Legislator Giurisprudenza & Legislazione
19911BA00009 DK

1991 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF EN BISTANDSKOMMISSION

3 Articoli / Disposizioni · Danimarca
Apri la fonte ufficiale Versione Markdown leggibile dalle macchine (.md)

Testo normativo (3 Articoli)

Beslutningsforslag som fremsat 1991 9 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte en

bistandskommission.

Kommissionen skal fremlægge forslag til en langsigtet dansk bistandsindsats på følgende tre områder

- bistand til udviklingslandene

- bistand til Østeuropa og Sovjetunionen

- bistand til globale miljøprogrammer.

Kommissionen bør sammensættes af repræsentanter fra de i Folketinget repræsenterede partier og repræsentanter for relevante ministerier, forskningsinstitutioner, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer og de private bistandsorganisationer.

Kommissionen bør afgive sin betænkning senest i foråret 1993.

Bemærkninger til forslaget

Omvæltningerne i Østeuropa og Sovjetunionen, de globale miljøproblemer og forholdene i udviklingslandene stiller store krav til en langsigtet, målrettet og effektiv indsats også fra dansk side i de kommende år. Folketingets og regeringens beslutninger på disse områder bør derfor træffes på grundlag af et grundigt forarbejde i en bredt sammensat kommission.

Kommissionen bør opstille konkrete målsætninger på de tre områder, herunder formål og økonomiske rammer. Kommissionen bør identificere egnede projekttyper og lignende og vurdere, hvorledes den danske bistandsindsats koordineres bedst muligt med andre landes og internationale organisationers indsats. Det må herunder vurderes, hvor stor en del af den danske bistand der bør formidles via internationale organisationer. Kommissionen må endvidere vurdere, hvorledes de private bistandsorganisationer indpasses mest hensigtsmæssigt i den samlede bistandspolitik. Endelig bør kommissionen vurdere lovgrundlaget for bistandsindsatsen og eventuelt fremlægge udkast til lovforslag.

Da denne bistandsindsats vil berøre en bred kreds af interessegrupper, finder forslagsstillerne det ønskeligt, at alle berørte parter repræsenteres i kommissionen. Forslagsstillerne henviser her til det i december 1980 nedsatte udvalg, som afgav betænkning (nr. 958) om »principperne for den danske bistand til udviklingslandene« i 1982.

Af hensyn til den økonomiske planlægning bør kommissionen afgive en delbetænkning om f.eks. formål og de overordnede økonomiske rammer på de tre områder inden 1. maj 1992. Øvrige forslag bør forelægges inden 1. marts 1993.

Beslutningsforslag som fremsat 1991 9 Valid

Nr BSF 9

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en bistandskommission

Fremsat af Glønborg (KRF) Lysholm Christensen (KRF) Jørgen Kvist Jensen (KRF) Kofod-Svendsen (KRF)

den 24. oktober 1991

Ti chiedi come si applica questa disposizione alla tua fattispecie?

Analizza questa norma insieme alla giurisprudenza, ai commentari e alle disposizioni correlate in Legislator AI.

Apri in Legislator →