# BS-61808/2023-OLR — BS-61808/2023-OLR — Østre Landsret

**Numero d'incarto:** BS-61808/2023-OLR
**ECLI:** ECLI:DK:OLR:2025:BS0000000590
**Autorità giudiziaria:** Østre Landsret
**Data della decisione:** 2025-04-16
**Canonical Legislator URL:** https://legislator.ch/it/case/dk/9938/bs-61808-2023-olr-bs-61808-2023-olr-stre-landsret
**Official Source URL:** https://domsdatabasen.dk/#/texts/9938

## Sintesi della sentenza (Oggetto del contendere & Esito)

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, anerkendelse af appellantens tilskadekomst er en dækningsberettiget skade omfattet af appellantens ulykkesforsikring [DOKUMENT] Dom (4 sider) ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. april 2025 Sag BS-61808/2023-OLR (20. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Thomas Hede Sørensen) mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (adv...

## Massima giurisprudenziale / Regesto

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, anerkendelse af appellantens tilskadekomst er en dækningsberettiget skade omfattet af appellantens ulykkesforsikring [DOKUMENT] Dom (4 sider) ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. april 2025 Sag BS-61808/2023-OLR (20. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Thomas Hede Sørensen) mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (adv...

## Testo integrale della sentenza

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, anerkendelse af appellantens tilskadekomst er en dækningsberettiget skade omfattet af appellantens ulykkesforsikring

[DOKUMENT] Dom (4 sider)
ØSTRE LANDSRET
                             DOM
                       afsagt den 16. april 2025




Sag BS-61808/2023-OLR
(20. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Thomas Hede Sørensen)

mod

Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge
(advokatAdvokat, prøve)




Retten på Frederiksberg har den 21. november 2023 afsagt dom i 1. instans
(sag BS-19339/2022-FRB).

Landsdommerne Kim Holst, Bjarke Gano og Tina Susanne Nielsen (kst.) har
deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at
Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge
(heref-ter Gjensidige Forsikring) skal anerkende, at hans tilskadekomst den
24. marts 2020 er en dækningsberettiget skade omfattet af hans
ulykkesforsikring.

Indstævnte, Gjensidige Forsikring, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring.
                                         2


Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret bl.a., at maskinen ikke var
forsynet med ad-varselsskilte eller lignende. Han havde på daværende
tidspunkt haft maskinen i ti år. Han mindes ikke, om han fik udleveret en
brugsvejledning til maskinen i forbindelse med købet. Maskinens funktion er
at fordele foder til forskellige siloer – i hans tilfælde skulle foderet fordeles i
fem forskellige siloer.

Brugeren af maskinen programmerer via et panel, hvordan sammensætningen
af foder i en given silo skal være. Der er ikke en startknap på maskinen, men
efter programmeringen gør maskinen klar til at fordele den indtastede foder-
blanding til den valgte silo. Det sker ved, at de forskellige spjældskodder
åbner eller lukker, så det passer med, at den indtastede foderblanding kommer
i den valgte silo. Det tager et sted mellem tre og fem minutter, inden sneglen
begyn-der at køre rundt. Det kommer an på, hvilken indstilling maskinen
senest har haft, og således hvor mange spjældskodder, der skal åbnes og
lukkes, for at fo-deret kan flyttes til den valgte silo.

Han gik med jævne mellemrum op på siloen, hvor inspektionshullet til korn-
sneglen er placeret, for at se, om alt var, som det skulle være. Det ville han
også gøre den pågældende dag. Man skal bruge en stige for at komme derop.
Han bemærkede, at der stak et halmstrå ud ad lågen til inspektionshullet, og
han gik derfor hen for at fjerne det. Det har han gjort mange gange før, uden at
der ske-te noget ved dette. I det øjeblik han stak sin hånd ned for at fjerne
halmstrået, der gik ned i sneglen, begyndte sneglen at køre rundt. Han nåede
ikke at træk-ke sin hånd tilbage, og hånden blev trukket ned i sneglen.

Det var kun ham, der anvendte maskinen og stod for vedligeholdelse heraf.
Hvis han var syg, kunne hans søn dog også godt betjene maskinen. Hans med-
arbejdere betjente ikke maskinen, da de stod for pasningen af dyrene. Han har
ikke tidligere anmeldt skader til forsikringsselskabet. Han var ikke klar over
konsekvenserne, hvis han ikke fik udfyldt anmeldelsen helt præcist. Forsik-
ringsselskabet besigtigede ikke maskinen. Han kan ikke længere arbejde som
landmand på grund af skaderne på hånden.

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan heller ikke efter bevisførelsen for landsretten fastslås, om kornsneglen
allerede kørte, da Appellant, tidligere Sagsøger stak sin hånd ned i
inspektionshullet. Landsretten lægger derfor ligesom byretten til grund, at
sneglen i hvert fald begyndte at køre i det øjeblik, hvor Appellant, tidligere
Sagsøger stak sin hånd ned i hullet. Efter Appellants, tidligere Sagsøger
forklaringer for by- og landsretten må det lægges til grund, at han havde et
indgående kendskab til maskinens funktionalitet og far-lighed, herunder at
sneglen efter programmering uden varsel og på et for bru-
                                        3


geren ukendt tidspunkt inden for tre til fem minutter ville begynde at køre
rundt.

Herefter, og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsret-
ten, at Appellant, tidligere Sagsøger handlede på en måde, der var forbundet
med en så indlysende fare for, at den skete skade kunne indtræde, at
handlemåden må tilregnes ham som groft uagtsom, og at skaden derfor ikke er
dækningsberetti-get.

På denne baggrund og da det, der er anført af Appellant, tidligere Sagsøger,
ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for
landsretten betale 30.000 kr. til Gjensidige Forsikring til dækning af udgifter
til den hos Gjensidige Forsikring ansatte advokat ekskl. moms. Ud over
sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens
omfang og forløb.



                          THI KENDES FOR RET:


Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14
dage betale 30.000 kr. til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige
Forsikring ASA, Norge. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 16-04-2025 kl. 06:58
Modtagere:Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Gjensidige Forsikring,
dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, Advokat (H) Thomas Hede
Sørensen, Anden partsrepræsentant Advokat
