pct. 1964 8 1965-69 10 1970-73 12 Efter 1973 14
Stk. 3. Er der i perioden 1. januar 1964-1. april 1973 gennemført
lejeforhøjelser for forbedringer, kan afkastningen beregnes med
indtil 7 pct. af ejendomsværdien ved den seneste almindelige
vurdering forud for forbedringens gennemførelse med tillæg af en
afkastning af den rimelige forbedringsudgift, beregnet efter
reglerne i stk. 2, således at tidspunktet for forbedringens
ibrugtagelse er afgørende for forrentningsprocentens størrelse.
§ 46. Såfremt ejendommen er opdelt i ejerlejligheder efter 15.
almindelige vurdering, beregnes afkastningen på grundlag af en
forholdsmæssig andel af ejendomsværdien ved 15. almindelige
vurdering.
§ 46 a, stk. 3, om lejernes adgang til at kræve udført
energibesparende arbejder på ejendommen. I forhold til den
gældende bestemmelse er lejernes adgang udvidet, idet det ikke
længere kræves, at udlejeren skal være forpligtet til at levere
varme og varmt vand. Som følge heraf kræves det derfor ikke, at
udgifterne til varme og varmt vand ifølge det seneste
varmeregnskab for et år skal overstige halvdelen af lejen for den
pågældende periode. Det er nu alene en betingelse, at de
energimæssige arbejder, der kræves udført i ejendommen, er
hensigtsmæssige, ligesom det fortsat er en betingelse, at lejerne
skal give tilslutning til en lejeforhøjelse til dækning af
samtlige de udgifter, der følger af forbedringen.
Til § 90
Bestemmelsen svarer til den gældende § 27 a i lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, idet der dog som konsekvens af
forslagets § 89 er foretaget visse ændringer, idet huslejenævnet
skal afgøre, om de af lejerne krævede arbejder må anses for
hensigtsmæssige. Ved vurderingen heraf vil en eventuel
varmesynsrapport, udarbejdet af en energikonsulent, have afgørende
betydning.
Til § 91
Det foreslås, at lejerne kan forlange, at udlejeren tilvejebringer en
radio- og TV-modtagelse, der svarer til, hvad der er sædvanligt i
pågældende lokalområde. De krav, lejere i Ålborg og lejere i
København kan stille, vil altså være forskellige. Det foreslås
endvidere, at bestemmelsen ikke tager stilling til, på hvilken
måde modtagelsen skal ske, idet det også vil bero på lokale
forhold, om det er tilslutning til et hybridnet eller etablering
af en fællesantenne, der giver den sædvanlige modtagestandard.
Etablering af radio- og TV-antenner m.v. samt forbedring af
modtageforholdene er at betragte som en forbedring, og det
foreslås, at lejerne fuldt ud betaler for denne forbedring i
lighed med, hvad der er tilfældet, hvis lejerne kræver
energibesparende foranstaltninger udført.
Stk. 2 svarer til stk. 4 i den gældende lejelovs § 29.
Til § 92
Bestemmelsen svarer til den gældende § 29, stk. 1, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene.
Til § 93
Bestemmelsen svarer til § 62 i den gældende lov om leje.
Til § 94
Bestemmelsen svarer til den gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, § 29 a.
Til § 95
Bestemmelsen fastslår, at reglerne i forslagets §§ 89, 90 og 91 ikke
kan fraviges ved aftale.
Til kapitel XII
Til § 96
Bestemmelsens stk. 1 og 3 svarer til den gældende lejelovs § 36, stk.
1 og 3. For så vidt angår stk. 2 foreslås det, at når leverancen
sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan udlejeren medtage
den samlede udgift, altså såvel drifts- som brændselsudgiften, i
varme- og varmtvandsregnskabet. I tilfælde, hvor en udlejer
aftager varme fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, vil det ofte
være vanskeligt, selv om varmeforsyningsanlægget foretager en
opsplitning af forskellige typer udgifter, at gennemskue, hvad der
er driftsudgifter, og hvad der er brændselsudgifter, således at
der kan laves et egentligt varme- og varmtvandsregnskab i
overensstemmelse med de sædvanlige regler. Det er en forudsætning
for denne ændring, at lov om individuel boligstøtte ændres
således, at boligstøtten vil være neutral i forhold til, om der
sker opsplitning i drifts- og brændselsudgifter eller dette ikke
er tilfældet.
Til § 97
De hidtidige regler om fordeling af varmeudgifter var indeholdt i
lejelovens § 37. De hidtil gældende regler om, at lejerne har
medindflydelse, er opretholdt. Af den gældende lovgivning fremgår
det imidlertid nærmest, at såfremt lejerne vælger at have
varmemålere, sker al fordeling af varme efter disse varmemålere.
Dette er ikke i overensstemmelse med de sædvanlige
beregningsregler, som varmeregnskabsfirmaerne har anvendt i en
meget lang årrække. Disse regler, der i en vis udstrækning er
baseret på regler fra begyndelsen af 1950erne, er overordentlig
vanskeligt tilgængelige, men indebærer bl.a., at en lejer kan
komme til at betale varme i forhold til et varmeapparat, der er
nedtaget længe før hans indflytning.
På denne baggrund foreslås det, at der i loven udtrykkeligt gøres op
med, at en vis del af den totale varmeudgift fordeles efter faste
andele og således sikrer, at alle beboerne i en ejendom deltager i
betaling af den varme, der findes i rørene, uanset at der ikke
lukkes op for varmeapparaterne.
Bestemmelsen i stk. 4 er ny. Om baggrunden for den henvises til
bemærkningerne til § 68.
Til §§ 98 og 99
Bestemmelserne svarer til lejelovens §§ 38 og 39, idet varslet,
udlejeren skal afgive efter § 39, såfremt han ønsker at ændre
afslutningen af varmeregnskabsåret, er forkortet til 1 måned i
lighed med de regler, der gælder for almennyttigt byggeri.
Til § 100
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 40, idet fristen for aflevering
af et regnskab, såfremt man modtager varme fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, er forlænget fra 3 til 4 måneder for ikke at
stille udlejere, der modtager sådan varme, ringere end udlejere,
der har selvstændige fyringsanlæg.
Bestemmelsen er i øvrigt ændret således, at der ikke er knyttet
ugyldighedsvirkning til et regnskab, der ikke opfylder de formelle
betingelser. I stedet mister udlejeren sin ret til at kræve
tillægsbetaling af lejeren.
Til § 101
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lejelovs § 41,
idet den dog er affattet således, at den ikke volder udlejere, der
betjener sig af EDB, unødigt besvær.
Til § 102
Bestemmelsen svarer for så vidt angår stk. 1 og 2 til den gældende
bestemmelse i lejelovens § 42.
Lejeren har imidlertid været meget dårligt stillet i tilfælde, hvor
udlejer aldrig har fremsendt et varmeregnskab, men hvor lejeren
havde en begrundet formodning om, at han i årets løb havde betalt
for meget i a contovarmebidrag og derfor havde et
tilbagebetalingskrav. På denne baggrund foreslås stk. 3 indsat i §
102, således at udlejeren, såfremt han ikke har udsendt et
varmeregnskab inden 6 måneder efter, at varmeregnskabsåret er
afsluttet, mister adgangen til at få dækning for en forholdsmæssig
del af varmeudgiften i det løbende varmeregnskabsår, idet lejeren
ikke, selv om han er holdt op med at betale varmebidrag,
efterfølgende skal betale for den varme, han rent faktisk har
fået.
Til § 103
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 43.
Til § 104
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 45.
Til § 105
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 46, idet den hidtidige
bestemmelse i § 46, stk. 1, er udgået, da nærværende forslag kun
vedrører beboelseslejligheder.
Til kapitel XIII
Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i den gældende lejelovs
§ 47. Det i § 42 nævnte driftsbudget skal kun omfatte de
driftsudgifter, der vedrører ejendommens beboelseslejligheder.
Fordelingen af de driftsudgifter, der er fælles for
beboelseslejlighederne, og de husrum, der ikke er omfattet af
reglerne i dette kapitel, sker på grundlag af bruttoetagearealet.
§ 48. Lejeforhøjelsen fordeles på beboelseslejlighederne efter
bruttoetageareal.
Stk. 2. Såfremt fordeling efter stk. 1 vil medføre, at lejen for en
eller flere beboelseslejligheder væsentligt kommer til at
overstige det lejedes værdi, kan fordeling dog ske efter
lejlighedernes indbyrdes brugsværdi.
§ 49. I ejendomme uden lejerrepræsentation skal krav om
lejeforhøjelse efter § 42 fremsættes samtidig over for de lejere,
hvis leje ønskes forhøjes. Kravet skal være skriftligt. Det skal
indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse, om dens
beregning, herunder om lejlighedens andel af den samlede
forhøjelse. Det skal endvidere være ledsaget af det seneste
regnskab, der er indsendt til Grundejernes Investeringsfond, jfr.
§ 50. I ejendomme med lejerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse
efter § 42 fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje
ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde
en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse, dens beregning samt
oplysning om saldo på lejlighedens konto for vedligeholdelse,
jfr. § 65, medmindre en sådan er udsendt inden for det sidste år.
Kravet skal tillige indeholde oplysning om, at det budget, der
begrunder lejeforhøjelsen, er forelagt lejerrepræsentanterne, samt
om deres eventuelle udtalelser. Indeholder kravet ikke disse
oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 2. Senest samtidig med varslingen af lejeforhøjelsen over for
lejerne skal lejerrepræsentanterne have tilsendt en fortegnelse
over de varslede lejeforhøjelser og en genpart af
varslingsskrivelsen med en redegørelse for budgetteringen, der
indeholder en specifikation af budgettets poster i fornødent
omfang.
Stk. 3. Lejerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af
udlejerens oplysninger efter stk. 2 fremsætte krav om, at
udlejeren inden yderligere 3 uger fremkommer med nærmere angivne
supplerende oplysninger vedrørende budgettet og
vedligeholdelsesregnskabet. Lejerrepræsentanterne skal endvidere
have oplysning om, at de inden 6 uger, fra kravet er kommet frem,
kan protestere over for udlejeren. Modtager lejerrepræsentanterne
ikke disse oplysninger, er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.
Stk. 4. Såfremt lejerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at
udlejerens henvendelse eller yderligere oplysninger efter stk. 3
er kommet frem, skriftligt har meddelt, at de ikke kan tiltræde
lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden 6 uger efter udløbet af
lejerrepræsentanternes protestfrist forelægge sagen for
huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
Stk. 5. Såfremt udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra
lejerrepræsentanterne som nævnt i stk. 4 eller
lejerrepræsentanterne har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan udlejeren
oppebære den varslede lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne
dette med tilkendegivelse af, at den enkelte lejer kan indbringe
spørgsmålet om det lejedes værdi for nævnet efter § 57.
Stk. 6. Meddelelse efter stk. 5 kan gives i varslingsskrivelsen efter
stk. 1, såfremt den udsendes efter, at lejerrepræsentanterne har
svaret eller deres svarfrist er udløbet.
§ 51. Inden 5 måneder efter, at ejendommens regnskabsår er afsluttet,
skal ejeren fremsende revideret regnskab til lejerrepræsentanterne
eller, i ejendomme uden lejerrepræsentation, til lejerne.
Stk. 2. Regnskabet skal indeholde de i budgettet nævnte udgifter og
indtægter vedrørende beboelseslejlighederne. Manglende indtægter
som følge af, at reglerne i §§ 49, 50 og 53 ikke er overholdt,
skal tydeligt fremgå af regnskabet.
§ 52. Har udlejeren i det afsluttede regnskabsår opkrævet højere leje
end nødvendigt for at dække ejendommens driftsudgifter, nedsættes
lejen for resten af det løbende regnskabsår under hensyn hertil
med virkning fra den første lejebetaling, der skal finde sted, når
der er forløbet 1 måned efter, at regnskabet er udsendt.
Stk. 2. Har udlejeren i det afsluttede regnskabsår opkrævet en leje,
der ikke kunne dække de nødvendige driftsudgifter, kan lejen for
den resterende del af det løbende regnskabsår senest 6 måneder
efter regnskabsårets slutning kræves forhøjet med et beløb til
udligning af underskuddet, idet der bortses fra de i § 51, stk. 2,
nævnte manglende indtægter. Lejeforhøjelsen kan ske med 1 måneds
varsel.
Stk. 3. Meddelelse om lejeændring skal være skriftlig. Den skal
indeholde oplysning om lejeændringens størrelse og dens beregning,
herunder om lejlighedens andel af den samlede ændring. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om, at lejeren inden 2 måneder efter, at
kravet er kommet frem, kan indbringe sagen for huslejenævnet.
Indeholder meddelelsen ikke disse oplysninger, kan der ikke ske
lejeændring i medfør af stk. 2.
§ 53. Undlader udlejeren at fremsende regnskab som nævnt i § 51,
eller undlader han regulering som nævnt i § 52, stk. 1, kan
lejeren undlade at betale leje med virkning fra den første
lejebetaling efter, at der er forløbet 6 måneder fra
regnskabsårets slutning. Når regnskabet foreligger, skal
lejebetaling genoptages. Udlejeren har mistet adgangen til at få
dækning for den forholdsmæssige del af lejen, svarende til det
antal måneder, som lejeren har undladt at indbetale leje for efter
1. pkt.
Stk. 2. Huslejenævnet kan på begæring bestemme, at lejeren, uanset
bestemmelsen i stk. 1, har pligt til at betale leje. Det er dog en
betingelse, at udlejeren over for nævnet dokumenterer, at det
skyldes helt ekstraordinære forhold, at der ikke er fremsendt
regnskab, jfr. § 51, eller sket lejeregulering, jfr. § 52.
§ 54. Udlejeren kan med 3 måneders varsel bestemme, at ejendommens
regnskabsår fremtidig skal afsluttes på en anden dato.
Regnskabsperioden ved overgang til det nye regnskabsår må højst
være 18 måneder og skal mindst være 6 måneder.
Stk. 2. Når der er sket omlægning af regnskabsår som nævnt i stk. 1,
kan fornyet omlægning først få virkning 5 år efter det nye
regnskabsårs begyndelse.
§ 55. I samarbejde med Lejernes Landsorganisation og Grundejernes
Landsorganisation udarbejder boligministeren budgetskema samt
standardskrivelser til varsling af lejeforhøjelser. I det omfang
disse skemaer m.v. er anvendt, vil lejeforhøjelsen ikke kunne
anfægtes af formelle grunde.
§ 56. Indbringes krav om lejeforhøjelse efter §§ 49 og 50 for
huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt eller delvis,
dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke er til
stede.
Stk. 2. Indtil nævnets afgørelse foreligger, kan udlejeren oppebære
den varslede lejeforhøjelse som en foreløbig lejeforhøjelse, der
dog ikke må overstige 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Lejen skal
reguleres i overensstemmelse med nævnets afgørelse. Regulering af
forudbetalt leje kan ikke forlanges, før kravet om lejeforhøjelse
er afgjort af nævnet. Såfremt sagen indbringes for ankenævnet,
udskydes reguleringen efter 2. og 3. pkt., til ankenævnets
afgørelse foreligger.
§ 57. På lejerens begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har
truffet afgørelse efter § 56, afgøre, om lejen væsentligt
overstiger det lejedes værdi, jfr. § 41.
Stk. 2. Spørgsmålet om nedsættelse af lejen efter stk. 1 skal
indbringes for huslejenævnet inden 1 år efter det tidspunkt, den
forhøjede leje første gang skal betales. Nævnet kan ikke nedsætte
lejen til et beløb, der ligger under lejen inden den seneste
lejeforhøjelse.
§ 58. Med bøde eller hæfte straffes den, som afkræver en lejer højere
leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme måde
straffes den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er mere
byrdefulde for lejeren end tilladt efter bestemmelserne i § 41.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et
aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet som sådant.
§ 59. Har udlejeren opkrævet højere leje, depositum, indskud eller
lignende end tilladt, kan lejeren kræve det for meget betalte
tilbage, ligesom lejen kan kræves nedsat med virkning for
fremtiden.
Stk. 2. Lejeren kan ikke kræve tilbagebetaling af for meget betalt
leje med den begrundelse, at lejen overstiger den lovlige leje,
jfr. § 41, stk. 1, medmindre sag om tilbagebetaling er rejst inden
1 år efter det tidspunkt, lejen eller den forhøjede leje første
gang skal betales.
§ 60. Udlejeren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt ved
lige. Alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas,
vand, varme og kulde skal holdes i god og brugbar stand.
Stk. 2. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning eller anden
istandsættelse som følge af forringelse ved slid og ælde skal
foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommens og
det lejedes karakter, jfr. dog § 65.
Stk. 3. Udlejeren skal ligeledes sørge for renholdelse og sædvanlig
belysning af ejendommen og adgangsvejene til det lejede, ligesom
han skal renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.
§ 61. Som led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde
ejendommen skal udlejeren afsætte et årligt beløb pr. m2
bruttoetageareal på en konto for udvendig vedligeholdelse. Beløbet
udgør for ejendomme, der er taget i brug før 1964, 47 kr. For
ejendomme, der er taget i brug i perioden 1. januar 1964-31.
december 1969, udgør beløbet 40 kr., og for ejendomme, taget i
brug efter udgangen af 1969, udgør beløbet 25 kr. Beløbene
reguleres hver 1. januar, første gang den 1. januar 1987 til det i
medfør af § 44, jfr. § 43, nr. 4, fastsatte normaltal. For
ejendomme, der er fredet, forhøjes det i medfør af 4. pkt.
regulerede beløb med 1 kr. pr. m2 bruttoetageareal.
Stk. 2. Har ejendommen husrum, der ikke er omfattet af reglerne i
denne lov, skal der for sådanne lokaler afsættes samme beløb pr.
m2 på vedligeholdelseskontoen, som afsættes af lejen for
beboelseslejligheder.
Stk. 3. Beløb, der afsættes efter stk. 1 og 2, indsættes på en konto
for ejendommen i Grundejernes Investeringsfond, jfr. kapitel X.
Stk. 4. Det indbetalte beløb kan ikke gøres til genstand for
kreditorforfølgning og kan kun udbetales efter reglerne i §§ 72,
73 og 75.
Stk. 5. Har lejeren ved aftale overtaget en væsentlig del af pligten
til at vedligeholde ejendommen, nedsættes det beløb, der afsættes
på vedligeholdelseskontoen, forholdsmæssigt.
Stk. 6. Såfremt det beløb, der er til disposition til vedligeholdelse
og opretning, ikke kan sikre udførelsen af påkrævede nærmere
angivne vedligeholdelses- eller opretningsarbejder i ejendommen,
kan udlejeren med tilslutning fra lejerrepræsentanterne eller et
flertal af lejerne optage et hertil nødvendigt større beløb på
driftsbudgettet og på vedligeholdelseskontoen efter stk. 1.
Stk. 7. Såfremt det beløb, der er til disposition til vedligeholdelse
og opretning, er for stort i forhold til ejendommens
vedligeholdelsestilstand, kan udlejeren med tilslutning fra
lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne optage et mindre
beløb på driftsbudgettet og på vedligeholdelseskontoen efter stk.
1.
Stk. 8. Uenighed om hensættelse af beløb til vedligeholdelse efter
stk. 6 og 7 afgøres af huslejenævnet.
§ 62. På kontoen efter § 61 kan fradrages beløb, der er anvendt til
opfyldelsen af udlejerens pligt til anden vedligeholdelse end
omhandlet i § 64, eller beløb anvendt til brandsikring og
opretning. Endvidere kan der med tilslutning fra
lejerrepræsentanterne fradrages beløb, der er anvendt til
forbedring eller lignende.
Stk. 2. Dækkes en udgift efter stk. 1 ved optagelse af lån, er
udlejeren berettiget til, i stedet for at fradrage udgiften, at
fradrage de årlige prioritetsydelser på kontoen, efterhånden som
disse betales.
§ 63, samt af oplysning om saldo på lejlighedens konto for
vedligeholdelse, jfr. § 65, medmindre en sådan er udsendt inden
for det sidste år. Kravet skal indeholde oplysning om, at lejeren
inden 2 måneder, fra kravet er kommet frem, kan indbringe sagen
for huslejenævnet. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er
det ugyldigt.
§ 63. Der udarbejdes et særskilt årsregnskab for
vedligeholdelseskontoen, hvor udgiften vises, fordelt på de
enkelte arbejder eller forskellige kategorier af arbejder. En
positiv eller negativ saldo overføres til det følgende
regnskabsår.
Stk. 2. Har hverken lejerne eller lejerrepræsentanterne i løbet af
det sidste år modtaget vedligeholdelsesregnskab efter §§ 49 og 50,
kan enhver af lejerne kræve at få udleveret en genpart af det i
stk. 1 nævnte regnskab. Lejeren eller dennes fuldmægtig skal på
begæring gives adgang til at gennemgå bilagene.
Stk. 3. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen.
Kontoen i Grundejernes Investeringsfond følger ved ejerskifte
ejendommen.
§ 63 a i lov om leje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 375 af 11. juli
1984, samt § 61. Fondens vedtægter skal godkendes af
boligministeren. Vedtægterne skal indeholde fornødne bestemmelser
til sikring af forsvarlig virksomhed, herunder om revision af en
statsautoriseret revisor, der udpeges af boligministeren.
Stk. 2. Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for
bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af
landsomfattende sammenslutninger af ejere af udlejningsejendomme.
Boligministeren afgør i tvivlstilfælde, hvilke foreninger der har
valgret. De øvrige medlemmer udpeges af boligministeren, heraf 3
efter indstilling af landsomfattende sammenslutninger af
foreninger af lejere af beboelseslejligheder. Efter samme regler
vælges stedfortrædere for formanden og de øvrige medlemmer. Alle
valg sker for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3. Til varetagelse af den daglige administration af fondens
anliggender ansætter bestyrelsen direktør og andet ledende
personale og fastsætter retningslinjer for arbejdets
tilrettelæggelse. Generelle forskrifter og vejledninger, der
udsendes til indskydere og låntagere, skal godkendes af
bestyrelsen.
§ 64. Udlejerens pligt til at vedligeholde den enkelte lejlighed med
hvidtning, maling og tapetsering anses for opfyldt, når han til
dette formål løbende har afholdt de beløb, der skal anvendes
hertil efter reglerne i §§ 65 og 66.
§ 65. Udlejeren skal i 1986 afsætte 17 kr. pr. m2 bruttoetageareal på
en vedligeholdelseskonto for lejligheden. Beløbene afsættes med
1/12 månedsvis. Beløbet reguleres hver 1. januar, første gang den
1. januar 1987 til det i medfør af § 44, jfr. § 43, nr. 4,
fastsatte normaltal.
Stk. 2. Når udlejeren har afholdt udgiften til hvidtning, maling og
tapetsering, kan han fradrage den på vedligeholdeskontoen. Han
skal samtidig give lejeren en skriftlig opgørelse over de afholdte
udgifter samt oplysning om, hvilket beløb der herefter er til
rådighed. Lejeren kan kræve dokumentation for de afholdte
vedligeholdelsesudgifter.
Stk. 3. Har lejeren ikke i løbet af det sidste år modtaget
vedligeholdelsesregnskab efter §§ 49 og 50, har lejeren krav på,
at udlejeren inden 3 måneder efter regnskabsårets afslutning giver
lejeren skriftlig meddelelse om, hvilket beløb der ved
regnskabsårets afslutning var til rådighed til lejlighedens
vedligeholdelse. En negativ saldo kan ikke overføres.
§ 66. Lejeren kan kræve, at udlejeren foretager hvidtning, maling og
tapetsering, når det er nødvendigt og udgiften kan afholdes af det
beløb, der er til rådighed på vedligeholdelseskontoen.
Stk. 2. Er lejeaftalen opsagt af en af parterne, kan lejeren ikke
fremsætte krav efter stk. 1.
Stk. 3. Ved genudlejning skal vedligeholdelseskontoen videreføres, og
udlejeren skal oplyse den nye lejer om, hvilket beløb der ved
lejeforholdets begyndelse er til rådighed til vedligeholdelse.
Stk. 4. Ved ejerskifte overtager den nye udlejer
vedligeholdelsespligten og viderefører vedligeholdelseskontoen.
§ 66 a i den hidtil gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Til § 218
Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende § 116 i lov om leje og
den hidtil gældende § 67 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
Til § 219
Bestemmelsen svarer til den gældende § 117 i lov om leje og § 68 i
den hidtil gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
§ 67. Uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse,
vedligeholdelse og fornyelse afgøres af huslejenævnet. Dette
gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til
istandsættelse efter fraflytning.
§ 68. Uenighed om opfyldelsen af udlejerens pligt til renholdelse,
vedligeholdelse og fornyelse afgøres af huslejenævnet. Det samme
gælder uenighed om beløb, der fradrages på kontoen for udvendig
vedligeholdelse.
Stk. 2. Undlader udlejeren at efterkomme en anmodning fra nævnet om
inden et fastsat tidspunkt at fremlægge regnskaber med bilag for
de sidste 5 år vedrørende de konti, der er nævnt i §§ 61 og 65, og
kan nævnet ikke få de nødvendige oplysninger fra Grundejernes
Investeringsfond vedrørende den i § 61 nævnte konto, kan lejeren
kræve lagt til grund, at der på kontoen herstår et beløb svarende
til periodens hensættelser uden fradrag for afholdte udgifter til
vedligeholdelse.
Stk. 3. Nævnet kan pålægge udlejeren at lade bestemte arbejder
udføre. Nævnet skal i afgørelsen præcisere, hvilke arbejder
påbuddet angår. Nævnet kan fastsætte en tidsfrist for det enkelte
arbejdes fuldførelse.
Stk. 4. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder, og er de arbejder,
som nævnets påbud efter stk. 3 angår, af en sådan karakter, at
udlejeren kun kan udføre dem med ejerforeningens godkendelse, kan
nævnet alene pålægge udlejeren på foreningens generalforsamling at
stille forslag om, at arbejderne udføres, og at udlejeren stemmer
for forslaget.
Stk. 5. Nævnet kan endvidere fastsætte et afslag i lejen, indtil
arbejderne er udført.
Stk. 6. Ved ejerskifte påhviler huslejenævnets påbud den nye udlejer.
§ 69. Har en udlejer ikke udført renholdelses- og
vedligeholdelsesarbejder samt forbedringsarbejder inden en af
huslejenævnet fastsat frist, jfr. § 68, stk. 3, og § 88, stk. 4,
samt § 90, stk. 2, kan investeringsfonden på begæring af en lejer
lade de nævnte arbejder udføre for udlejerens regning.
Stk. 2. Bestrider udlejeren, at investeringsfonden har været
berettiget til at udføre arbejderne, eller udgifternes rimelighed,
kan han deponere beløbet eller efter aftale med fonden stille
sikkerhed for beløbets betaling.
Stk. 3. Forrentning af beløb, som investeringsfonden har lagt ud,
fastsættes af fonden med en rente, som svarer til renten på
kontantlån ydet i en serie med en løbetid på 10 år i realkredit i
et godkendt realkreditinstitut. Nærmere regler om fondens adgang
til at kræve gebyr for administration i forbindelse med
arbejdernes udførelse fastsættes af boligstyrelsen.
Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke deponerer eller stiller sikkerhed
efter stk. 2, kan fonden til dækning af udgifterne ved arbejdernes
udførelse yde udlejeren et lån og som sikkerhed for lånet lade
tinglyse pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter,
men uden personlig hæftelse. Lånet udbetales kontant og forrentes
med en rentesats, der fastsættes af fonden, og som ved lånets
optagelse svarer til forrentningen efter stk. 3. Afdragstiden
fastsættes til højst 10 år. Dette gælder også for udgifter til
dækning af forundersøgelser og lignende, som er nødvendige for
fondens beslutning efter stk. 1.
Stk. 5. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af en ejendoms
administrator efter lov om tvungen administration af
udlejningsejendomme udlevere materiale vedrørende ejendommen.
Investeringsfonden kan kræve betaling til dækning af den udgift,
der med rimelighed er afholdt til tilvejebringelse af dette
materiale.
Stk. 6. Investeringsfonden kan i øvrigt bestemme, at indtil 50 pct.
af lejeindtægten skal indbetales til fonden, indtil fonden har
fået dækning for sine udlæg med påløbne omkostninger og renter.
Investeringsfonden skal lade beslutningen, der er gyldig mod
enhver, tinglyse på ejendommen.
Stk. 7. Såfremt investeringsfonden efter stk. 6 kan oppebære en del
af lejeindtægten, skal alle lejerne efter påkrav herom betale
lejen til investeringsfonden, som refunderer udlejeren
overskydende beløb. Kun betaling til investeringsfonden har
frigørende virkning.
§ 70. Med bøde straffes den, der undlader at give investeringsfonden
alle de oplysninger om lejens størrelse og lejerne, som er
nødvendige for, at § 69, stk. 6, kan anvendes.
§ 71. Det i § 61 nævnte beløb indbetales årligt bagud.
Boligministeren fastsætter nærmere regler om bindingspligten.
Stk. 2. Er der inden den årlige indbetaling afholdt beløb til
vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring eller
lignende, jfr. § 62, kan beløbet fradrages i den årlige
indbetaling. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil tilskud
er ydet efter anden lovgivning. Indbetalingen må ledsages af
dokumentation for fradraget.
Stk. 3. Grundejernes Investeringsfond påser, at det beløb, der til
enhver tid indestår på kontoen, svarer til udlejerens forpligtelse
efter § 61 med fradrag af beløb, som ikke er indbetalt, jfr. stk.
2, og beløb, som er frigivet i medfør af §§ 72 og 73.
Stk. 4. Er det på kontoen indestående beløb mindre end forudsat efter
reglerne i denne lov, kan frigivelse efter § 72 først ske, når det
manglende beløb er indbetalt.
Stk. 5. Er det på kontoen indestående beløb større end forudsat,
udbetales differencen snarest til udlejeren, som ikke kan oppebære
renter for den overskydende del for den tid, beløbet har været
bundet.
Stk. 6. Grundejernes Investeringsfond påser, at pligtig indbetaling
finder sted rettidigt. For forfaldne beløb har fonden pant og
fortrinsret i den pågældende ejendom efter ejendomsskatter. Beløb,
der ikke indbetales rettidigt, inddrives ved udpantning efter
reglerne for udpantning af skatter og afgifter, som opkræves ved
kommunernes foranstaltning, jfr. loven om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. Inddrivelsen foretages på
foranledning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejeren er
bosat, eller - hvis ejeren bor i udlandet - i den kommune, hvori
ejendommen er beliggende. Inddrivelse sker med tillæg af et gebyr,
der tilfalder kommunen. Gebyret udgør 50 kr. plus 1/2 pct. af
beløb ud over 3.000 kr.
Stk. 7. Boligministeren fastsætter regler for, hvorledes Grundejernes
Investeringsfond skal kontrollere indbetalinger, jfr. § 61, og
udbetalinger, jfr. §§ 72 og 75.
§ 72. Beløb indbetalt på en konto efter § 61 kan udbetales, når
udlejeren dokumenterer, at et tilsvarende beløb er anvendt til
ejendommens vedligeholdelse, brandsikring, opretning, forbedring
efter § 62, stk. 1, eller til ydelser på lån til de nævnte formål,
jfr. § 62, stk. 2. Der bortses fra den del af udgiften, hvortil
tilskud er ydet efter anden lovgivning. Der bortses endvidere fra
den del af udgiften, hvortil der er frigivet bundne beløb fra
Grundejernes Investeringsfond, jfr. § 174.
Stk. 2. Senest samtidig med, at udlejeren kræver beløb udbetalt efter
stk. 1, skal lejerrepræsentanterne have underretning om, hvilke
udgifter der er afholdt, og hvilket beløb der kræves udbetalt.
Stk. 3. Beløb indsat på en konto efter § 61 kan udbetales, medmindre
lejerrepræsentanterne protesterer mod udbetalingen inden 6 uger
efter modtagelsen af underretningen efter stk. 2. Såfremt enighed
ikke kan opnås mellem udlejer og lejerrepræsentanter, skal
udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet, såfremt han ønsker at
fastholde kravet om udbetaling efter stk. 1.
§ 73. En udlejer, der på en ejendom har afholdt udgifter, der kan
fradrages efter § 62, kan kræve udbetaling af midler indbetalt på
en konto efter § 61 for en anden af sine ejendomme eller undlade
indbetaling for denne ejendom. Det er en betingelse, at midlerne
på kontoen efter § 61 for førstnævnte ejendom er opbrugt, og at
Grundejernes Investeringsfond efter aftale med udlejeren over for
lejerne i den ejendom, hvorfra midlerne ønskes udbetalt,
garanterer, at det beløb, der skulle være afsat, vil være til
stede til udførelse af arbejder på denne ejendom.
Stk. 2. Grundejernes Investeringsfond fastsætter i det enkelte
tilfælde afdragsperiodens længde og vilkårene for garantien.
Afdragstiden kan dog maksimalt fastsættes til 5 år fra
udbetalingstidspunktet.
Stk. 3. Ved overdragelse af en af de berørte ejendomme skal beløbet
straks indbetales til investeringsfonden.
§ 74. Grundejernes Investeringsfond skal på begæring af huslejenævnet
i den kommune, hvor ejendommen er beliggende, give oplysning om
binding og frigivelse af beløb samt størrelsen af indestående
beløb på ejendommens konto efter § 61.
§ 75. Såfremt ejendommen nedrives, udbetales de på kontoen efter § 61
indestående beløb til ejeren.
Stk. 2. Såfremt ejendommen overgår til sådan anden anvendelse, at den
ikke er omfattet af kapitel VIII, udbetales de på kontoen efter §
61 indestående beløb til ejeren. Ved udbetaling af erstatning fra
det offentlige ved ekspropriation eller kondemnering (jfr. lov om
byfornyelse og boligforbedring og lov om sanering) fragår
resterende beløb i den udmålte erstatning.
Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1-2 skal ske i løbet af det kvartal,
der følger efter det kvartal, i hvilket indbetalingspligten er
ophørt.
§ 76. Grundejernes Investeringsfond kan afkræve offentlige
myndigheder alle nødvendige oplysninger til brug for
administrationen af bestemmelserne i dette kapitel.
§ 77. Tvister mellem ejeren og lejerne samt ejeren og Grundejernes
Investeringsfond i henhold til dette kapitel afgøres af
huslejenævnet.
§ 78. Den, der med henblik på indbetaling til eller udbetaling fra en
konto efter § 61 over for Grundejernes Investeringsfond afgiver
urigtig skriftlig erklæring eller skriftligt bevidner noget,
hvorom han ingen kundskab har, straffes efter § 163 i borgerlig
straffelov.
§ 79. Udlejeren har ret til under iagttagelse af reglerne i §§ 30-32
at forbedre ejendommen eller det lejede, medmindre forbedringen
væsentligt vil ændre det lejedes karakter, herunder forringe det
lejedes brugsværdi for lejeren.
§ 80. Har udlejeren forbedret det lejede, kan han forlange lejen
forhøjet med et beløb, der modsvarer forøgelsen af det lejedes
værdi. Ved vurdering af det lejedes værdi ses der bort fra
forbedringer, der er gennemført efter reglen i § 89.
Stk. 2. Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt kunne dække afskrivning
samt give en passende forrentning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt til forbedringen.
Stk. 3. Har en udlejer gennemført arbejder efter reglen i § 89, kan
han forlange en lejeforhøjelse, der dækker afskrivning samt giver
en passende forrentning af samtlige de udgifter, der følger af
arbejdernes gennemførelse.
Stk. 4. Foranstaltninger, der øger kapaciteten af ejendommens
forsynings- eller afløbsledninger af hensyn til lejernes brug,
anses for forbedringer.
§ 80, stk. 1, 2. pkt., der svarer til den gældende formulering i
lejelovens § 58 og tilkendegiver, at der ved vurdering af det
lejedes værdi ses bort fra forbedringer, der er gennemført efter
reglen i § 89, foreslås opretholdt. Baggrunden herfor er, at de
energibesparende foranstaltninger, som lejerne i medfør af
forslagets § 89 kan kræve gennemført, kan bevirke, at lejen herved
bringes op i nærheden af det lejedes værdi, og at senere
forbedringer, der gennemføres ved udlejerens foranstaltning, kan
få lejen til at overstige det lejedes værdi. Det bemærkes, at den
lejeforhøjelse, som følger af arbejderne efter § 89, skal dække
samtlige udgifter, således at der bl.a. ikke skal ske fradrag for
sparet vedligeholdelse.
Stk. 6 i den gældende lejelovs § 58 er udeladt, idet det må følge af
bestemmelsens stk. 1, at opsætning af antenneanlæg vil være en
forbedring, når det øger det lejedes brugsværdi.
Til § 81
Bestemmelsen svarer til § 26 i den gældende lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, idet beløbet på 80 kr. pr. m2
bruttoetageareal som følge af den almindelige prisstigning er
forhøjet til 100 kr. Beløbet reguleres efter forslagets § 84.
Til § 82
Det foreslås herved, at mindre forbedringer vil kunne optages som en
engangsudgift på ejendommens driftsbudget. Det er en betingelse,
at lejerrepræsentationen giver tilslutning til, at beløbet optages
på driftsbudgettet. I tilfælde af uenighed mellem
lejerrepræsentanterne og udlejeren afgør nævnet, hvorvidt udgiften
kan medtages på budgettet.
Det har været overvejet, hvorvidt man skulle give lejerne en egentlig
ret til at forlange, at udgiften til mindre forbedringer blev
medtaget på budgettet, men på grund af de skattemæssige problemer,
dette i dag vil kunne give en udlejer, er der ikke fremsat forslag
herom.
Til § 83
Det foreslås i bestemmelsen, at udlejeren, forinden der iværksættes
forbedringer, som vil medføre en lejeforhøjelse på 15 kr. pr. m2
og derover, skal indsende projektmaterialet vedrørende
forbedringen til huslejenævnet. Nævnet skal herefter træffe
afgørelse om projektets hensigtsmæssighed og størrelsen af den
lejeforhøjelse, der vil kunne oppebæres, når forbedringen er
udført. Nævnet skal herved tage hensyn til f.eks. fradrag for
sparet vedligeholdelse, således at udlejeren ved, hvilken
lejeforhøjelse han kan påregne at oppebære, når forbedringen er
fuldført. Er parterne enige om projektets hensigtsmæssighed, skal
huslejenævnet alene træffe afgørelse om størrelsen af
lejeforhøjelsen.
Når forbedringen er fuldført, er huslejenævnet ikke afskåret fra at
ændre den fastsatte lejeforhøjelse, idet forskellige forhold i
forbindelse med finansieringen og forbedringens kvalitet kan gøre
en justering i såvel opadgående som nedadgående retning påkrævet.
Det foreslås videre, at udlejeren i ejendomme med
lejerrepræsentation, forinden han fremsender projektet til
huslejenævnet, skal forhandle med lejerrepræsentanterne. Ved
forelæggelsen for huslejenævnet skal lejerrepræsentanternes
bemærkninger til projektet vedlægges.
Til § 84
Det foreslås, at beløbet, der er afgørende for, om der i forbindelse
med forbedringen skal tilbydes erstatningsbolig, og beløbet på 15
kr. i forslagets § 82 fastsættes af boligministeren hvert år efter
fælles forhandlinger med Grundejernes Landsorganisation og
Lejernes Landsorganisation.
Til § 85
Bestemmelsen svarer til den gældende boligreguleringslovs § 27, stk.
1 og 3, og den gældende lejelovs § 59, stk. 1.
Til §§ 86 og 87
Bestemmelserne vedrører kravene til varsling af
forbedringsforhøjelser i ejendomme uden og med
lejerrepræsentation. I forhold til de gældende bestemmelser i
boligreguleringslovens §§ 12 og 13 er den væsentligste forskel, at
det i ejendomme uden lejerrepræsentation er den enkelte lejer, der
må gå til nævnet, og at nævnets afgørelse alene gælder for denne
lejer. Samtidig er fristen for indbringelse af varslingen forøget
fra 6 uger til 2 måneder.
Til § 88
I bestemmelsens stk. 1 er det præciseret, at fornyet varsling er
unødvendig, når en forbedring ikke er fuldført på tidspunktet for
en varslet forhøjelses ikrafttræden. I øvrigt svarer bestemmelsen
til den gældende § 27, stk. 4-6, i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene og § 59, stk. 3, i den gældende lejelov.
Til § 89
Bestemmelsen er en udbygning af den gældende bestemmelse i lejelovens
§ 81. Vil en forbedring medføre en lejeforhøjelse, der - sammen med
lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år - vil
udgøre mere end 100 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal udlejeren
senest 3 måneder før forbedringens iværksættelse underrette
lejeren om, at han kan kræve at få tilbudt anden passende bolig
inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Beløbet reguleres
efter § 84.
Stk. 2. Fremsætter lejeren senest 6 uger efter varslingen krav om at
få tilbudt anden passende bolig, skal udlejeren inden
forbedringens iværksættelse tilbyde lejeren en bolig af passende
størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr og til en leje, der -
efter fradrag af eventuel boligstøtte - ikke afviger væsentligt
fra den hidtidige leje. Lejligheden har en passende størrelse, når
den har samme værelsesantal som lejerens hidtidige lejlighed eller
den har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.
Stk. 3. Såfremt lejeren gør indsigelse, fordi han finder, at
udlejerens tilbud om anden bolig ikke opfylder betingelserne i
stk. 2, skal udlejeren indbringe spørgsmålet for huslejenævnet.
Stk. 4. Over for en lejer, der ikke har fået underretning efter stk.
1 om sin ret til at kræve anden bolig, kan lejeforhøjelse som
følge af forbedringen ikke gennemføres ud over den i stk. 1
angivne grænse.
§ 82. Såfremt udgiften til en forbedring efter § 80 medfører en
lejeforhøjelse, der udgør mindre end 15 kr. pr. m2
bruttoetageareal, kan hele udgiften medtages på det første
driftsbudget, der udarbejdes efter, at forbedringen er fuldført.
Beløbet reguleres efter § 84.
Stk. 2. I ejendomme med lejerrepræsentation skal udlejeren have
lejerrepræsentanternes tilslutning til at medtage den i stk. 1
nævnte forbedringsudgift på driftsbudgettet.
Stk. 3. Kan lejerrepræsentanterne ikke tiltræde, at
forbedringsudgiften medtages på budgettet, finder bestemmelsen i
§ 83 anvendelse. Den af huslejenævnet tiltrådte forbedringsudgift
kan udlejeren, uanset bestemmelsen i stk. 2, medtage på budgettet.
§ 83. Inden der iværksættes forbedringer, der vil medføre en
lejeforhøjelse, der overstiger den i § 82, stk. 1, nævnte, skal
udlejeren indsende projektmateriale vedrørende den påtænkte
foranstaltning, opgørelse over de anslåede udgifter ved
gennemførelsen og beregning af den ønskede lejeforhøjelse til
huslejenævnet. Nævnet skal herefter træffe afgørelse om projektets
hensigtsmæssighed og om størrelsen af den lejeforhøjelse, der vil
kunne gennemføres, når arbejdet er udført i overensstemmelse med
de forelagte tegninger og beskrivelser.
Stk. 2. I ejendomme med lejerrepræsentation skal projektmaterialet
ledsages af lejerrepræsentanternes bemærkninger hertil.
§ 84. Efter fælles forhandlinger med Grundejernes Landsorganisation
og Lejernes Landsorganisation fastsætter boligministeren hvert år
inden 1. juni det i §§ 81 og 82 nævnte beløb for det følgende
kalenderår.
§ 85. Har en udlejer under iagttagelse af reglerne i §§ 79, 81 og 83
forbedret det lejede, kan lejeforhøjelse efter § 80 gennemføres
med 3 måneders varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få
virkning fra det tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.
Stk. 2. Reglerne i §§ 57 og 59 finder tilsvarende anvendelse.
§ 86. I ejendomme uden lejerrepræsentation skal krav om
lejeforhøjelse efter § 80 fremsættes samtidig over for de lejere,
hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal
indeholde oplysnng om grunden til lejeforhøjelsen og om
lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning, herunder
lejlighedens andel af den samlede forhøjelse. Kravet skal være
ledsaget af huslejenævnets afgørelse i henhold til § 83. Kravet
skal endvidere indeholde oplysning om, at lejeren inden 2 måneder,
fra kravet er kommet frem, kan indbringe sagen for huslejenævnet.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
§ 87. I ejendomme med lejerrepræsentation skal krav om lejeforhøjelse
efter § 80 fremsættes skriftligt over for de lejere, hvis leje
ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde
oplysning om grunden til lejeforhøjelsen og om lejeforhøjelsens
størrelse og dens beregning, herunder om lejlighedens andel af den
samlede forhøjelse. Kravet skal være ledsaget af huslejenævnets
afgørelse i henhold til § 83. Kravet skal endvidere indeholde
oplysning om, at den beregning, der begrunder lejeforhøjelsen, er
forelagt lejerrepræsentanterne, samt om deres eventuelle
udtalelser. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det
ugyldigt.
Stk. 2. Senest samtidig med varslingen af lejeforhøjelsen over for
lejerne skal lejerrepræsentanterne have tilsendt en genpart af
varslingsskrivelsen med en redegørelse for beregningen, der
indeholder en specifikation af beregningen i fornødent omfang,
samt af huslejenævnets afgørelse i henhold til § 83.
Lejerrepræsentanterne kan inden 3 uger efter modtagelsen af
udlejerens oplysninger efter 1. pkt. fremsætte krav om, at
udlejeren inden yderligere 3 uger fremkommer med nærmere angivne
supplerende oplysninger vedrørende budgettet.
Lejerrepræsentanterne skal endvidere have oplysning om, at de
inden 6 uger, fra kravet er kommet frem, kan protestere over for
udlejeren. Modtager lejerrepræsentanterne ikke disse oplysninger,
er kravet om lejeforhøjelse ugyldigt.
Stk. 3. Såfremt lejerrepræsentanterne senest 6 uger efter, at
udlejerens henvendelse eller yderligere oplysninger efter stk. 2
er kommet frem, skriftligt har meddelt, at de ikke kan tiltræde
lejeforhøjelsen, skal udlejeren inden 6 uger efter udløbet af
lejerrepræsentanternes protestfrist forelægge sagen for
huslejenævnet, såfremt han ønsker at fastholde kravet om
lejeforhøjelse.
Stk. 4. Såfremt udlejeren ikke rettidigt har modtaget meddelelse fra
lejerrepræsentanterne som nævnt i stk. 3 eller
lejerrepræsentanterne har tiltrådt lejeforhøjelsen, kan udlejeren
oppebære den varslede lejeforhøjelse, når han har meddelt lejerne
dette med tilkendegivelse af, at den enkelte lejer kan indbringe
spørgsmålet om det lejedes værdi for nævnet efter § 57.
Stk. 5. Meddelelse efter stk. 4 kan gives i varslingsskrivelsen efter
stk. 1, såfremt den udsendes efter, at lejerrepræsentanterne har
svaret, eller deres svarfrist er udløbet.
§ 88. Er forbedringen ikke fuldført på det tidspunkt, hvortil
lejeforhøjelsen er varslet, kan udlejeren uden fornyet varsel
efter §§ 86 og 87 gennemføre lejeforhøjelsen, når forbedringen er
fuldført og efterreparationer er foretaget.
Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse på grundlag
af et overslag over udgifterne og forbeholde sig at fremsætte nyt
krav, når byggeregnskabet er afsluttet. Lejen skal reguleres efter
byggeregnskabet, når det foreligger.
Stk. 3. Er sag indbragt for huslejenævnet, kan udlejeren, indtil
nævnets afgørelse foreligger, oppebære den varslede lejeforhøjelse
som en foreløbig lejeforhøjelse. Lejen skal reguleres i
overensstemmelse med nævnets afgørelse. Huslejenævnet kan dog
bestemme, at udlejeren kun kan oppebære et mindre beløb, indtil
nævnet har truffet sin afgørelse.
Stk. 4. Udfører udlejeren ikke et påbegyndt forbedringsarbejde med
den fornødne hurtighed, jfr. § 32, kan huslejenævnet fastsætte en
tidsfrist for arbejdets fuldførelse.
§ 89. Lejerrepræsentanterne kan forlange, at udlejeren udfører
hensigtsmæssige energibesparende arbejder i ejendommen. Det er en
betingelse, at lejerrepræsentanterne samtidig giver tilslutning
til en lejeforhøjelse i overensstemmelse med § 80, stk. 3.
Stk. 2. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder, og er de arbejder,
som lejerrepræsentanterne kræver udført, af en sådan karakter, at
udlejeren kun kan udføre dem med ejerforeningens godkendelse, kan
lejerrepræsentanterne alene kræve, at udlejeren på foreningens
generalforsamling stiller forslag om, at bestemte energibesparende
arbejder udføres, og at udlejeren stemmer for forslaget.
§ 90. På begæring afgør huslejenævnet, hvorvidt de arbejder, som
lejerrepræsentationen har krævet udført i medfør af § 89, må anses
for hensigtsmæssige og energibesparende i relation til ejendommens
alder og vedligeholdelsestilstand. §§ 82 og 83 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Nævnet kan pålægge udlejer at udføre de i stk. 1 nævnte
arbejder og fastsætte en tidsfrist for det enkelte arbejdes
fuldførelse.
§ 91,
11) at blive orienteret om udlejers ansættelse og afskedigelse af
ejendomsfunktionærer,
12) at indbringe spørgsmål for huslejenævnet efter kapitel VIII-XI
og XXI.
§ 91. Lejerrepræsentanterne kan forlange, at udlejeren tilvejebringer
mulighed for den radio- og TV-modtagelse, der efter de lokale
forhold er sædvanlig. Det er en betingelse, at
lejerrepræsentanterne samtidig giver tilslutning til en
lejeforhøjelse efter reglen i § 80, stk. 3. §§ 82 og 83 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Anbringer udlejeren til brug for lejeren et
fællesantenneanlæg for radio- og fjernsynsmodtagelse, som opfylder
de forskrifter, der er fastsat af ministeren for offentlige
arbejder, kan han forlange, at lejerne med 3 måneders varsel
fjerner de af dem opsatte enkeltantenner eller fællesantenneanlæg,
som ikke opfylder de nævnte forskrifter.
Stk. 3. Huslejenævnet afgør efter begæring tvister i henhold til stk.
1.
§ 92. Når forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er påbudt
i henhold til lov, eller foranstaltninger, der er omfattet af en
kommunalbestyrelses beslutning efter lov om byfornyelse og
boligforbedring, finder reglerne i §§ 81 og 83 ikke anvendelse.
Stk. 2. Når forbedringen alene omfatter foranstaltninger, der er
gennemført i medfør af §§ 89 og 91, finder reglen i § 81 ikke
anvendelse.
§ 93. Ved installation af varmeanlæg i ejendommen har udlejeren ret
til med 6 ugers varsel at råde over de kælder- og loftsrum, der er
nødvendige til anlæggets drift, når der anvises lejeren andre rum,
der er anvendelige til det aftalte brug. Lejeren kan dog ikke
kræve anvist andet rum, hvis den forudsatte anvendelse af rummet
må anses for overflødiggjort af installationen.
§ 94. Med bøde eller hæfte straffes den, som gennemfører forbedringer
af en ejendom i strid med reglerne i dette kapitel eller med
kendskab til det lovstridige forhold finansierer sådanne
forbedringer.
Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et
aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet.
§ 95. §§ 89, 90 og 91 kan ikke ved aftale fraviges.
§ 96. Leverer udlejeren varme og varmt vand, kan denne kræve sine
udgifter til lejerens forbrug refunderet. Udgiften hertil kan ikke
indeholdes i lejen.
Stk. 2. I varme- og varmtvandsregnskabet kan udlejeren kun medtage
udgiften til brændselsforbruget i varmeperioden. Sker leverancen
fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejeren dog medtage
den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. Rabatydelser
og lignende skal godskrives regnskabet.
Stk. 3. Lejerens bidrag efter stk. 1 er pligtig pengeydelse i
lejeforholdet, jfr. § 130, stk. 2.
§ 97. Af de samlede udgifter til varme og varmt vand anses 30 pct.
som vedrørende varmt vand. Fordeling mellem lejerne af udgiften
til varmt vand sker efter antallet og arten af varmtvandshaner
samt antallet af rum. Udgiften til varme fordeles efter udlejerens
bestemmelse, dog således, at 30 pct. af udgiften fordeles enten
efter rumfang eller efter bruttoetageareal. Den øvrige del af
udgiften fordeles enten efter varmefordelingsmålere eller efter
bruttoetageareal eller rumfang.
Stk. 2. Fordeles de udgifter, der er nævnt i stk. 1, 4. pkt., efter
bruttoetageareal eller rumfang, kan lejerrepræsentanterne eller et
flertal af lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske på
grundlag af varmefordelingsmålere.
Stk. 3. Fordeles de udgifter, der er nævnt i stk. 1, 4. pkt., efter
varmefordelingsmålere, kan lejerrepræsentanterne eller et flertal
af lejerne kræve, at fordelingen fremtidig skal ske efter
bruttoetageareal eller rumfang.
Stk. 4. Er ejendommen opdelt i ejerlejligheder, kan
lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne, uanset
bestemmelserne i stk. 2 og 3, alene kræve, at udlejeren på
ejerforeningens generalforsamling stiller forslag om, at
fordelingen fremover skal ske enten efter varmefordelingsmålere
eller efter bruttoetageareal eller rumfang, og at udlejeren
stemmer for forslaget.
Stk. 5. Udgifter, som følger af ændret varmefordeling efter stk. 2 og
3, betragtes som en forbedring.
Stk. 6. Beslutninger efter stk. 2 og 3 kan gennemføres med 1 måneds
varsel til en varmeregnskabsperiodes begyndelse.
§ 98. Udlejeren kan med 1 måneds varsel forlange forhøjelse af a
conto-bidrag til dækning af lejerens andel i ejendommens udgifter
til opvarmning og forsyning med varmt vand.
Stk. 2. Bidrag betales med lige store beløb i forbindelse med de
almindelige lejebetalinger.
Stk. 3. De samlede bidrag for et år må højst opkræves med den udgift,
som forventes at blive pålignet for varmeregnskabsperioden.
Stk. 4. Huslejenævnet afgør uenighed om lejerens betaling af a conto
bidrag.
§ 99. Varmeregnskabsåret slutter den 31. maj, medmindre andet er
aftalt.
Stk. 2. Udlejeren kan med 1 måneds varsel bestemme, at
varmeregnskabet fremtidig skal afsluttes på en anden dato.
Regnskabsperioden ved overgangen til det nye regnskabsår må højst
være 18 måneder.
§ 100. Regnskabet vedrørende udgifterne til ejendommens opvarmning og
forsyning med varmt vand i varmeregnskabsåret skal være kommet
frem til lejerne senest 4 måneder efter varmeregnskabsårets udløb.
Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal
regnskabet dog være kommet frem til lejerne senest 4 måneder
efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende
forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget.
Regnskabet skal indeholde oplysning om lejernes andel af de
samlede varmeudgifter og om lejernes adgang til at gøre
indsigelse, jfr. stk. 3. Indeholder regnskabet ikke disse
oplysninger, mister udlejeren sin ret til at kræve tillægsbetaling
af lejeren.
Stk. 2. Når varmeregnskabet er udsendt, skal udlejeren på lejerens
forlangende give ham eller hans befuldmægtigede adgang til at
gennemgå bilagene på ejendommen eller andetsteds i vedkommende
byområde.
Stk. 3. Lejeren kan skriftligt gøre indsigelse mod varmeregnskabet
senest 6 uger efter modtagelsen af varmeregnskabet. Indsigelsen
skal indeholde meddelelse om, på hvilke punkter regnskabet ikke
kan godkendes. Udlejeren skal da indbringe sagen for huslejenævnet
senest 6 uger efter lejefristens udløb, hvis han ønsker at
fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet.
§ 101. Har lejeren betalt for lidt i a conto-bidrag, kan udlejeren
kræve tillægsbetaling ved den første lejebetaling, der skal finde
sted, når der er forløbet 1 måned efter, at lejeren har modtaget
regnskabet. Overstiger tillægsbetalingen 3 måneders leje, er
lejeren dog berettiget til at betale i 3 lige store månedlige
rater, således at første rate forfalder til det fastsatte
tidspunkt for tillægsbetalingen. Fraflytter lejeren, skal
tillægsbetalingen senest betales på fraflytningsdagen.
Stk. 2. Har lejeren betalt for meget a conto-bidrag, skal det for
meget betalte tilbagebetales kontant til lejeren eller fradrages i
første lejebetaling, der skal finde sted, når der er forløbet 1
måned efter, at varmeregnskabet er udsendt.
§ 102. Er regnskabet ikke kommet frem til lejeren på det i § 100,
stk. 1, nævnte tidspunkt, mister udlejeren sin ret til at kræve
tillægsbetaling af lejeren.
Stk. 2. Fremsendes regnskabet ikke senest 2 måneder efter det i §
100, stk. 1, nævnte tidspunkt, kan lejeren undlade at indbetale
varmebidrag, indtil han har modtaget regnskabet og har modtaget et
eventuelt for meget betalt varmebidrag for den afsluttede
varmeregnskabsperiode.
Stk. 3. Udlejeren mister ved udsendelse af et varmeregnskab efter det
i § 100, stk. 1, nævnte tidspunkt adgangen til at få dækning for
den forholdsmæssige del af varmeudgiften, svarende til det antal
måneder, som lejeren efter stk. 2 har undladt at indbetale
varmebidrag for.
§ 103. Har udlejeren som følge af en undskyldelig fejl glemt at
optage udgifter på regnskabet, kan udlejeren uden meddelelse til
lejerne overføre posten til det følgende varmeregnskab med højst
10 pct. af de samlede udgifter i det først afsluttede regnskab.
Stk. 2. I tilfælde af fejlagtig udgiftsfordeling mellem lejerne skal
udlejeren snarest rette fejlen ved skriftlig meddelelse til de
berørte lejere. Med hensyn til tillægsbetaling og tilbagebetaling
som følge af rettelsen finder bestemmelsen i § 101 tilsvarende
anvendelse.
§ 104. For andre leverancer fra udlejeren til opvarmning, herunder el
og gas, finder reglerne i §§ 96-103 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Reglerne i § 97, stk. 2, 4, 5 og 6, finder endvidere
anvendelse for så vidt angår elektricitetsmålere, såfremt
udlejeren leverer el til andet formål end opvarmning.
§ 105. § 96, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse på aftaler om
udlejning af lejligheder, der er forbeholdt uddannelsessøgende
eller andre unge i ejendomme tilhørende almennyttige
boligselskaber, selvejende institutioner, fonds og lignende, hvis
vedtægter, fundats eller lignende er godkendt af det offentlige,
på lejeaftaler om enkelte værelser til beboelse eller på
lejeaftaler vedrørende kommunale pensionistboliger, jfr. lov om
individuel boligstøtte. Udlejeren kan med 1 måneds varsel
forlange, at lejerne skal betale a conto-bidrag til dækning af
lejerens andel i ejendommens udgifter til opvarmning og forsyning
med varmt vand, når udgifterne hertil ikke er indeholdt i lejen.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 97, stk. 1, § 98 og §§ 100-103 kan ikke
ved aftale fraviges til skade for lejeren.
Stk. 3. Beslutninger efter § 97, stk. 2 og 3, er bindende for alle
lejere uanset modstående tidligere aftaler.
§ 106. Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst
halvdelen af lejlighedens beboelsesrum til beboelse. Det samlede
antal personer, der bor i lejligheden, må ikke overstige antallet
af beboelsesrum.
Stk. 2. Lejeren skal i hvert enkelt tilfælde inden 2 måneder meddele
udlejeren, til hvem fremleje finder sted, og vilkårene herfor.
§ 107. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har
lejeren ret til at fremleje i indtil 2 år, når lejerens fravær er
midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold,
midlertidig beskæftigelse eller lignende.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig fremlejeforholdet, når
1) ejendommen omfatter mindre end 7 beboelseslejligheder eller
2) det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af
beboelsesrum eller
3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig
fremlejeforholdet.
Stk. 3. § 106, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 108. Lejeren er erstatningsansvarlig for skade, som ved uforsvarlig
adfærd forvoldes af personer, der i kraft af reglerne i § 106 og §
107 benytter det lejede.
Stk. 2. Lejeren er over for udlejeren ansvarlig for, at de i stk. 1
nævnte personer overholder de regler, der skal sikre en god
husorden og forsvarlig brug af det lejede.
Stk. 3. Lejeren er endvidere erstatningsansvarlig efter § 26, stk. 3,
for skade forårsaget af installationer, som de i stk. 1 nævnte
personer har foretaget i det lejede.
§ 109. Lejeren må ikke uden ægtefællens samtykke foretage fremleje,
såfremt dette vil medføre, at det lejede ikke længere kan tjene
til fælles bolig eller som grundlag for ægtefællernes eller den
anden ægtefælles virksomhed. Er den anden ægtefælle umyndig,
meddeler værgen samtykket. Bestemmelserne i § 18, stk. 2, og i §
20 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger
finder tilsvarende anvendelse.
§ 110. En lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, har
lejeren ret til at bytte med en anden lejer af en
beboelseslejlighed, således at denne overtager lejligheden.
Stk. 2. Udlejeren kan modsætte sig at udleje lejligheden til den nye
lejer, hvis
1) ejendommen omfatter mindre end 7 beboelseslejligheder,
2) den fraflyttende lejer ikke har beboet lejligheden i 3 år,
3) lejligheden efter bytningen vil blive beboet af mere end 1 person
pr. beboelsesrum eller
4) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig
bytningen.
§ 111. Den lejer, der ved bytning ønsker at overtage en lejlighed,
der tilhører en kommune, et almennyttigt boligselskab, et
kollegieselskab eller en stiftelse, skal opfylde de særlige
vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Med
stiftelse ligestilles en pensionskasse eller lignende, der kun
genudlejer lejlighederne til sine medlemmer ved overgang til
pension.
Stk. 2. Det kan betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed
i en andelsboligforening, skal indtræde som medlem af foreningen.
Stk. 3. Bytteretten gælder uanset vedtægtsmæssige begrænsninger i
beboernes bytteadgang.
§ 112. Dør lejeren, har ægtefællen ret til at fortsætte
lejeforholdet.
Stk. 2. Dør lejeren af en beboelseslejlighed uden at efterlade sig en
ægtefælle, har en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles
husstand med lejeren, ret til at fortsætte lejeforholdet, jfr. dog
§ 113. Hvis lejeren af en beboelseslejlighed på grund af alder eller
sygdom flytter på plejehjem, i beskyttet bolig eller lignende,
finder § 112, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
§ 114. I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved
omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved
bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til
at fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed
er knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og
den dertil hørende beboelse.
§ 115. Såfremt parter, der i mindst 2 år har haft fælles husstand,
ophæver samlivet, kan parterne træffe aftale om, hvem af parterne
der skal have ret til at fortsætte lejemålet. Udlejeren kan
modsætte sig aftalen, såfremt han har vægtige grunde hertil.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, kan der, når
særlige grunde, herunder navnlig hensynet til parternes
mindreårige børn, taler derfor, ved dom træffes bestemmelse om,
hvem af parterne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet
til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig. § 114, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 116. Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at
fortsætte lejeforholdet efter reglen i § 112, stk. 1.
§ 117. Lejeren kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer
ham eller andre efter §§ 106-107, §§ 109-110 og §§ 112-116.
§ 118. Er lejeaftalen tidsbestemt, ophører lejeforholdet uden
opsigelse ved den aftalte lejetids udløb. Den tidsbestemte
lejeaftale kan ikke ved opsigelse bringes til ophør i
lejeperioden, medmindre dette er aftalt eller den anden part i
lejeforholdet misligholder aftalen. Den aftalte lejetid kan ikke
udgøre mindre end en periode på 1 år.
Stk. 2. Benytter lejeren med udlejerens vidende det lejede i mere end
1 måned efter den aftalte lejetids udløb, uden at udlejeren har
opfordret lejeren til at flytte, fortsætter lejeforholdet uden
tidsbegrænsning.
Stk. 3. Bliver en beboelseslejlighed udlejet tidsbestemt i mere end
en periode, jfr. stk. 1, kan boligretten tilsidesætte
tidsbegrænsningen, hvis den ikke må anses for tilstrækkeligt
begrundet i udlejerens forhold.
§ 119. Er lejeaftalen ikke indgået for et bestemt tidsrum, eller kan
det ikke oplyses, hvilken lejetid parterne har aftalt, kan lejeren
opsige lejeaftalen.
Stk. 2. Lejeren må dog ikke uden sin ægtefælles samtykke opsige
lejemål om familiens bolig eller om lokaler, hvortil ægtefællernes
eller den anden ægtefælles virksomhed er knyttet. § 109, 2. og 3.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 120. Udlejeren kan opsige lejeforhold om
1) enkelte værelser til beboelse, når værelset er en del af
udlejerens beboelseslejlighed eller er en del af et en- eller
tofamilieshus, som udlejeren bebor,
2) beboelseslejlighed i et hus, hvori der på tidspunktet for
lejemålets indgåelse kun findes to beboelseslejligheder, hvoraf
ejeren bebor den ene. Reglen gælder, selv om ejeren anvender et
eller flere lokaler i huset til andet end beboelse, og selv om der
i ejendommen er udlejet et eller flere enkeltværelser til
beboelse.
§ 121. Andre lejeforhold end de i § 120 nævnte kan udlejeren kun
opsige i følgende tilfælde, jfr. dog §§ 122 og 126
1) Når udlejeren ønsker selv at benytte det lejede.
2) Når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af
ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Opsigelse kan
dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at
benytte det lejede.
3) Når lejeren af en beboelseslejlighed siden lejeaftalens indgåelse
har været antaget som funktionær ved ejendommens drift til
arbejde, for hvis udførelse det er af væsentlig betydning, at
funktionæren bor i ejendommen, og det lejede skal benyttes af
efterfølgeren.
4) Når lejeren af en beboelseslejlighed, som er lejet som arbejder-
eller funktionærbolig af den virksomhed, hvori lejeren er ansat,
udtræder eller er udtrådt af sit arbejdsforhold til virksomheden
og lejligheden skal benyttes af en anden ansat i virksomheden.
5) Når det må antages, at der trods udlejerens påmindelse ved det
lejedes benyttelse ikke er iagttaget god skik og orden, eller når
lejeren i øvrigt herved ved støjende adfærd, fysisk vold eller
trusler herom har været til ulempe for ejendommen eller de øvrige
beboere, uden at forholdet er af en sådan art, at udlejeren kan
ophæve lejeforholdet uden varsel.
6) Når lejeren af en kollegiebolig, der ikke er omfattet af kapitel
11 i lov om boligbyggeri, har fuldført sin uddannelse eller de
forudsætninger, hvorunder boligen blev udlejet, ikke længere er
opfyldt.
7) Når en offentlig interesse gør det særlig magtpåliggende for
udlejeren at blive løst fra lejeforholdet.
§ 122. I opsigelsesretten efter § 121, stk. 1, nr. 1, gælder følgende
begrænsninger
1) At udlejeren selv agter at bebo lejligheden.
2) Opsigelsen kan først afgives, når udlejeren har haft tinglyst
skøde eller anden tinglyst adkomst på ejendommen i mindst 2 år.
Udlejeren er berettiget til at regne nævnte frist fra det
tidspunkt, da hans ægtefælle fik tinglyst adkomst på ejendommen.
3) Opsigelsen skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters
forhold. Ved afgørelsen skal der bl.a. tages hensyn til lejerens
mulighed for at finde anden passende bolig.
4) Lejeforhold om lokaler, der er udlejet til erhvervsformål, kan
udlejeren ikke opsige med henblik på at drive erhverv i samme
branche som lejerens.
5) Er det lejede en ejerlejlighed, omfattes lejeforholdet kun af
opsigelsesretten, hvis lejemålet er indgået efter ejendommens
udstykning i ejerlejligheder, og hvis lejeren ved lejeforholdets
påbegyndelse var gjort bekendt med, at det lejede er en
ejerlejlighed, og at opsigelse kan ske efter § 121, nr. 1.
6) En lejer kan ikke opsiges, så længe han er lejerrepræsentant.
7) Bebor udlejeren ved opsigelsens afgivelse en lejlighed i
ejendommen, skal udlejeren samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren
at overtage denne lejlighed.
§ 123. Opsiges en lejer af en beboelseslejlighed efter § 121, nr. 1-3
eller 7, skal udlejeren uden unødigt ophold tilbyde ham at leje en
anden lejlighed i ejendommen, hvis der bliver en lejlighed ledig
til overtagelse senest 3 måneder efter den flyttedag, hvortil
lejeren er opsagt, og lejligheden skal udlejes.
Stk. 2. Opsiges en lejer efter § 121, nr. 2, skal udlejeren samtidig
med opsigelsen tilbyde ham at leje en lejlighed eller lokaler af
samme art som det opsagte, hvis der efter genopførelsen eller
ombygningen sker udleje af lejligheder eller lokaler.
§ 124. Opsigelsesvarslet er 3 måneder til den første hverdag i en
måned, der ikke er dagen før en helligdag. Dog er
opsigelsesvarslet 1 måned for de i § 120, nr. 1, nævnte
lejeforhold.
Stk. 2. Ved opsigelse efter § 120, nr. 2, og § 121, nr. 1, har
lejeren krav på et opsigelsesvarsel på mindst 1 år til aftalt
flyttedag.
Stk. 3. Fraflytter lejeren inden opsigelsesvarslets udløb, skal
udlejeren bestræbe sig på at genudleje det lejede. Hvad udlejeren
indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning, skal fragå
i hans krav over for lejeren.
§ 125. Udlejerens opsigelse efter § 120, nr. 2, og § 121 skal være
skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre
indsigelse efter stk. 2. Udlejerens opsigelse efter § 121 skal
endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede
udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde
oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 126-127. Indeholder
opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig.
Stk. 2. Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal han senest 6 uger
efter, at opsigelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig
indsigelse. Udlejeren må da anlægge sag ved boligretten senest 6
uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker at
opretholde opsigelsen.
§ 126. En lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige
forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for
virksomheden, kan kun opsiges efter § 121, hvis opsigelsen er
rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold.
Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til
længden af det tidsrum, hvori forretningen har været drevet i de
lejede lokaler, værdien af kundekredsen, forretningens
nettooverskud, vægtige indvendinger mod lejerens person eller
forretningsførelse, hans behandling af de lejede lokaler og hans
forbedringer af disse.
§ 127. Opsiges en lejer, der driver en erhvervsvirksomhed, hvis
stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi
for virksomheden, kan der gives lejeren erstatning for opsigelsen.
Stk. 2. Ved fastsættelse af en eventuel erstatning efter stk. 1 skal
boligretten ud over de i § 126, stk. 2, nævnte forhold navnlig
tage hensyn til
1) Værdiforringelsen af lejerens inventar og lignende ved flytning,
2) lejerens flytteudgifter,
3) det forhold, at ejendommen skal nedrives eller ombygges og lejeren
er gjort bekendt hermed ved lejeaftalens indgåelse.
Stk. 3. Lejeren skal ikke fraflytte, før han har modtaget den
erstatning, der er tilkendt ham, eller udlejeren ved bankgaranti
eller på anden måde har stillet betryggende sikkerhed for
erstatningsbeløbets betaling.
§ 128. Boligretten kan fastsætte, at hele erstatningen eller en del
af denne skal tilbagebetales til udlejeren, hvis lejeren på ny
åbner forretning i samme branche inden for en af retten fastsat
tidsfrist på højst 3 år og inden for en af retten fastsat afstand
fra det tidligere forretningslokale.
Stk. 2. Lejeren må ikke åbne forretning i samme branche inden for den
af retten fastsatte afstand i tid og sted, før han har
tilbagebetalt erstatning i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.
§ 129. Reglerne i §§ 121-127 kan, for så vidt angår opsigelse fra
udlejerens side, ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren,
så længe udlejeren ikke har opsagt ham.
Stk. 2. Lejeren kan ikke give afkald på sin ægtefælles ret efter §
119, stk. 2.
§ 130. Udlejeren kan hæve lejeaftalen i følgende tilfælde
1) Når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt
rettidigt, jfr. stk. 2.
2) Når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke
trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.
3) Når lejeren modsætter sig, at udlejeren eller andre får adgang
til det lejede, hvor de har ret hertil efter §§ 30, 93 og 134.
4) Når lejeren fraflytter det lejede i utide uden aftale med
udlejeren.
5) Når lejeren vanrøgter det lejede og ikke uden ophold efter
udlejerens påkrav bringer det lejede i stand.
6) Når lejeren helt eller delvis overlader brugen af det lejede til
en anden i tilfælde, hvor han ikke er berettiget hertil, og trods
udlejers indsigelse ikke bringer forholdet til ophør.
7) Når lejeren trods udlejerens påmindelse tilsidesætter sine
pligter til at iagttage god skik og orden i ejendommen eller hans
forhold trods udlejerens påmindelse er til ulempe for ejendommen
eller dens beboere.
8) Når lejeren af en butik eller beværtning trods udlejerens
indsigelse ikke opfylder pligten til at holde forretningen åben og
i forsvarlig drift.
9) Når en lejer, der helt eller delvis skal betale lejen ved at
udføre arbejde, groft forsømmer sine pligter ved arbejdets
udførelse og arbejdsforholdet som følge heraf bringes til ophør.
10) Når lejeren i øvrigt misligholder sine forpligtelser på en sådan
måde, at hans fjernelse er påkrævet.
Stk. 2. Udlejeren kan kun hæve lejeaftalen som følge af for sen
betaling, hvis lejeren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage
efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til lejeren.
Udlejerens påkrav skal være afgivet efter sidste rettidige
betalingsdag og skal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan
ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb. Som
gebyr for påkravet kan udlejeren kræve 100 kr. Gebyret er pligtig
pengeydelse i lejeforholdet.
§ 131. Skønnes det forhold, der lægges lejeren til last, at være af
uvæsentlig betydning, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen.
Stk. 2. Udlejeren kan ikke påberåbe sig de i § 130, stk. 1, nr. 1-6,
nævnte forhold, hvis de er rettet, inden udlejeren hæver
lejeaftalen.
§ 132. Når udlejeren hæver lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte
og betale leje m.v. for tiden, indtil han kunne fraflytte med
sædvanligt varsel. Lejeren skal endvidere erstatte udlejeren
ethvert tab, derunder omkostningerne ved lejerens udsættelse af
det lejede.
Stk. 2. Udlejeren skal bestræbe sig for at genudleje det lejede. Hvad
udlejeren indvinder eller burde have indvundet ved genudlejning i
det i stk. 1 nævne tidsrum, skal fragå i hans krav over for
lejeren.
§ 133. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at udlejeren skal kunne
hæve aftalen af andre grunde end de i § 130 nævnte, eller at disse
skal have videregående følger for lejeren end fastsat i § 132.
§ 134. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund
fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede.
Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hver
anden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse.
Denne kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes
stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.
§ 135. Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00 på
fraflytningsdagen. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand
som ved overleveringen med undtagelse af den forringelse, som
skyldes slid og ælde samt mangler, som det påhviler udlejeren at
udbedre. Det kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i
bedre stand end den, hvori han overtog det lejede.
Stk. 2. Udlejeren kan ikke gøre krav i medfør af stk. 1 gældende, når
der er forløbet mere end 2 uger fra fraflytningsdagen. Dette
gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af
sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet svigagtigt.
§ 136. Forbedringer, som lejeren har foretaget, må kun fjernes, når
lejeren bringer det lejede i den stand, hvori han overtog det.
Stk. 2. Har lejeren med udlejerens samtykke efter § 25 foretaget
ændringer af det lejede, kan udlejeren kun kræve retablering, når
han har taget forbehold herom, da han meddelte samtykket.
§ 137. Reglen i § 135, stk. 1, 3. pkt., kan ikke ved aftale fraviges
til skade for lejeren.
§ 138. I ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder skal udlejeren
tilbyde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, inden
ejendommen overdrages til anden side.
Stk. 2. Reglerne om tilbudspligt finder ikke anvendelse på ejendomme,
der er opdelt i ejerlejligheder.
Stk. 3. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes, selv om ejeren
efter lovens vedtagelse foretager matrikulær udstykning efter lov
om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme.
§ 139. Tilbudspligten respekterer private forkøbsrettigheder og
køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979, men går i øvrigt
forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er
stiftet.
Stk. 2. Tilbudspligten falder bort, når ejendommen er opdelt i
ejerlejligheder.
§ 140. Tilbudspligten gælder, når ejendommen eller en del heraf
overdrages ved salg, gave, fusion eller mageskifte. Den gælder
endvidere, når ejendommen erhverves af en juridisk person ved arv.
Stk. 2. Tilbudspligten kommer dog ikke til anvendelse,
1) når erhververen er staten, en kommune, et godkendt
saneringsselskab eller byfornyelsesselskab, eller
2) når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller er
beslægtet eller besvogret med ejeren i op- eller nedstigende linje
eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn,
eller
3) når erhververen er en hidtidig medejer.
§ 141. Tilbudspligten opfyldes ved, at ejeren over for samtlige
lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af
beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til
samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren
kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal være af et
sådant indhold, at de kan opfyldes af en andelsboligforening.
Acceptfristen skal være mindst 6 uger.
Stk. 2. I tilfælde af påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af
dokumentation for, at ejeren ved salget kan opnå de tilbudte
vilkår. I tilfælde af påtænkt overdragelse ved gave, fusion eller
mageskifte eller af påtænkt arveudlæg skal tilbuddet ledsages af
en erklæring fra en sagkyndig, der er udmeldt af boligretten, om,
at købesummen og de øvrige tilbudte vilkår svarer til ejendommens
værdi i handel og vandel som udlejningsejendom.
Stk. 3. Senest samtidig med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige
oplysninger om ejendommen, herunder ejendommens driftsudgifter,
lejeforhold og saldi på de forskellige konti, som ejeren skal føre
i henhold til denne lov og lov om midlertidig regulering af
boligforholdene. Den i stk. 1 nævnte acceptfrist på 6 uger løber
fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget oplysningerne.
Stk. 4. Ejeren kan afvise andelsboligforeningens accept, hvis ikke
mindst halvdelen af lejerne af beboelseslejligheder på
accepttidspunktet er medlemmer af foreningen, eller hvis
foreningen ikke på anfordring dokumenterer, at den kan betale den
krævede kontante udbetaling.
Stk. 5. Bliver ejerens tilbud ikke accepteret, kan ejendommen overgå
til andre ved salg på de tilbudte vilkår eller ved gave,
mageskifte eller arveudlæg, hvis skøde anmeldes til tinglysning
senest 1 år efter tilbuddet til lejerne.
§ 142. Regler om tinglysning af dokumenter om overdragelse af en
ejendom, hvorpå der er tilbudspligt, kan fastsættes af
justitsministeren.
§ 143. Reglerne i §§138-142 kan ikke ved aftale fraviges til skade
for lejeren.
§ 144. Reglerne i dette kapitel gælder for boliger med eget køkken,
der er eller har været benyttet til helårsbeboelse.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at enkelte eller samtlige
regler ikke skal gælde i kommunen.
Stk. 2. En beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer efter stk. 1,
2. pkt., skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde,
der er sædvanlig i kommunen. Er andet ikke udtrykkeligt fastsat i
beslutningen, får den virkning fra og med datoen på det nummer af
Statstidende, hvori den er bekendtgjort.
Stk. 3, Kommunalbestyrelsens afgørelser i medfør af reglerne i dette
kapitel er endelige.
§ 145. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at
nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten
nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis
sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt
eller delvis tages i brug til andet end beboelse.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger er
ufornødent, når følgende betingelser er opfyldt
1) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et
bruttoetageareal på mere end 130 m2,
2) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra
udlejers side efter lovens § 120 eller § 121, nr. 1-2,
3) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under 2) eller
beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede bolig.
Stk. 3. Hvis sammenlægning af boliger sker efter reglerne i stk. 2,
skal sammenlægningen anmeldes til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. En bolig, der hidtil har været udlejet som
beboelseslejlighed, må ikke udlejes som enkeltværelser uden
kommunalbestyrelsens samtykke.
Stk. 5. Samtykke efter stk. 1 og 4, er ufornødent, når en bolig af
staten eller kommunen tages i brug til offentligt formål.
§ 146. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt
personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en
bolig i samme kommune. Københavns kommune, Frederiksberg kommune
og kommunerne i København, Roskilde og Frederiksborg amter
betragtes i denne henseende som en kommune.
§ 147. Uden kommunalbestyrelsens samtykke må en bolig, der inden for
de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke tages i
brug til midlertidig benyttelse, herunder sommerbeboelse eller
lignende, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til
helårsbeboelse.
Stk. 2. Har ejeren i strid med reglerne i stk. 1 taget boligen i brug
til sommerbeboelse, kan kommunalbestyrelsen til enhver tid benytte
reglerne i § 148. En af ejeren indgået lejeaftale om benyttelse
som sommerbeboelse m.v. kan af kommunalbestyrelsen kræves ophævet
efter reglerne i § 149.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på
helårsboliger, som i strid med § 145 er nedlagt uden
kommunalbestyrelsens samtykke, uanset at boligen ikke inden for de
sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse.
§ 148. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller
delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den
fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den
ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse, medmindre
den hidtidige bruger er midlertidigt fraværende på grund af
sygdom, forretningsrejse, ferieophold, militærtjeneste,
forflyttelse eller lignende.
Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren
foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen
selv indtræde i lejemålet eller umiddelbart anvise en
lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje
boligen. Hvis kommunalbestyrelsen selv indtræder i lejemålet, kan
kommunalbestyrelsen til en lejlighedssøgende enten overdrage
lejemålet på uændrede vilkår eller fremleje lejligheden. Fremleje
vil kunne finde sted, uanset om betingelserne i lovens § 107 er
opfyldt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogden at lade sig
eller en lejlighedssøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist,
indsætte i lejligheden.
Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens
skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale
om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen
midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan
kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3
finder anvendelse.
Stk. 6. Har boligen hidtil været beboet af ejeren, og har denne i sin
anmeldelse godtgjort, at han udfolder rimelige bestræbelser for at
afhænde boligen, finder stk. 3 ikke anvendelse.
§ 149. Er en bolig som omhandlet i § 148 udlejet, men ledig, kan
kommunalbestyrelsen ophæve eller pålægge udlejeren at ophæve
lejeaftalen.
Stk. 2. Ophævelse efter stk. 1 sker ved skriftlig meddelelse til
lejeren. Den skal indeholde oplysning om lejerens adgang til at
gøre indsigelse, jfr. stk. 3.
Stk. 3. Vil lejeren ikke anerkende ophævelsen, skal han senest 6 uger
efter, at ophævelsen er kommet frem til ham, fremsætte skriftlig
indsigelse. Kommunalbestyrelsen må, hvis den ønsker ophævelsen
opretholdt, anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter
lejerfristens udløb.
Stk. 4. Har ejeren ikke senest 6 uger efter, at han fra
kommunalbestyrelsen har modtaget meddelelse om, at ophævelsen af
lejeaftalen er gennemført, sørget for, at boligen på ny er taget i
brug til beboelse, skal kommunen anvise en boligsøgende, til hvem
ejeren straks er pligtig at udleje boligen. § 148, stk. 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 150. Kommunalbestyrelsens svar på en ansøgning om samtykke i
henhold til §§ 145, 146 og 147 skal foreligge senest 6 uger efter,
at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen eller den
dokumentation, som kommunalbestyrelsen har udbedt sig. Såfremt
kommunalbestyrelsens svar ikke foreligger senest 6 uger efter
ansøgningens modtagelse, anses kommunalbestyrelsens samtykke for
meddelt.
Stk. 2. Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke,
hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet
af hensyn til boligsøgende i kommunen.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode
kommunalbestyrelsen om i medfør af § 148, stk. 3, at anvise en
lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger
efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens
samtykke for meddelt.
§ 151. Inden kommunalbestyrelsens samtykke foreligger, må boligen
ikke tages i brug til andet formål end helårsbeboelse. Ej heller
må nogen bygningsforandring eller lignende iværksættes med henblik
på sammenlægning eller omdannelse til anden brug end beboelse.
Handles der i strid hermed, kan kommunalbestyrelsen kræve den
tidligere tilstand genoprettet.
Stk. 2. Fremgår det af den begrundelse, der ledsager en opsigelse,
eller godtgøres det på anden måde, at opsigelsen er afgivet med
det formål at tilvejebringe en tilstand som angivet i §§ 145, 146
og 147, er det en betingelse for opsigelsens gyldighed, at
kommunalbestyrelsens samtykke foreligger ved opsigelsens
afgivelse.
§ 152. Kommunalbestyrelsen kan til brug for administrationen af
bestemmelserne i dette kapitel afkræve en ejendoms ejer og
administrator samt offentlige myndigheder alle nødvendige
oplysniger vedrørende ejendommen og de enkelte lejemål.
§ 153. Med bøde straffes den, som uden kommunalbestyrelsens samtykke
1) i strid med reglerne i § 145, stk. 1, nedlægger en bolig helt
eller delvis,
2) i strid med reglerne i § 145, stk. 4, udlejer en
beboelseslejlighed som enkeltværelser,
3) i strid med reglen i § 146 benytter mere end en beboelseslejlighed
til bolig for personer, der tilhører samme husstand,
4) i strid med reglerne i § 147, stk. 1, tager en lejlighed i brug
til midlertid benyttelse, herunder sommerbeboelse eller lignende,
eller
5) i strid med reglerne i § 151 iværksætter bygningsforandringer
eller lignende med henblik på sammenlægning af boliger eller på
omdannelse af boliger til andet end beboelse.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som undlader at indgive den i § 148,
stk. 2, foreskrevne anmeldelse eller indgiver anmeldelse efter
udløbet af den angivne frist.
Stk. 3. Efterkommer ejeren eller lejeren ikke et af
kommunalbestyrelsen meddelt påbud, kan det ved dom pålægges den
pågældende inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende
bøder at efterkomme påbuddet.
Stk. 4. Er en af de i stk. 1, 2 eller 3, nævnte overtrædelser begået
af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar
pålægges selskabet som sådant.
§ 154. En ejer af en ejendom med mindst 2 udlejede
beboelseslejligheder kan ved dom miste retten til at administrere
ejendomme med udlejede beboelseslejligheder eller bestemme, hvem
der skal administrere hans ejendomme med udlejede
beboelseslejligheder. Det bestemmes ved dommen, om den kun har
virkning for et begrænset antal år.
Stk. 2. Fradømmelse i medfør af stk. 1 kan ske i tilfælde, hvor en
ejer to gange
1) er idømt bøde eller hæftestraf i medfør af bestemmelserne i denne
lov samt lov om byfornyelse og boligforbedring,
2) er idømt bødestraf i medfør af byggeloven for at undlade at
foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå,
at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre,
3) har været under tvungen administration, jfr. lov om tvungen
administration af udlejningsejendomme.
Stk. 3. Fradømmelse i medfør af stk. 1 kan i øvrigt ske, såfremt en
ejer gentagne gange groft har tilsidesat reglerne i denne lov.
§ 154. Investeringsfonden kan enten selv administrere ejendommen
eller finde en egnet administrator. Eventuelle krav mod ejeren,
som denne ikke umiddelbart vil honorere, foreslås inddrevet som
beløb, der er lagt ud, efter § 69.
Til kapitel XX
De såkaldte småhuse, det vil sige ejendomme med 6 eller færre
beboelseslejligheder, er ikke umiddelbart omfattet af lovens
regler om omkostningsbestemt leje, hensættelse til udvendig
vedligeholdelse og procedurereglerne om forbedringers
iværksættelse. Nærværende kapitel indeholder de særlige regler
herom, der er gældende for de mindre ejendomme. Begrundelsen for
særregler for disse ejendomme, der omfatter ca. 75.000
lejligheder, er, at mange udlejere af mindre ejendomme ikke har
den fornødne administrative erfaring til at opfylde en lang række
formelle krav.
Til § 156
For at hindre, at ejer, for at omgå systemet om lejefastsættelse
efter kapitel VIII, udmatrikulerer sin ejendom, så han får 2 eller
flere småhuse, foreslås, at kun småhuse, der eksisterer pr. 1.
april 1985 eller senere opføres som sådanne, er omfattet af
reglerne i dette kapitel.
Det er kun kapitel VIII-XI, der i det væsentlige ikke er gældende for
småhuse. Resten af lovens regler finder anvendelse, idet den
kompetence, der efter visse af bestemmelserne er tillagt
lejerrepræsentanterne, i småhuse tilkommer et flertal af lejerne.
Til § 157
Stk. 1 fastslår det lejedes værdi som øvre grænse såvel ved
lejeaftalens indgåelse som ved senere regulering.
Stk. 2 og 3 definerer »det lejedes værdi«, idet det præciseres, at
sammenligningsgrundlaget også omfatter ejendomme med mere end 6
beboelseslejligheder.
I stk. 4 foreslås princippet om, at lejere i en ejendom skal have ens
vilkår efter en samlet bedømmelse, overført fra kapitel VIII.
Til § 158
Bestemmelsen svarer for så vidt angår stk. 1 og 2 til lejelovens §
47.
I stk. 3 foreslås, at lejen kan reguleres 1 gang årligt, ligesom det
er tilfældet for andre beboelseslejemål end lejemål i småhuse.
Til § 159
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 48, idet det dog er lejeren,
der, hvis han ikke kan acceptere forhøjelsen, skal indbringe
spørgsmålet for domstolene.
Til §§ 160, 161 og 164
Bestemmelserne svarer til de gældende regler om overvæltning af
stigninger i skatter og afgifter m.v. på lejeren, idet reglerne er
ændret under hensyn til, at protest altid skal indbringes for
nævnet af lejeren selv.
Til § 162
Bestemmelsen vedrører huslejenævnets adgang til at tilsidesætte
lejeforhøjelsen.
Stk. 2 svarer til § 48, stk. 4.
Til § 163
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 49, stk. 1-4.
Til § 165
Det foreslås, at lejerens pligt til vedligeholdelse m.v. er den samme
som i andre ejendomme.
Til § 166
Det foreslås, at udlejeren principielt har samme pligt til udvendig
vedligeholdelse, jfr. § 60, som i andre ejendomme, men at konto-
og bindingssystemet udelades. Det foreslås videre, at
huslejenævnet gøres kompetent med hensyn til at vurdere, om der er
vedligeholdelsesmangler, ligesom nævnet kan pålægge ejeren at
udbedre eventuelle mangler, og at lejerne i sidste instans kan
anmode Grundejernes Investeringsfond om at foretage det fornødne.
Til § 167
Med det varsel, der sædvanligvis gælder for iværksættelse af arbejder
i en ejendom, jfr. §§ 30-32, foreslås, at udlejeren kan iværksætte
forbedringer. Udlejeren kan indhente forhåndsgodkendelse. I
tilfælde, hvor der ikke er indhentet godkendelse, vil lejerne
efterfølgende kunne få nævnets vurdering af den gennemførte
lejeforhøjelse.
Til § 168
Da reglerne om småhuse skulle indebære administrative lettelser for
ejerne af mindre ejendomme, foreslås det at gøre adgangen til at
indhente huslejenævnets forhåndsgodkendelse fakultativ.
Til § 169
Reglerne om adgang til foreløbig lejeforhøjelse og lejerens ret til
at kræve såvel TV- og radioantenner som energibesparende
foranstaltninger foreslås også at skulle gælde i småhuse.
Til § 170
Bestemmelsen svarer til lejelovens § 53.
Til § 171
Bestemmelsen svarer til den gældende boligreguleringslovs § 16.
Til kapitel XXI
Til §§ 172-179 og 181
Bestemmelserne svarer til boligreguleringslovens §§ 54-59 og 62.
Til § 180
Efter den gældende boligreguleringslov havde investeringsfonden
mulighed for inden for en ramme på 2 pct. af renteindtægterne at
yde tilskud til fornyelse af ældre bydele, herunder til
fællesindkøb eller fælles fremstilling af elementer eller inventar
med henblik på modernisering af ældre boliger. Herudover kan
fonden foretage kapitalindskud i godkendte sanerings- og
byfornyelsesselskaber. Disse muligheder for at yde tilskud har
fonden haft siden sin oprettelse i 1967, hvor fondens eneste
opgave var at forvalte de midler, der skulle bindes i perioden
1967-74.
Under hensyn til, at fonden nu har fået nye arbejdsopgaver, større
økonomiske midler at forvalte og et årligt overskud i
størrelsesordenen 60-70 mill. kr., foreslås det at udvide fondens
muligheder for at give tilskud. Det foreslås dels at udvide den
økonomiske ramme fra de nuværende ca. 2,3 mill. kr. til ca. 10
mill. kr. Det foreslås endvidere, at fonden kan give tilskud til
en bredere vifte af formål end hidtil. Der skal således kunne ydes
tilskud til grundejer- og lejerorganisationers oplysningsarbejde,
hvilket f.eks. vil være meget nyttigt ved gennemførelsen af en ny
lejelovgivning. Der skal også kunne ydes tilskud til forsknings-
og udredningsprojekter inden for byggesektoren, der f.eks. kan
belyse enkeltgruppers særlige boligbehov og mulighederne for at
imødekomme sådanne behov i såvel bestående byggeri som nybyggeri,
mulighederne for at gøre byggeri så fleksibelt, så det med enkle
midler kan tilpasses forskellige gruppers behov. Det forudsættes
endvidere, at der skal kunne gives tilskud til forsøg, dels ved
ombygning, dels ved nybyggeri.
Endelig foreslås det, at der som hidtil skal kunne gives tilskud til
ældre bydele, herunder fredede ejendomme.
Til § 182
Siden 1966 har det været forudsat i loven, at fondens eventuelle
overskud ved ophør skulle fordeles mellem indskyderne i perioden
1967-75. Da fonden nu har fået andre opgaver end at forvalte
indskudte midler og disse i øvrigt er tilbagebetalt inden for en
overskuelig årrække, foreslås, at fondens midler ved ophør
anvendes til formål som nævnt i § 180.
Til kapitel XXII
Til § 183
Bestemmelsen er ny og angiver, hvilke beføjelser huslejenævnet har
efter loven. For så vidt angår det under nr. 3 anførte om, at
huslejenævnet afgør krav vedrørende lejerens pligt til
istandsættelse ved fraflytning, er det forudsat, at huslejenævnet
er kompetent til at tage stilling til, hvilke arbejder der skal
udføres for lejerens regning, og - såfremt arbejdet er udført -
tvisten vedrørende pengekravet.
Til § 184
Som en konsekvens af, at det foreslås, at huslejeregulering skal
gælde for hele landet for ejendomme med mere end 6
beboelseslejligheder, skal hver kommune henhøre under et
huslejenævn. Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at små kommuner,
der måske ikke har ret meget privat udlejningsbyggeri, pålægges at
oprette huslejenævn, foreslås, at der skal nedsættes et
huslejenævn i hver kommune, hvis folketal den 1. januar 1984
oversteg 15.000.
For København og Frederiksberg samt kommuner med et folketal på over
100.000 opretholdes adgangen til at oprette flere huslejenævn.
For så vidt angår de kommuner, hvis folketal er under 15.000,
foreslås, at der under hver amtskommune oprettes et eller flere
huslejenævn, som disse kommuner således henhører under.
Til § 185
Bestemmelsen svarer som udgangspunkt (med de af ændringen i § 184
følgende ændringer) til boligreguleringslovens § 36.
Det foreslås dog på baggrund af ønsker fra lejer- og grundejerside,
at formanden for huslejenævnet skal være dommer, og at kun
landsomfattende sammenslutninger af foreninger af grundejere og
landsomfattende sammenslutninger af foreninger for lejere af
beboelseslejligheder skal være indstillingsberettigede med hensyn
til nævnsmedlemmer.
Desuden præciseres det, at lejer- og beboerforeninger samt
bestyrelser i almennyttige boligselskaber ikke er
indstillingsberettigede.
Til § 186
Bestemmelsen svarer til boligreguleringslovens § 37.
Til § 187
Bestemmelsen svarer til den gældende boligreguleringslovs § 38 med
den udvidelse, der følger af, at der efter forslaget også
nedsættes huslejenævn under amtskommunerne. Videre foreslås, at
kommunen eller amtskommunen skal stille en bygningskyndig medhjælp
til rådighed for nævnet.
Til § 188
Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til boligreguleringslovens § 39.
Stk. 3 er ny, og det foreslås heri, at indbringelse af en sag for
huslejenævnet har opsættende virkning.
Til §§ 189-191
Bestemmelserne svarer til boligreguleringslovens §§ 40-42, idet det
dog i § 191, stk. 4, præciseres, at en dissens skal begrundes.
Videre er det, ved at slette »normalt« i den gældende lovs § 40,
stk. 2, tilkendegivet, at fristen for svar er 2 uger. Hvor de
ønskede oplysninger kræver et større arbejde, vil nævnet efter
bestemmelsen kunne forlænge fristen.
I tilfælde, hvor fristen ikke overholdes, kan nævnet efter gældende
lovs § 42, stk. 2, og forslagets § 191, stk. 2, fortolke tavsheden
på den for modparten gunstigste måde.
Til § 192
Bestemmelsen svarer til boligreguleringslovens § 43, stk. 2-4, og §
44, stk. 1, med den udvidelse, der følger af, at det i § 193
foreslås, at der oprettes ankenævn for hele landet.
Til § 193
Det foreslås, at der oprettes i alt 5 ankenævn, der dækker hele
landet på en sådan måde, at det svarer til landsretternes stedlige
kompetenceområder. Bestemmelsens stk. 2-4 svarer til den gældende
boligreguleringslovs § 44, stk. 2-5, vedrørende ankenævnet i
København.
I bestemmelsens stk. 5 er det fastsat, at hjemstedet for ankenævnet
fastsættes efter forhandlinger mellem de berørte kommuner og
amtskommuner.
Til § 194
Det foreslås, at ankenævnenes afgørelser i en række sager gøres
endelige. De afgørelser, der herefter ikke vil kunne indbringes
for domstolene, er følgende: ugyldighed i forbindelse med varsling
af lejeforhøjelser, vedligeholdelsespåbud, spørgsmål om
erstatningsbolig ved store forbedringsforhøjelser, a
conto-varmebidrags størrelse, og om varmeregnskabet opfylder de
formelle krav i loven.
Videre vil ankenævnets afgørelser ikke kunne indbringes for
domstolene i andre sager, såfremt der er enstemmighed i ankenævnet
om afgørelsen.
Baggrunden herfor er, at der efter forslaget skal bruges skemaer til
varsling af lejeforhøjelse, og at der fastsættes normaltal.
Til § 195
Bestemmelsen svarer til § 43, stk. 1-3, i den gældende lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, idet det dog foreslås,
at ankenævnets afgørelse skal indbringes for landsretten som 1.
instans.
Dette indebærer, at den besigtigelse af forholdene, som hidtil er
foretaget af boligretten, når det er fundet fornødent, fremover
skal foretages af landsretten.
Baggrunden for at foreslå landsretten som 1. instans er, at sagen på
dette tidspunkt har været behandlet af 2 lokale instanser, hvorfor
en ny lokal prøvelse vil være hensigtsmæssig. Hertil kommer, at
det forhold, at nævnsformændene er dommere, kan medføre mange
tilfælde af inhabilitet.
Til § 196
Ved bestemmelsen foreslås, at boligministeren fastsætter de nærmere
regler om fordelingen af kommunernes og amtskommunernes udgifter
til nævnene.
Til kapitel XXIII
Kapitlet svarer til lejelovens kapitel XVIII om boligretten, idet det
dog foreslås, at de foreninger, der skal kunne indstille
lægdommere, skal være landsomfattende.
Til kapitel XXIV
Til § 204
Ved bestemmelsen fastsættes det, at loven træder i kraft den 1. juli
1986. Baggrunden for, at det ikke foreslås, at loven træder i
kraft på et tidligere tidspunkt, er, at forslaget forudsætter, at
der inden dens ikrafttræden udarbejdes en del materiale i form af
standardvarslingsskrivelser, lejekontrakter m.v.
Til § 205
Det foreslås, at bestemmelsen i forslagets § 19, stk. 2, om, at
forudbetalt leje ikke kan kræves for mere end 3 måneder, ikke skal
gælde for bestående lejeforhold.
Til § 206
Det foreslås, at eksisterende beboerrepræsentationer indtræder i de
rettigheder og forpligtelser, som tilkommer lejerrepræsentationer
efter nærværende forslag, og at lejerrepræsentation efter
forslagets bestemmelser kan oprettes fra den 1. januar 1986.
Til § 207
Det foreslås, at en udlejer allerede fra den 1. januar 1986 vil kunne
fremsætte krav om lejeforhøjelse i henhold til forslagets kapitel
VIII. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst træde i kraft den 1. juli
1986, og de frister, der er nævnt i §§ 49 og 50 på henholdsvis 2
måneder og 6 uger for sagens indbringelse for huslejenævnet i
disse tilfælde løber fra den 1. juli 1986.
Til § 208
Der henvises til bemærkningerne til § 46.
Til § 209
Det foreslås, at bestemmelserne om en indvendig vedligeholdelseskonto
i forslagets §§ 64-66 ikke skal gælde for bestående lejeforhold,
hvor lejeren har pligt til indvendig vedligeholdelse. Ved
genudlejning skal der oprettes vedligeholdelseskonto for
lejligheden.
Til § 210
Det foreslås herved, at en ejendoms vedligeholdelseskonto efter den
hidtil gældende lov om leje, § 22, videreføres på kontoen efter
forslagets § 65.
Til § 211
Ved bestemmelsens stk. 1 fastsættes det, at saldoen på en ejendoms
konto efter §§ 18, 18 a eller 18 b i den hidtidige lov om
midlertidig regulering af boligforholdene eller § 63 a i den
hidtidige lov om leje videreføres på kontoen efter forslagets §
61.
Bestemmelsens stk. 2, nr. 1, svarer til § 22 a, stk. 2, i den
gældende lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
I forhold til den gældende § 18 b-ordning foreslås som noget nyt, at
der i lighed med ordningen efter boligreguleringslovens § 18 a
gives adgang til at »spise« en negativ konto på ejendommens
vedligeholdelseskonto efter § 18 op, forinden bindingspligten
indtræder. Baggrunden herfor er, at man efter § 18 b-ordningens
ikrafttræden er blevet opmærksom på, at mange udlejere i årene
umiddelbart inden ordningens iværksættelse, har afholdt meget
store udgifter til isolering og vedligeholdelse af ejendommene.
Disse beløb har der efter den hidtil gældende ordning ikke være
mulighed for at fradrage i indbetalingerne efter § 18 b, hvilket i
mange situationer har forekommet urimeligt og på ingen måde har
bidraget til at øge beskæftigelsen i byggebranchen.
I nummer 2 og 3 er det fastsat, hvilken betydning det har, at
ejendommens konto efter den gældende boligreguleringslovs § 18 er
positiv.
Baggrunden for forskelsbehandlingen af beløbene efter
boligreguleringslovens § 18 og beløbene efter §§ 18 a og 18 b er,
at de efter de gældende regler skattemæssigt behandles
forskelligt.
Til § 212
Det foreslås, at for de ejendomme, der efter forslaget ikke længere
er omfattet af bindingspligten, vil indbetalte beløb i
Grundejernes Investeringsfond kunne udbetales i overensstemmelse
med de regler, der hidtil har været gældende for udbetalingen
efter den dagældende boligreguleringslov og lejelov, det vil sige
til såvel forbedringer som vedligeholdelse. Videre foreslås det,
at beløb, der ikke er udbetalt i overensstemmelse hermed, vil
kunne udbetales til ejeren efter et forløb på 10 år.
Til § 213
Det foreslås, at en ejer, der inden lovens ikrafttræden har varslet
iværksættelsen af forbedringsarbejder, vil kunne udføre disse
forbedringsarbejder og kræve lejeforhøjelse som følge af disse
forbedringer efter de gældende regler i lejelovens og
boligreguleringsloven.
Til § 214
Ved bestemmelsen gives der adgang til allerede fra 1. april 1986 at
tage driftsudgiften vedrørende fjernvarmeforsyning over
varmeregnskabet, jfr. forslagets § 96. Baggrunden herfor er, at
mange varmeregnskabsår afsluttes i månederne umiddelbart inden
lovforslagets ikrafttræden.
Bestemmelsen pålægger udlejer at nedsætte lejen med de beløb, der
hidtil har været opkrævet over lejen, men som fremover skal
medtages på varmeregnskabet, såfremt ejendommen forsynes med varme
fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Til § 215
Bestemmelsen svarer til § 119, stk. 2, i den hidtil gældende lov om
leje.
Til § 216
Bestemmelsen fastsætter, at komunerne allerede i kvartalet inden
lovens ikrafttræden kan træffe beslutninger i henhold til
forslagets § 144 om, at alle eller enkelte af bestemmelserne i
lovens kapitel XVIII om benyttelse af boliger ikke skal være
gældende i kommunen.
Til § 217
Bestemmelsen svarer til § 115 a i den hidtil gældende lov om leje og
§ 155. Når en ejer er dømt efter § 154, skal Grundejernes
Investeringsfond have meddelelse herom ved rettens foranstaltning.
Stk. 2. For ejerens regning forestår Grundejernes Investeringsfond
herefter administrationen af de af dommen omfattede ejendomme i
den af dommen omfattede periode.
Stk. 3. § 69, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 156. For lejeforhold, der omfatter enkelte værelser til beboelse
eller beboelseslejligheder i ejendomme med 6 eller færre
beboelseslejligheder, gælder dette kapitels regler om
lejefastsættelse, vedligeholdelse og forbedringer, medmindre
ejeren efter 1. april 1985 har foretaget matrikulær udstykning
efter lov om udstykning og sammenlægning af faste ejendomme.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lejeforhold er i øvrigt omfattet af lovens
regler, idet de rettigheder, som er tillagt lejerrepræsentanterne,
tilkommer et flertal af lejerne.
§ 157. Ved lejeaftalens indgåelse og senere lejeregulering må lejen
ikke fastsættes til et beløb, der overstiger det lejedes værdi.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal der foretages en
sammenligning med den leje, der er almindeligt gældende i
kvarteret eller området for tilsvarende husrum med hensyn til
beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr,
vedligeholdelsestilstand og den offentlige vurdering af bygninger
og grund. Også ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder bør
indgå i sammenligningen.
Stk. 3. § 41, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Reglen i § 41, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, idet
bestemmelsen dog ikke er til hinder for, at der i lejemål, som er
forbedret, uden at der samtidig er gennemført en til forbedringen
svarende lejeforhøjelse, ved genudlejning kan aftales en leje
efter reglerne i stk. 1.
§ 158. Er lejen væsentligt lavere end det lejedes værdi, kan
udlejeren forlange lejen forhøjet til det beløb, der er rimeligt
under hensyn hertil.
Stk. 2. § 157, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse efter stk. 1 kan tidligst få virkning
1 år efter lejeforholdets begyndelse eller 1 år efter, at der
sidst er trådt en lejeforhøjelse i kraft efter stk. 1.
Stk. 4. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.
§ 159. Lejeforhøjelse efter § 158 kan gennemføres med 3 måneders
varsel.
Stk. 2. Kravet om lejeforhøjelse skal fremsættes skriftligt og
indeholde en angivelse af lejeforhøjelsens størrelse. Kravet skal
tillige indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen samt om
lejerens adgang til at indbringe kravet for huslejenævnet, jfr.
stk. 3. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
Stk. 3. Vil lejeren ikke godkende kravet om huslejeforhøjelse, skal
han skriftligt indbringe sagen for huslejenævnet senest 2 måneder
efter, at kravet om lejeforhøjelse er kommet frem til ham.
§ 160. Forøges de ejendomsskatter, der hviler på ejendommen, kan
udlejeren uanset § 158 forlange udgiften udlignet gennem en
lejeforhøjelse for de lejligheder og lokaler, som skatten
vedrører. Lejeforhøjelse kan kræves uanset aftalt uopsigelighed.
Stk. 2. Lejeforhøjelsen fordeles efter § 48.
Stk. 3. Lejeforhøjelsen kan gennemføres med 3 måneders varsel.
Lejeforhøjelsen kan dog kræves med virkning fra det tidspunkt,
udgiften er pålagt ejendommen, hvis kravet om lejeforhøjelse
fremsættes senest 5 måneder efter dette tidspunkt.
Stk. 4. § 159, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 161. Reglerne i § 160 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye
eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, wc,
skorstensfejning, kontrolmåling af større oliefyringsanlæg eller
lignende efter takster, der er fastsat eller godkendt af det
offentlige.
Stk. 2. Reglerne i § 160 gælder også, hvis der pålægges ejendommen
nye vej-, kloak- eller lignende bidrag til det offentlige. Er
bidrag pålagt ejendommen som en engangsydelse, kan udlejeren, når
den er betalt, udligne bidraget på lejerne gennem en
lejeforhøjelse, der i løbet af 10 år har dækket udlejerens udlæg
med tillæg af sædvanlige finansieringsudgifter. Lejeforhøjelsen
bortfalder ved periodens udløb. Lejerne kan dog kræve at betale
beløbet kontant.
§ 162. Indbringes krav om lejeforhøjelse efter §§ 158, 160 og 161 for
huslejenævnet, kan nævnet tilsidesætte kravet helt eller delvis,
dersom betingelserne for forhøjelsens gennemførelse ikke er til
stede eller lejen efter forhøjelsen væsentligt vil overstige det
lejedes værdi.
Stk. 2. § 56, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 163. Er leje væsentligt højere end det lejedes værdi, kan lejeren
forlange lejen nedsat til et beløb, der er rimeligt under hensyn
hertil. Ved vurdering af lejen og det lejedes værdi finder
reglerne i § 157, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Nedsættes lejen efter stk. 1, kan lejeren kræve det for meget
betalte tilbagebetalt.
Stk. 3. Spørgsmål om nedsættelse af lejen skal indbringes for
huslejenævnet inden 1 år efter det tidspunkt, lejen eller den
forhøjede leje første gang skal betales.
§ 164. Bortfalder eller nedsættes de i §§ 160 og 161 nævnte skatter
og afgifter m.v., skal udlejeren med virkning fra
nedsættelsestidspunktet foretage en tilsvarende lejenedsættelse
for de lejemål, i hvis leje udgiften har været indregnet.
Stk. 2. Udlejeren skal give lejeren skriftlig meddelelse om
nedsættelse af lejen inden 1 måned efter, at meddelelsen om
skatte- og afgiftsnedsættelsen er kommet frem til ham.
§ 165. Reglerne om lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og
fornyelse, jfr. § 22 samt § 67, finder tilsvarende anvendelse.
§ 166. Reglerne om udlejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse
og fornyelse, jfr. §§ 60, 64-66, 68, stk. 1 og 3-6 samt § 69,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 167. Under iagttagelse af reglerne i §§ 79 og 80 kan en udlejer
forbedre det lejede og kræve lejeforhøjelse.
Stk. 2. Lejeforhøjelse efter § 80 kan gennemføres med 3 måneders
varsel. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det
tidspunkt, hvor forbedringen er fuldført.
Stk. 3. Krav om lejeforhøjelse skal fremsættes samtidig over for de
lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt.
Det skal indeholde oplysning om grunden til lejeforhøjelsen og om
lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning, herunder
lejlighedens andel af den samlede forhøjelse. Kravet skal
endvidere indeholde oplysning om, at lejeren inden 2 måneder, fra
kravet er kommet frem, kan indbringe sagen for huslejenævnet.
Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.
§ 168. En udlejer kan, inden han iværksætter en forbedring, indsende
projektmateriale vedrørende den påtænkte foranstaltning, opgørelse
over de anslåede udgifter ved gennemførelsen og beregning af den
ønskede lejeforhøjelse til huslejenævnet. Nævnet skal herefter
træffe afgørelse om projektets hensigtsmæssighed og om størrelsen
af den lejeforhøjelse, der vil kunne gennemføres, når arbejdet er
udført i overensstemmelse med de forelagte tegninger og
beskrivelser.
Stk. 2. Har en udlejer indhentet huslejenævnets godkendelse som
nævnt i stk. 1, finder § 167, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
§ 169. § 88 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. §§ 89-91 finder tilsvarende anvendelse, idet de rettigheder,
som er tillagt lejerrepræsentanterne, tilkommer et flertal af
lejerne.
Stk. 3. § 92 finder tilsvarende anvendelse.
§ 170. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til
skade for lejeren.
Stk. 2. Der kan ikke træffes aftale om, at lejen skal reguleres på
anden måde end fastsat i §§ 156-164. I lejeperioden kan dog
aftales forhøjelser med bestemte beløb til bestemte tidspunkter.
§ 171. Med bøde eller hæfte straffes den, som afkræver en lejer
højere leje end tilladt efter reglerne i dette kapitel. På samme
måde straffes den udlejer, som aftaler leje og lejevilkår, der er
mere byrdefulde for lejeren end tilladt efter bestemmelserne i §
157.
§ 172. Grundejernes Investeringsfond forvalter de lejeforhøjelser,
der er bundet i medfør af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene af 14. februar 1967, samt midler, der er bundet i
medfør af §§ 18 a og 18 b i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, jfr. lovbekendtgørelse nr. 376 af 11. juli 1984,
§ 173. De beløb, der er indbetalt til fonden i medfør af lov om
midlertidig regulering af boligforholdene af 14. februar 1967
vedrørende et regnskabsår, bindes for en periode af 15 år, regnet
fra regnskabsårets udløb. Ved periodens udløb tilbagebetales de
for et regnskabsår indbetalte beløb over 10 år med lige store
andele hvert år.
Stk. 2. Fonden udsteder beviser for modtagne indbetalinger.
Indskyderen kan ikke sælge, pantsætte eller på anden måde råde
over beviset. Så længe et beløb er bundet, kan det heller ikke
gøres til genstand for udlæg eller udpantning.
§ 174. Har en indskyder efter 1. januar 1984 på en eller flere af
sine ejendomme afholdt udgifter, der kan fradrages efter § 62, kan
indskyderen kræve frigivelse af bundne beløb. Det er dog en
betingelse for frigivelse, at det dokumenteres, at indestående
beløb på de berørte ejendommes vedligeholdelseskonto efter § 61 er
opbrugt, og at lejerrepræsentanterne eller lejerne underrettes
herom.
Stk. 2. Det frigivne beløb kan udbetales, medmindre
lejerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne inden 6 uger
efter modtagelsen af underretningen har indbragt en sag for
huslejenævnet vedrørende anvendelse af indestående beløb på
ejendommens vedligeholdelseskonto efter § 61, jfr.§ 62.
Stk. 3. Resterende bundne beløb udbetales efter § 173, idet der dog
sker nedrunding af resterende beløb indbetalt vedrørende et
regnskabsår til nærmeste hele kronebeløb deleligt med det
resterende antal udbetalingsår.
§ 175. Ved indskyderens død, konkurs eller tvangsakkord eller i
tilfælde af et boligselskabs afvikling kan boet kræve de bundne
beløb frigivet.
§ 176. Indbetalte beløb forrentes med en rente, hvis størrelse
fastsættes af fonden under hensyn til det almindelige renteniveau
og instituttets driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9
pct. p.a. Renten af beløb indbetalt i medfør af lov om midlertidig
regulering af boligforholdene af 14. februar 1967 udbetales en
gang årligt. Renten af beløb, der er bundet efter § 61, tilskrives
kontoen en gang årligt.
§ 177. De indbetalte beløb, der ikke er udlånt til forbedring eller
istandsættelse af beboelsesejendomme, herunder lån til
brandsikringsforanstaltninger, eller til erhvervelse af ejendomme
med henblik på sanering, skal til enhver tid være anbragt i
obligationer udstedt af de finansieringsinstitutter, der er
godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter.
§ 178. Udlån til beboelsesejendomme kan ydes til
1) Installation af centralvarme eller anden forbedring af en ejendoms
varmeinstallation.
2) Varmeisoleringsarbejder.
3) Forbedring af sanitære installationer.
4) Forbedring af køkkener.
5) Brandsikringsforanstaltninger.
6) Andre forbedringer, hvorved ejendommens brugsværdi forøges i
væsentlig grad, herunder f.eks. omlægning af gårdspladser,
fjernelse af hegn, skure eller lignende, hvorved der
tilvejebringes opholdsarealer for beboerne, samt fjernelse af
bygninger, som ved deres beliggenhed, omfang eller anvendelse er
til væsentlig ulempe for beboerne, og hvis fjernelse medfører en
varig forbedring af forholdene.
7) Opretning.
Stk. 2. Lån kan kun ydes, hvis forbedringen og udgiften ved dens
gennemførelse er rimelig.
§ 179. De af fonden i medfør af § 178 ydede lån sikres ved pant i
vedkommende ejendom, således at lånet har sikkerhed inden for 85
pct. af, hvad der efter fondens skøn er pantets værdi. Lånet må
sammenlagt med eventuelle tillægslån til de i ejendommen
indestående lån, der optages til dækning af udgifterne ved
forbedringen, ikke overstige 90 pct. af disse udgifter.
Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med 8 pct. p.a. Ved
lånets udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
Stk. 3. Afdragstiden for lånene skal fastsættes således, at fonden
har sikkerhed for til enhver tid at kunne udbetale de bundne
beløb, efterhånden som tilbagebetaling skal ske. Det kan
bestemmes, at låntagerne i lånets løbetid skal yde bidrag til
fondens administration og reservefond efter nærmere i fondens
vedtægter fastsatte regler.
Stk. 4. Lån ydet til etablering af et gård- og haveanlæg i
forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, til hvilken der
er givet tilsagn om statsstøtte, kan sikres ved ydelse af kommunal
garanti for lånet.
Stk. 5. Lån til brandsikringsforanstaltninger kan ydes, selv om
lånet ikke får pantesikkerhed inden for 85 pct. af pantets værdi,
når panteretten suppleres med en kommunal garanti efter § 10, stk.
4, i lov om brandsikring.
§ 180. Fonden kan anvende indtil 15 pct. af det årlige overskud til
1) kapitalindskud i godkendte sanerings- og byfornyelsesselskaber,
2) tilskud til landsdækkende grundejer- og lejerorganisationers
oplysningsarbejde,
3) tilskud til forskning, forsøg, oplysning, rådgivning og
planlægning vedrørende nybyggeri og bestående boliger og
4) tilskud til vedligeholdelse og fornyelse af ældre bydele eller
enkeltejendomme.
§ 181. Opstår der ved fondens virksomhed tab, der ikke kan dækkes af
de af fonden opsamlede reserver, dækkes tabet ved forholdsmæssig
nedskrivning af de ved vedkommende regnskabsårs udløb endnu ikke
tilbagebetalte indskud.
§ 182. Ved fondens ophør træffer bestyrelsen med tilslutning af
boligministeren og folketingets finansudvalg beslutning om
fordeling af eventuelt overskud til formål som nævnt i § 180.
§ 183. Huslejenævnet afgør følgende
1) Tvister om lejerens ret til at foretage installationer og
forbedringer i det lejede, jfr. §§ 26 og 27.
2) Tvister om lejefastsættelse og regulering af lejen, jfr. kapitel
VIII.
3) Tvister om udlejerens og lejerens pligt til vedligeholdelse og
fornyelse, herunder krav vedrørende lejerens pligt til
istandsættelse ved fraflytning, samt om beløb, der afsættes på og
fradrages kontiene for udvendig og indvendig vedligeholdelse, jfr.
§ 184. I hver kommune, hvis registerfolketal den 1. januar 1984
overstiger 15.000 indbyggere, nedsættes et huslejenævn.
Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg kommuner samt i kommuner med
et registerfolketal, der den 1. januar 1984 overstiger 100.000
indbyggere, kan der nedsættes flere huslejenævn.
Stk. 3. I hver amtskommune nedsættes et eller flere huslejenævn ud
over de i stk. 1 nævnte.
Stk. 4. De kommuner, der ikke er omfattet af stk. 1, henhører under
et i medfør af stk. 3 nedsat huslejenævn.
§ 185. Et huslejenævn skal bestå af en formand og to andre medlemmer.
Stk. 2. Formanden beskikkes af amtmanden, i København af
overpræsidenten. Formanden skal være dommer og må ikke have særlig
tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Stk. 3. De to andre medlemmer vælges i de i § 184, stk. 1, nævnte
kommuner af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis
landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af
udlejningsejendomme og landsomfattende sammenslutninger af
foreninger for lejere af beboelseslejligheder. Til de i § 184,
stk. 3, nævnte huslejenævn foretages valget af amtmanden efter
indstilling fra henholdsvis landsomfattende sammenslutninger af
foreninger af ejere af udlejningsejendomme og landsomfattende
sammenslutninger af foreninger for lejere af beboelseslejligheder,
der er repræsenteret i de kommuner eller det område, der henhører
under huslejenævnet. Lejer- og beboerforeninger og bestyrelser i
almennyttige boligselskaber samt private andelsboligforeninger er
ikke indstillingsberettigede. Tvivl om, hvilke foreninger der kan
afgive indstilling, afgøres af boligministeren. De medlemmer, der
vælges, skal være kendt med bolig- og huslejeforhold.
Stk. 4. Afgiver en af de i stk. 3 nævnte foreninger i en kommune, der
er omfattet af § 184, stk. 1, ikke inden en af kommunalbestyrelsen
fastsat frist indstilling om valg af medlemmer til nævnet som
nævnt i stk. 3, foretager kommunalbestyrelsen valg af
nævnsmedlemmer, idet det ene medlem skal være en ejer, der tillige
er udlejer, og det andet medlem skal være en lejer, der ikke
tillige er udlejer. Til de i § 184, stk. 3, nævnte huslejenævn
foretages valget tilsvarende af amtmanden.
Stk. 5. Der vælges to suppleanter for hvert af medlemmerne efter de
i stk. 2-4 nævnte regler.
Stk. 6. Udnævnelsen af formand, medlemmer og suppleanter sker for
indtil 4 år.
§ 186. Formand, medlem eller suppleant skal opfylde betingelserne i
§ 187. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal stille de fornødne
lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige
medhjælp til dette, herunder en bygningskyndig medhjælp. Kommunen
eller amtskommunen, jfr. § 184, stk. 4, afholder udgifter, som
nævnets virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v. og
formandens og medlemmernes udlæg i anledning af hvervet.
Kommunalbestyrelsen eller amtsborgmesteren kan tillægge formanden
og de øvrige medlemmer vederlag for deres virksomhed.
§ 188. Indbringelse af sager for huslejenævnet skal ske skriftligt.
Den nødvendige dokumentation skal vedlægges.
Stk. 2. Senest 1 uge efter sagens indbringelse giver nævnet den anden
part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse
af, at han må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne
frist kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder
taler herfor.
Stk. 3. Indbringelse af en sag for huslejenævnet har opsættende
virkning, jfr. dog §§ 56, stk. 2, 88, stk. 3, og 162, stk. 2.
§ 189. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal
foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte
sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens
parter, alle offentlige myndigheder og private.
Stk. 2. Nævnet fastsætter en frist, der ikke kan overstige 2 uger,
for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter
eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige
omstændigheder taler herfor.
§ 190. Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter skal indkaldes
til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Stk. 2. Nævnet kan indkalde parterne til at afgive forklaring for
nævnet. Begge parter skal tilvarsles. De kan give møde ved en
befuldmægtiget.
Stk. 3. Nævnets formand sørger for sagernes forberedelse til
behandling i nævnsmøde.
§ 191. Huslejenævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger fra det
tidspunkt, hvor nævnet har modtaget svar efter § 188, stk. 2,
eller efter § 189, stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de
nævnte bestemmelser er udløbet.
Stk. 2. I tilfælde, hvor fristen for svar efter de nævnte
bestemmelser er udløbet, uden at svar er afgivet, kan nævnet
fortolke tavsheden på den for modparten gunstigste måde og navnlig
lægge dennes fremstilling til grund for påkendelsen.
Stk. 3. Huslejenævnets afgørelse træffes ved almindelig
stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme
udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer
er til stede.
Stk. 4. Nævnets afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke
enstemmig, indføres tillige oplysning om stemmeafgivningen og om
begrundelsen for mindretallets beslutning.
Stk. 5. Nævnets afgørelse meddeles klageren og den anden part i
lejeforholdet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres
bekendt med ankeadgangen efter § 192. Såfremt afgørelsen ikke er
enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen tillige med
begrundelsen herfor.
§ 192. Huslejenævnets afgørelse kan af hver af parterne indbringes
for det i § 193 nævnte ankenævn. Indbringelse må ske senest 4 uger
efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne.
Stk. 2. I ejendomme med lejerrepræsentation kan lejrrepræsentanterne
indbringe afgørelsen.
Stk. 3. Huslejenævnet skal efter ankenævnets nærmere bestemmelse
redegøre for sin afgørelse under ankenævnssagen.
Stk. 4. Har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af
fristen herfor i § 191, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for
ankenævnet uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 2 og 3 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 193. Der nedsættes 5 ankenævn, der dækker følgende områder
1. Københavns og Frederiksberg kommuner.
2. Københavns og Frederiksborg amtskommuner.
3. Roskilde, Vestsjællands, Storstrøms, Bornholms og Fyns
amtskommuner.
4. Sønderjyllands, Ribe, Vejles og Ringkøbing amtskommuner.
5. Århus, Viborg og Nordjyllands amtskommuner.
Stk. 2 Ankenævnet består af formand og 4 andre medlemmer. Formand og
medlemmer beskikkes af landsretspræsidenterne for vedkommende
landsretskreds.
Stk. 3. Formanden skal opfylde betingelserne i § 185, stk. 2, og §
186. Af de øvrige medlemmer beskikkes 2 efter indstilling fra
landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af
udlejningsejendomme og 2 efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af foreninger for lejere af beboelseslejligheder.
Bestemmelserne i § 185, stk. 5 og 6, og § 186 finder tilsvarende
anvendelse. Den, der har sæde i et huslejenævn, kan ikke vælges
til formand, medlem eller suppleant i ankenævnet.
Stk. 4. Reglerne i §§ 187-191 finder anvendelse.
Stk. 5. Det fastsættes ved forhandlinger mellem de berørte kommuner
og amtskommuner, hvor hjemstedet for ankenævnet skal være.
§ 194. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, når
afgørelsen vedrører følgende
1) Om en varsling af lejeforhøjelse efter §§ 49 og 50 er ugyldig af
formelle grunde.
2) Vedligeholdelsespåbud, jfr. § 68.
3) Om en erstatningsbolig må anses for passende, jfr. § 81.
4) aô conto-varmebidragets størrelse, jfr. § 98.
5) Om varmeregnskabet opfylder de formelle krav efter § 100.
Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde er de af ankenævnets
afgørelser, der er enstemmige, endelige.
§ 195. Ankenævnets afgørelse kan, bortset fra de i § 194 nævnte
tilfælde, af hver af parterne indbringes for landsretten.
Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om
nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeriet kan dog
undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for landsretten efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives 1 år efter
ankenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges
inden 4 uger.
Stk. 2. I ejendomme med lejerrepræsentation kan lejerrepræsentanterne
indbringe afgørelsen.
Stk. 3. Nævnet skal efter landsrettens nærmere bestemmelse redegøre
for sin afgørelse under sagen.
§ 196. Boligministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af
udgifterne efter § 187 og § 193, stk. 4, mellem henholdsvis
kommunerne og amtskommunerne.
§ 197. Retssager om hus eller husrum, der ikke er omfattet af
huslejenævnets kompetence, men er omfattet af denne lov,
indbringes i 1. instans for byretten. Retten benævnes boligretten.
Stk. 2. Retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i
retssagen begærer det eller retten bestemmer, at lægdommere skal
medvirke.
§ 198. Dommeren er boligrettens formand. I retskredse, hvor der er
ansat mere end en dommer, fastsættes, hvem af dommerne der skal
være rettens formand, efter retsplejelovens regler.
Stk. 2. For hver retskreds beskikker præsidenten for vedkommende
landsret for et tidsrum af 4 år et antal lægdommere. På en liste
opføres personer, der udpeges efter indstilling fra
landsomfattende sammenslutninger af foreninger af ejere af
udlejningsejendomme. På en anden liste opføres personer, der
udpeges efter indstilling fra landsomfattende sammenslutninger af
foreninger for lejere af beboelseslejligheder.
Stk. 3. Er de i stk. 2 nævnte foreninger ikke repræsenteret i
retskredsen, udpeges de personer, der opføres på den ene liste,
blandt grundejere i retskredsen, som tillige er udlejere, medens
de personer, der opføres på den anden liste, udpeges blandt lejere
i retskredsen, som ikke tillige er udlejere.
Stk. 4. Boligministeren bestemmer, hvilke organisationer og
foreninger der er indstillingsberettigede.
§ 199, stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 199, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Nævnsmedlem eller suppleant er pligtig at møde i nævnet efter
behørig indkaldelse. Udeblivelse, uden at lovligt forfald
oplyses, straffes med bøde.
Stk. 4. Bestemmelserne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 62
finder tilsvarende anvendelse.
§ 199. De, der beskikkes, skal være kendt med bolig- og
huslejeforhold.
Stk. 2. De, der beskikkes, skal have dansk indfødsret, være myndige
og uberygtede. De må ikke være umyndiggjort eller under
lavværgemål, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.
Ophører nogen af de nævnte betingelser at være opfyldt,
tilbagekaldes beskikkelsen.
Stk. 3. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig
fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4
år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag og
rejsegodtgørelse til lægdommere.
§ 200. Boligrettens formand udtager efter forhandling med sagens
parter en person fra hver liste som lægdommer. Det skal
tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab til
lejeforhold af den art, sagen angår. Bestemmelserne i
retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 62 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Lægdommere deltager ikke i forberedelsen af
domsforhandlingen, medmindre retshandlingen består i afhøring af
parter og vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af
kendelse om et omtvistet punkt. Formanden kan dog altid tilkalde
lægdommerne under forberedelsen.
§ 201. En sag anlægges på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
Stk. 2. Indbringes en sag, der henhører under de almindelige
domstole, for boligretten, eller indbringes en sag, der er
omfattet af denne lov, for en almindelig domstol, henviser
dommeren sagen til rette domstol.
§ 202. Sagerne behandles af boligretten efter retsplejelovens regler
for byretssager med de ændringer, som forholdene gør nødvendige.
Stk. 2. Under forberedelsen af domsforhandlingen kan forligsmægling
foretages af formanden alene.
Stk. 3. Lægdommerne kan - også uden ledsagelse af formanden -
foretage besigtigelse af det lejede.
Stk. 4. Boligrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 5. Retsplejelovens regler om medelelse af fri proces finder
tilsvarende anvendelse.
§ 203. Anke og kære af boligrettens afgørelser sker til landsretten i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om anke og kære af
afgørelser, der er truffet af en byret.
Stk. 2. Boligrettens afgørelser og forlig indgået for boligretten kan
tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens bestemmelser om
fuldbyrdelse af domme og forlig.
§ 204. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 237 af 8. juni 1979 om leje med
senere ændringer samt lov nr. 238 af 8. juni 1979 om midleridig
regulering af boligforholdene med senere ændringer.
§ 205. Er der før den 1. juli 1986 truffet aftale i lejekontrakten
om, at den forudbetalte leje udgør mere end 3 måneders leje, er
denne aftale gældende, indtil lejeren fraflytter det lejede.
§ 206. Er der oprettet beboerrepræsentation i en ejendom efter
reglerne i den hidtidige lov om leje, indtræder
beboerrepræsentationen i de rettigheder og forpligtelser, der
tilkommer lejerrepræsentationen i henhold til denne lov, indtil
nyvalg skal foretages.
Stk. 2. I ejendomme uden beboerrepræsentation kan der oprettes
lejerrepræsentation i overensstemmelse med reglerne i denne lov
fra den 1. januar 1986.
§ 207. Krav om lejeforhøjelse efter kapitel VIII kan fremsættes fra
den 1. januar 1986, dog tidligst til ikrafttræden den 1. juli
1986. De i §§ 49 og 50 nævnte frister for sagens indbringelse for
huslejenævnet løber i disse tilfælde fra den 1. juli 1986.
Stk. 2. Varsel om lejeforhøjelse til ikrafttræden den 1. juli 1986
eller senere kan alene fremsættes efter reglerne i denne lov.
§ 208. I ejendomme, hvor driftsudgifterne i medfør af § 11 i den
hidtidige lov om midlertidig regulering af boligforholdene har
været fordelt mellem erhvervs- og beboelseslejemål, og hvor lejen
som følge af ændret fordeling af driftsudgifterne, jfr. § 47,
stiger mere end 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, skal denne
forhøjelse fordeles over 2 år.
§ 209. Er der før den 1. juli 1986 truffet aftale i lejekontrakten
om, at pligten til indvendig vedligeholdelse påhviler lejeren,
eller at lejeren har den fulde istandsættelse ved fraflytning, er
denne aftale gældende, indtil lejeren fraflytter det lejede.
§ 210. Saldoen på en lejligheds vedligeholdelseskonto efter § 22 i
den hidtidige lov om leje videreføres på kontoen efter § 65.
§ 211. Saldoen pr. 30. juni 1986 på en ejendoms konto efter §§ 18, 18
a eller 18 b i den hidtidige lov om midlertidig regulering af
boligforholdene eller § 63 a i den hidtidige lov om leje
videreføres på kontoen efter § 61.
Stk. 2. Om indbetaling til og frigivelse fra Grundejernes
Investeringsfond gælder følgende
1) Såfremt saldoen på ejendommens konto for vedligeholdelse efter §
18 i den hidtidige lov om midlertidig regulering af
boligforholdene var negativ ved udgangen af juni 1986, kan
udlejeren efter forudgående indberetning til Grundejernes
Investeringsfond undlade indbetaling, indtil den negative saldo er
udlignet ved afsætning efter § 61.
2) Er saldoen på den under 1) nævnte konto positiv ved udgangen af
juni 1986, skal der ikke ske indbetaling heraf til Grundejernes
Investeringsfond. Det er dog en betingelse for modregning i den
årlige indbetaling efter lovens § 71, stk. 2, eller for udbetaling
efter §§ 72, 73 eller 174, at udlejeren dokumenterer, at det i 1.
pkt. nævnte beløb er opbrugt.
3) Beløb afsat i perioden 1. januar-30. juni 1986 efter §§ 18 a eller
18 b i den hidtidige lov om midlertidig regulering af
boligforholdene skal indbetales til Grundejernes Investeringsfond
samtidig med beløbene efter § 61 og i overensstemmelse med
reglerne i kapitel X.
§ 212. Beløb indbetalt i Grundejernes Investeringsfond efter § 63 a i
den hidtil gældende lov om leje eller efter §§ 18 a eller 18 b i
den hidtil gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene kan for ejendomme omfattet af denne lovs kapitel
XX udbetales i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i
lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
idet § 18-kontoen anses for opbrugt.
Stk. 2. Resterende beløb, der indestår i Grundejernes
Investeringsfond på de i stk. 1 nævnte konti, udbetales til ejeren
efter 10 år.
§ 213. Er der inden lovens ikrafttræden varslet iværksættelse af en
forbedring, kan en udlejer, uanset bestemmelserne i kapitel XI,
fuldføre forbedringen og varsle lejeforhøjelse som følge af
forbedringen efter reglerne i den hidtil gældende lov om leje og
den hidtil gældende lov om midlertidig regulering af
boligforholdene.
§ 214. Er udgiften til leverance af varme fra et kollektivt
varmeforsyningsanlæg delvis indeholdt i lejen, kan udgifterne fra
den 1. april 1986 betales særskilt. Med virkning fra det
regnskabsår, som begynder efter denne lovs ikrafttræden, skal den
i 1. pkt. nævnte udgift betales særskilt. Fra samme tidspunkt
nedsættes lejen med et beløb svarende til den del af udgifterne
vedrørende varmeleverancen, der hidtil har været indeholdt i
lejen. Lejerne skal have skriftlig meddelelse om nedsættelsen.
§ 215. Reglen i § 122, nr. 5, er ikke til hinder for, at en udlejer,
der selv ønsker at benytte det lejede, kan afgive opsigelse, når
det lejede var omdannet til ejerlejlighed inden lejeaftalens
indgåelse og lejeaftalen er indgået inden 1. januar 1980.
§ 216. Kommunalbestyrelsen kan i april kvartal 1986 træffe beslutning
efter § 144 med virkning fra lovens ikrafttræden.
§ 217. Boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning af
boligers og erhvervslokalers bruttoetageareal i henhold til denne
lov.
§ 218. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes
for ministeren.
§ 219. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget.
Den eksisterende opdeling af lejelovgivningen i lov om leje og lov om
midlertidig regulering af boligforholdene skete i forbindelse med
boligforliget i 1966. Det princip, som man i dag kender om
omkostningsbestemt leje i privat udlejningsbyggeri, blev indført i
boligreguleringsloven i 1975.
Med virkning fra 1. januar 1980 gennemgik begge love en revision, men
i de senere år har der været et stadig hyppigere gentaget ønske
om, at der skete en forenkling af lejelovgivningen.
På denne baggrund har Lejernes Landsorganistion og Grundejernes
Landsorganisation i 1984 ført en lang række forhandlinger både
indbyrdes og med boligministeriet med henblik på at opnå en
forenkling af lejelovgivningens komplicerede tekniske regler.
Nærværende lovforslag er på en række punkter udtryk for, at
organisationerne er nået til enighed efter en afvejning af
hensynet til den ønskede forenkling og hensynet til mere
ideologiske synspunkter.
2. Lovforslagets indhold.
Lovforslaget forudsætter, at Grundejernes Landsorganisation og
Lejernes Landsorganisation fremtidig regelmæssigt inddrages i
fastsættelse af en lang række normaltakster og udarbejdelse af
skemaer, blanketter m.v., hvis anvendelse skulle begrænse antallet
af formalitetsindsigelser, samtidig med at f.eks. varsling af
lejeforhøjelse gøres lettere forståelig for borgerne.
På følgende væsentlige punkter sker der ændringer i forhold til den
eksisterende lejelovgivning
I. Anvendelsesområde.
Lovens anvendelsesområde begrænses til beboelseslejemål, forstået som
egentlige beboelseslejligheder samt blandede erhvervs- og
beboelseslejligheder.
Lejelovgivningen er traditionelt en lovgivning, der har til hensigt
at beskytte den svageste part i lejeforholdet, nemlig lejeren. Den
beskyttelsesinteresse, som lejelovgivningen er udtryk for, er
stærkest for så vidt angår beboelseslejemål, og det er derfor
fundet hensigtsmæssigt, også under hensyn til
forenklingsbestræbelserne og de ændrede
lejefastsættelsesprincipper, at udskille erhvervslejemålene fra
lejelovgivningen og gøre dem til genstand for behandling i en
særlig lov.
Da den ovenfor nævnte beskyttelsesinteresse heller ikke findes at
være til stede for boliger, der kun benyttes til sommer- og
fritidsformål, er det også i loven præciseret, at disse ikke
fremtidig er omfattet.
II. Omkostningsbestemt leje i samtlige kommuner.
Efter den gældende lovgivning er det den enkelte kommune, der afgør,
om den ønsker, at reglerne om huslejeregulering og dermed
omkostningsbestemt leje skal finde anvendelse i kommunen. Efter
forslaget skal reglerne om omkostningsbestemt leje gælde i hele
landet for ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder. Denne
ændring skulle sikre en mere ensartet lejefastsættelse i hele
landet samt en større beskyttelse af lejerne i de hidtil
uregulerede områder. Da en del kommuner formentlig ikke vil være i
stand til at bemande et huslejenævn, foreslås det, at der for
kommuner med under 15.000 indbyggere på amtsplan tilvejebringes et
fælles huslejenævn.
Lovforslaget bryder endvidere med de hidtidige principper om
omkostningsbestemt leje, idet der dels kun kan varsles en gang om
året og dels skal ske en regulering af eventuelt
overskud/underskud ved ejendommens drift, således at lejerne i
realiteten kommer til at betale driftsudgifterne, men på den anden
side heller ikke mere end driftsudgifterne ved ejendommen.
Det grundlag, den omkostningsbestemte leje udarbejdes på, ændres også
for ejendomme, der indeholder både beboelses- og erhvervslejemål,
idet den omkostningsbestemte leje fremtidig beregnes på grundlag
af udgifterne for beboelseslejemålene, således at lejen
principielt skulle være den samme for tilsvarende beboelseslejemål
og ikke afhængig af, om der i ejendommen findes erhvervslejemål.
Efter den gældende lovgivning er det således, at lejemål i
ejendomme med erhvervslejemål typisk er billigere end
beboelseslejemål i tilsvarende ejendomme uden erhvervslejemål.
Ændringer i fordelingsgrundlag vil bevirke lejeudligninger i
blandede ejendomme. Stigningerne vil blive fordelt over nogle år.
III. Afkast.
Fastsættelsen af reglerne om afkast, herunder afkastets størrelse og
en eventuel regulering, har ikke været drøftet i forhandlingerne
mellem Lejernes Landsorganisation, Grundejernes Landsorganisation
og boligministeriet, idet organisationerne på forhånd havde
konstateret, at der ikke ville kunne opnås enighed på dette punkt.
IV. Ejendomme med 6 beboelseslejligheder og derunder.
I erkendelse af, at udlejere af mindre udlejningsejendomme ikke har
den fornødne administrative erfaring og det fornødne
administrationsapparat til at opfylde de mange krav om beregninger
og opfyldelse af formalia, der er knyttet til den
omkostningsbestemte leje, har man fundet det hensigtsmæssigt i
princippet at opretholde de lejefastsættelsesregler, der hidtil
har været gældende i de uregulerede områder. Lejefastsættelsen vil
dog fremtidig blive langt mindre fri, end det hidtil har været
tilfældet, idet der ved afgørelsen af, om lejen overstiger det
lejedes værdi, skal ske en sammenligning med tilsvarende hus eller
husrum, herunder også hus eller husrum, der er beliggende i
ejendomme med mere end 6 beboelseslejligheder og dermed er
omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje. Samtidig gøres
huslejenævnet kompetent til at tage sig af klager fra lejere i
mindre ejendomme, såvel over lejefastsættelsen og lejeforhøjelser
som over vedligeholdelsesmangler m.v. Den hidtil for mange lejere
økonomisk belastende domstolsbehandling af sådanne spørgsmål i de
frie områder undgås derved.
V. Vedligeholdelse.
De hidtidige regler om hensættelse til udvendig vedligeholdelse på 2
konti, hvoraf den ene i et vist omfang forudsætter binding i
Grundejernes Investeringsfond, foreslås ændret, således at der
fremover kun bliver en konto. Det er dog en forudsætning for
parternes accept af en sådan ordning, at kontoen skattemæssigt
bliver behandlet som den eksisterende § 18 b-konto. Det foreslås
videre, at den fremtidige konto som udgangspunkt bliver genstand
for binding som den hidtidige § 18 b-konto. Af hensyn til
likviditeten hos den grundejer, som ejer flere ejendomme, kan der
ske frigivelse af midler vedrørende en ejendom til brug for en
anden, såfremt Grundejernes Investeringsfond garanterer, at de
beløb, som skulle være bundet, i givet fald kan skaffes til veje.
For så vidt angår indvendig vedligeholdelse indeholder lovforslaget
regler, hvorefter udlejer ved genudlejning får pligt til at påtage
sig den indvendige vedligeholdelse samt etablere en indvendig
vedligeholdelseskonto.
VI. Forbedringer.
Reglerne om adgangen til at oppebære en lejeforhøjelse efter
gennemførelsen af forbedringer er uændrede, men som noget nyt er
det imidlertid foreslået, at forbedringer, der vil medføre en
lejeforhøjelse på over 15 kr. pr. m2, kun kan medføre en
lejeforhøjelse, såfremt de inden deres iværksættelse er godkendt
af huslejenævnet. Det har været et stærkt ønske både fra
grundejer- og fra lejerside før en forbedrings gennemførelse at få
tilvejebragt et klart grundlag for, hvilken lejeforhøjelse
forbedringen kan medføre. Lejernes ønske er selvsagt begrundet i
ønsket om at vide, hvad den fremtidige leje vil andrage, mens
grundejernes ønske er begrundet i den hidtidige usikkerhed med
hensyn til, hvad huslejenævnet vil godkende for en forbedring,
såfremt der skal ske fradrag i de faktiske udgifter, f.eks. for
sparet vedligeholdelse. For så vidt angår mindre forbedringer
foreslås det, at forbedringer, der vil medføre en lejeforhøjelse
på under 15 kr. pr. m2, med lejerrepræsentanternes tilslutning kan
optages i budgettet med et engangsbeløb.
VII. Lejerrepræsentation.
Efter lovforslaget er adgangen til at etablere beboerrepræsentation
udvidet til at omfatte alle ejendomme med over 6
beboelseslejligheder mod hidtil ejendomme med mere end 12
beboelseslejligheder. Repræsentanterne kaldes fremtidig
lejerrepræsentanter. Samtidig er betingelserne for etablering af
lejerrepræsentation lempet, således at det alene kræves, at et
flertal af de fremmødte på et beboermøde ønsker, at der etableres
en lejerrepræsentation, idet et sådant møde dog kun er
beslutningsdygtigt, hvis et flertal af husstande på forhånd
skriftligt har tilkendegivet en interesse for etablering af
lejerrepræsentation. Lejerrepræsentanternes beføjelser i forhold
til de andre beboere er udvidet, og det forudsættes i loven, at
repræsentanterne i højere grad er aktive i forhandlingerne med
udlejeren, end det hidtil har været tilfældet, f.eks. omkring
budgettet.
VIII. Ankesystemet.
Som nævnt under II vil hver kommune med over 15.000 indbyggere skulle
etablere et selvstændigt huslejenævn, mens der for de øvrige
kommuner på amtsbasis etableres et nævn. For at sikre en vis
ensartethed i nævnenes afgørelser foreslås det, at der for hele
landet etableres 5 ankenævn. Disse ankenævns afgørelser vil på en
række punkter være endelige. Dette gælder f.eks. ved afgørelsen
af, om de formelle regler er overholdt, om den omkostningsbestemte
leje er korrekt udregnet, vedligeholdelsespåbud og a
conto-varmebidrag. En del af nævnenes afgørelser vil, hvis der er
dissens, af hensyn til retssikkerheden ikke kunne gøres endelige.
Sådanne afgørelser vil kunne indbringes for landsretten som 1.
instans. En del sager, f.eks. om rimeligheden af en opsigelse
eller ophævelse af et lejemål, skal fremdeles kun kunne prøves ved
domstolsprøvelse.
3. Administrative og økonomiske konsekvenser.
Det har ved lovens udformning været tilstræbt at forenkle en del af
bestemmelserne og procedurerne. På denne baggrund forventes loven
ikke at medføre en forøget administration for de primærkommuner,
som i forvejen har huslejeregulering. For amtskommunerne vil
etableringen af huslejenævn for de mindre kommuner samt
etableringen af ankenævn medføre både øget administration og
udgifter.
Dette modsvares af, at mange spørgsmål fremtidig vil blive endeligt
afgjort af huslejenævnet. I vid udstrækning er det spørgsmål, som
hidtil har kunnet gøres til genstand for en domstolsbehandling.
Denne falder nu væk. Det medfører dels, at domstolene får en
mindre arbejdsbyrde, dels, at omkostningerne ved fri proces
formindskes.
Generelt vil lovforslaget, i det omfang det medfører lejeforhøjelser,
også bevirke en forøgelse af de statslige og kommunale udgifter
til individuel boligstøtte.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til kapitel I
Til § 1
Bestemmelsens stk. 1, 2 og 4 svarer til § 1 i den gældende lejelov.
Stk. 3 er ny, og det er heri præciseret, at loven ikke gælder for
lejeaftaler om midlertidig benyttelse af beboelseslejligheder til
fritidsformål. Udlejning af ferieboliger vil herefter typisk ikke
være omfattet af lejelovgivningen. Ligeledes er stk. 5 ny, og det
fastsættes heri, at rene erhvervslejemål ikke er omfattet af
reglerne i lejeloven. Om begrundelsen herfor henvises til pkt. 2,
I, under de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til den gældende lejelovs § 2.
Til §§ 3 og 4
Bestemmelserne svarer til §§ 4 og 4 a i den gældende lov om
midlertidig regulering af boligforholdene, idet det dog i § 4, nr.
4, er søgt afgrænset, hvad der forstås ved en ejendom i relation
til de nævnte kapitler i loven, når den bebos dels af andelshavere
og dels af lejere.
Til § 5
Bestemmelsens stk. 2 svarer til den gældende lejelovs § 3. I
bestemmelsens stk. 1 er en beboelseslejlighed søgt defineret
således, at der herved i lighed med, hvad der er gældende i
henhold til lov om individuel boligstøtte, forstås et eller flere
beboelsesrum med køkken, som udelukkende benyttes af lejeren og
dennes husstand.
I bestemmelsens stk. 3 er det fastsat, at hvor en lejekontrakt
omfatter både en selvstændig beboelseslejlighed og et
erhvervslokale, skal hver af disse enheder, uanset bestemmelsen i
stk. 2, betragtes som henholdsvis beboelse og erhverv. Baggrunden
herfor er, at det findes urimeligt, at det forhold, at sådanne
lejligheder og lokaler tilfældigvis udlejes på samme kontrakt,
medfører en samlet lejefastsættelse som for beboelseslejemål og
hermed en konkurrenceforvridning i forhold til andre
erhvervslokaler.
Til kapitel II
Til §§ 6-9
Bestemmelserne svarer til den gældende lejelovs §§ 4 og 6-8, idet
lovens § 5 om autorisation af blanketter til brug ved indgåelse af
lejeaftaler er erstattet af en bestemmelse i forslagets § 6, stk.
4, om, at boligministeren i samarbejde med Lejernes
Landsorganisation og Grundejernes Landsorganisation udarbejder en
standardlejekontrakt. Videre er forrentningsbestemmelsen i den
gældende lejelovs § 6, stk. 3, 2. og 3. pkt., udgået. Baggrunden
herfor er, at de forrentningsbestemmelser for en lejers krav mod
udlejeren, der med virkning fra den 1. januar 1984 blev indført i
lejeloven og boligreguleringsloven, ikke er konsekvente; bl.a.
gælder de ikke for en lejers krav på efterbetaling af varmebidrag.
Hertil kommer, at en forrentningsbestemmelse vil være
uhensigtsmæssig i relation til det foreslåede system for
lejeregulering, der indebærer, at et eventuelt over- eller
underskud reguleres over lejen for det løbende regnskabsår. Ud fra
et forenklingssynspunkt foreslås, at forrentningsbestemmelserne
udgår af loven.
Til kapitel III
Til § 10
Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9, idet det præciseres,
at den stand, som lejeren kan kræve at lejligheden er i ved
lejeforholdets påbegyndelse, blot skal være forsvarlig og i øvrigt
i overensstemmelse med aftalen mellem lejeren og udlejeren.
Til § 11
Bestemmelsen svarer med uændret formulering til den gældende lejelovs
Kapitel I
Lovens anvendelsesområde
Kapitel II
Lejeaftalen
Kapitel III
Mangler ved det lejede
Kapitel IV
Betaling af leje
Kapitel IX
Vedligeholdelse og opretning
Kapitel V
Lejerens brug af det lejede
Kapitel VI
Udlejerens adgang til det lejede
Kapitel VII
Lejerrepræsentation
Kapitel VIII
Fastsættelse og ændring af lejen for beboelseslejligheder
Kapitel X
Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond
Kapitel XI
Forbedringer m.v.
Kapitel XII
Varmebetaling m.v.
Kapitel XIII
Brugsrettens overgang til andre (Fremleje, bytte m.v.)
Kapitel XIV
Opsigelse
Kapitel XIX
Fradømmelse af retten til at administrere udlejningsejendomme