1985 LSF 79 FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER VED LSD-BEHANDLING

§ 1. Staten skal yde erstatning for psykisk og fysisk skade, som er

forårsaget af behandlingen med LSD inden for det offentlige

sundhedsvæsen.

Stk. 2. Erstatning ydes dog kun i det omfang, skaden er mere

omfattende, end hvad der kunne påregnes som en følge af personens

sygdom.

Stk. 3. For skade, som er eller kan være forårsaget af behandlingen

med LSD, anses behandlingen for at være årsagen, medmindre det er

overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag.

§ 2. Ansøgning om ydelse efter denne lov indsendes til

sikringsstyrelsen, der varetager administrationen af loven.

Stk. 2. Forinden sikringsstyrelsen træffer afgørelse af spørgsmål

vedrørende tilkendelse af ydelse efter § 4, skal sikringsstyrelsen

give skadelidte samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig

bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om

sagen.

Stk. 3. Sikringsstyrelsens afgørelse kan indbringes for den sociale

ankestyrelse.

§ 3. Det påhviler indenrigsministeren at orientere offentligheden om

denne lov, bl.a. gennem dagspressen og andre medier.

Stk. 2. Det påhviler enhver læge samt enhver offentlig myndighed, som

i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at

kunne give ret til ydelser efter loven, at gøre skadelidte

opmærksom herpå samt i fornødent omfang bistå med ansøgning til

sikringsstyrelsen.

§ 4. Erstatning efter § 1 ydes som et kapitalbeløb. Erstatningens

størrelse fastsættes afhængigt af skadens omfang og kan normalt

ikke overstige 500.000 kr.

Stk. 2. Sikringsstyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om, at

bestemte former for sygebehandling, optræning samt hjælpemidler

skal ydes vederlagsfrit. Sikringsstyrelsen kan endvidere bestemme,

at skadelidte kan modtage behandling på sygehuse i andre

amtskommuner eller i udlandet.

§ 5. Loven træder i kraft 1. januar 1986.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på skader, der er indtruffet ved en

behandling med LSD, der er foretaget efter 1. januar 1960.

Stk. 3. Ansøgning om ydelser efter loven skal være sikringsstyrelsen

i hænde inden 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Generelle bemærkninger

Lovforslaget skal ses i forlængelse af det i folketingsåret 1984-85

fremsatte beslutningsforslag nr. B 110, forslag til

folketingsbeslutning om erstatningsydelser til patienter, der er

kommet til skade ved LSD-behandling og LSD-forsøg (af Alice Faber

(SF) m.fl.), se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp.

6058 og 10314 og tillæg A sp. 3569.

Der henvises således tillige til de bemærkninger, der ledsager dette

forslag.

Under kommunaludvalgets behandling af beslutningsforslaget modtog

udvalget en redegørelse fra indenrigsministeren.

Redegørelsen indeholdt

Baggrunden for - historisk og lægeligt set - at LSD blev taget i

anvendelse i patientbehandlingen.

Hvad henholdsvis forsøg og behandling er med en uddybning af dansk

retstilstand og procedure herfor, henholdsvis på tidspunktet for

LSD-behandlingen i 1960erne og i dag.

LSD-behandlingens omfang og art i Danmark.

En beskrivelse af »LSD-sagens« behandling ved de forskellige

offentlige myndigheder, herunder de særlige spørgsmål, som de

respektive myndigheder har taget stilling til i sagen.

Forslagsstillerne finder imidlertid ikke, at indenrigsministeren med

denne redegørelse på nogen måde har bragt nye momenter ind i

sagen.

Forslagsstillerne har derfor fundet det nødvendigt at fremsætte et

egentligt lovforslag om erstatning til patienter, der har fået

skader på grund af behandling med LSD inden for det offentlige

sundhedsvæsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad § 1

Efter denne bestemmelse er staten erstatningsansvarlig for såvel

fysiske som psykiske skader, som er forårsaget af en behandling

med LSD. Ved psykiske skader forstås også belastninger, som ligger

væsentligt ud over de ulemper, der normalt følger af lægelig

behandling. Dette indebærer, at den person, der ønsker erstatning

på en eller anden måde ved fremlæggelse af journal, førelse af

vidner eller efterfølgende behandling hos læge eller andre, skal

sandsynliggøre, at den pågældende rent faktisk har været udsat for

behandling med LSD.

Stk. 2 begrænser erstatningen, således at der kun ydes erstatning for

den skade, der er forårsaget ved anvendelse af LSD, medens der

ikke ydes erstatning for de skadevirkninger, der må tilskrives

den grundlæggende psykiske sygdom.

I stk. 3 fastslås det, at der skal udbetales erstatning, medmindre

staten repræsenteret ved sundhedsstyrelsen kan godtgøre, at det er

overvejende sandsynligt, at skaden har en anden årsag end

behandlingen med LSD. Der foreligger med andre ord såkaldt omvendt

bevisbyrde ved bedømmelsen af erstatningskravet efter stk. 1 og

stk. 2.

Ad § 2

Bestemmelsen angiver den administrative placering af opgaven med

fastlæggelse og udbetaling af erstatning samt tilsigter at give en

vis retssikkerhed i form af indsigt i sagen tillige med

klageadgang.

Ad § 3

Under 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om

erstatningsydelse til patienter, der er kommet til skade ved

LSD-behandling og LSD-forsøg, blev det fra flere sider fremhævet,

at mange patienter ikke ønskede at blive mindet om den behandling,

de havde været udsat for, samt den sygdomsperiode, behandlingen

var iværksat på baggrund af.

Forslagsstillerne har derfor valgt at overlade det til de ramte

personer selv at rette henvendelse til sikringsstyrelsen med

henblik på udbetaling af erstatning.

Da forudsætningen herfor imidlertid er, at der informeres bredt om

denne mulighed, således at de pågældende personer får en reel

mulighed for at gøre sig bekendt med den, fastslås det, at

indenrigsministeren særskilt skal orientere om denne lov, f.eks.

gennem OBS-udsendelser.

Endvidere pålægges læger samt offentlige myndigheder herudover at

gøre opmærksom på loven samt bistå med ansøgning til

sikringsstyrelsen.

Ad § 4

Bestemmelsen fastsætter et maksimum for den erstatning, der normalt

kan ydes. Beløbet er fastsat til 500.000 kr., da det for denne

gruppe personer ofte er svært at fastsætte tabet af erhvervsevne

samt eventuelle varige meön.

I stk. 2 bestemmes det endvidere, at sikringsstyrelsen kan træffes

bestemmelse om, at der vederlagsfrit skal ydes bestemte former for

sygebehandling m.v., herunder psykologbehandling. Bestemmelsen

indeholder endvidere en hjemmel til, at skadelidte kan blive

behandlet på sygehuse i andre amtskommuner eller i udlandet.

Finansieringen heraf er en statsopgave.

Ad § 5

Loven får virkning for de skader, der er sket ved behandling med LSD

efter 1960. Loven skal kun have virkning i 2 år.

Ingen

Nr LSF 79

Forslag til Lov om erstatning for skader ved LSD-behandling

Fremsat af Alice Faber (SF) Agerschou (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF)

den 20. november 1985