Legislator Giurisprudenza & Legislazione
199114K00251 DK

1991 BTL 251 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF VISSE AFGIFTSLOVE (AFKORTNING AF KREDITTIDER FOR NYDELSESMIDLER) NR L 251 1991-92, 1. SAMLING

3 Articoli / Disposizioni · Danimarca
Apri la fonte ufficiale Versione Markdown leggibile dalle macchine (.md)

Testo normativo (3 Articoli)

Betænkning over lovforslag 1991 251 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder.

Der er af skatteministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke stemme for det stillede ændringsforslag.

Mindretallet er modstander af regeringens forslag om at afkorte kredittider, da mindretallet finder, at det giver likviditetsproblemer for erhvervsvirksomhederne, hvor man i stedet burde gøre så meget som muligt for at hjælpe erhvervslivet.

Man burde fastholde afregningstidspunkterne, således at erhvervsvirksomhederne havde mulighed for at beholde det nuværende likviditetsniveau.

ÆndringsforslagAf skatteministeren , tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 5 1) Paragraffen affattes således

»§ 5 Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at forkortelsen af betalingsfristerne træder i kraft den 1. oktober 1992.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslaget medfører, at engangsbetalingsgevinsten vedrørende tobaksafgifter på ca. 300 mio. kr. falder 3 måneder senere i 1992 end oprindelig foreslået. Engangsbetalingsgevinsten vil fortsat blive registreret i 1992-regnskabet, men den afledte konsekvens af kreditstramningen på værdiafgiften af tobaksvarer når ikke at slå igennem i 1992, hvilket bevirker et provenutab på ca. 5 mio. kr. i 1992.

Pia Gjellerup (S) fmd. Klaus Hækkerup (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Peder Sass (S) Stavad (S) Ove Fich (S) Jes Lunde (SF) Jens Thoft (SF) Bente Juncker (CD) Aagaard (KF) Pernille Sams (KF) Peter Brixtofte (V) nfmd. Svend Heiselberg (V) Svend Aage Jensby (V) Ole Donner (FP) Elisabeth Arnold (RV) Kofod-Svendsen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 251 Valid

Nr BTL 251

Betænkning over Forslag til lov om ændring af visse afgiftslove (Afkortning af kredittider for nydelsesmidler)

Nr L 251 1991-92, 1. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19920514

Ti chiedi come si applica questa disposizione alla tua fattispecie?

Analizza questa norma insieme alla giurisprudenza, ai commentari e alle disposizioni correlate in Legislator AI.

Apri in Legislator →