Legislator Giurisprudenza & Legislazione
199214K00068 DK

1992 BTL 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE MILJØAFGIFTER NR L 68 1992-93, 1. SAMLING

3 Articoli / Disposizioni · Danimarca
Apri la fonte ufficiale Versione Markdown leggibile dalle macchine (.md)

Testo normativo (3 Articoli)

Betænkning over lovforslag 1992 68 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Dansk Plast og Papir A/S og Det Danske Handelskammer.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

I forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget har miljøministeren givet tilsagn om at følge udviklingen efter etableringen af det indre marked pr. 1. januar 1993. Såfremt afgiftens struktur viser sig at medføre utilsigtede virkninger specielt vedrørende registrering og kontrol, er ministeren indstillet på at foretage en ny vurdering af mulighederne for tilrettelæggelse af en mere rationel struktur for afgiften.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag Af et mindretal (FP)

Til § 1 1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»01. I § 10, stk. 2 og 3 , ændres »50 pct.« til: »20 pct.«.'

2) Nr. 10 udgår.

3) Det under nr. 12 foreslåede § 11, stk. 4 , affattes således

» Stk. 4 . De i stk. 3 nævnte varemodtagere skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af den følgende måned. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.«

4) Nr. 13 affattes således

» 13. I § 11, stk. 3 , der bliver stk. 5, ændres »dog mindst 10 kr.« til: »dog mindst 50 kr.«.'

Til § 2 5) Stk. 2 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget går ud på at ligestille afgifterne på engangsservice med andre detailsalgspakninger i denne lov.

Til nr. 2-5 Ændringsforslagene sikrer, at kredittiden for indbetaling af afgiftsbeløb til told- og skattemyndighederne fastholdes uændret og ikke afkortes med yderligere 14 dage, som miljøministeren har foreslået.

Helen Beim (S) Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Lise Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen (S) Trøjborg (S) Gade (SF) nfmd. Svend Aage Jensen (CD) Jens Jørgensen (KF) Rønholt (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Bodil Thrane (V) Aage Brusgaard (FP) fmd. Marianne Jelved (RV) Glønborg (KRF)

Betænkning over lovforslag 1992 68 Valid

Nr BTL 68

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om visse miljøafgifter

Nr L 68 1992-93, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19921209

Ti chiedi come si applica questa disposizione alla tua fattispecie?

Analizza questa norma insieme alla giurisprudenza, ai commentari e alle disposizioni correlate in Legislator AI.

Apri in Legislator →