SS-2972/2018-OLR · Østre Landsret

Byrettens dom blev stadfæstet

[DOKUMENT] Afgørelse (13 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 11. oktober 2019 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Kåre Mønsted, Gunst Andersen og Niels Fenger med domsmænd).

23. afd. nr. S-2972-18: Anklagemyndigheden mod Tiltalte

( CPR nr. 1 ) (advokat David Neutzsky-Wulff, besk.)

Glostrup Rets dom af 5. oktober 2018 (15-3660/2018) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, dog således at der i forhold 1 nedlægges påstand om frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 144 i for- hold til modtagelse af en Ipad mini 64 gb til en værdi af 3.999 kr. med en egenbetaling af 0 kr., og at konfiskationspåstanden i overensstemmelse hermed nedsættes med 3.999 kr. til 57.102 kr.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 .

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne 6 . -2-

De i byretten af vidnerne Vidne 1 , Vidne 2 og Vidne 5 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at Post Danmark A/S indhentede tilbud i forbindelse med større indkøb. Også ikke-offentlige organer kan anvende SKI-rammeafta- lerne, og Post Danmark A/S købte bl.a. ind via disse aftaler. Det var normalt, at leverandø- rerne kom med forslag til det udstyr, som det kunne være relevant at indkøbe, og det var derfor en fordel at have en god relation til leverandørerne. Drøftelsen med leverandørerne tog typisk udgangspunkt i et oplæg fra teknisk afdeling, men det var typisk indkøbsafde- lingen og juristerne, der stod for indkøbene. Han ser ikke sig selv som beslutningstager i forhold til indkøb, idet der var to led over ham, der skulle godkende et indkøb. Virksomhed 1 A/S (1 A/S)

Han har ikke forsøgt at hjælpe 1 A/S i forbindelse med en prækvalifikation. Hans mail af 15. november 2011 til Person 1 med bemærkninger om, at han ”savner et par linjer omkring jeres succes”, er ikke udtryk for, at han søgte at forberede den pågældende til- budsgivers chancer for at vinde udbuddet. Han ville blot sikre sig, at Post Danmark fik de bedst mulige tilbud, og der var lignende beskeder til andre leverandører. Papiret med over- sigten over ”Sales Qualifications” har ingen betydning; det dækker blot over, at hans tek- nikere og han selv havde møder med leverandører for at sikre, at der ikke kom et udbud på forældet teknik. Mailen af 10. november 2011 er udtryk for en liste over de problemstillin- ger, som Post Danmark A/S skulle have løst. Mailen af 11. november 2011 indeholdt ikke noget fortroligt, og han kan derfor ikke svare på, hvor for der skrives, at man ikke kan tåle, at ”mailen florerer i huset”. Hans mail 25. september 2011 vedrørende moms hang sam- men med, at de fik ordre om, at alle indkøb skulle ske via Sverige og faktureres til det svenske selskab.

Ingen nævnte under hans ansættelse, at han var underlagt regler om gavemodtagelse for offentlige virksomheder; tværtimod fik han tilkendegivelser svarende til det, han hørt i andre private virksomheder. Han har desuden hverken hørt om eller set Personalestyrelsens vejledning om gavemodtagelse for offentligt ansatte. Om man skulle tage imod en gave måtte derfor bero på sund fornuft og afhænge af situationen. Når han var i tvivl, forelagde han det for sin ledelse. Var et udbud i gang, var de i hans afdeling tilbageholdende med at kommunikere direkte med tilbudsgiver. Der var andre, som kom på leverandørfinansierede rejser. Allerede efter at han havde været i Post Danmark i en uge, spurgte hans chef Vidne 1 ham om, hvorvidt han ville med på en tur til Afrika. Person 3 var fi- -3-

nansdirektør og den person, som tiltalte den til 11. november 2009 sendte en mail til i for- bindelse med et privat indkøb. Tiltalte fik ingen reaktion på sin mail og gik på den bag- grund ud fra, at der ikke var problemer.

I Post Danmark lå en række pjecer fra Samsung med personaletilbud frit fremme. Det hav- de blandt andet den øverste HR-ansvarlige for IT, Person 9 , utvivlsomt også kend- skab til. Det samme gjaldt for Vidne 1 , der ligeledes benyttede sig af nogle af tilbud- dene og søgte tiltaltes tekniske rådgivning vedrørende valg af produkter.

Det fjernsyn, der er omfattet af tiltalen i forhold 1, var ikke til ham selv. Han betalte desu- den ikke selv for tv’et, men formidlede blot kontakten, herunder prisen, til sin hustrus ven- inde. Den omhandlede iPhone 4 var som forklaret i byretten en arbejdstelefon. Han var som tekniker forsøgsperson for nye telefoner. Selve indkøbet skete gennem ITs egen ind- købsafdeling. Hans mail ”er der noget om Phone” var en rykker. Han kan ikke forholde sig til, hvorfor han står angivet som ejer af telefonen. Han havde ikke et arbejdsrelateret Apple ID, og det var derfor, at han anvendte sin egen mail. Han har formidlet køb af flere Mac- Book Air til sine venner, hvilket ikke er omfattet af tiltalen. Den af forhold 1 omfattede MacBook Air var nok også til en af hans venner, men købet blev ikke til noget, da han an- nullerede ordren. Han husker ikke hvorfor, og han kender ikke de personer, der står angivet som brugere. Person 7 (P7)

Hans svenske kollega P7 og han havde hørt om arrangementet Porsche Sport Driving School. Det var måske gennem hans medlemskab i Porsche-klubben, men det kan også have været fra Person 1 . Der var Person 1 der bookede turen til Østrig. Det var en slags team building-tur mellem P7 og ham, og den del havde Person 1intet at gøre med. Han ved ikke, hvorfor Person 1 skrev, at han ønskede at holde turen fortrolig. Han talte ikke specielt højt om turen, men kollegaerne i både P7's team og hans eget team kendte til den. Prisen for arrangementet svarede til prisen for et almindeligt kursus. Han formodede, at omkostningerne blev viderefaktureret til Post Sverige, og han antog den- gang, at Post Sverige ville betale for turen, idet de dog selv skulle afholde evt. selvrisiko. Ledelsen havde forinden godkendt, at de tog afsted. Det var op til P7 at godkende faktu- raen. Virksomhed 2 A/S (2 A/S)

For så vidt angår forhold 3 har tiltalte supplerende forklaret, at dette ikke var et Porsche arrangement. 2 A/S var leverandør til Post Danmark. Han er ikke bekendt med, hvilke -4- Virksomhed 3 A/S (3 A/S)

produkter 3 A/S tilbyder, og han er heller ikke bekendt med, om 1 A/S havde påtænkt at anvende 2 A/S som underleverandør til et på daværende tidspunkt verserende udbud. Det var Vidne 5 fra 2 A/S , der foreslog turen, og han kendte denne fra et leverandørfor- hold. Vidne 3 fra 3 A/S havde han ikke et forretningsforhold til. Han ser det ikke så- ledes, at han blev inviteret med på turen, men det er rigtigt, at han ikke selv har betalt for turen, og han ved ikke, hvem der betalte. I modsætning til Porsche-arrangementet i Østrig var der intet fagligt element i Englandsturen. Det var en privat tur, som ikke havde noget at gøre med det udbud, der kørte på det tidspunkt. Havde han været vidende om dette udbud, ville han have spurgt sin chef om lov til at deltage i turen.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han fik en mail fra sin chef, hvori han blev spurgt, om han havde lyst til at køre i racerbil og møde som repræsentant for 3 A/S . Der var intet forretningsindhold i turen, der alene bestod i bilkørsel og spisning. Mailen af 1. februar 2012 fra Vidne 2 – som han blev kopieret ind på – forstår han såle- des, at ”kunden” refererer til Post Danmark A/S. Han husker dokumentet ”Budget for eventtur”, og omkostningsfordelingen heri er nok korrekt. Hotelregningen og flybilletten er formentlig betalt med et 3 A/S -kreditkort.

Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at han på baggrund af de forespørgsler, han har lavet i anledning af sagen, har forstået, at det var IT-afdelingens indkøbsafdeling, der i 2010-11 stod for indkøb af arbejdstelefoner. Der var en del testtele- foner. Han tør ikke sige præcist, hvordan indkøbene af disse telefoner foregik. Arbejdstele- fonerne måtte bruges i privat øjemed. Ophørte en medarbejder med sin ansættelse, skulle vedkommende tilbagelevere sin arbejdstelefon, men kunne efter omstændighederne købe den. Han ved ikke, om en medarbejder lovligt kunne medtage en telefon i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen fra Post Danmark.

Deltagelse i arrangementer og rejser forudsatte et fagligt indhold. Han er ikke bekendt med, at nogen ansatte deltog i betalte ture uden fagligt indhold. Såvel Post Danmark A/S som det svenske selskab har undersøgt, om der skulle være betalt for turen til Østrig, og man fandt ud, at der hverken er blevet betalt i Danmark eller i Sverige. Normalt ville en medarbejder før et større arrangement skulle indhente sin chefs forudgående tilladelse. Også efterfølgende skulle en faktura for udgifterne godkendes, og godkendelsen omfattede da både bogholderi og vedkommendes chef. Ledelsens information i 2010 om gavemodta- gelse havde fokus på de skattemæssige aspekter. De retningslinjer for gavemodtagelse, der -5-

blev nedskrevet i 2015, svarede grundlæggende til den praksis, der allerede gjaldt, før Post Danmark blev etableret som et aktieselskab. Retningslinjerne skelner ikke mellem gaver til danskansatte og ansatte i f.eks. Sverige. De har til sigte at forebygge lovbrud og sikre en god praksis i virksomheden. Hans råd har altid været, at man ikke bør modtage noget som helst fra en leverandør. Det gik dog an med en æske chokolade eller en enkelt flaske vin, og det var efter hans opfattelse dagældende praksis, f.eks. i relation til julehøjtider. Når der refereres til dette niveau i informationsbrevet af 2010, var det en vejledning i de skatteret- lige regler. Men det fulgte også af papiret, at man som ansat i Post Danmark A/S havde indberetningspligt, hvis gavemomentet var større. Ansættelsesforhold i Post Danmark A/S er rent privatretligt.

Person 9 var en af 20 decentrale HR-chefer. Hun refererede ikke til ham, og hun tog ham ikke med på råd i sin daglige ledelse. Han havde aldrig hørt om, at private leverandø- rer tilbød de ansatte billig elektronik. Der er ikke i overensstemmelse med firmaets ret- ningslinjer, hvis en chef i it-afdelingen købte private varer billigt fra en leverandør. Mo- derniseringsstyrelsens retningslinjer gælder ikke for Post Danmark.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han fortsat er ansat i 1 A/S og i 2010-12 arbejdede som salgsmedarbejder (customer care). Modtog 1 A/S en bestilling på en vare, var det hans opgave at få skaffet varen, men ikke at håndtere fakturaer. Han havde kunde- ansvar for blandt andet Post Danmark A/S, og han husker det således, at han sad i en afde- ling rettet mod det offentlige. Han har mødt tiltalte en gang på 1 A/S' adresse. Det var vist- nok i forbindelse med reparation af en telefon.

Hans mail af 5. december 2011 om at ”trylle med” iPhones husker han ikke, men der har nok været tale om, at Person 1 havde bedt ham om at kontakte mobilteamet. Ordene ”VIP” indikerer, at der var tale om en vigtig kunde, og RMA betyder returaftale. Fakturaen af 16. december 2011 vedrørende 2 telefoner har han ikke tidligere set. Han kan ikke svare på, hvorfor man lavede én faktura til to forskellige personer. Når der ikke er angivet en pris (nulfaktura), kan det være fordi, kunden skulle teste telefonen. I givet fald skulle kunden tilbagelevere telefonen efter afsluttet test. Fakturaen ligner ikke en faktura til en medarbej- der i Post Danmark. Mailen af 8. maj 2012 fra vidnet til tiltalte kan forstås således, at varen var fejlbehæftet, men han husker det ikke. Hans umiddelbare forståelse af mailen passer imidlertid godt med hans hukommelse om, at han mødte tiltalte i forbindelse med en tele- fon, der ikke virkede. Går et elektronikprodukt, som 1 A/S har solgt til ansatte i andre virk- -6-

somheder, i stykker, skal produktet afleveres til 1 A/S med henblik på reparation. Han hu- sker ikke at have brugt en ”nulfaktura”, når en kunde tilbageleverede et mangelfuldt pro- dukt. Når 1 A/S skriver ”halv pris”, er det halv pris af kostprisen. Man opretter først en fak- tura, når salgstilbuddet blevet accepteret af køber. Han kender ikke den Person 10 , der angiveligt skulle have taget Macbooken i brug.

Retsgrundlaget Straffelovens § 144 I betænkningen afgivet af Kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn af den almin- delige borgerlige straffelovgivning fra 1912 havde udvalget (s. 61f) foreslået, at straffelo- vens regler om passiv bestikkelse blev affattet på følgende måde:

”17de Kapitel. Forbrydelser i særlige offentlige Pligtforhold. § 165 Straffebestemmelserne i dette Kapitel finde, for saa vidt andet ikke er særlig bestemt, Anvendelse paa enhver, hvem det paahviler at varetage offent- lig Tjeneste eller Hverv, samt paa den, der i en privat Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af offentlig Myndighed har særlige Pligter mod det of- fentlige at iagttage.”

Af betænkningens forklarende bemærkninger s. 177 ff fremgår endvidere blandt an- det følgende:

”§ 165 angiver hvilke særlige offentlige Pligtforhold, Kapitlet har for Øje. …

Angaaende Kapitlets Omraade skal nærmere bemærkes, at det i første Række er anvendeligt paa enhver, hvem det paahviler at varetage ”offentlig" Tjeneste eller Hverv.

…

Dernæst gøres Kapitlets Bestemmelser anvendelige paa den, der i en privat ik- ke-offentlig Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af offentlig Myn- dighed har visse særlige Pligter mod det offentlige at varetage, selvfølgelig kun naar han forser sig mod disse særlige Pligter. Det ses ikke rettere, end at ogsaa de sidstnævnte Personer bør hjemfalde til Straf efter de i dette Kapitel hjemlede Regler, naar de f. Eks. ved Modtagelse af Stikpenge, Falsk, Brud paa Hemme- ligholdelses eller Misbrug til egen Fordel forse sig mod de dem paahvilende særlige offentlige Pligter, for saa vidt ikke noget modsat er bestemt, hvorom Forbehold er taget.” -7-

I den efterfølgende 1917-betækning (Udkast til love vedrørende den borgerlige straffelov- givning med motiver) anføres s. 139 bl.a. følgende om det personelle anvendelsesområde for de kommende regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv:

”Ligesom K. U. 17. Kap. Inddrager ogsaa dette Kapitel under sit Omraade Krænkelse af særlige offentligretlige Pligter i et væsentligt videre Omfang end Strfl. Kap. 13. Medens dette kun omfatter Krænkelse af Pligter, der i Stillings Medfør paahviler Embeds- og Bestillingsmænd, og saaledes navnlig ikke anses anvendeligt paa tilsvarende Retskrænkelser begaaede af andre Organer for Statsfunktioner o.l., f. Eks. af Medlemmer af politiske, kommunale eller kirke- lige Repræsentationer og Raad, er det her foreslaaet at medtage ogsaa Kræn- kelser af de derved begrundede Pligtforhold, idet Kapitlet overhovedet omfatter Pligtbrud af enhver, der virker i offentlig Tjeneste eller Hverv. Baade ønske- ligheden af, at disse offentlige Organers Renhed og Uangribelighed herigen- nem sikres, og Hensynet til at sikre Borgerne mod Misbrug af disse Myndighe- der tillagte Beføjelser gør denne Udvidelse naturlig. Derimod er det fundet be- tænkeligt, saaledes som K. U. i 17. Kap. Gør, jfr. §§ 165-177, i al Almindelig- hed under denne Kreds af særlige Straffebestemmelser at inddrage Krænkelser af særlige Pligter mod det offentlige, som nogen ”i privat Virksomhed har at iagttage i Medfør af Paalæg ved Lov eller af Offentlig Myndighed”. Saa vidt gaar ingen andre Love eller Udkast; og det synes under Hensyn til disse Pligt- forholds meget forskelligartede og tildels ganske særlige Karakter … natur- ligst, at Afgørelsen af, om Reglerne i Kap. 13 helt eller delvist skal finde An- vendelse på Krænkelser af disse Pligter, afgøres af den særlige Lovgivning om disse Forhold, særskilt for hvert enkelt Tilfælde.”

I overensstemmelse med den i 1917-betænkningen foreslåede afgrænsning anføres i 1923- kommissionsbetænkningen (Betænkning afgiven af Straffelovskommissionen, sp. 248 f) blandt andet følgende:

”K. U. 1912 udvider endvidere Kapitlets Omraade til ogsaa at finde Anvendel- se paa den, der i en privat Virksomhed i Medfør af Paalæg ved Lov eller af of- fentlig Myndighed har visse særlige Pligter mod det offentlige at varetage, for- saavidt han forseer sig mod disse særlige Pligter, jfr. herom nærmere K. U. 1912 Mot. S. 177—178. Kommissionen er imidlertid med T. U. Mot. s. 139 enig i, at det under Hensyn til disse Pligtforholds meget forskelligartede og til- dels ganske særlige Karakter — i hvilken Henseende henvises til den i K. U. 1912 Mot. S. 178 givne Opregning — maa anses naturligst, at Afgørelsen af, om Reglerne i Kapitel 16 helt eller delvist skal finde Anvendelse paa Krænkel- ser af disse Pligter, afgøres af den Lovgivning om disse Forhold særskilt for hvert enkelt Tilfælde.”

I lovbemærkningerne til straffelovens kapitel 16 (Forslag til Almindelig borgerlig straffe- lov, jf. Rigsdagstidende 1924-25, tillæg A, sp. 3345f) anføres blandt andet følgende: -8-

”I Modsætning til Straffelovens Kapitel 13, der har til Overskrift »Om Forbry- delser i Embedsforhold« og saaledes kun omfatter Krænkelse af Pligter, der i Stillings Medfør påhviler Embeds- og Bestillingsmænd, finder Reglerne i nær- værende Kapitel, forsaavidt ingen Begrænsning er fastsat i de enkelte Tilfælde, Anvendelse paa Pligtbrud, begaaede af enhver, der virker i offentlig Tjeneste eller Hverv. Bestemmelserne kommer derfor til Anvendelse ikke blot paa Sta- tens Tjenestemænd, men ogsaa paa. Indehavere af kommunale Embeder eller Bestillinger samt paa Personer, der med særlig Hjemmel udøver en Virksom- hed, der af Lovgivningen betragtes som offentlig (f. Eks. Sagførere, Lodser o. fl.). Endvidere finder Bestemmelserne Anvendelse paa Medlemmerne af Rigs- dagen og af offentlige Raad, hvad enten disse har en mere almindelig omfat- tende Virksomhed, saasom kommunale Raad, eller de har et mere specielt Hverv at røgte, saasom f. Eks. Menighedsraad, Værgeraad, offentlige Kommis- sioner eller Nævn. Om den paagældende beklæder sin Stilling ifølge Valg eller udnævnelse er i denne Retning uden Betydning.”

Ved lov nr. 228 af 4. april 2000 blev straffelovens § 144 ændret således, at den herefter fik følgende nugældende ordlyd:

»§ 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med hæfte eller fængsel indtil 6 år, under formil- dende omstændigheder med bøde.«

Det fremgår af lovforslagets pkt. 1, at formålet med lovændringen bl.a. var, at Danmark kunne anvende den såkaldte Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Euro- pæiske Fællesskabers finansielle interesser og OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstrans- aktioner. Det blev endvidere anført samme sted, at en vedtagelse af lovforslaget ville inde- bære den ændring af § 144, at ”[p]assivbestikkelse (modtagelse af bestikkelse) gøres straf- bart for udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU, NATO, FN m.v.) på samme måde som det, der i dag gælder for danske tjenestemænd (lov- forslagets § 1, nr. 4).”

I pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres bl.a. følgende om det personel- le anvendelsesområde for den Første protokol til konventionen om beskyttelse af De Euro- pæiske Fællesskabers finansielle interesser:

”Ved udtrykket »national tjenestemand« forstås en tjenestemand eller anden person, der virker i offentlig tjeneste som defineret i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor personen varetager et sådant hverv, med henblik på an- vendelse af den pågældende medlemsstats strafferet.” -9-

I pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres endvidere bl.a. følgende vedrø- rende om det personelle anvendelsesområde for OECDs bestikkelseskonvention:

”Efter artikel 1, stk. 4, litra a, forstås ved »en udenlandsk tjenestemand« (1) enhver, der som ansat eller folkevalgt varetager et hverv inden for lovgivning, forvaltning eller domstolene i et andet land, og (2) enhver, der udøver en of- fentlig funktion for et land, herunder for en offentlig styrelse eller en offentlig virksomhed, samt (3) enhver ansat i eller repræsentant for en offentlig interna- tional organisation.

Med udtrykket »offentlig virksomhed« (»public enterprise«) sigtes ifølge s. 13 i den forklarende rapport til OECD-bestikkelseskonventionen til selskaber, som vedkommende stats regering direkte eller indirekte kan udøve en dominerende indflydelse på, f.eks. fordi regeringen er indehaver af aktiemajoriteten eller har flertallet af stemmer i virksomhedens ledende organer, og som ikke virker på sædvanlige markedsvilkår (dvs. i det væsentlige på samme vilkår som en til- svarende privat virksomhed).”

I pkt. 4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger anføres blandt andet følgende om den dagældende retstilstand:

”Udtrykket »offentlig tjeneste« omfatter bl.a. dommere og andre ansatte ved domstolene. Endvidere omfattes beskæftigelse i forvaltningen, uanset om for- valtningsudøvelsen består i at træffe afgørelser eller udøve faktisk forvalt- ningsvirksomhed, f.eks. transport, undervisning og behandling. Det er således uden betydning, om arbejdet svarer til det arbejde, der også udføres i private virksomheder. Ansatte i særlige forvaltningsenheder, f.eks. Danmarks Natio- nalbank, er normalt også omfattet af udtrykket »offentlig tjeneste«. Det samme gælder medlemmer af udvalg og råd, der er oprettet i henhold til lov. Tjeneste i koncessionerede selskaber anses derimod ikke uden særskilt bestemmelse her- om som »offentlig tjeneste«.

…

Udøvelse af »offentligt hverv« antages normalt også at foreligge i tilfælde, hvor funktioner på det offentliges vegne udøves i virksomheder, der er organi- seret som erhvervsdrivende selskaber. Desuden kan der i særlovgivningen være fastsat bestemmelser, der gør bl.a. straffelovens § 144 anvendelig på virksom- hed, der kræver autorisation, f.eks. advokater og advokatfuldmægtige, jf. her- ved retsplejelovens§ 129. I det følgende benyttes betegnelsen »tjenestemand« for alle disse personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.”

Endvidere anføres i pkt. 4.7.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger blandt andet følgende om de tilsigtede ændringer af personkredsen omfattet af § 144: - 10 -

”Straffelovens § 144 omfatter kun personer i dansk offentlig tjeneste eller hverv. For at opfylde pligten efter de tre retsakter til at kunne straffe en bredere kreds af personer er det derfor nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for § 144. På den baggrund foreslås det, at kriminaliseringen i § 144 udvides, således at bestemmelsen ud over at omfatte personer i dansk offentlig tjeneste eller hverv også kommer til at omfatte personer, der virker i udenlandsk eller inter- national offentlig tjeneste eller hverv, herunder i et andet EU-land eller i en EU-institution.

…

Sammenfattende stilles der således forslag om ændring af straffelovens § 144, således at det gældende gerningsindhold kommer til at finde tilsvarende anven- delse på personer, der virker i udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv.”

Lov om Post Danmark A/S Post Danmark A/S er stiftet som et fuldt statsejet aktieselskab, jf. § 1 i lov om Post Dan- mark A/S. Selskabet skal efter lovens § 1, stk. 3, drives på forretningsmæssigt grundlag. I pkt. 3 og pkt. 5 i de almindelige lovbemærkninger (LFF nr. 185, 2001-2002, 2. samling) anføres om selskabets oprettelsesgrundlag og status blandet andet følgende:

”Lovforslaget har til formål at fastlægge de lovgivningsmæssige rammer for en omdannelse af den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark til et 100 pct. statsligt ejet aktieselskab. … Ved omdannelsen bliver postvirksomheden omfattet af aktieselskabslovgivningen, idet det dog foreslås, at aktieselskabslo- vens bestemmelser om medarbejdervalg til bestyrelsen og valgbarhed i forbin- delse hermed fraviges.

…

Post Danmark har som selvstændig offentlig virksomhed hidtil være fritaget for lønsumsafgift af finansaktiviteter, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 3. Ved om- dannelsen til aktieselskab vil denne fritagelse ikke kunne opretholdes. Post Danmark A/S vil ikke kunne anses for at være en offentlig virksomhed, selv om staten ejer samtlige aktier.”

Efter lovens § 8, stk. 4, må den, der virker i Post Danmark A/S, ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som den pågældende har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af finansielle serviceydelser på grundlag af den i lovens § 8, stk. 1, omhand- lede eneforhandlingsaftale, eller give andre lejlighed til at skaffe sig sådanne oplysninger. Det forskrives videre, at overtrædelse af tavshedspligten straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. I de spe- cielle lovbemærkninger til bestemmelsen anføres bl.a. følgende: - 11 -

”Medarbejdere i Post Danmark A/S beskæftigede med finansielle serviceydel- ser er, for så vidt angår de oplysninger, som modtages fra den finansielle virk- somhed, underlagt tavshedspligtsbestemmelsen i § 4 i lov om finansielvirk- somhed, hvorefter ansatte i finansielle virksomheder ikke uberettiget må vide- regive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de får kendskab til underudø- velsen af deres hverv. De foreslåede bestemmelser er et supplement hertil, idet der med disse udtrykkelige bestemmelser tilsigtes at tydeliggøre de pligter, der påhviler medarbejdere i Post Danmark A/S i deres udførelse af finansielle ser- viceydelser. Bestemmelserne suppleres i øvrigt af reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

I stk. 4 foreslås det, at overtrædelser af tavshedspligten kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Under hensyn til at tavshedspligtsbestemmelserne foreslås tydeliggjort, er det tillige relevant udtrykkeligt i en særskilt bestemmelse at medtage en straffebestemmelse vedrørende overtrædelse af denne pligt. Med- arbejdere i Post Danmark A/S er som nævnt i relation til deres udførelse af fi- nansielle serviceydelser omfattet af straffebestemmelsen i § 77, jf. § 4, i lov om finansiel virksomhed. Den i forslaget hjemlede straf svarer til straffeniveauet efter lov om finansielvirksomhed. De medarbejdere, der har været beskæftiget i den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark frem til stiftelsen af sel- skabet, er fortsat omfattet af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. (§ 152 ff.) for så vidt angår de oplysninger, som på- gældende medarbejder har fået kendskab til i forbindelse med udførelse af ar- bejde knyttet til eneforhandlingsaftalen.”

I de specielle lovbemærkninger til § 13 anføres blandt andet, at en gennemførelse af loven vil indebære, at ”den selvstændige offentlige virksomhed Post Danmark ophører derved med at eksistere i forbindelse med omdannelsen til et aktieselskab”.

Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte er tiltalt for som ansat i aktieselskabet Post Danmark A/S at have overtrådt straffelovens § 144 ved uberettiget at have modtaget forskellige genstande og tjenesteydel- ser. Efter denne bestemmelse straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller inter- national offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.

Post Danmark A/S er et aktieselskab oprettet på privatretligt grundlag. Selskabet er i det væsentlige undergivet selskabsrettens almindelige regler og er hverken efter forvaltnings- rettens almindelige principper eller selskabets særlige lovgrundlag en del af den offentlige forvaltning. - 12 -

Landsretten finder, at ordene ”offentlig tjeneste” i straffelovens § 144 efter en naturlig sproglig læsning, forarbejderne til bestemmelsen og den organisatoriske afgrænsning af den offentlige forvaltning, som almindeligvis anvendes i dansk ret, ikke omfatter ansættel- ser i aktieselskaber oprettet på privatretligt grundlag.

Det kan i en straffesag som den foreliggende ikke føre til andet resultat, at OECD-bestik- kelseskonventionen – som straffelovens § 144 blandet andet tilsigter at gennemføre i dansk ret – muligvis forudsætter en bredere afgrænsning af, hvilke typer udenlandske ansættelser der tilsigtes omfattet af en kriminalisering af reglerne om passiv bestikkelse. Landsretten bemærker herved, at begrebet ”offentlig tjeneste” indtil ændringen af § 144 ved lov nr. 228 af 4. april 2000 var afgrænset organisatorisk til alene at omfatte offentligt ansatte, og at det intetsteds i lovbemærkningerne anføres, at lovgivningsmagten tilsigtede andre udvidelser af begrebet ”offentlig tjeneste” i § 144 end at udstrække dette begreb til også at omfatte personer, der virker i udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv. Det for- hold, at de almindelige lovbemærkninger i omtalen af OECD’s bestikkelseskonvention kort nævner, at udtrykket ”public enterprise” i konventionens forstand også omfatter aktie- selskaber, hvor staten er indehaver af aktiemajoriteten, og hvor selskabet ikke virker på sædvanlige markedsvilkår, kan på den baggrund ikke indebære, at bestemmelsen herefter tillige – som noget nyt – skulle kriminalisere ikke-udenlandske arbejdstageres uberettigede modtagelse af gaver i sådanne privatretlige organer.

Der er endvidere ingen holdepunkter i lov om Post Danmark A/S for, at ansatte i aktiesel- skabet skulle være omfattet af reglerne i straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste på trods af selskabets karakter af et privatretligt retssubjekt. Tværtimod forudsæt- tes det i de specielle lovbemærkninger til § 8 i lov om Post Danmark A/S, at medarbejdere, der som Tiltalte blev ansat i Post Danmark A/S efter dettes omdannelse til et aktiesel- skab, ikke omfattes af reglerne i straffelovens § 152.

Landsretten tiltræder på den baggrund, at Tiltalte ikke i gerningsperioden var omfattet af personkredsen i straffelovens § 144, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. - 13 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.