Legislator Giurisprudenza & Legislazione
19911BA00081 DK

1991 BSF 81 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM ELFORSYNING

3 Articoli / Disposizioni · Danimarca
Apri la fonte ufficiale Versione Markdown leggibile dalle macchine (.md)

Testo normativo (3 Articoli)

Beslutningsforslag som fremsat 1991 81 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til senest i oktober 1992 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, således at der skabes en utvetydig hjemmel for Elsam og Elkraft til at engagere sig i etablering og drift af kraftvarmeværker m.v. i udlandet. Dette skal kunne ske med baggrund i elselskabernes eksisterende kapitalgrundlag, herunder den løbende forskudshenlæggelse, og inden for en samlet risiko- og garantiforpligtelse på op til 1 mia. kr.

Endvidere opfordres regeringen til i samme sammenhæng at skabe klar lovmæssig hjemmel for, at elselskaberne kan tilbyde tredjeparts finansiering som et led i bestræbelserne på at gennemføre elbesparelser.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget opfordrer regeringen til senest i oktober 1992 at

fremsætte forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, således

at der skabes en utvetydig hjemmel for Elsam og Elkraft til at

engagere sig i etablering og drift af kraftvarmeværker m.v. i

udlandet. Dette skal kunne ske med baggrund i elselskabernes

eksisterende kapitalgrundlag, herunder den løbende

forskudshenlæggelse, og inden for en samlet risiko- og

garantiforpligtelse på op til 1 mia. kr.

Bemærkninger til forslaget

I lyset af såvel udviklingen på energiområdet i EF som situationen i en række tidligere Østlande tegner der sig betydelige muligheder for en eksportmæssig udnyttelse af dansk knowhow på kraftvarmeområdet. Et direkte engagement i etablering og drift af kraftvarmeværker og andre former for elproduktion i udlandet vil kunne indebære betydelige miljømæssige og kommercielle fordele, men usikkerhed med hensyn til Elsams og Elkrafts formelle handlemuligheder indebærer, at der i praksis kun gennemføres meget små aktiviteter på området.

I betragtning af dansk kraftvarmeteknologis internationale placering og i betragtning af, at en indsats på dette område formentlig er den mest effektive måde at forbedre miljøet i regionen på, bør der skabes sikkerhed for, at sådanne engagementer kan gennemføres. Danske erfaringer med vindmølleparker, renovering af kraftværker og anvanceret røggasrensning kan også danne grundlag for aktivitet i udlandet.

Det forudsættes, at Elsam og Elkraft anlægger en forholdsvis forsigtig strategi og starter med relativt overskuelige projekter, og at gennemførelsen af disse i alle tilfælde udskilles i særligt selskabsmæssigt regi. Det skønnes imidlertid rigtigst at angive en samlet ramme på 1 mia. kr. for de til enhver tid eksisterende hæftelser allerede ved den her foreslåede lovændring, således at der skabes den fornødne fleksibilitet til, at hjemmelen kan rumme en positiv udvikling.

Administrativt forudsættes det, at elprisudvalget skal modtage anmeldelser af engagementerne og påse, at disse holdes inden for de kriterier, der nærmere måtte blive opstillet i forbindelse med den foreslåede lovændring.

Skriftlig fremsættelse

Poul Nielson (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig hermed at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om elforsyning.

(Beslutningsforslag nr. B 81).

Jeg skal i øvrigt henvise til forslagets tekst og de bemærkninger, der ledsager det, og anbefale det til Tingets velvillige behandling.

Beslutningsforslag som fremsat 1991 81 Valid

Nr BSF 81

Forslag til folketingsbeslutning Folketingsbeslutning om ændring af lov om elforsyning

Fremsat af Poul Nielson (S) Martin Glerup (S) Tove Lindbo Larsen (S) Ingrid Rasmussen (S) Duetoft (CD)

den 26. marts 1992

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 5. maj 1992

Ti chiedi come si applica questa disposizione alla tua fattispecie?

Analizza questa norma insieme alla giurisprudenza, ai commentari e alle disposizioni correlate in Legislator AI.

Apri in Legislator →