Appeal against family court visitation order dismissed as no permit required under parental responsibility law.
Sintesi Legislator
Generato dall'IAThe Court of Appeal dismissed the father's appeal regarding a visitation order established by the Family Court. The mother argued that a permit from the Process Permission Board was required to appeal under the Code of Civil Procedure, but the Court found this provision inapplicable because the Family Court had already decided on visitation under the Parental Responsibility Act. Consequently, the appeal was permitted without a permit, and the lower court's decision stands.
Regesto Legislator
Generato dall'IARetsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt.; Forældreansvarslovens § 20a; When a Family Court decides on visitation under the Parental Responsibility Act, a permit from the Process Permission Board is not required to appeal the decision.
Parole chiave
Generato dall'IADisposizioni normative citate
Generato dall'IAGiurisprudenza citata
Generato dall'IADecisioni correlate
Generato dall'IATesto completo
Landsretten afviser ikke ankesagen i sag om § 20a i forældreansvarsloven
[DOKUMENT] Dom (3 sider) ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 19. juni 2025
Sag BS-29747/2025-OLR (BerammelseFamilieret)
Far (advokat Preben Kønig)
mod
Mor (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen)
Retten på Frederiksberg har den 13. maj 2025 afsagt dom i 1. instans (sag BS-17171/2025-FRB).
Landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Kåre Mønsted og Jesper Schäfer Munk (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.
Påstande Appellanten, Far, har anket dommen med påstand om, at der fastsættes samvær mellem Far og Barn i et af landsretten fastsat antal gange årligt, subsidiært at der mellem Far og Barn fastsættes anden form for kontakt end samvær som af landsretten bestemt, og mere subsidiært at familierettens dom ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten.
Indstævnte, Mor, har påstået ankesagen afvist med henvisning til, at der ikke foreligger en tilladelse til anke af dommen fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt.
Landsrettens begrundelse og resultat
Familieretten har ved dommen afgjort såvel spørgsmål om samvær som anden kontakt i medfør af forældreansvarslovens § 20 a, og bestemmelsen i retspleje-lovens § 453, stk. 1, 2. pkt., finder derfor ikke anvendelse. Dommen kan derfor, jf. herved tillige Vestre Landsrets kendelse af 4. februar 2025 gengivet i UfR 2025.1453, ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
THI BESTEMMES:
Denne ankesag afvises ikke. Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:30 Modtagere: Appellant Far, Indstævnte Mor