1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (198512K00019) | DK

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse

af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

denne lov. Loven omfatter ikke præmieobligationer. Konvertible

obligationer omfattes kun af § 6, stk. 3, og § 7, stk. 7.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 1. Gevinst og tab ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse

af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

denne lov. Loven omfatter ikke præmieobligationer. Konvertible

obligationer omfattes kun af § 6, stk. 3, og § 7, stk. 7.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3

og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter

lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter skal

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og

tab på fordringer, som omfattes af § 1. Skattepligten er dog

betinget af, at de driver virksomhed som pengeinstitut,

forsikringsselskab eller investeringsforening eller er omfattet af

lov om realkreditinstitutter, lov om visse kreditinstitutter eller

i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 2. Selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 2. Selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3

og 5-6, samt § 2, stk. 1, litra a, i lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber m.v., skal medregne gevinst og tab på fordringer,

som omfattes af § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, hvis de driver virksomhed som pengeinstitut eller

forsikringsselskab. Det samme gælder for selvstændigt

skattepligtige investeringsforeninger, for selskaber m.v., der er

omfattet af lov om visse kreditinstitutter, eller som i øvrigt

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 2 (selskaber m.v.), skal medregne alle kursbevægelser på såvel 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 2 (selskaber m.v.), skal medregne alle kursbevægelser på såvel

fordringshaversiden som på skyldnersiden.

Forholdene for øvrige skattepligtige reguleres af de grundlæggende

bestemmelser i statsskattelovens §§ 4-6. Dette indebærer, at

kursgevinst og -tab på gæld som udgangspunkt ikke påvirker den

skattepligtige indkomst.

I lighed med den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens § 4,

stk. 3, opretholdes begrænsningen i adgangen til at fradrage tab

ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån.

Bestemmelsen tager således sigte på pengeinstitutter, der modtager

indlån og foretager udlån. I 2. pkt. af det foreslåede stk. 3 er

der optaget en regel om, at pengeinstitutter, der både har gæld og

fordringer, som indeksreguleres, ikke berøres af

fradragsbegrænsningen. Dog forudsættes det, at tab ved

indeksreguleringen af gæld kan rummes indenfor gevinster ved

indeksregulering på fordringer efter samme indeks.

I stk. 4 videreføres princippet fra ligningslovens § 4, stk. 4,

hvorefter pengeinstitutter og forsikringsselskaber m.fl. er

afskåret fra at fradrage kurstab på egne udstedte gældsbreve m.v.

Formålet er at modvirke den asymmetri, der opstår, såfremt de

pågældende næringsbeskattede kan fradrage kurstab på gæld, hvor

den tilsvarende kursgevinst er skattefri hos långiveren. Denne

fradragsbegrænsning foreslås udvidet til at omfatte skattepligtige

personer efter § 3 foruden selskaber m.v. efter § 2, hvorved

bankiers og vekselerere også bliver omfattet af reglen. Da reglen

om mindsterenten medfører, at kursgevinster er skattepligtige for

långiveren, når den pålydende rente ligger under mindsterenten, er

der imidlertid kun behov for at afskære fradragsret for kurstab på

gældsbreve m.v., som forrentes med mindsterenten eller højere.

Herved opnås symmetri også ved pålydende rente i intervallet

mellem mindsterenten og markedsrenten.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører behandlingen af fordringer og gæld i fremmed

valuta. Efter stk. 1 skal gevinster og tab på fordringer og gæld i

fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, hvis fordringen eller gælden har tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed.

Når en virksomhed drives i aktie- eller anpartsselskabsform, lægges

det til grund, at der foreligger den fornødne erhvervsmæssige

tilknytning. Dette svarer til den praksis, der i dag anvendes af

ligningsmyndighederne.

For andre skattepligtige medregnes gevinster og tab på fordringer og

gæld i fremmed valuta til den skattepligtige indkomst, hvis det

godtgøres af den skattepligtige eller af skattemyndighederne, at

fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

De skattepligtige, der omfattes af bestemmelsen, medregner

kursgevinster og -tab som følge af alle kurssvingninger ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såvel kursgevinster og

-tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab

på grund af børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget.

De skattepligtige, der ikke omfattes af bestemmelsens stk. 1, skal

ifølge stk. 2 medregne gevinster på fordringer i fremmed valuta,

hvis fordringens pålydende rente på erhvervelsestidspunktet ikke

opfylder mindsterenten. Som erhvervelsestidspunktet anses det

tidspunkt, hvor fordringshaveren efter almindelige formuretlige

principper har erhvervet ejendomsretten til fordringen. Tab er

ikke fradragsberettiget.

Obligationer i fremmed mønt, der er noteret på Københavns Fondsbørs,

omfattes også af denne bestemmelse.

Hvis fordringen lyder alternativt på en fremmed valuta og på danske

kroner efter fordringshaverens valg, må den i denne forbindelse

anses for en fordring i fremmed valuta.

I det omfang de konvertible obligationer omfattes af forslaget, jfr.

bemærkningerne til § 1, finder bestemmelsens stk. 2 anvendelse.

Det vil sige, at gevinster medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis

mindstekravet til den pålydende rente ikke er opfyldt på

erhvervelsestidspunktet. Selv om den konvertible obligation har

erhvervsmæssig tilknytning, er der ikke fradragsret for tab.

Til § 7

Efter denne bestemmelse skal gevinster på fordringer, der er

uforrentede eller forrentes med en pålydende rente, der er lavere

end mindsterenten, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Derimod kan et eventuelt tab, der konstateres på sådanne

fordringer, ikke fradrages. Gevinster på fordringer, der opfylder

mindstekravet til den pålydende rente, omfattes ikke af

bestemmelsen. Disse kursgevinster skal derfor ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de ikke

omfattes af andre regler f.eks. § 2.

Fordringens pålydende rente er afgørende ved bedømmelsen af, om

kravet til mindsteforrentningen er opfyldt. Den pålydende rente

opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum for at

imødegå udstedelse af fordringer med tilsagt indfrielse til kurs

over pari. Renten skal basere sig på mindst en årlig tilskrivning.

Kravet til den pålydende rente skal være opfyldt på det tidspunkt,

hvor skyldneren påtager sig forpligtelsen. Reglen omfatter således

kun fordringer, hvis pålydende rente på stiftelsestidspunktet er

lavere end mindsterenten.

Ved mundtlige fordringer er det den aftalte rente, der er afgørende.

Ved realkreditobligationer anses realkreditinstituttets udstedelse af

obligationer for at være tidspunktet for skyldneres påtagelse af

forpligtelsen. Er der indgået kurskontrakt, anses

stiftelsestidspunktet for de pågældende obligationer som det

tidspunkt, hvor realkreditinstituttet underskriver bekræftelsen.

Ved kurskontrakter forstås en kontrakt, der indgås med henblik på

sikring af en fremtidig ydelse på nye realkreditlån, der hjemtages

på et senere tidspunkt. Kurskontrakten indgås normalt på baggrund

af et lånetilbud fra et realkreditinstitut. Ved indgåelsen af

kurskontrakten forpligter pengeinstituttet sig til at afregne en

obligationspost til en nærmere fastsat kurs. Efter kontraktens

indgåelse tiltræder realkreditinstituttet kurskontrakten.

Ved pantebreve, gældsbreve, købekontrakter og andre fordringer er det

datoen for skyldnerens underskrift på dokumentet, der er

tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen. Ved

sælgerpantebreve vil det ofte være slutsedlens dato, fordi

pantebrevets vilkår er fastlagt i slutsedlen.

Skyldnerskifte, som kan ske uden særlig aftale mellem kreditor og

debitor, anses ikke som påtagelse af en ny forpligtelse. Det

gælder også for sædvanlige realkreditlån, hvor skyldnerskifte sker

rutinemæssigt uden individuel bedømmelse af kreditværdigheden hos

den nye låntager. Ved sådant skyldnerskifte er det tidspunkt, hvor

den oprindelige debitor påtog sig gældsforpligtelsen, fortsat

afgørende ved bedømmelsen af, om kravet til mindsteforrentningen

er opfyldt.

Bestemmelsen omhandler herudover den nærmere fastsættelse af

mindsterenten. Mindsterenten fastsættes som udgangspunkt

halvårligt for perioderne januar-juni og juli-december.

Mindsterenten beregnes ud fra den effektive rente af

fastforrentede kroneobligationer i åbne serier bortset fra

indekslån. Det vil sige, at renten af indeksobligationer,

variabelt forrentede obligationer og obligationer i fremmed mønt

ikke indgår i beregningsgrundlaget. Københavns Fondsbørs vil

dagligt udregne dette gennemsnit. En periode på 20 børsdage forud

for henholdsvis den 15. december og den 15. juni lægges til grund

for beregningen. Mindsterenten er et simpelt gennemsnit af den

dagligt beregnede effektive obligationsrente i perioden ganget med

7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procent-points. Faktoren

7/8 bevirker, at markedsrenten, uanset niveau, reduceres med samme

andel 1/8 - inden nedrundingen. Det indebærer en vis stabilisering

af den relative forskel mellem markedsrente og mindsterente.

Reduktionen med 1/8 svarer til f.eks. et fradrag på 1,4

procent-point ved en markedsrente på 11 pct.

Den nævnte periode på 20 børsdage er fastsat ud fra forskellige

hensyn. Perioden skal således først og fremmest ligge så tæt som

muligt på den periode, hvor mindsterenten skal være gældende,

således at mindsterenten kommer til at afspejle den aktuelle

markedsrente. Perioden skal dernæst have en vis længde for at

undgå, at tilfældige udsving i markedsrenten får indflydelse på

mindsterenten. Perioden på de 20 børsdage antages at tilgodese

disse hensyn.

Bestemmelsen fastslår dernæst, at mindsterenten kan ændres forud for

de sædvanlige tidspunkter. Dette forudsætter, at den effektive

obligationsrente i åbne serier, i 10 på hinanden følgende børsdage

har ændret sig således, at den er mere end 2 procent-points

højere eller mere end 1 procent-point lavere end det gennemsnit,

der har dannet grundlag for beregning af mindsterenten. Hvis dette

er tilfældet, beregnes der en ny mindsterente, og da på grundlag

af et simpelt gennemsnit af obligationsrenten i de 10 børsdage.

Den nye mindsterente gælder fra og med den 10. børsdag efter 10

børsdage-periodens udløb.

For at undgå for hyppige forhøjelser af mindsterenten får en beregnet

forhøjelse først virkning, når der er gået mindst 20 børsdage fra

den sidste ændring af mindsterenten.

En beregnet forhøjelse af mindsterenten skal endvidere kun anvendes,

hvis der er mindst 20 børsdage til udløbet af halvårsperioden,

dvs. til førstkommende 1. januar eller 1. juli.

Reglerne i stk. 3 og stk. 4 om fastsættelse af mindsterente gælder

ikke for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske

realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond og

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Mindsterenten for sådanne

obligationer er fast 2 1/2 pct.

Dette gælder tillige for fordringer, som er udstedt af

pengeinstitutter, såfremt fordringerne reguleres fuldt ud efter

udviklingen i forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller

reguleringsprisindeks, som Danmarks Statistik beregner. Denne del

af bestemmelsen tager sigte på pengeinstitutter, der modtager

indskud på indeksvilkår. Den skal derfor ses i sammenhæng med § 5,

stk. 3, der sikrer, at disse pengeinstitutter kun kan fradrage tab

ved indeksregulering under nærmere angivne forudsætninger, jfr.

bemærkningerne til § 5.

Andre former for indeksregulerede fordringer omfattes af reglerne i §

7, stk. 3 og 4, om den pålydende rente på nominelle fordringer.

Det skattepligtige afkast på indeksregulerede fordringer, der ikke

opfylder kravet til mindsterenten, er såvel børskursgevinsten som

hele indeksopskrivningen.

For fordringer med variabel rente finder bestemmelsens stk. 1-5 også

anvendelse. Det vil sige, at den faktiske rente på

udstedelsestidspunktet skal opfylde kravet til mindsterenten. Det

er endvidere en betingelse, at vilkårene for renteændringer og

opsigelse er således, at kursen på fordringen ikke kan afvige

væsentligt fra indfrielseskursen.

Fordringer, hvor der på forhånd er aftalt forrentning med forskellige

rentesatser for adskilte perioder af løbetiden, kaldes knæklån.

Ved disse fordringer skal den forudaftalte forrentning for alle

perioder af løbetiden mindst være lig med den mindsterente, der er

gældende ved stiftelsen. I modsat fald er kursgevinsten

skattepligtig.

Konvertible obligationer kan også omfattes af bestemmelsen, jfr.

bemærkningerne til § 1.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til ligningslovens § 4, stk. 1, 2.-4. pkt.

Fordringens værdi fastslås normalt først i forbindelse med en hel

eller delvis realisation af fordringen. Kursgevinst og -tab på

pengefordringer skal derfor i overensstemmelse med hidtil gældende

praksis som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen i det

indkomstår, hvor gevinsten eller tabet konstateres ved fordringens

afståelse, indfrielse eller opgivelse (realisationsprincippet).

Ligningsrådet kan dog tillade, at der anvendes andre

opgørelsesprincipper, herunder et lagerprincip, således at

ændringer i markedsværdien år for år medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen fastlægger derudover, hvorledes beskatningen foretages,

når der sker en delvis indfrielse gennem afdrag.

Endelig fastlægges det, at der lægges et FIFO-princip til grund (de

først erhvervede anses for de først afståede), når der er tale om

afståelse af obligationer, der er registreret i

Værdipapircentralen på samme konto indenfor samme fondskode.

Til § 9

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at overdragelse eller erhvervelse ved

gave- eller arveforskud anses for henholdsvis anskaffelse og

afståelse. Bestemmelsen fastlægger samtidig, hvorledes

anskaffelses- og afståelsessum opgøres. Bestemmelsens indhold

svarer til § 5 i lov om særlig indkomst.

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at en skattepligtigs indskud af

obligationer m.v. eller udlodning af sådanne fra en opsparing i

pensionsøjemed anses som afståelse respektive erhvervelse, selv om

ejerforholdet ikke ændres. Bestemmelsens indhold svarer til § 9 i

aktieavancebeskatningsloven.

Til § 10

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsreglerne.

For personer skal loven have virkning fra og med indkomståret 1986.

For selskaber m.v. skal loven have virkning fra og med skatteåret

1987-88, der svarer til indkomståret 1986.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen betyder, jfr. stk. 2, at gevinster, der

realiseres før 1. januar 1986, ikke skal medregnes ved

indkomstopgørelsen efter kursgevinstordningen i forslagets § 6,

stk. 2, (valutafordringer) og § 7 (fordringer i danske kroner).

Gevinster, der realiseres den 1. januar 1986 eller senere, skal

heller ikke medregnes ved indkomstopgørelsen efter

kursgevinstordningen, hvis fordringerne er erhvervet før den 2.

oktober 1985. Sidstnævnte gælder ikke for uforrentede børsnoterede

obligationer. I overensstemmelse med gældende praksis beskattes

gevinster på sådanne fordringer, uanset hvornår de er erhvervet.

Det foreslås tillige, at ægtefællen til en afdød og afdødes arvinger

m.v., som får udlagt fordringer, som afdøde kunne have solgt

skattefrit, fordi de er erhvervet før 2. oktober 1985, også selv

skal kunne sælge fordringerne skattefrit.

Ved afgørelsen af, hvornår en fordring er erhvervet, må der lægges

vægt på de almindelige formueretlige regler om ejendomsrettens

overgang.

Hvis fordringerne erhverves den 2. oktober 1985 eller senere, gælder

reglen om mindsterente. Dette betyder, at gevinster skal medregnes

ved indkomstopgørelsen, hvis kravet til mindsterenten ikke er

opfyldt, såfremt gevinsterne realiseres den 1. januar 1986 eller

senere.

I stk. 3 er mindsterenten fastsat for fordringer udstedt forud for 1.

januar 1986. For sådanne fordringer udgør mindsterenten 9 pct.

p.a., medmindre der er tale om de særligt omtalte indeksregulerede

fordringer, hvor renten er 2 1/2 pct. p.a.

Efter forslaget vil visse selskaber m.v., der hidtil har været

omfattet af reglerne i ligningslovens § 4 ikke blive omfattet af

reglerne i lovforslagets § 2, men alene af reglen om

mindsterenten. Efter stk. 4. skal sådanne selskaber m.v.

imidlertid også for fremtiden behandles efter de hidtidige regler,

for så vidt angår de fordringer, som var i selskabets besiddelse

ved udgangen af skatteåret 1986-87, og som efter de hidtidige

regler skulle beskattes efter ligningslovens § 4.

Efter stk. 5 kan de skattepligtige, der hidtil har opgjort gevinster

og tab efter det såkaldte lagerprincip, fortsætte hermed, uden at

det er nødvendigt at indhente ny tilladelse fra ligningsrådet. Det

foreslås dog, at ligningsrådet kan bestemme, at gevinster og tab

på fordringer og gæld i fremmed valuta i tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed skal opgøres på samme måde, uanset om

gevinster eller tab skyldes valutakursændringer eller andre

ændringer af værdien.

Efter stk. 6 fastsættes der særlige overgangsregler for

skattepligtige, som omfattes af §§ 2-3, men som ikke hidtil har

været skattepligtige af gevinster og tab på fordringer.

Bestemmelsen giver de skattepligtige mulighed for at vælge værdien

ved begyndelsen af skatteåret 1987-88 respektive indkomståret 1986

eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for

anskaffelsessummen ved opgørelsen af gevinster eller tab. De

skattepligtige skal vælge en gang for alle hvilken værdi, der skal

anvendes.

Efter stk. 7 er der fastsat særlige overgangsregler for selskaber

m.v., der som skyldnere skal medregne gevinster og tab ved

indkomstopgørelsen uden, at dette har skullet ske efter de

hidtidige regler. Bestemmelsen giver disse selskaber mulighed for

at vælge, hvilken værdi gælden skal ansættes til. Der skal således

kunne vælges forpligtelsernes værdi ved begyndelsen af skatteåret

1987-88 eller værdien pr. 31. december 1985 i stedet for værdien

ved forpligtelsens påtagelse. Værdien af forpligtelsen skal

opgøres som restgælden ganget med kursen på samme tidspunkt. De

skattepligtige skal vælge en gang for alle hvilken værdi, der skal

anvendes.

I stk. 8 foreslås det, at de særlige ikrafttrædelsesregler for

ligningslovens § 8D, der gælder for visse ældre valutalån, fortsat

skal finde anvendelse. Der er altså ikke ændringer heri.

Til § 11

Bestemmelserne i ligningslovens § 4 og § 8D ophæves i konsekvens af

lovforslagets § 2 og § 6.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal medregne

gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, hvis de driver virksomhed som

bankier eller vekselerere. Det samme gælder, hvis de i øvrigt

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden for den

skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i

denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 3. Personer og dødsboer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, skal medregne

gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, hvis de driver virksomhed som

bankiers eller vekselerere. Det samme gælder, hvis de i øvrigt

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 2. Godtgøres det, at en fordring er erhvervet udenfor den

skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er indgået i

denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en sådan fordring.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den

skattepligtige har erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§§ 4-6. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§§ 4-6. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller

indfrielse af børsnoterede obligationer.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 4. Gevinst og tab på fordringer, som omfattes af § 1, og som den

skattepligtige har erhvervet som vederlag i næring, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§§ 4-6. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§§ 4-6. Dette gælder dog ikke gevinst og tab ved afståelse eller

indfrielse af børsnoterede obligationer.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§§ 4-6. Efter disse regler skal kursgenvinster og -tab anses som 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§§ 4-6. Efter disse regler skal kursgenvinster og -tab anses som

formuebevægelser, der er indkomstopgørelsen uvedkommende,

medmindre der foreligger næring eller spekulation. Reglerne bør

dog efter rådets opfattelse tydeliggøres for at skabe en større

forudsigelighed i skattesystemet. Dette vil midlertid øge behovet

for ved supplerende regler at skabe værn mod misbrug af

mulighederne for at skabe skattefrie kursgevinster. Skattelovrådet

har i en lovskitse søgt opstillet et regelsæt for beskatning af

gevinster og tab på fordringer og gæld.

Skattelovrådet afgav sin udtalelse før skattereformen var aftalt.

Rådets forslag baserer sig således på det gældende skattesystem,

herunder navnlig de gældende regler om ubegrænset fradrag for

renteudgifter.

I skattelovrådets lovskitse foreslås en regel om, at kursgevinster på

fordringer skal beskattes, hvis den direkte forrentning er særlig

lav i forhold til markedsrenten. Der er derimod ikke fradragsret

for kurstab. Skattelovrådets flertal finder, at en sådan

kursgevinstordning må antages i meget væsentlig grad at begrænse

mulighederne for udstedelse af værdipapirer med indbyggede

kursgevinster. Flertallet forslår derfor, at statsskattelovens

næringsbeskatning opretholdes med visse præciseringer, at

ligningslovens § 4 indskrænkes væsentligt eller afskaffes samt, at

spekulationsbegrebet på fordringer afskaffes. Endelig anbefaler et

flertal, at der indføres hjemmel til under visse nærmere

betingelser at beskatte kursgevinster, der opnås ved investering

af lånte midler.

Skattelovrådets udtalelse har dannet udgangspunkt for en væsentlig

del af de bestemmelser, der indgår i lovforslaget. Samspillet

mellem den foreslåede kursgevinstordning og den i skattereformen

indeholdte udligning af den skattemæssige værdi af rentefradrag

vil dog gøre en bestemmelse om beskatning af kursgevinster ved

investering af lånte midler overflødig.

IV. Lovforslaget i hovedtræk

Lovforslaget går ud på at give regler om den skattemæssige behandling

af alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer. Det

betyder, at gevinster og tab ikke blot omfatter de almindeligt

kendte stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede

konjunktur- og renteforhold. Også konstaterede værdistigninger,

der følger af andre forhold, som f.eks. indeksregulering,

valutakursændringer o.lign., er omfattet af forslaget. Det

omfatter tillige konstaterede tab, der skyldes skyldnerens

manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller

kaution. Endvidere betyder det, at forslagets regler ikke kun

omfatter gevinster og tab på obligationer og pantebreve, men også

på gældsbreve og simple pengefordringer.

Den vigtigste ændring i forhold til gældende ret er den

kursgevinstordning, der skal tilskynde de skattepligtige til at

undgå udstedelse og erhvervelse af uforrentede eller lavt

forrentede fordringer. Kursgevinstordningen er udformet som et

krav til den enkelte fordring om en direkte forrentning tæt på

markedsrenten som betingelse for, at beskatning af eventuelle

kursgevinster kan undgås.

Reglen er nærmere udformet som et krav til den pålydende rente på

hver enkelt fordring.

Der foreslås en fælles mindsterente for alle typer af

pengefordringer. En sådan fælles mindsterente er påkrævet af

administrative og af forståelsesmæssige grunde og for at hindre

forvridninger mellem forskellige lånetyper.

Den markedsrente, der danner grundlag for fastsættelse af den mindste

rentefod, der friholder for skattepligt, måles som den

gennemsnitlige effektive rente af nærmere angivne obligationer,

der noteres på Københavns Fondsbørs.

Dette rentegennemsnit i en periode i november/december og en i

maj/juni danner derefter grundlag for fastsættelse af

mindsterenten i det følgende halvår. Reglen er udformet således,

at mindsterenten ved et renteniveau på 10-11 1/2 pct. kommer til

at ligge mellem 1,2 pct. og 2,4 pct. under den målte markedsrente.

Ved lavere renteniveau indsnævres dette spænd, og modsat udvides det

ved højere renteniveau: Måles markedsrenten f.eks. til 11,00 pct.

p.a., vil mindsterenten blive 9 pct. p.a. Det forhold, at

mindsterenten således ligger et stykke under det konstaterede

markedsrentegennemsnit har følgende baggrund: Der vil typisk være

forskel på markedsrenten på lån med forskellig løbetid. Der er

således en tendens til, når markedsrenten for 20- og 30-årige

obligationer f.eks. er ca. 11,25 pct. p.a., så er markedsrenten

for fordringer med kort løbetid på 2-5 år måske på f.eks. 9,5 pct.

p.a. Hvis man derfor forsøgte at fastsætte mindsterenten meget tæt

op mod den registrerede markedsrente, ville man risikere, at

fordringer med kort løbetid, f.eks. de 2-årige statsgældsbeviser,

skulle udstedes med så høj en pålydende rente, at kursen ville

være over pari. Herved ville man i realiteten give anledning til,

at fordringer udbydes med indbygget kurstab, i stedet for

indbygget kursgevinst. Dette forhold kunne have effekt på

rentedannelsen i retning af stigende markedsrente.

Når mindsterenten fastsættes for et halvår ad gangen, er det navnlig

af hensyn til de mange personer og virksomheder, der - uden at

have nær og direkte berøring med de aktuelle forhold på børsen -

fra tid til anden udsteder eller modtager pantebreve eller

gældsbreve i anledning af ejendomshandler eller lignende. Det er

overfor sådanne personer og virksomheder af meget stor vigtighed,

at der er rimelig let adgang til at kende vilkårene for den

skattemæssigt acceptable forrentning. Der er derfor behov for en

vis stabilitet i mindsterenten. Samtidig er der i denne

forbindelse et stort behov for, at mindsterenten ihvertfald i den

periode, hvor lovforslagets regler skal indarbejdes, ikke

overstiger den rente på 9 pct. p.a., der meget hyppigt anvendes i

sælgerpantebreve ved ejendomshandler.

Mens der således er et væsentligt behov for stabilitet ved

fastsættelse af mindsterenten, er der også et behov for

fleksibilitet. Hvis markedsrenten ændrer sig betydeligt, tilsiger

formålet med kursgevinstordningen, at også mindsterenten må

justeres. Falder markedsrenten, er det væsentligt, at kravet om

mindsterenten hurtigt kan følge med nedad for at undgå

emissionskurser over pari. Stiger markedsrenten væsentligt, må

mindsterenten følge med op, hvis formålet med ordningen skal

tilgodeses. Det er imidlertid vigtigt, at kravet til en højere

mindsterente kun indføres med passende varsel.

I lovforslaget er der derfor indføjet en særlig regel om opregulering

af mindsterenten, hvis markedsrenten stiger med over 2 pct.-point.

Forhøjelsen sker da med et varsel på ca. 1 måned, mens nedsættelse

af mindsterenten kan slå noget hurtigere igennem. Den udløses,

hvis markedsrenten falder med mere end 1 pct.-point.

Ved bedømmelsen af virkningen af et sådant krav til mindsterenten, er

det vigtigt at holde sig for øje, at det navnlig har betydning for

fordringer med en vis løbetid og fast rente. Det drejer sig om de

typiske anlægsfordringer, hvor der hidtil normalt har været

skattefrihed for kursgevinster.

Reglen vil således ikke ramme de fordringer, der opstår ved

næringsomsætning af varer m.v. Kursgevinster og -tab på sådanne

fordringer skal i forvejen medregnes ved indkomstopgørelsen efter

reglerne om næring. Endvidere vil fordringer med variabel rente

typisk opfylde mindsterentekravet. Formålet med at aftale en

variabel forrentning er netop normalt at sikre, at kursen er

stabil og meget nær pari. Lovforslaget rummer en særregel om

variabelt forrentede fordringer. Denne særregel skal sikre, at de

ikke omfattes af beskatning efter mindsterentereglen, hvis de

opfylder de nævnte hensyn.

Særligt for indekserede fordringer bemærkes, at krav om en

mindsterente af samme højde som for sædvanlige ikke-indekserede

fordringer vil være urealistisk.

For de i dag kendte typer af indeksobligationer udstedt af

realkreditinstitutter foreslås det derfor, at der skal gælde en

mindste pålydende realrente på 2 1/2 pct. p.a. Samme mindsterente

skal gælde for visse indekserede indlån i pengeinstituttter. For

øvrige indekserede fordringer skal derimod gælde den almindelige

mindsterente. Det vil nok i praksis betyde, at der næppe udstedes

mange indekserede fordringer bortset fra de ovenfor nævnte.

For indekserede indskud i pengeinstitutter foreslås det i lighed med

de gældende regler, at et pengeinstitut kun har fradragsret for

indeksopskrivningen på gæld i det omfang det beskattes af

tilsvarende indeksopskrivning på fordringer. Principperne i

ligningslovens § 4, stk. 4, videreføres tillige. Visse

skattepligtige er herefter afskåret fra at fradrage kurstab på

gæld, hvor den tilsvarende kursgevinst er skattefri hos

låntageren.

I praksis kendes herudover en række fordringer med lav eller ingen

rente.

Præmieobligationer bærer ingen direkte forrentning i form af rente,

men er udtrykkeligt undtaget fra forslagets regler.

Låneforhold mellem f.eks. nærstående personer kan undertiden være

uforrentede eller lavt forrentede som udtryk for en hjælp fra

långiver til låntager. Hvis der forekommer kursgevinster på

sådanne fordringer, vil de være skattepligtige for långiveren. Som

regel vil dog formålet med lånet netop være at hjælpe låntageren

med den lave forrentning, og långiver vil derfor typisk ikke tage

sig betalt ved kursgevinster. Særligt må det dog påpeges, at et

lavt forrentet pantebrev udstedt som betaling for f.eks. fast

ejendom, må anses for anskaffet til kursværdien på

udstedelsestidspunktet. Sælgeren af ejendommen vil blive beskattet

af kursgevinster i forhold til denne kursværdi som

anskaffelsessum, medmindre det kan godtgøres, at den faktiske

anskaffelsessum er højere.

Kravet om en mindsterente er udformet som krav om en mindste

pålydende rente. Man må herved være opmærksom på, at der i de

senere år er udbudt en del erhvervsobligationer, der vel har en

pålydende rente på f.eks. 8 eller 9 pct. p.a., men som indfries

til en kurs over pari. Efter lovforslagets regler skal den

pågældende rente i relation til mindstekravet opgøres ved at sætte

det årlige rentebeløb i forhold til den højeste tilsagte

indfrielsessum. For en obligation med påtrykt rente på 10 pct.,

men med indfrielse til kurs 200, vil den pålydende rente altså i

relation til lovforslagets regel skulle anses for at være 5 pct.

p.a.

Reglen om mindsteforrentning foreslås at have virkning straks fra

lovforslagets fremsættelse, for at forhindre udstedelse af flere

fordringer med lav eller ingen rente.

For de fordringer, der allerede er udstedt, vil kursgevinster forsat

være skattefrie for den, der har erhvervet fordringen før

fremsættelsesdagen. Dette gælder dog ikke for uforrentede

børsnoterede obligationer. For senere erhververe vil skattefrihed

for kursgevinster afhænge af, om de er forrentet med mindst 9 pct.

p.a.

Samme rentesats foreslås i øvrigt gældende som mindsterente frem til

31. december 1985 uden hensyn til udsving i markedsrenten. Dette

sker af hensyn til at sikre en vis tid til at indarbejde kendskab

til denne helt nye regel hos alle, der berøres af den.

Særligt for fordringer i fremmed valuta, der ikke efter andre regler

beskattes af kursgevinst og -tab, indeholder lovforslaget en regel

om, at kravet til mindsterente skal være opfyldt ved den

skattepligtiges erhvervelse af fordringen.

For fordringer lydende på danske kroner er det tilstrækkeligt, at

fordringen ved sin udstedelse opfylder mindsterentekravet. I så

fald vil også senere erhververe være udenfor reglens område, selv

om de erhverver fordringen på et tidspunkt, hvor mindsterenten er

højere.

De såkaldte konvertible obligationer omfattes af kravet til

mindsterenten, men ikke af lovforslagets øvrige regler. Ved

konvertible obligationer forstås obligationer, der udstedes af

selskaber med vilkår om et senere valg for kreditor mellem

indfrielse og konvertering til aktier. Normalt opgøres

skattepligtige gevinster og tab på konvertible obligationer efter

reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og dette skal fortsat være

tilfældet. Det er imidlertid skønnet nødvendigt at medtage regler

i lovforslaget om, at også konvertible obligationer skal omfattes

af mindsterentekravet. I modsat fald kunne konvertible

obligationer anvendes til at omgå mindsterentereglen. Hvis en

konvertibel obligation af den skattepligtige ombyttes med en aktie

konverteres - sker der ingen beskatning efter lovforslagets

regler.

Udover kursgevinstordningen rummer lovforslaget en præcisering af

næringsbeskatningen.

For selskaber m.v. foreslås dette ved en kombination af de hidtil

gældende næringsregler og ligningslovens § 4. For egentlige

finansielle institutioner skal der være skattepligt for alle

gevinster og fradrag for alle tab på både fordringer og gæld.

De egentlige finansielle institutioner afgrænses i forslaget som

pengeinstitutter, forsikringsselskaber, selvstændigt

skattepligtige investeringsforeninger, andre selskaber, der

omfattes af lov om visse kreditinstitutter samt selskaber, der

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

De nævnte selskaber m.v. er - bortset fra visse selskaber, der driver

finansieringsnæring omfattet af ligningslovens § 4. Der er for så

vidt kun i meget ringe omfang tale om en udvidelse af

skattepligten. Dog er det nyt, at det udtrykkeligt fastslås, at de

nævnte selskaber m.v. skal medregne gevinster og tab, som de

konstaterer som låntagere.

De områder for beskatning efter ligningslovens § 4, der har betydet

mest, fastholdes altså ved lovforslaget. De foreslåede regler

betyder i øvrigt, at en række selskaber ikke længere er omfattet

af en sådan generel beskatning. Herved forsvinder meget vanskelige

afgrænsningsspørgsmål.

De selskaber m.v., der hidtil har været omfattet af ligningslovens §

4, men som ikke omfattes af lovforslagets næringsbeskatning, skal

efter overgangsreglerne fortsat beskattes af gevinster og tab på

fordringer, som selskaberne har ved ophøret af beskatning efter

ligningslovens § 4.

For personer og dødsboer, der driver virksomhed som bankiers eller

vekselerere eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af

fordringer eller ved finansiering, opretholdes de gældende regler

om næringsbeskatning. Det tydeliggøres, at der gælder en

formodning for, at alle deres fordringer hører med til

omsætningsformuen.

For alle skattepligtige opretholdes de gældende regler om

næringsbeskatning af gevinster og tab på fordringer, der er

modtaget som skattepligtig betaling (vederlagsnæring). Det

præciseres dog i overensstemmelse med gældende praksis, at

beskatningen ikke omfatter gevinster og tab på børsnoterede

obligationer. Begrundelsen for denne praksis er, at med en præcis

kursnotering kan sådanne værdipapirer anses for kontant betaling.

Pantebreve og andre fordringer rummer derimod et usikkerhedsmoment

ved værdifastsættelsen, så de ikke på samme måde kan sammenlignes

med kontant betaling.

Hidtil har gevinster og tab, som en skyldner realiserer ved

indfrielse af eller frigørelse for gæld, ikke været omtalt i

lovgivningen bortset fra valutakursreglen i ligningslovens § 8D og

reglerne i ligningslovens § 4, stk. 3 og 4. Lovforslaget nævner nu

disse gevinster og tab udtrykkeligt. For de egentlige finansielle

selskaber m.v., der omfattes af næringsbeskatningen, skal sådanne

gevinster og tab medregnes ved indkomstopgørelsen. For alle andre

skattepligtige fastholdes på dette område statsskattelovens regler

i §§ 4-6 direkte, samt reglen for gæld i fremmed valuta i

tilslutning til erhvervsmæssig virksomhed.

For fordringer i fremmed valuta med tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed opretholdes de gældende regler. Der sker dog den

udvidelse ved lovforslaget, at skattepligten omfatter alle

gevinster og tab på sådanne fordringer. Efter den gældende regel

er det kun, den del af gevinster eller tab, der skyldes ændring af

valutakurs, der er skattepligtig.

I øvrigt præciseres det, at fordringer og gæld hos selskaber m.v.

altid anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed,

mens det for personer må bero på en konkret bedømmelse.

V. Lovforslagets administrative konsekvenser

I administrativ henseende vil de foreslåede regler formentlig - set

som en helhed - betyde en lettelse. Kursgevinstordningen vil i sig

selv modvirke, at fordringer overhovedet udstedes med en rente

under mindsterenten. Det vil i de fleste tilfælde være meget

enkelt at fastslå, om en given fordring er forrentet med

tilstrækkelig høj pålydende rente. Det må derfor påregnes, at

meradministration i forbindelse med kursgevinstordningen vil være

af meget beskedent omfang. På den anden side vil ophævelsen af

ligningslovens § 4 og af spekulationsbeskatningen betyde

administrative lettelser. Også de præciserede regler for

næringsbeskatningen vil virke i retning af administrative

lettelser. En vis merudgift i forbindelse med udvikling af

edb-systemer og den årlige drift heraf må dog påregnes. Udgiften

anslås for 1986 at udgøre 0,8 mill. kr., for 1987 0,5 mill. kr. og

for 1988 tillige 0,5 mill. kr.

VI. De provenumæssige virkninger

1. Det er ikke muligt at give en præcis vurdering af den

provenumæssige betydning af rentereglen i forslagets § 7.

Som foran omtalt er formålet med rentereglen at undgå lavt forrentede

fordringer med forholdsvis store kursgevinster og erstatte disse

med fordringer, hvis pålydende rente ligger tæt på markedsrenten,

således at kursgevinsterne bliver forholdsvis begrænsede.

Mulighederne for at opnå dette afhænger af, hvorledes ændringen

af den pålydende rente påvirker afkastets fordeling mellem rente

og kursgevinst. Kursgevinsten vil efter forslaget kun blive

skattefri, hvis fordringens pålydende rente mindst er lig med

mindsterenten.

Sammenhængen mellem pålydende rente og afkastets fordeling på rente

og kursgevinst er belyst ved nogle regneeksempler i nedenstående

oversigt. Det drejer sig her om annuitetslån med varierende

pålydende rente og løbetid, og det er i alle tilfælde forudsat, at

markedsrenten er 11 pct. p.a.

A = Købskurs

B = Samlet renteindtægt i fordringens løbetid ved placering af 100

kr.

C = Samlet kursgevinst i fordringens løbetid ved placering af 100 kr.

D = Rente i pct. af samlet afkast

E = Kursgevinst i pct. af samlet afkast

--------------------------------------------------------------------- A B C D E --------------------------------------------------------------------- ------------------------------------------- --- kr. --- --- pct. -- ------------------------------------------- 1 årig fordring 5 pct. pålydende rente 94,59 5,29x 5,72x 48 52 7 pct. pålydende rente 96,40 7,26 3,73 66 34 9 pct. pålydende rente 98,20 9,17 1,83 83 17 5 årig fordring 5 pct. pålydende rente 85,37 18,16 17,14 51 49 7 pct. pålydende rente 90,14 24,35 9,83 71 29 9 pct. pålydende rente 95,02 30,05 5,24 85 15 30 årig fordring 5 pct. pålydende rente 56,55 167,92 76,83 69 31 7 pct. pålydende rente 70,06 202,31 42,73 83 17 9 pct. pålydende rente 84,62 227,40 18,12 93 7 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Annuitetslån, helårlig rentetermin.

x Kursen på 94,59 indebærer, at der ved placeringen af 100 kr.

anskaffes en fordring med et pålydende på 105, 72 kr. Renten af

denne fordring udgør 105,72 kr. x 0,05 = 5,29 kr.

Kursgevinsten udgør 105,72 kr. ¬ 100,00 kr. = 5,72 kr.

Eksemplerne viser, at renteindtægternes andel af det samlede afkast

vokser med stigende pålydende rente, mens kursgevinstens andel af

det samlede afkast falder.

Det ses f.eks., at 51 pct. af det samlede afkast på 11 pct. p.a. er

skattepligtig rente på en 5 årig fordring, når den udstedes med en

pålydende rente på 5 pct. Udstedes den med en pålydende rente på 9

pct. p.a., bliver 85 pct. af afkastet skattepligtig rente.

Efter rentereglen i § 7 vil kursgevinsterne i eksemplerne kun være

skattefrie, når fordringen udstedes med en pålydende rente på

mindst 9 pct.

Den provenumæssige effekt af rentereglen vil - navnlig i perioder,

hvor markedsrenten er noget højere end de pålydende renter - vise

sig ved en forøgelse af de skattepligtige renteindtægter i de

tilfælde, hvor reglen medfører en højere pålydende rente end den

ville være efter de gældende regler.

Normalt vil den effektive rente af fordringer med kort løbetid være

lavere end af fordringer med lang løbetid. Det skyldes bl.a. den

større usikkerhed om kursudviklingen på fordringer med lang

løbetid.

Ved en gennemsnitlig obligationsrente på 11 1/4 pct. p.a. vil den

effektive rente på 1-årige fordringer måske være 10 1/2 pct. p.a.,

af 5-årige fordringer 10 3/4 pct. p.a. og af 30-årige fordringer

11 3/4 pct. p.a.

Da mindsterenten fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige

obligationsrente, bliver afstanden mellem pålydende rente og

effektiv rente mindre for korte fordringer end for lange

fordringer.

Ved en gennemsnitlig obligationsrente på 11 1/4 pct. p.a. vil

mindsterenten således være 9 pct. p.a. for alle fordringer uanset

løbetidens længde.

Nedenstående tabel viser kurs og afkastets sammensætning på

skattepligtig rente og skattefri kursgevinst for de 3

fordringstyper under ovennævnte forudsætninger om rentestrukturen,

der i hovedtræk svarer til aktuelle forhold.

A = Kurs

B = Samlet renteindtægt i fordringens løbetid ved placering af 100

kr.

C = Samlet kursgevinst i fordringens løbetid ved placering af 100 kr.

D = Rente i pct. af samlet afkast

E = Kursgevinst i pct. af samlet afkast

--------------------------------------------------------------------- A B C D E --------------------------------------------------------------------- ------------------------------------------- ---- kr. ---- --- pct. -- ------------------------------------------- 1 årig fordring 9 pct. pålydende rente 10 1/2 pct. effektiv rente 98,64 9,12 1,38 87 13 5 årig fordring 9 pct. pålydende rente 10 3/4 pct. effektiv rente 95,62 29,85 4,58 87 13 30 årig fordring 9 pct. pålydende rente 11 3/4 pct. effektiv rente 79,88 240,89 25,18 91 9 ---------------------------------------------------------------------

Tabellen viser, at specielt de meget korte fordringer skal udstedes

til kurser tæt på pari, hvis den pålydende rente ikke skal blive

lavere end mindsterenten, hvilket vil medføre, at kursgevinsten

bliver indkomstbeskattet. Endvidere ses det, at en pålydende rente

på 9 pct. i dette tilfælde medfører, at omkring 90 pct. af

afkastet bliver skattepligtig rente uanset fordringens løbetid.

Ved et renteniveau på ca. 10,3-11,4 pct. p.a. er mindsterentekravet 9

pct. p.a. Dette svarer til den oftest benyttede pålydende rente i

realkreditinstitutternes fastforrentede åbne serier. Den pålydende

rente i åbne statsobligationsserier med fast rente er ligeledes 9

pct. Der er således ikke tale om, at rentereglen ved det nuværende

renteniveau medfører en umiddelbar provenugevinst på disse

fordringer.

Derimod vil reglen modvirke provenutab i en situation med

rentestigning, hvor kurserne falder, fordi den pålydende rente på

nyudstedte obligationer ikke følger med opad i takt med

rentestigningen. Når renteniveauet bliver lavere, vil rentereglen

sikre, at den pålydende rente ikke nedsættes mere end et rentefald

måtte betinge.

Fordringer med en pålydende rente, der er lavere end mindsterenten,

vil næppe i fremtiden være attraktive for personer og selskaber,

der ikke er skattepligtige af alle kursgevinster. Deres

efterspørgsel efter obligationer vil derfor flyttes til

fordringer, der opfylder mindsterentekravet. Derved øges de

skattepligtige renteindtægter.

I andre tilfælde, hvor fordringer med særlig lav pålydende rente er

indgået i et skattearbitragearrangement med lånefinansieret køb af

fordringerne, vil efterspørgslen efter disse antagelig falde helt

bort. Dette skyldes, at arbitragearrangementet ikke længere vil

være fordelagtigt, og i så fald sker der en reduktion af de

fradragsberettigede renteudgifter.

Skattepligt af kursgevinst på fordringer, der ikke opfylder

rentereglen, vil derfor næppe medføre et nævneværdigt merprovenu.

Erhvervelsesreglen i forslagets § 10 skønnes ikke at medføre

merprovenu af betydning. Dette skyldes dels, at disse fordringer i

vidt omfang beholdes til udløb dels, at de fremover fortrinsvis

vil blive købt af personer eller institutioner, der er

skattepligtige af alle kursgevinster.

Ophævelse af spekulationsreglen og udvidelse af nogle selskabers

pligt til at medregne kursgevinst og -tab på debitorsiden skønnes

at have en helt ubetydelig provenuvirkning.

Vurderet på baggrund af det nuværende renteniveau, de nuværende

pålydende rentesatser på nyudstedte fordringer, og et særdeles

usikkert skøn over ny- og genplaceringsomfanget, anslås forslaget

at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 50 mill. kr. i 1986.

I de nærmest følgende år skønnes merprovenuet at vokse med et beløb i

samme størrelsesorden. Derefter vil merprovenuet alene vokse som

følge af nyplaceringer, idet genplaceringerne efter nogle år ikke

bidrager med et merprovenu. Der vil være tale om at udskifte

papirer, der opfylder mindsterentekravet, med andre papirer, der

også opfylder kravet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

I denne bestemmelse foreslås det, at gevinster og tab på

obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

lovforslagets regler. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt alle

fordringer, uanset deres art. Det er således uden betydning på

hvilken måde, kravet er opstået. Afgørende for bedømmelsen er

alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af

penge.

Bestemmelsen omfatter ikke præmieobligationer, der således fortsat

skal beskattes efter de hidtidige regler.

Konvertible obligationer omfattes af forslaget i det omfang

obligationens pålydende rente ikke opfylder mindstekravet, hvis

gevinst og tab ikke skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), eller afståelsen omfattes af

ligningslovens § 16B.

Ved en konvertibel obligation forstås et gældsbrev, der er udstedt af

et aktieselskab eller anpartsselskab, og som giver långiveren ret

til at konvertere sin fordring til aktier eller anparter i

selskabet. Det særlige ved konvertible obligationer er, at

långiveren ikke har pligt til at konvertere sit tilgodehavende til

aktier. Långiveren kan derfor på et senere tidspunkt vælge mellem

at kræve sit tilgodehavende tilbagebetalt eller ombytte det til

aktier eller anparter i selskabet.

Gevinst og tab ved afståelse af konvertible obligationer beskattes

efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jfr. § 8 i

aktieavancebeskatningsloven. Gevinster og tab på konvertible

obligationer beskattes på følgende måder

1) almindelig indkomstskattepligt efter reglerne om næring, uanset

ejertid,

2) almindelig indkomstskattepligt ved afståelse indenfor 3 års

ejertid,

3) særlig indkomstskattepligt for hovedaktionærer ved afståelse efter

3

års ejertid og endelig

4) skattefrihed for andre ved afståelse efter 3 års ejertid.

Efter forslaget er konvertible obligationer omfattet af reglen om

mindsterente i de under nr. 3 og nr. 4 nævnte tilfælde. Dette

skyldes, at man ellers kunne risikere omgåelse af kravet om

mindsterenten. Forslaget tilsigter ikke en skærpelse af

aktieavancebeskatningsloven.

Lovforslagets regler finder ikke anvendelse, hvis de konvertible

obligationer konverteres til aktier.

Gevinster og tab kan efter bestemmelsen konstateres ved afståelse

eller hel eller delvis indfrielse af fordringen. Ved afståelse

forstås enhver disposition, der medfører en overgang af

ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om den

stedfundne disposition har haft frivillig eller tvangsmæssig

karakter. Bestemmelsen omfatter derfor fordringens overdragelse

ved f.eks. salg, bytte, gave eller arveforskud og

kreditforfølgning. Gevinster og tab kan dernæst opstå ved hel

eller delvis indfrielse. Herved forstås enhver disposition, der

bevirker en nedsættelse af fordringens restgæld, eller som

bevirker, at fordringen ophører. Det kan f.eks. være fordringens

opfyldelse, opgivelse eller forældelse. Bestemmelsen omfatter

f.eks. også erstatnings- eller forsikringssummer, som

fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring.

Efter bestemmelsen kan gevinster og tab i princippet kun konstateres

ved afståelse eller indfrielse (realisationsprincippet). Der er

hermed ikke tilsigtet nogen ændring af den mulighed, som er

udviklet i administrativ praksis for at medregne ændringer i

markedsværdien år for år ved indkomstopgørelsen (lagerprincippet),

som således forudsættes opretholdt, jfr. herom nærmere

bemærkningerne til § 8.

Til § 2

I denne bestemmelse er det fastlagt, i hvilke situationer selskaber

m.v. skal medregne gevinster og tab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Kun selskaber, der er fuldt skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3

og 5-6 eller begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a),

i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., skal medregne

gevinster og tab på pengefordringer, såfremt de i øvrigt er

omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter for det første selskaber m.v., der driver

virksomhed som pengeinstitut. Det vil sige banker og sparekasser,

der omfattes af lov nr. 154 af 24. april 1985 om banker og

sparekasser m.v.

Bestemmelsen omfatter for det andet selskaber, der er omfattet af lov

om forsikringsvirksomhed.

For det tredie omfatter bestemmelsen investeringsforeninger, der er

selvstændigt skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 5a), i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber. Det drejer sig om de

såkaldte akkumulerende investeringsforeninger. I forbindelse med

dette lovforslag fremsættes der et forslag, der går ud på at

inddrage investeringsforeninger, der udsteder omsættelige

indskudsbeviser, under beskatning, medmindre

investeringsforeningen udlodder realiserende kursgevinster på

fordringer, der ikke opfylder mindstekravet til den pålydende

rente.

Bestemmelsen omfatter for det fjerde selskaber, som omfattes af lov

nr. 178 af 14. maj 1985 om visse kreditinstitutter. Efter de

gældende regler er de fleste af disse selskaber ikke

skattepligtige. De vil derfor ikke blive omfattet af beskatning

efter dette forslag. Selskaberne skal imidlertid efter aftalen om

skattereformen inddrages under beskatning fra 1. januar 1987. Fra

dette tidspunkt vil selskaberne derfor blive omfattet af dette

lovforslag. De selskaber, som er omfattet af loven om visse

kreditinstitutter, og som i dag er skattepligtige, vil umiddelbart

blive omfattet af dette forslag.

For det femte skal bestemmelsen gælde for selskaber, som i øvrigt

udøver næring ved køb og salg af fordringer. Hvorvidt et selskab i

øvrigt må anses for at udøve næring ved køb eller salg af

fordringer, må bero på, om selskabet har det som sin hele eller

delvise levevej at handle med fordringer. Det vil sige, at der er

tale om virksomheder, der handler med værdipapirer for egen

regning eller ved som mægler at formidle sådanne handler. Det

karakteristiske for disse virksomheder er, at der er tale om en

vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt.

Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger den

skattepligtige på grund af dennes særlige viden om markedet eller

andre forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller

prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke forveksles

med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det

karakteristiske er her, at værdipapirer købes til og sælges fra en

beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og

salg sker gennem kanaler (pengeinstitutter og vekselerere), og

hvor hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at

afkastet øges. Ved afgørelsen af, om der foreligger

næringsvirksomhed, vil den på grundlag af statsskatteloven

udviklede praksis være vejledende.

For det sjette er selskaber, der driver næringsvirksomhed ved

finansiering omfattet af bestemmelsen. Ved finansieringsvirksomhed

forstås her, at selskabet som sin hele eller delvise levevej

foretager direkte udlån eller opkøber fordringer, der normalt ikke

er genstand for almindelig omsætning. Det kan f.eks. være ikke

pantsikrede fordringer eller købekontrakter. Det gælder, hvadenten

de hertil anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra

fremmedkapital. Disse næringstilfælde må afgrænses overfor den

mere passive kapitalanbrinelse, der ikke anses for

finansieringsnæring. Finansieringsvirksomhederne skal medregne

gevinster og tab på alle fordringer uanset art.

De selskaber m.v., der omfattes af § 2, skal medregne alle

kursbevægelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det

vil sige som hovedregel også de gevinster og tab, som selskaberne

m.v. konstaterer som låntagere, jfr. § 5.

Indførelsen af denne regel, hvorefter selskaberne m.v. skal medregne

alle kursbevægelser ved indkomstopgørelsen, er nok for visse af

selskaberne en ændring af den hidtil gældende retstilstand. Der er

derfor foreslået en særlig ikrafttrædelsesregel i § 10, stk. 7.

Der er ligeledes foreslået en særlig ikrafttrædelsesbestemmelse for

visse fordringer, som ikke hidtil har skullet medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de nævnte selskaber

m.v., jfr. således bemærkningerne til § 10, stk. 6.

Til § 3

Efter bestemmelsen skal personer og dødsboer, der er fuldt

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1/§ 1 eller begrænset

skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d,

medregne gevinster og tab, hvis de driver virksomhed som bankiers

eller vekselerere. Det samme gælder, hvis de i øvrigt udøver

næringsvirksomhed ved køb og salg af fordringer m.v. eller ved

finansiering.

De personer og dødsboer, der omfattes af bestemmelsen, har - ligesom

skattemyndighederne - som hidtil mulighed for at godtgøre, at

konkrete fordringer ikke er omfattet af næringsvirksomheden.

Til § 4

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor fordringen er erhvervet som

skattepligtigt vederlag. Den skattemæssige behandling af gevinster

og tab på sådanne fordringer ændres ikke. Kursgevinster og -tab på

disse fordringer skal derfor som hidtil medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i denne forbindelse udtrykkeligt at fastslå, at

gevinster og tab på børsnoterede obligationer, der er modtaget som

skattepligtigt vederlag, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Bestemmelsen er i overensstemmelse med

gældende praksis.

Til § 5

Bestemmelsen fastslår i hvilket omfang gevinster og tab hos skyldnere

skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

bestemmelserne i dette lovforslag.

Det fastslås som udgangspunkt, at de skattepligtige, der omfattes af

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 4. Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.: a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art; b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skatteplitiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; c. af et Embede eller en Bestilling saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige; d. af Tiender; e. af Rente eller Udbytte af alle slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden pant, mod eller uden Forskrivning. f. af Lotterispil samt andet spil og Væddemaal.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 4. Gevinst ved afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning, af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, der tilfalder for 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 4. Gevinst ved afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning, af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, der tilfalder forsikringsselskaber, banker og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i sådanne aktiver, er at anse som skattepligtig indkomst for den pågældende virksomhed. Såfremt indfrielse sker gennem afdrag, foretages beskatningen således, at der af ethvert afdrag til den skattepligtige indkomst medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger erhvervelseskursen. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet, og kun hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer kan af de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber, banker m.fl. fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. De skattepligtige, som omfattes af stk. 1, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån. For skattepligtige, der har både gæld og tilgodehavender, som indeksreguleres, kan tab ved indeksregulering dog fradrages i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. De skattepligtige, der omfattes af stk. 1, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab som følge af indfrielse af egne udstedte obligationslån, indlånsbeviser, ansvarlig indskudskapital o.lign., hvor indfrielsen sker til en forud fastsat overkurs i forhold til emissionskursen.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for

forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de

skattepligtige, der omfattes af § 2, jfr. dog § 5, stk. 3-5.

Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4-5, og § 6, stk.

1, samt statsskattelovens §§ 4-6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2,

ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld

på lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som

indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det

omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter

udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes

af §§ 2-3, ikke fradrage tab som følge af indfrielser af egne

udstedte obligationslån, indlånsbeviser, pantebreve og andre

gældsbreve samt ansvarlig indskudskapital m.v. ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, hvor indfrielsen sker til en forud

fastsat overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens

påtagelse. Dette gælder dog kun, hvis den pålydende rente er lig

med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7,

stk. 3 og stk. 4, på tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen.

Stk. 5. Hvis en fordring, som omfattes af § 1, stiftes på sådanne

vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for skyldnerens

påtagelse af forpligtelsen overstiger det beløb, som skyldneren

skal indfri, skal skyldneren medregne denne gevinst ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1 og stk. 2, 4. og 5.

pkt., anvendes ikke. En skyldners overtagelse af en forpligtelse

betragtes efter 1. pkt. ikke som stiftelse af en ny forpligtelse,

når vilkårene for forpligtelsen i øvrigt forbliver uændrede.

Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis fordringen ved skyldnerens

påtagelse af forpligtelsen er forrentet med indtil 2 procentpoints

over mindsterenten efter § 7 og fordringshaveren er et af de i §

7, stk. 5, 1. pkt., nævnte institutter.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 5. Gevinst og tab, som en skyldner realiserer ved frigørelse for

forpligtelser ifølge fordringer, som omfattes af § 1, medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de

skattepligtige, der omfattes af § 2, jfr. dog § 5, stk. 3 og stk.

4.

Stk. 2. For øvrige skattepligtige gælder § 5, stk. 4 og § 6, stk. 1,

samt statsskattelovens §§ 4-6.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan de skattepligtige, som omfattes af § 2,

ikke fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld

på lån ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som

indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det

omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter

udviklingen i samme indeks.

Stk. 4. Uanset stk. 1 og stk. 2 kan de skattepligtige, som omfattes

af §§ 2-3, ikke fradrage tab som følge af indfrielser af egne

udstedte obligationslån, indlånsbeviser, pantebreve og andre

gældsbreve samt ansvarlig indskudskapital m.v. ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, hvor indfrielsen sker til en forud

fastsat overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens

påtagelse. Dette gælder dog kun, hvis den pålydende rente er lig

med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 7,

stk. 3 og stk. 4, på tidspunktet for påtagelsen af forpligtelsen.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 5. Til Indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der pa 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 5. Til Indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi - , eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer) for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet. b. Gaver, der falder ind under Afsnit III. i Lov om Afgift af Arv og Gave, samt Formueforøgelse, som hidrører fra Arv og Forskud paa saavel falden som ikke falden Arv eller fra Indgaaelse af Ægteskab, Udbetaling af Livsforsikringer, Brandforsikring og deslige; c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller Optagelse af Laan; d. Dagpenge og Rejsegodtgørelse, begge Dele under Udførelse af offentlige Hverv der gør det nødvendigt for den paagældende at tage Ophold udenfor hans Hjemstedskommune; e. Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller Udbytteformindskelse.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber m.v.,

der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk.

2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, i selskabsskatteloven eller

efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter

m.v. For andre skattepligtige medregnes gevinst og tab ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det godtgøres, at

fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 2. Gevinst på fordringer i fremmed valuta, der ikke omfattes af

stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

hvis fordringens pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er

lavere end mindsterenten efter § 7.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter konvertible obligationer, uanset tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed, for så vidt gevinst og tab ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som

almindelig indkomst efter ligningslovens § 16 B.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 6. Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber m.v.,

der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, samt § 2,

stk. 1, litra a, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v. For andre skattepligtige medregnes gevinst og tab ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det godtgøres, at

fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 2. Gevinst på fordringer i fremmed valuta, der ikke omfattes af

stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

hvis fordringens pålydende rente på erhvervelsestidspunktet er

lavere end mindsterenten efter § 7.

Stk. 3. Stk. 2 omfatter konvertible obligationer, uanset tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed, for så vidt gevinst og tab ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke beskattes som

almindelig indkomst efter ligningslovens § 16B.

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 6. Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, d. v. s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til a 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 6. Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, d. v. s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger, b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m. v., som Embedets Bestridelse har medført; c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. d. -- e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld. Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade. /--

2. Lov nr. 517 af 19. december 1942 om påligningen af indkomst- og

formueskat til staten med senere ændringer (ligningsloven).

--/

Lovforslag som fremsat 1985 19 Valid

§ 7. Gevinst ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Official ↗

§ 7. Gevinst ved afståelse eller hel eller delvis indfrielse af

fordringer, som omfattes af § 1, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvis fordringen forrentes med en

pålydende rente, der er lavere end mindsterenten efter stk. 3-5 på

tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, jfr. stk.

2. Dette gælder dog ikke, hvis gevinsten omfattes af §§ 2-4 og §

6. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste

tilsagte indfrielsessum.

Stk. 2. En skyldners overtagelse af en forpligtelse betragtes efter

stk. 1 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når

forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse

fra fordringshaveren.

Stk. 3. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og

juli-december, jfr. dog stk. 4. Mindsterenten for det følgende

halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med

to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet

effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.

december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med

to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier,

der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede

obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede

gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele

antal procent-points. Mindsterenten offentliggøres 5. sidste

børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 4. Er den effektive obligationsrente, jfr. stk. 3, 3. pkt., i 10

på hinanden følgende børsdage mere end 2 procentpoints højere

eller 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner

grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente,

beregnes mindsterenten efter stk. 3, 4. pkt., på grundlag af et

simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10

børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 3, 2. pkt. Den

således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med

den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage.

Forhøjelse af mindsterenten efter stk. 3 eller efter 1. og 2. pkt.

får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående

ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted,

hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 5. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer,

der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs

Realkreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette

gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter, og

som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks

Statistik beregnede forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller

reguleringsprisindeks.

Stk. 6. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 1-5. En sådan

fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis

rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen

på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.

Stk. 7. Stk. 1-6 omfatter konvertible obligationer, for så vidt

gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., eller for så vidt afståelsessummen ikke

beskattes som almindelig indkomst efter ligninglovens § 16 B.