SS-3660/2018-GLO · Retten i Glostrup

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 144

[DOKUMENT] Afgørelse (4 sider) Retten i Glostrup

Udskrift af retsbogen

Den 4. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer 1 med Domsmand 1 og Domsmand 2 .

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 15-3660/2018 Politiets nr. SØK-70322-00028-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Navneforbud

Anklager var mødt for anklagemyndig- heden.

Der blev fremlagt anklageskrift af 23. april 2018 med bilag.

Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer.

Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Anklageren forelagde sagen. Forsvareren havde adgangen til at supplere.

Der blev afgivet forklaring af Tiltalte og vidneforklaring af Vidne 1 , Vidne 2 , Vidne 3 og Vidne 4 , der var gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Da Vidne 2 og Vidne 3 havde risiko for selv at blive sigtede, afgav de forklaring uden vidneansvar efter at de havde erklærede sig villige til at afgi- ve forklaring.

Forklaringerne blev lydoptaget og er efterfølgende gengivet i retsbogen.

Tiltalte forklarede, at han blev ansat i Post Danmark A/S i 2006 som it- Side 2/15

afdelingsleder med to team under sig. Han havde omkring 40 medarbejdere under sig. Han fik forevist organisationsdiagram for Afdeling 1 , som han var leder af, ekstrakten s. 385, og forklarede, at det var sådan det var fra omkring 2009, hvor antallet af medarbejdere var 72. I begyndelsen var han kun leder af to teams. Fra 2010 og frem til outsourcing i 2012 var tiltaltes chef Vidne 1 , der havde titel af it-driftschef.

Tiltaltes afdeling havde intet at gøre med it-indkøb, men kom med oplysnin- ger om de tekniske overvejelser, om behov og havde ansvar for it-planlæg- ning og implementering. Alle indkøb foregik i en anden afdeling. Hans af- deling kunne komme med tekniske anbefalinger om fx hvilke pc’er, der var brug for og lign.

Han mener, at der blev indkøbt på SKI-aftaler i Danmark. Det var anderle- des i Sverige.

Foreholdt ekstrakten s. 290, liste fra 1 A/S over kundekontaktpersoner, hvor Virksomhed 1 A/S (1 A/S) han under Post Danmark A/S er anført som ”decision maker” og med Person 1 som kontaktperson i 1 A/S , forklarede tiltalte, at han kun kunne komme med tekniske anbefalinger og bestemt ikke kunne afgøre noget selv.

Foreholdt ekstrakten s. 339 og følgende om PostNord, et power point udfær- diget af 1 A/S i forbindelse med et udbud fra PostNord, og særlig s. 343, for- klarede tiltalte, at han havde et fint forhold til Person 1 hos 1 A/S og til andre hos 1 A/S , på samme måde som han havde et fint forhold til andre le- verandører af it-ydelser. Tiltalte kunne ikke selv bestille noget, ikke en gang mindre ting. Hans afdeling havde et lager af standardleverancer, det kunne fx være håndscannere og mobiltelefoner.

Foreholdt ekstrakten s. 306, en mail af 11. november 2011 fra Person 2 (P2) , Cisco til 1 A/S med emnet ”Haster – Posten”, hvori nævnes at tiltalte er kommet tilbage fra ferie og hvori P2 skriver: ”Vil I ASAP lave et til- bud (som vil blive godkendt med det samme) til Tiltalte på Cisco UCS Server – 2 center løsning inkl. server dkk 2.646.800,-. Vi tilpasser konfig herefter i.h.t. aftale med Posten”. Tiltalte forklarede hertil, at det ikke var noget han kunne godkende, men kun anbefale. Han ved, at man testede no- get af det nævnte.

Man havde også smartphones, der var noget helt nyt dengang, til afprøvning og test. Man skulle afklare, om de kunne fungere i forhold til mails og de sy- stemer, Post Danmark havde. Teknikere i hans afdeling testede smartpho- nes, ligesom de blev afprøvet i andre afdelinger. To medarbejdere i indkøb- safdelingen tog sig af den økonomiske del, herunder betaling, som han ikke havde nærmere kendskab til. Efter en periode med tests, gik udstyret nor- malt tilbage til indkøbsafdelingen eller til leverandøren. En test kunne vare fra få uger til flere måneder. Hvis man beholdt det testede udstyr, blev det betalt via indkøbsafdelingen. Side 3/15

1 A/S var en stor leverandør af it. Man havde kontakt til mange forskellige hos 1 A/S , så som sælgere, teknikere og konsulenter. Det er hans indtryk, at Post Danmark A/S var en stor kunde hos 1 A/S , jf. ekstrakten s. 292 og 294 med en omsætning på ca. 60 mio. kr. Det kan godt passe, at Post Danmark havde den 16. største omsætning hos 1 A/S . Tiltalte har aldrig hjulpet 1 A/S til at få en ordre eller lign.

Han fik foreholdt ekstrakten s. 358 og følgende, en mail af 10. november 2011, som han sendte til Person 1 og som indeholdt en længere rede- gørelse over optimeringsmuligheder, herunder potentielle forretningsmulig- heder. Tiltalte forklarede, at der var tale om tekniske krav til de produkter, Post Danmark A/S skulle have i forhold til det, Post Danmark A/S allerede havde. Der var alene tale om tekniske input til 1 A/S , der havde kendskab til hvad der var på markedet. 1 A/S' svar kunne gøre Post Danmark A/S klogere på mulighederne. Såvel 1 A/S som andre leverandører kunne byde ind med viden om de tekniske muligheder.

Tiltalte fik foreholdt Person 1's svar af 11. november 2011 til tiltalte, ekstrakten s. 357, hvori Person 1 bl.a. skrev ”jeg tager fat i Vidne 1 som er den eneste, jeg deler indhold med ud fra fortroligheds synspunkt”. Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvad Person 1 har ment hermed. Efter tidspunktet for mailkorrespondancen kan det have haft at gøre med den fore- stående outsourcing. Person 1 var en sælgertype, hvilket hans sidste linje, om det skal lykkes det her, er udtryk for.

Tiltalte fik foreholdt en efterfølgende mail af 14. november 2011 fra Person 1 til tiltalte, ekstrakten s. 363 vedhæftet fil Postens – spørgsmål og svarmatrice og omtalt som first draft, tiltaltes svar af 15. november 2011, s. 370, og mail af 25. september 2012 med emnet Post DK Citrix fornyelse, hvori tiltalte oplyste, at som det så ud, ville alt indkøb fremover ske i SE (Sverige) og bad om, at oplysningen blev behandlet fortroligt. Tiltalte for- klarede til den sidste mail, at alle indkøb skulle foregå gennem Sverige. Det var det, han gjorde 1 A/S bekendt med. Efter hans egen vurdering var det en fortrolig oplysning.

Som han husker det, havde Post Danmark A/S i hans tid ingen særlig politik med hensyn til gaver og lignende. Der var intet nedskrevet. Han har heller ikke kunnet finde noget i den mappe, han har omkring sit ansættelsesforhold i Post Danmark A/S. Det var heller ikke noget, man talte om. Man forholdt sig til den slags ud fra almindelig sund fornuft. Han har fx, fået mange invi- tationer og sagt nej til nogen, fx en tur i privat fly for at se på en computer. Det ville stille ham forkert i forhold til leverandøren. Hvis han var i tvivl, ville han spørge sin chef, om var i orden, at han deltog. Hvis han tog imod en invitation til et arrangement eller lign, var der – tiltalte bekendt – ikke krav om, at man skulle informere andre eller indberette det. Side 4/15

Tiltalte fik foreholdt ekstrakten s. 439 – 440 meddelelse af 2. juli 2010 fra Post Danmarks HR-chef til samtlige enheder i PDK om beskatning af perso- nalegoder og PDKs pligt til at indberette til skat. Tiltalte forklarede, at han ikke husker at have set eller læst meddelelsen.

Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 444 og følgende, særlig s. 447, Post- Nords instruks fra 2015 om eksterne fordele og repræsentation, og forklare- de, at instruksen er efter hans tid. Han har aldrig hørt om, at noget lignende var gældende, mens han var ansat.

Han fik videre foreholdt ekstraktens s. 492, svar fra HR-chefen til SØIK, hvori er anført, at der i 2010-2012 ikke var nogen nedskrevet politik, men ”praksis havde gennem alle årene været, at man ikke deltog i arrangementer uden fagligt indhold eller modtog andet end beskedne julegaver. Den nye in- struks i 2015 var således en videreførelse af den praksis, der i forvejen var i Post Danmark i 2010-2012:” Tiltalte fastholdt sin tidligere forklaring. Hvis man var i tvivl, spurgte man sin chef.

Forevist ekstrakten s. 20, et bilag i tiltaltes redegørelse til SØIK, der er frem- sendt gennem hans forsvarer, forklarede tiltalte, at der er tale en prisliste fra Samsung, idet man som ansat i Post Danmark A/S havde mulighed for at købe fx Samsungs produkter til fordelagtige priser. Skiftende prislister og brochurer lå fremme på bordene i gang – og fællesarealerne i it-afdelingen, der holdt til i en bygning for sig. Man kunne også gå ind på producentens hjemmeside og se flere detaljer.

Spurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han i slutningen af 2012 forlod Post Danmark A/S og som led i outsourcing af hele it-driften tiltrådte han Virksomhed 4 A/S (4 A/S) hos 4 A/S, en virksomhed der ejes af Virksomhed 5

Forsvareren henviste til sin ekstrakt s. 9 med tiltaltes ansættelseskontrakt hos 4 A/S pr. 1. december 2012 med anciennitet fra 24. april 2006.

Tiltalte forklarede videre, at han i Post Danmark A/S ikke opfattede sig som offentlig ansat, og hans kontrakt var en almindelig ansættelseskontrakt på det private arbejdsmarked, jf. ekstrakten s. 403. Han var heller ikke omfattet af en offentlig overenskomst. Der var som sagt ingen nedskrevne regler for modtagelse af gaver og lign. Han har ikke set Personalestyrelsens regler for god adfærd i det offentlige. Tiltalte havde på et tidspunkt spurgt den øverste leder af it-afdelingen, om de brochurer, der lå frit fremme, var noget, som medarbejderne kunne benytte sig af, og svaret var ja. Efter fusionen med po- sten i Sverige kom der en ny chef, Person 3 , der sad i Sverige. Ved- kommende spurgte til en fremsendt faktura, der så ud som om den angik et privat køb, og tiltalte svarede, som det fremgår af ekstrakten s. 26-27, at der var tale om et privat køb gennem 1 A/S med rabat, der skulle have været af- regnet mellem den enkelte og 1 A/S . Det var sådan det foregik, og det var helt sædvanligt. Side 5/15

Forhold 1

Tiltalte bekræftede, at han har købt det i forholdet nævnte Samsung tv til en bekendt af sin kone. Han fandt frem til type, mv. via brochure og prisliste og sendte en forespørgsel til 1 A/S og endte med at købe det gennem 1 A/S . Da hans familie og omgangskreds vidste, at han arbejde med it, var det sæd- vanligt, at han blev spurgt. Den pris, han fik opgivet af 1 A/S , videreformid- lede han til sin kones bekendte.

Anklageren henviste til ekstraktens s. 63 – 61, mails mellem tiltalte og 1 A/S om tv’et. Tiltalte forklarede, at han havde de priser, han nævnte i mailen til Person 1 fra de brochurer, der lå i it-afdelingen. Person 1 tilbød fjernsynet til en pris på 4.000 kr. inkl. moms. Det var en god pris, men det pågældende produkt var ikke længere så nyt, og det er sædvanligt at priserne på sådan noget som LD-tv falder. I øvrigt forholdt han sig ikke videre til pri- sen, da fjernsynet ikke var til ham selv.

Han husker ikke, hvordan leveringen foregik. Han husker således ikke, om han selv hentede det hos 1 A/S eller om Person 1 havde det med ved en lejlighed. Fakturaen blev betalt af hans kones bekendte, P4 . Han videre- Person 4 (P4) sendte fakturaen til hende, jf. mails i ekstrakten s. 28.

Spurgt af forsvareren tilføjede tiltaltes, at P4 ikke var en person, han selv kendte.

For så vidt angår en iPhone 4s, forklarede tiltalte, at han havde en iPhone, der var stillet til rådighed af hans arbejdsplads som arbejdstelefon. Han har ikke selv bestilt en iPhone gennem 1 A/S . Han fik foreholdt ekstrakten s. 86, 87 og 89, mails mellem bl.a. ham og Person 1 . Tiltalte forklarede, at han ikke husker noget i relation til disse mails.

Da han havde en arbejdstelefon, der var betalt af Post Danmark A/S, interes- serede han sig heller ikke for priser på iPhones.

Han fik forevist faktura af 16. december 2011 på 0 kr. for 2 iPhones med ref. ” Tiltalte /Cisco, ekstrakten s. 91, og forklarede, at han ikke har set fak- turaen, men vil mene, at den burde være udstedt til Post Danmark, hvis den angik hans arbejdstelefon. Man kunne godt – efter aftale med indkøbsafde- lingen – overtage en gammel iPhone til privat brug, når man fik en nyere iP- hone som arbejdstelefon. Han havde vagt 24-7, så han skulle være til at få fat i. Han har kun haft en iPhone som arbejdstelefon, og han har sandsynlig- vis på den installeret diverse Apps. Han husker ikke de forskellige iPhones, han har haft. Der har været en del og en gik på et tidspunkt i stykker, hvorpå han fik den byttet. Den ombyttede telefon blev ikke leveret tilbage.

Anklageren henviste til ekstrakten s. 106, oplysninger indhentet fra Apple. Side 6/15

Anklageren henviste endvidere til s. 125 med oplysninger indhentet hos TDC. Tiltalte forklarede, at han tog sin arbejdstelefon med til 4 A/S og sene- re blev den overgivet til hans mor, Person 5 .

Forsvareren henviste til ekstrakten s. 106, skærmprint med oplysning om to iPhones med hver sit emei-nummer. Tiltalte forklarede, at det anførte tele- fonnummer var hans arbejdstelefon i Post Danmark A/S. Da han overgik til 4 A/S fik han sat et nyt simkort i telefonen, men fortsatte med samme tele- fon.

Om MacBook air forklarede tiltalte, at han ikke har bestilt en sådan gennem 1 A/S .

Han fik foreholdt mails mellem ham og Person 1 , og fra sidstnævnte til anden ansat i 1 A/S , ekstrakten s. 134 og 135, hvor Person 1 den 26. juli 2012 bad Person 6 i 1 A/S lave ”et tilbud på en MacBook Air til ½ pris til T (privat)”. Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han Tiltalte (T) spurgte til en MacBook og også husker, at han fik svar herpå, men han be- nyttede sig ikke af tilbuddet fra Person 1 , selvom det var et godt til- bud. Han har således ikke fået en MacBook. Han kender ikke noget til faktu- raen, ekstrakten s. 139. Der var kun tale om en forespørgsel, der aldrig blev til mere. I hans familie er det kun hans søn, der har en MacBook Air, og den er ikke købt gennem 1 A/S .

Om iPad mini forklarede tiltalte, at han heller ikke har bestilt den. Han ken- der heller ikke noget til fakturaen, ekstrakten s. 159, der omhandler to iPad mini til 0 kr. Tiltalte befandt sig tilfældigt på Virksomhed 6 , da Person 1 kom forbi. Han havde iPaden i hånden og ville give den til tiltalte, der afslog. Han havde ikke købt den og ville ikke have den. Tiltalte havde heller ikke talt eller skrevet med Person 1 om en iPad. Det endte vist med, at Person 1 gav den til Virksomhed 6

Forhold 2 Tiltalte forklarede, at han har deltaget i turen sammen Person 1 og Person 7 , der var tiltaltes pendant i Sverige og sad med samme ansvar- sområde der, som tiltalte havde i Danmark. De arbejdede tæt sammen og havde et godt samarbejde indenfor it. Turen blev arrangeret for at fremme samarbejdet og som en slags teambuilding. De er begge Porsche-fans og medlemmer af Porscheklubben. Turen gav dem mulighed for at drøfte deres samarbejde, mv. Det svarede til et kursusforløb og var ikke dyrere. Både til- talte og Person 7 havde hørt om arrangementet i Salzburg og ville gerne deltage i det. Der fløj dertil og boede på det hotel, der fremgår af brochuren i ekstrakten. Det var et fint hotel. Forplejningen var både på hotellet og ved banen. Post Danmark A/S ved Vidne 1 var informeret om tiltaltes del- tagelse. Side 7/15

Anklageren henviste til mails i ekstrakten s. 179- 180 mellem Person 1 , tiltalte og Person 7 . Person 1's ps ”hold turen fortrolig”, var ikke noget han tog sig videre af, da han jo havde en kollega med på turen, som tiltaltes chef var fuldt bekendt med. Flere kolleger vidste også, at tiltalte skulle afsted. Tiltalte gik ud fra, at 1 A/S viderefakturerede udgiften til Po- sten, der skulle betale for tiltalte og Person 7 .

Mindre ting som fx en kop kaffe betalte de selv, mens de fik selve turen, ho- telophold, forplejning og kørslen i Porschebiler betalt.

Det arrangement som Person 1 omtaler i mail af 13. november 2010, ekstrakten s. 175, var en årlig it-konference, som både tiltalte og Person 7del- tog i.

Forhold 3 Tiltalte forklarede, at han deltog i turen. Baggrunden var, at Vidne 5 , der var startet i 2 A/S , foreslog, at de to skulle ud og køre ræs. Vidne 5 Virksomhed 2 A/S (2 A/S) havde kontakten i England. Tiltalte havde lært Vidne 5 at kende gennem Post Danmarks samarbejde med 2 A/S . Person 1 , der selv er biltosset, deltog også. Det samme gjorde Vidne 3 , der arbejdede for Virksomhed 3 A/S (3 A/S) , men som tiltalte ikke kendte på forhånd.

Tiltalte mener, at Vidne 5 arrangerede turen og var den, der stod for det. Porsche har forskellige events, og Vidne 5 fandt frem til dette i Bedford, som de kunne komme til med tog fra London.

Foreholdt mails i ekstrakten s. 172 – 173, forklarede tiltalte, at det var sådan turen forløb. Hele turen var betalt, og de skiftedes til at betale mindre ting, som en kop kaffe og lign. Han mener, at Vidne 5 betalte alle udgifter- ne. Tiltalte har ikke selv betalt nogen del, selvom det var en privat tur. Det var ikke noget, han på forhånd havde tænkt nærmere over, hvordan skulle afregnes. Tiltalte husker ikke, om han havde taget fri for at deltage.

Vidne 1 forklarede, at han har været ansat som it-driftschef i Post Danmark A/S fra 2010 til 2012. Han var i den periode chef for Tiltalte . Afdelingen havde ikke noget at gøre med indkøb, men kom med de tekniske specifikationer og anbefalinger, når der skulle anskaffes it-udstyr, mv.

1 A/S var en storleverandør af it til Post Danmark A/S. Vidnet havde kontak- ter til 1 A/S , bl.a. til Person 1 , der var salgsdirektør, og til forskellige andre salgsmedarbejdere.

Der var ingen regler, hverken nedskrevne eller andet, om modtagelse af ga- ver eller om indkøb til privat brug hos leverandører. Det var heller ikke no- get man talte om, hvordan man skulle forholde sig til. Det skete vist, at me- darbejdere købte rent privat gennem 1 A/S . Side 8/15

Vidnet fik forevist ekstrakten s. 20, liste over Samsung produkter, og forkla- rede, at han ikke mener at have set den før. Den siger ham ikke umiddelbart noget.

Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom og fik forevist, eks- traktens s. 31, Samsung personaletilbud på AV-produkter, og forklarede, at det heller ikke siger ham noget. Han kan ikke huske, om han har set det før, men det ligger jo også mange år tilbage. Det forekom, at medarbejderne købte privat hos en leverandør, men han kan ikke sige, hvor udbredt det var.

Om de to rejser i forhold 2 og 3 forklarede han, at han har prøvet at huske tilbage, men ikke husker, om han har givet accept på de to rejser eller en af dem. Han kan svagt huske, at der var noget. Det han husker er, at han har gi- vet tilladelse til såkaldte referenceture, der var besøg hos fx en leverandør eller producent for at få vist et bestemt produkt eller en bestemt it-løsning. Den slags ture havde bl.a. til formål at sikre sig, at produktet kunne, hvad producent eller leverandør lovede. Der var ikke kutyme for at deltage i andre leverandørbetalte rejser.

Han ved ikke noget med sikkerhed om turen til Bedford. Han kender hver- ken Vidne 5 eller Vidne 3 . Han husker ikke noget om et Porsche arrangement.

Besøg hos leverandør / producent betaltes enten af denne eller af Post Dan- mark. Der kunne også være en opdeling af udgiften mellem dem.

Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at det som sagt skete, at medarbejdere købte privat hos en leverandør. Han mener, at det var noget, som personale- foreningen formidlede. Man havde vist et katalog med forskellige produkter, og lign. Køb herigennem med rabat var helt sædvanligt. Han bekræftede, at flere it-medarbejdere deltog i årlige it-konferencer, herunder i udlandet. Han tror, at tiltalte deltog et af årene i perioden 2010 – 2012. Indholdet var stort set det samme år for år. Han går ud fra, at Post Danmark betalte for deltagel- sen. Tiltalte deltog også i de føromtalte referenceture til fx en leverandør. Han mener, at Post Danmark som udgangspunkt fik regning for en ansats deltagelse i den slags ture, der havde et fagligt formål og ikke var usædvan- lige.

Person 7 havde i Sverige en funktion, der svarede til tiltaltes i Danmark, men der var ret forskellig tilgang til tingene i de to lande, både inden for drift og udvikling. De to forskellige kulturer skulle tilpasses hinanden. I for- bindelse med fusionen skulle der også tages stilling til, om it-driften skulle outsources. Resultatet blev, at der kun skete outsourcing i Danmark, og at tiltalte og flere medarbejdere overgik til 4 A/S i slutningen af 2012 som led i en virksomhedsoverdragelse. Side 9/15

Vidne 2 forklarede om forhold 3, at han er ansat i 2 A/S med ansvar for forhandlere og marketing. Han har ikke egne kunder. 2 A/S havde et sam- arbejde med 1 A/S og med Post Danmark A/S, der købte 2 A/S' produkter gennem 1 A/S . 3 A/S fungerede som mellemled mellem 2 A/S og 1 A/S .

Vidnet deltog ikke selv i turen til Bedford i England og kan derfor ikke sige, om den havde et fagligt indhold. 3 A/S havde udlæg for turudgifter, som vidnet skulle sørge for blev betalt. Han formoder, at 3 A/S havde sørget for flybilletter. Aftalen var, at 2 A/S skulle betale for dem. Aftalen var indgået med en sælger, der havde Post Danmark som sit ansvarsområde.

Vidnet har været med til at planlægge turen, og går ud fra, at den formentlig oprinedlig var planlagt af Person 1 , der stod for 1 A/S' salg til Post Danmark. Vidnet kender Person 1 og Vidne 3 . Vidne 5 var en kollega i 2 A/S .

Vidnet fik foreholdt mails august 2011 mellem vidnet og Person 1 om forholdet Post Danmark og omtalen af en tur, hvor der skal brændes benzin af. Vidnet bekræftede, at det var noget, han og Person 1 havde talt om. Der var lavet en aftale mellem Person 1 , Vidne 3 og Vidne 5 om en tur til England. Vidnet spurgte til turen, fordi han skulle stå for det økonomiske og udgifternes afholdelse. I mailen omtalte vidnet i øvrigt 1 A/S' kundeforhold til Post Danmark. 1 A/S var leverandør på en eller flere SKI-af- taler. En SKI-aftale kan omfatte flere forskellige varer og flere forskellige leverandører.

Vidnet ved ikke, hvor mange der skulle med på turen til Bedford.

Foreholdt mail af 28. november 2011 fra vidnet til Person 1 med emne ”Så har jeg skaffet lidt gysser”, ekstrakten s. 261, forklarede vidnet, at han havde skaffet noget finansiering. Han ved ikke, om det dækkede alle udgif- ter, da han jo ikke selv var med på turen.

Det var Person 1's ide, at Vidne 5 , der lige var startet i 2 A/S , skulle med på turen og ham der foreslog en Porschetur, jf. mail af 2. januar 2012, ekstrakt s. 263.

Foreholdt budget for turen og mail fra Vidne 5 til vidnet den 31. januar 2012, ekstrakt s. 239 og 238, forklarede vidnet, at budgettet viste det beløb, som vidnet skulle sørge for var til rådighed for arrangementet. Person 8 , der omtales i Vidne 5's mail, var ansat hos 3 A/S . Vidnet ved ikke hvem, der sørgede for bookning af hotel, mv.

Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke har haft kontakt med tiltal- te, der heller ikke var cc på mails. Tiltalte deltog ikke i planlægningen. Vidne 5 var startet som sælger i 2 A/S 1. januar 2012. Vidnet husker Side 10/15

ikke, hvor langt planlægningen var, før han startede. Vidne 5 havde an- svaret for et antal kunder, herunder Post Danmark A/S.

Vidne 3 forklarede om forhold 3, at han er ansat i 3 A/S , der har aftale med 2 A/S og er distributør for 2 A/S . 1 A/S købte 2 A/S' produkter gennem 3 A/S .

Vidnet deltog i turen til Bedford. Han var blevet spurgt af sin chef, om han havde lyst til at deltage. Turen havde ikke noget særligt formål, andet end at køre ræs. Han ved ikke noget om, hvordan arrangementet var kommet i stand. Turen omfattede også hotelophold i London og forplejning de dage, de var afsted. Vidnet sørgede for køb af flybilletterne. De blev betalt af mar- ketingsafdelingen. Vidnet havde ikke noget at gøre med planlægningen i øv- rigt. Han ved ikke, hvem der i sidste ende skulle betale for turen.

Vidnet kendte kun Vidne 5 på forhånd, ikke de to andre deltagere, som han heller ikke har haft noget at gøre med efterfølgende. Den første dag ind- logerede de sig på hotellet i London. Den følgende dag kørte de med tog til Bedford, hvor de kørte ræs i forskellige biltyper, hvorpå de tog tilbage til London med tog og overnattede på hotellet. Den tredje dag skulle de flyve hjem, men havde tid til shopping i London, før flyet gik.

Efter turene udvekslet vidnet mails og billeder med de andre turdeltagere.

Foreholdt faktura fra Palmer Sport, ekstrakten s. 245, forklarede vidnet, at den er stilet til IP Vista, der ejes af 3 A/S og bl.a. tager sig marketing.

Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han som sagt kendte Vidne 5 fra 2 A/S . Vidne 5 var med i planlægningen, idet han kendte eller havde hørt om sted og personer, fordi han selv kørte racerbiler.

Vidne 4 forklarede, at han var og stadig er HR-chef i Post Dan- mark A/S, den danske del af PostNord. Som HR-chef har han det overordne- de ansvar for løn, overenskomstvilkår mv. for alle ansatte i Post Danmark A/S. Herunder falder også virksomhedens forskellige politikker på persona- leområdet.

Vidnet har således forfattet meddelelsen fra juli 2010 til samtlige ansatte om gaver, der skal indberettes til skat af arbejdsgiveren, hvis de har en værdi over en bagatelgrænse på 50-75 kr. Der var ikke nogen nedskrevet politik om modtagelse af gaver og lign. fra fx leverandører. Deltagelse i arrange- menter eller rejser forudsatte, at de havde et fagligt indhold. Det var noget der ofte blev italesat, men det var ikke nedfældet. Cheferne i de forskellige afdelinger havde til opgave at informere nye ansatte herom. Det var vidnets indtryk, at cheferne også sørgede for at give denne information.

De ansatte måtte ikke modtage gaver fra leverandører, bortset fra beskedne Side 11/15

lejlighedsgaver. Rejser betalt eller arrangeret af en leverandør skulle have faglig relevans. Ellers måtte man ikke deltage. Normalt blev opholdet og of- te hele turudgiften betalt af Post Danmark, mens fx konferenceudgifter blev betalt af leverandør. Arbejdsgangen var sådan, at medarbejderens deltagelse skulle være godkendt af vedkommendes chef. Leverandørbetaling skulle ik- ke nødvendigvis forelægges, men det var normalt at informere chefen og i øvrigt forholde sig ud fra almindelig sund fornuft.

Vidnet kender ikke til, at medarbejdere har modtaget it-udstyr privat fra 1 A/S uden betaling eller med klækkelig rabat. Der forekom ikke rabataftaler for medarbejderne hos en leverandør til Post Danmark.

Vidnet har som sagt forfattet meddelelsen til samtlige ansatte fra juli 2010, ekstrakten s. 439. Baggrunden var, at skat havde ændret reglerne for beskat- ning af arbejdsgiverbetalte goder og for modtagelse af gaver. Hvis en medar- bejder modtog en gave fra fx en leverandør til mere end 75 kr., skulle chefen informeres, således at det sikredes, at arbejdsgiverens pligt til at indberette det til skat blev overholdt. De gaver, der typisk blev givet, var julegaver til mindre værdi, der ikke var skattepligtige. Vidnet bekendt forekom der ikke større gaver eller køb med meget store rabatter.

Vidnet har ikke set prislisten fra Samsung før, ekstrakten s. 20. Den siger ham ikke umiddelbart noget. Han blev gjort bekendt med tiltaltes forklaring herom og udtalte, at det var nyt for ham. Han har i forbindelse med SØIKs forespørgsler talt med et antal medarbejdere fra it-afdelingen, der var ansat samtidig med tiltalte, og de har heller ikke haft viden om private køb gen- nem 1 A/S .

For så vidt angår de to ture i forhold 2 og 3, har Post Danmark A/S ikke kunnet finde noget skriftligt som fx mails med accept af tiltaltes deltagelse som ansat i Post Danmark. Post Danmark har heller ikke modtaget fakturaer eller andet. Hvis turene skulle have relevans for Post Danmark, skulle der have været et fagligt indhold.

Vidnet har ikke kendskab til, at ansatte i Post Danmark skulle have fået gra- tis it-udstyr eller smartphones stillet rådighed arbejdsmæssigt af 1 A/S . Ind- køb foregår på den måde, at der afgives bestilling, der attesteres af en anden medarbejder, hvorpå de går til indkøbsafdeling. Ved modtagelse af varen, er der igen en, der attesterer modtagelse og en, der attesterer til betaling. Gen- stande, der udleveres til arbejdsmæssig brug, betales af Post Danmark. Når Post Danmark indkøbte fx iPhones som arbejdstelefon til medarbejdere, var det altid med simkort og telefonnummeret var registreret til Post Danmark.

Forevist faktura, ekstrakten s. 91 forklarede vidnet, at den ikke ligner de fak- turaer, der normalt sendes til Post Danmark. Fakturaen indeholder fx ikke noget beløb til betaling. Udstyr, fx iPhones til test, betales også af Post Dan- mark. Fakturaerne vil normalt se ud som fakturaen i ekstrakt 2, s. 33. Side 12/15

PostNords instruks om eksterne fordele og repræsentation fra 2015 er lavet på koncernniveau. De svarer til hvad der tidligere var gældende, men ikke nedskrevet. Inden da havde man nogle retningslinjer, der svarede hertil, men de var meget upræcise med hensyn til gaver, jf. vidnet svar til SØIK, eks- trakten s. 411. De gik mere den anden vej, dvs. hvilke udgifter og i hvilken størrelsesorden man kunne afholde som chef.

Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han har talt med tre navngivne per- soner i Post Danmark, der dengang sad med it, om tidligere praksis og har ikke kunnet få tiltaltes forklaring bekræftet. Vidnet godkender ikke fakturaer i andre afdelinger, men attesterer dagligt omkring 10 fakturaer til HR-afde- lingen.

I 2010-2012 kom han ikke dagligt i it-afdelingen, men var ind i mellem til møder der. Han havde ikke kendskab til, at der i nogle afdelinger var kutyme for at modtage større gaver til fx jul. Han baserer sit kendskab ud fra møder og samtaler med personalechefer fra de forskellige afdelinger. Han ville og- så have vidst det, hvis han afdeling blev bedt om at indberette gaver til stør- re værdi til skat.

Man havde en personaleforening, der så vidt han husker, havde indgået visse rabataftaler med forretninger, men ingen på it-området.

Det er hans indtryk, at retningslinjerne blev fulgt, selvom de ikke var ned- skrevne. Der var en god dømmekraft og tilbageholdenhed, der gjorde, at der ikke var et behov for skriftlige regler. Der har ikke været sager eller lign., der gav anledning til kritik.

Instruksen fra 2015 svarer til, hvad der i forvejen var gældende og nedskre- vet i Sverige. Som sagt mener han ikke, at den indeholder ændringer i for- hold til, hvad der tidligere var gældende og blev fulgt ud fra almindelig sund fornuft i Post Danmark. Måske er der sket nogle få præciseringer.

Post Danmark blev i 2002 omdannet til et aktieselskab, der overtog drift mv fra den tidligere offentlige ejede virksomhed. Det betød, at de ansatte heref- ter blev ansat på ansættelseskontrakter og overenskomster på det private ar- bejdsmarked. I visse relationer havde nye medarbejdere tavshedspligt og skulle underskrive en erklæring herom. Tavshedspligten var tidligere en føl- ge af, at de var offentligt ansatte.

Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 5. oktober 2018 kl. 09.00.

Retten hævet kl. 15.15

{DOK_NR} Side 13/15

Dommer 1

---ooOoo---

Den 5. oktober 2018 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer 1 med Domsmand 1 og Domsmand 2 .

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 15-3660/2018 Politiets nr. SØK-70322-00028-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Navneforbud

fortsat hovedforhandling

Anklager var mødt for anklagemyndig- heden.

Advokat David Neutzsky-Wulff var mødt som beskikket forsvarer.

Tiltalte var mødt og blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Da han selv risikerede at blive sigtet, afgav han forklaring uden vidneansvar efter at han havde erklæret sig villig til at afgive forkla- ring.

Forklaringen blev lydoptaget og er efterfølgende gengivet i retsbogen.

Vidne 5 forklarede om forhold 3, at han deltog i turen til England i april 2012. Han var startet som sælger i 2 A/S 1. januar 2012. Da han star- tede fik han besked om turen og at det var en del af hans ansvarsområde at deltage i den. Den var vist allerede planlagt, han husker ikke så meget he- rom. Det er rigtigt, at Vidne 3 , Person 1 og tiltalte fra Post Dan- mark deltog udover vidnet.

Han er ikke sikker på, hvem der havde bestemt turen og hvem, der skulle Side 14/15

deltage. Han havde primært kontakt til Vidne 3 . Han havde vist set til- talte et antal gange på grund af deres fælles interesse for racerbiler. Han hus- ker ikke, hvem der skulle betale for turen.

Han fik foreholdt mailen fra Vidne 2 til Person 1 og med vidnet som cc, ekstrakten s. 263, hvori Vidne 2 skrev, at vidnet var startet som sælger med ansvar for Post Danmark og derfor skulle være 2 A/S' repræsentant på ”din” Porsche-tur. Vidnet forklarede, at han ikke husker mailen. Han var lige startet og havde en masse at sætte sig ind i. Han ved ikke, om Person 1 havde taget initiativ til turen.

Han blev videre foreholdt sin mail af 3. januar 2012 til Person 1 , eks- trakten s. 262, og forklarede, at ”kunden” er tiltalte, dvs. Post Danmark. Vidnet vil ikke bestride, at han har sendt mailen af 5. januar 2012 til Person 8 hos 3 A/S , selv om han ikke husker den. Han kan ikke sige, hvad han har ment med ”et event, som de er blevet lovet”. Han var lige startet og det må bero på noget, han havde fået at vide om arrangementet, der allerede var planlagt.

Budgettet for turen, ekstrakten s. 239, er lavet af vidnet. Han husker ikke, hvem der sørgede for flybilletter og hvem, der betalte.

Spurgt af forsvareren tilføjede vidnet, at han ikke kan sige fra hvornår tiltal- te kom ind i billedet som deltager på turen. Tiltalte var ikke med på mailkor- respondancen.

Tiltalte forklarede supplerende, at han efter første retsmøde, hvor han undrede sig over Vidne 1's afvisning af at kende til medarbejderes pri- vate køb gennem 1 A/S , hjemme gennemså gammel mailkorrespondance og fandt en mailtråd, der viser, at Vidne 1 selv har købt privat gennem 1 A/S .

Afsluttende dokumentation fandt sted.

Forsvareren gennemgik 808-undersøgelse af 24. juli 2018.

Tiltalte bekræftede oplysningerne og afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold.

Sagen blev procederet. Anklager og forsvarer havde inden hovedforhandlin- gen indgivet hver sit skriftlige indlæg om, hvorvidt tiltalte som ansat i Post Danmark A/S var i "offentlig tjeneste eller hvervt" og dermed omfattet af straffelovens § 144's personkreds.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet.

Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Side 15/15

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig.

Efter votering afsagde retten dom.

Tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion (frifindelse) og reg- lerne om anke.

Retten fastsatte salær på 94.690,00 kr. med tillæg af moms til den be- skikkede forsvarer, advokat David Neutzsky-Wulff. Salæret betales af stats- kassen.

Sagen sluttet.

Retten hævet kl. 15.35

Dommer 1

[DOKUMENT] Afgørelse (7 sider) Retten i Glostrup

DOM

afsagt den 5. oktober 2018

Rettens nr. 15-3660/2018 Politiets nr. SØK-70322-00028-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. 1 Navneforbud

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. april 2018.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. Straffelovens 144, ved i perioden fra marts 2011 til december 2012 på ukendte steder, som it- Virksomhed 1 A/S (1 A/S) afdelingsleder i Post Danmark A/S, uberettiget fra 1 A/S , Adresse 1 , By 1 , der leverede it-udstyr til Post Danmark A/S, og som havde en interesse i at fortsætte hermed, at have modtaget, fordret eller lade sig til- sige følgende genstande som gave eller med prismæssig fordel:

Fakturadato Produkt Værdi Egenbetaling 31.03.2011 Samsung 40" led 8.999 kr. 4.000 kr. tv 16.12.2011 Iphone 4s 32 gb 5.199 kr. 0 kr. 09.08.2012 Macbook air 13" 12.099 kr. 5.545 kr. 28.12.2012 Ipad mini 64 gb 3.999 kr. 0. kr.

2. Straffelovens 144, ved i perioden fra december 2010 til januar 2011, som it-afdelingsleder i Post Danmark A/S, uberettiget fra 1 A/S , Adresse 1 , By 1 , der leverede it- udstyr til Post Danmark A/S, og som havde en interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt private udgifter til en rejse til Porsche Event ved Salzburg, Østrig, der fandt sted i perioden fra den 16. januar 2011 til den 18. januar 2011, herunder bl.a. udgifter til flybilletter, hotelophold samt kørsel i Porsche, alt til en samlet pris for tiltalte på ikke under 27.000

Std 75284 side 2

kr.

3 Straffelovens 144, ved i perioden fra november 2011 til april 2012, som it-afdelingsleder i Post Danmark A/S, uberettiget fra 1 A/S , Virksomhed 2 A/S , og Virksomhed 3 A/S , der havde forretningsmæssigt samarbejde med Post Danmark A/S og havde interesse i fremtidigt forretningsmæssigt samarbej- de, at have fået betalt private udgifter til en rejse til Palmer Sport ved Bed- ford, Storbritannien, der fandt sted perioden fra 25. april 2012 til 27. april 2012, herunder bl.a. udgifter til flybilletter, hotelophold samt kørsel i racer- biler, alt til en samlet pris for tiltalte på ikke under13.350 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf og om konfiskation af 61.101 kr. hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der afgivet forklaring af Tiltalte , og vidneforklaring af Vidne 1 , Vidne 2 , Vidne 3 , Vidne 4 og Vidne 5 .

Vidne 2 , Vidne 3 og Vidne 5 har afgivet forklaring uden vidne- ansvar.

Forklaringerne står i retsbogen og gengives ikke i dommen.

Kriminalforsorgen har i en 808-undersøgelse af 24. juli 2018 vurderet, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vil- kår om samfundstjeneste. Der er lagt vægt på, at han har gode og velordnede personlige og sociale forhold.

Rettens begrundelse og afgørelse

har nægtet sig skyldig og for det første gjort gældende, at han Tiltalte som ansat i Post Danmark A/S ikke var i "offentlig tjeneste eller hverv", og dermed var han ikke omfattet af personkredsen i straffelovens § 144.

Tiltaltes ansættelsesforhold

blev ansat i Post Danmark A/S den 24. april 2006 som drifts- Tiltalte og supportchef, og den 15. oktober 2008 blev han ansat som it-afdelingsle- der. Af hans seneste ansættelseskontrakt pr. 1. januar 2010 fremgår, at han var omfattet af funktionærloven og af overenskomst mellem Post Danmark side 3

A/S og AC. Da han startede i Post Danmark A/S underskrev han en erklæ- ring, kaldet "tavshedsløfte" i henhold til lov om postbefordring §§ 9, 16 og 19 og lov om Post Danmark § 8, stk. 4, 5 og 6.

I følge de af anklagemyndigheden under sagen indhentede oplysninger fra Post Danmark A/S' HR-chef håndteres ansættelsesforhold i Post Danmark A/S "på alle måder i privatretligt regi, der er ingen henvisning eller regler knyttet til ansættelse i offentlig tjeneste. Virksomheden drives på alle måder som et almindeligt aktieselskab og er eksempelvis ikke underlagt forvalt- ningslovens regler og rammer".

I 2010 - 2012 var Tiltalte it-afdelingsleder for Afdeling 1 med ca. 70 medarbejdere under sig. Han ophørte i Post Danmark A/S den 30. november 2012, da man outsources it-driften til 4 A/S, og han overgik Virksomhed 4 (4 A/S) pr.1. december 2012 til ansættelse hos 4 A/S som led i virksomhedsoverdra- gelsen.

Post Danmark

Ved lov nr. 88 af 8. februar 1995 blev postvæsenet omdannet til en selv- stændig offentlig virksomhed Post Danmark.

Ved lov nr. 409 af 6. juni 2002 blev Post Danmark omdannet til et statsejet aktieselskab, Post Danmark A/S. Det fremgår af bemærkninger til loven og af dens forarbejder, at det indebar, at Post Danmark A/S kunne virke på samme grundlag som private virksomheder, og der ville ikke blive stillet statsgarantier for de lån og andre forpligtelser, som selskabet optog eller på- tog sig. Selskabet skulle drives på et forretningsmæssigt grundlag. Selska- bets formål var at drive postvirksomhed som sin hovedopgave. Herudover havde selskabet mulighed for at udbyde tjenester inden for distribution, kommunikation, transport og logistik. Post Danmark A/S blev omfattet af fx. årsregnskabslov og aktieselskabslov. Selskabet var ikke længere fritaget for lønsumsafgift af finansaktiviteter, idet fritagelsen ved omdannelse til ak- tieselskab ikke kunneopretholdes, da Post Danmark A/S ikke kunne anses for at være en offentlig virksomhed, selv om staten ejede samtlige aktier.

I loven om Post Danmark A/S blev der i § 8, stk. 4, indført en særlig be- stemmelse om tavshedspligt om fortrolige oplysninger, som den pågældende ansatte havde fået kendskab til i forbindelse med udførelsen af finansielle serviceydelser på grundlag af eneforhandlingsaftalen. De ansatte i Post Dan- mark, der havde været ansat frem til stiftelsen af selskabet, var fortsat omfat- tet af straffelovens kapitel 16, herunder § 152 for så vidt angår oplysninger de havde fået kendskab til i forbindelse med udførelse af arbejde knyttet til eneforhandlingsaftalen. Modsætningsvis ville medarbejdere, der først blev ansat i Post Danmark A/S efter aktieselskabets stiftelse, ikke været omfattet af straffelovens § 152 om tavhedspligt. side 4

Post Danmark A/S har haft og har koncession på postbefordring og er befor- dringspligtig efter postlovens §§ 15-18. Koncession er gennem årene med- delt tidsbegrænset. Efter postloven kan også andre postvirksomheder end Post Danmark A/S meddeles koncession og overtage befordringspligten, der omfatter en pligt til landsdækkende postbefordring (indsamling og udbring- ning) af breve og pakker op til bestemte vægtgrænser. Man skal tilbyde et landsdækkende net af postkasser, posthuse og lign., man er eneberettiget til at anvende det kronede posthorn som kendetegn, til at udstede frimærker på- trykt "Danmark" og skal vedligeholde postnummersystemet.

Der er etableret en udligningsordning, hvorefter postvirksomheder, der udø- ver erhvervsmæssig postbefordring, er pålagt at betale et økonomisk bidrag. Den befordringspligtige postvirksomhed, indtil nu Post Danmark A/S, kan efter postlovens § 18 via denne udligningsordning for et givet år få dækket dokumenterede nettoomkostninger, der udgør en urimelig økonomisk byrde for den befordringspligtige postvirksomhed.

I 2009 blev Post Norden dannet ved en fusion mellem Post Danmark A/S og det svenske Posten AB. Post Norden ejes med 60 % af den svenske stat og 40 % af den danske stat, stemmefordelingen er 50/50. Post Danmark A/S blev videreført som et 100 % ejet datterselskab af Post Norden.

Straffelovens § 144

Bestemmelsen står i kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv.

I straffelovskommissionens udkast fra 1912 foreslog man, at kapitlets be- stemmelser også skulle være anvendelig på "den, der er i en privar ikke-of- fentlig virksomhed i medfør af pålæg ved lov eller af offentlig myndighed har visse særlige pligter mod det offentlige at iagttage". Denne udvidede personkreds kom ikke med i den endelige udformning, da det fandtes betæn- keligt at lade en videre ubestemt personkreds, der som udgangspunkt virke- de i det private, være omfattet af kapitlet om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv.

Personkredsen i straffelovens § 144 omfatter efter lovændring i 2000 "den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv". Baggrunden for ændringen var behovet for at bringe dansk lov i overensstemmelse med OECD-bestikkelseskonventionen og tilsvarende EU- regler, således at bestikkelse af udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internatuonale organisationer blev gjort strafbart på lige fod med bestik- kelse af danske personer i offentligt tjeneste og hverv. Efter OECD-bestik- kelseskonventionen kan offentligt hverv også omfatte funktioner, der udøves på det offentliges vegne i virksomheder, der er organiseret som erhvervsdri- vende selskaber, når staten direkte eller indirekte kan udøve dominerende indflydelse på virksomheden, og denne ikke virker på sædvanlige markeds- side 5

vilkår.

Det antages i nogen juridisk litteratur ( fx.J. Iversens Erhvervsstrafferet fra 2015), at ansatte i et offentligt ejet eller kontrolleret selskab kan være omfat- tet af straffelovens § 144 om passiv bestikkelse, og § 122 om aktiv bestik- kelse, hvis den ansatte varetager en offentlig funktion.

I følge Lars Bo Langsteds artikel "Bestikkelse - og det, der ligner" fra 2007, vil en ansat i fx. et statsligt aktieselskab ikke være omfattet blot på grund af det offentlige ejerskab, men hvis selskabet udøver offentligt lignende funkti- oner, kan det ikke afvises, at hvervets art vil kunne begrunde henførelse un- der bestikkelsesreglerne

Var Tiltalte omfattet af personkredsen i straffelovens § 144

En dommer lægger vægt på:

Tiltalte var ansat i en statsejet virksomhed, der efter forarbejderne til ændringen af straffelovens § 144 i 2000 må antages også at omfatte statseje- de selskaber, hvis det statsejede selskab udøver en offentlig funktion, og selskabet ikke fungerer på sædvanlige markedsvilkår.

Post Danmark A/S' opgaver er reguleret af lov om Post Danmark A/S. Dets formål var at drive postvirksomhed og virksomhed inden for distribution, kommunikation, transport og logistik samt virksomhed, der understøtter posthusnettet. Post Danmark A/S skal drives på forretningsmæssigt grund- lag.

Befordringspligten af alle former for brevforsendelser over hele landet er tildelt Post Danmark A/S ved koncession. Den danske stat har pligt til at sik- re, at postforsendelser bliver landsdækkende befordret. Post Danmark A/S har og havde pligt til at sørge for landsdækkende indsamling og udbringning af en række posttjenester med tilhørende enerettigheder. Post Danmark A/S udøvede og udøver således gennem sine ansatte en offentlig funktion.

Post Danmark A/S er fritaget for moms. Endvidere har Post Danmark mu- lighed fot at få økonomisk tilskud via de bidrag, som staten efter udlignings- ordningen i postlovens § 18 kan afkræve andre postvirksomheder, således at de bidrager til dækning af Post Danmarks eventuelle nettoomkostninger ved opretholdelse af befordringspligten.

Hertil kommer, at Post Danmark A/S også efter omdannelsen til aktiesel- skab fortsat foretog indkøb på SKI-aftaler eller de aftaler, der var indgået ef- ter udbud af Moderniseringsstyrelsen.

Denne dommer finder på denne baggriund, at Post Danmark ikke kan anses for en offentlig virksomhed, der drives på sædvanlige markedsvilkår, og at side 6

Tiltalte herefter som ansat i Post Danmark må anses som en person, der udøvede offentlig tjeneste eller hverv. Dermed er han omfattet af person- kredsen i straffelovens § 144.

To dommere lægger vægt på:

Tiltalte var som amsat i Post Danmark A/S, der ved omdannelsen i 2002 fra selvstændig offentlig virksomhed til et aktieselskab, som udgangs- punkt skulle sidestilles med private virksomheder, selvom staten ejede akti- erne eller majoriteten af aktierne. Post Danmark A/S skulle drives på et for- retningsmæssigt grundlag og virke på samme grundlag som private virksom- heder.

Tiltalte var ansat på en ansættelseskontrakt, der henviste til funktionær- loven og på en overenskomst for det private arbejdsmarked. Han var ikke omfattet af en offentlig ansats tavshedspligt, jf. straffelovens § 152, og un- derskrev derfor ved sin ansættelse en erklæring med tavshedsløfte. I ansæt- telsesforholdet henvistes ingen steder til offentlig tjeneste, jf. oplysningerne fra Post Danmark A/S' HR-chef.

Post Danmark A/S havde status som en privat virkosmhed, og Tiltalte havde status som ansat i en privat virksomhed. En ansat i et statsligt aktie- selskab vil ikke være omfattet af straffelovens § 144 blot på grund af det of- fentliges ejerskab til selskabet.

Ved afgørelsen af, om Tiltalte var omfattet af straffelovens § 144's per- sonkreds, finder vi ikke, at der kan lægges særlig afgørende vægt på, at Post Danmark A/S havde og har fået tildelt befordringspligten efter postloven ved tidsbegrænsede koncessioner. Befordringspligten med de rettigheder og forligtelser, der er knyttede til befordringspligten, kan også ved koncession tildeles andre postvirksomheder. Heller ikke udligningsordningen kan til- lægges afgørende betydning. Udligningsordningen er knyttet til befordrings- pligten og finansieres ved tilskud fra andre private postvirksomheder, og dermed ikke direkte af staten.

Det afgørende efter straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjene- ste eller hverv er normalt ansvarssubjektet status og ikke, som fx. efter straf- felovens § 119, funktionens karakter, jf. også U.2018.2121Ø.

Vi finder på denne baggrund ikke sikkert grundlag for at sidestille Vidne 3 med person, der udøver offentlig tjeneste eller hverv og dermed omfattet af personkredsen i straffelovens § 144.

Efter stemmeflertallet findes Tiltalte ikke omfattet af straffelovens § 144. Han frifindes derfor allerede af den grund.

Thi kendes for ret: side 7

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1