1985 LSF 68 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN

§ 1

I udlændingelov nr. 226 af 8. juni 1983, som ændret ved lov nr. 232

af 6. juni 1985, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 2, ændres »de i § 53 nævnte afgørelser« til: »de i §

53a nævnte afgørelser«.

2. § 53 ophæves, og i stedet indsættes

»§ 53. Der oprettes et flygtningenævn bestående af en formand og et

af justitsministeren fastsat antal næstformænd og andre medlemmer.

Ved nævnets behandling af en sag medvirker der foruden formanden

eller en af næstformændene 6 medlemmer, heraf 3 medlemmer

beskikket efter indstilling fra henholdsvis socialministeren,

udenrigsministeren og Advokatrådet samt 2 medlemmer beskikket

efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp.

Stk. 2. Endvidere medvirker der foruden formanden eller en af

næstformændene 6 medlemmer ved drøftelse af spørgsmål om

almindelige retningslinier for nævnets arbejde m.v., herunder

retningslinier for, hvilke grupper af sager der behandles efter

bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 3. En sag, der ikke er af principiel karakter, kan behandles af

formanden eller en af næstformændene, et af de medlemmer, der er

beskikket efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, og et af de

medlemmer, der er udpeget af ministerierne, såfremt

1) klagen må anses for at være åbenbart grundløs,

2) der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, nr. 2, men

udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1,

3) sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for

flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument eller

4) forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform.

Stk. 4. Sager, der behandles efter stk. 3, kan henvises til

behandling under medvirken af de medlemmer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Formanden og næstformændene, der skal være dommere, beskikkes

af justitsministeren, der også beskikker de øvrige medlemmer,

heraf et antal medlemmer efter indstilling fra henholdsvis

socialministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk

Flygtningehjælp. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

§ 1

I udlændingelov nr. 226 af 8. juni 1983 som ændret ved lov nr. 232 af

6. juni 1985 foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 2, ændres »de i § 53 nævnte afgørelser« til: »de i §

53a nævnte afgørelser«.

2. § 53 ophæves, og i stedet indsættes

»§ 53. Der oprettes et flygtningenævn, bestående af en formand og et

af justitsministeren fastsat antal næstformænd og andre medlemmer.

Ved nævnets behandling af en sag medvirker der foruden formanden

eller en af næstformændene 6 medlemmer, heraf 3 medlemmer

beskikket efter indstilling fra henholdsvis socialministeren,

udenrigsministeren og Advokatrådet samt 2 medlemmer beskikket

efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp.

Stk. 2. Endvidere medvirker der foruden formanden eller en af

næstformændene 6 medlemmer ved drøftelse af spørgsmål om

almindelige retningslinier for nævnets arbejde m.v., herunder

retningslinier for, hvilke grupper af sager der behandles efter

bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 3. En sag, der ikke er af principiel karakter, kan behandles af

formanden eller en af næstformændene, et af de medlemmer, der er

beskikket efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, og et af de

medlemmer, der er udpeget af ministerierne, såfremt

1) klagen må anses for at være åbenbart grundløs,

2) der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, nr. 2, men

udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1,

3) sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for

flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument, eller

4) forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform.

Stk. 4. Sager, der behandles efter stk. 3, kan henvises til

behandling under medvirken af de medlemmer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Formanden og næstformændene, der skal være dommere, beskikkes

af justitsministeren, der også beskikker de øvrige medlemmer,

heraf et antal medlemmer efter indstilling fra henholdsvis

socialministeren, udenrigsministeren, Advokatrådet og Dansk

Flygtningehjælp. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år.

Genbeskikkelse kan finde sted.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

finder anvendelse i alle sager, der endnu ikke er afgjort af

flygtningenævnet.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

finder anvendelse i alle sager, der endnu ikke er afgjort af

flygtningenævnet.

§ 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

For at afhjælpe den store ophobning af sager i flygtningenævnet er

det nødvendigt, at loven finder anvendelse på alle sager, der

endnu ikke er afgjort af nævnet.

Til § 3

Bestemmelsen angiver lovens territoriale gyldighed.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med

de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr137

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med

de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget indebærer, at der foretages nogle ændringer i

udlændingeloven med henblik på at lette sagsbehandlingen og

sagspresset i flygtningenævnet.

Det foreslås, at direktoratet for udlændinge skal kunne træffe

bestemmelse om, at afgørelser i sager, hvor ansøgningen må anses

for åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for flygtningenævnet.

Som en særlig garanti indføres i disse sager den ordning, at sagen

skal forelægges for Dansk Flygtningehjælp, således at der kan

finde en samtale sted mellem udlændingen og en repræsentant for

Dansk Flygtningehjælp med henblik på at udelukke risikoen for fejl

eller misforståelser. Direktoratet skal endvidere underrette

nævnet om sådanne afgørelser, og nævnet kan bestemme, at bestemte

grupper af disse sager skal kunne forelægges nævnet.

Desuden foreslås det, at flygtningenævnet kan træde sammen som et

trepersoners nævn, der består af formanden eller en af

næstformændene og to andre medlemmer udpeget efter indstilling fra

henholdsvis Dansk Flygtningehjælp og et af ministerierne

(udenrigsministeriet, socialministeriet eller justitsministeriet).

Efter forslaget skal en sag kunne behandles under medvirken af tre

medlemmer, såfremt klagen må anses for at være åbenbart grundløs

eller forholdene i øvrigt taler herfor. Dette vil kunne få

praktisk betydning i tilfælde, der vel er åbenbart grundløse, men

hvor der dog ikke er truffet bestemmelse om, at sagen ikke kan

indbringes for flygtningenævnet, jfr. nærmere pkt. 7. . Ved

behandlingen af sager, der ikke er omfattet af denne nye

bestemmelse, samt ved drøftelse af almindelige retningslinier for

nævnets arbejde, skal der som hidtil medvirke 7 medlemmer.

Endelig indebærer forslaget, at flygtningenævnet i sager, der

behandles under medvirken af 3 medlemmer, bestemmer, i hvilket

omfang sagen skal behandles mundtligt eller skriftligt. Sagen kan

dog kun behandles skriftligt, i det omfang der er enighed herom.

Den foreslåede tilrettelæggelse af behandlingen af asylsager vil

indebære en tilnærmelse til retstilstanden i Sverige, hvor der er

mulighed for hurtigt og uden den normale procedure og ankeadgang -

at træffe afgørelse i sager, hvor ansøgningen om asyl er åbenbart

grundløs.

Det må fremhæves, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i

udlændingelovens flygtningebegreb.

2. I den seneste tid er tilstrømningen af personer, der søger asyl i

Danmark, steget meget kraftigt, og der er som følge heraf opstået

et meget betydeligt pres på de myndigheder, der behandler

asylansøgninger.

I hele 1983 indrejste 332 asylansøgere. Dette tal steg i 1984 til

4.312. I 1985 er indtil den 27. oktober 1985 indrejst i alt 6.637

asylansøgere, hvoraf størstedelen er indrejst i de seneste

måneder. For månederne juli, august og september 1985 er tallene

således 767, 1.170 og 1.300, og i oktober er indtil den 27.

oktober indrejst 1.162 asylansøgere.

Det skønnes på grundlag af den seneste udvikling, at det samlede

antal asylansøgere i 1985 vil nå op i en størrelsesorden af ca.

10.000 personer.

3. Efter § 53 i udlændingelov nr. 226 af 8. juni 1983 bestod

flygtningenævnet oprindeligt af 7 medlemmer og et tilsvarende

antal suppleanter. Denne bestemmelse blev ændret ved lov nr. 232

af 6. juni 1985, således at det blev overladt til

justitsministeren foruden formanden at udpege det fornødne antal

næstformænd og medlemmer. For tiden er der foruden formanden

beskikket 6 næstformænd samt 37 medlemmer af flygtningenævnet.

Ved nævnets behandling af en sag medvirker der fortsat foruden

formanden eller en af næstformændene 6 ordinære medlemmer. Ved

loven af 1985 blev der endvidere i § 56, stk. 4, indsat en

bestemmelse, hvorefter afgørelse i sager, hvor klagen må anses for

åbenbart grundløs, kan træffes af et trepersoners nævn, som er

sammensat af formanden eller en næstformand, et af de af Dansk

Flygtningehjælp udpegede medlemmer samt et af de medlemmer, der er

udpeget af ministerierne. Om folketingsbehandlingen af den senere

gennemførte lov nr. 232 af 6. juni 1985 henvises til

Folketingstidende 1984-85, sp. 7833 ff., sp. 9824 ff. og sp. 11014

ff.

Selv efter den stærke forøgelse af antallet af medlemmer, der har

været en følge af lovændringen fra 1985, har det stadigt stigende

antal asylansøgere medført en meget stærk stigning i sagsantallet

og en heraf følgende væsentlig forøgelse af sagsbehandlingstiden i

flygtningenævnet.

På nuværende tidspunkt afventer ca. 500 sager behandling i

flygtningenævnet. Selv efter den seneste udvidelse af nævnet, og

selv om nævnet nu afholder mindst 4 ugentlige møder, forventes

nævnet højst at kunne behandle ca. 25 sager om ugen.

4. Set i international sammenhæng giver den danske udlændingelov

asylsøgende en overordentlig gunstig retsstilling. Først og

fremmest er der grund til at nævne, at der efter udlændingelovens

§ 7 består et egentligt retskrav på opholdstilladelse, såfremt den

pågældende udlænding opfylder betingelserne i

flygtningekonventionen af 1951, eller såfremt den pågældende

opfylder lovens betingelser for at blive anset som de

facto-flygtning. En asylansøger har mulighed for at opholde sig

her i landet, indtil det er afgjort, om den pågældende kan anses

som flygtning.

Med hensyn til behandlingen af asylansøgendes sager blev der ved

udlændingeloven af 1983 oprettet et uafhængigt domstolslignende

nævn til at behandle klagesager. Ordningen er imidlertid udformet

således, at nævnets behandling omfatter alle sager, altså også

sager, hvor det er helt åbenbart, at den pågældende udlænding ikke

opfylder udlændingelovens betingelser for at blive anset som

flygtning.

Som følge af det meget betydelige pres på flygtningenævnet indebærer

denne ordning, at sådanne udlændinge, der helt åbenbart ikke

opfylder betingelserne for flygtningestatus, kan blive her i

landet i adskillige måneder, indtil der foreligger en endelig

afgørelse.

Det kan i den forbindelse være naturligt at foretage en sammenligning

med Sverige, hvor man også har givet flygtninge en i

international sammenhæng meget gunstig stilling. Efter den svenske

udlændingelov kan der meddeles flygtningestatus dels til

udlændinge, som er omfattet af flygtningekonventionen, dels til de

facto-flygtninge. Endvidere kan der ligesom i Danmark i særlige

tilfælde meddeles opholdstilladelse af humanitære grunde.

Statens Indvandrarverk træffer afgørelse i 1. instans.

Invandrarverkets afgørelse kan påklages til regeringen. En sådan

klage har opsættende virkning.

Ifølge den svenske udlændingelovgivning kan en asylansøger imidlertid

afvises af politiet, såfremt ansøgningen findes åbenbart grundløs,

eller såfremt et andet land må anses for at være første asylland,

og der ikke er nogen risiko for, at udlændingen derfra vil blive

tilbagesendt til hjemlandet. Statens Indvandrarverk skal

underrettes om afvisningen, og afvisningen kan fuldbyrdes,

medmindre Indvandrarverket beslutter at overtage sagen.

Indvandrarverkets afgørelse kan i overensstemmelse med det ovenfor

nævnte indbringes for regeringen, men klage har ikke opsættende

virkning.

5. Efter den gældende § 56, stk. 1, har en asylansøger ret til

mundtligt at forelægge sin sag for flygtningenævnet. Dette gælder

også i sager, der behandles som åbenbart grundløse under medvirken

af alene 3 medlemmer af nævnet.

Sagens behandling i nævnet foregår i almindelighed på den måde, at

den beskikkede advokat udspørger asylansøgeren under medvirken af

en tolk. Herefter har nævnets medlemmer adgang til at stille

uddybende spørgsmål. Sådanne spørgsmål forekommer meget ofte,

bl.a. fordi asylansøgerne ikke sjældent fremkommer med en ændret

forklaring under advokatens udspørgen.

En sådan procedure er meget tidkrævende, hvorfor nævnet ikke har

været i stand til at behandle mere end ca. 5 sager ved hvert møde.

6. Justitsministeriet finder det nødvendigt, at der gennemføres

ændringer i udlændingeloven, således at man opnår en mere

fleksibel ordning med hensyn til behandlingen af sagerne. Det

foreliggende lovforslag tilsigter således en højere grad af

tilpasning af sagsbehandlingen til den nærmere karakter af de

enkelte sager uden at svække det centrale indhold af

udlændingelovens retsgarantier for flygtninge. Herved vil man

kunne opnå en mere effektiv og mere forsvarlig administration af

sagerne end i dag og samtidig hindre misbrug af

retssikkerhedsgarantierne og imødekomme behovet for mere fleksible

og hurtigere procedureregler i flygtningenævnet.

Der kan i den forbindelse henvises til, at flygtningenævnets

formandskab i en skrivelse af 15. september 1985 overfor

justitsministeriet har gjort opmærksom på, at de gældende regler

ikke muliggør en forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet i nævnet,

og at problemerne ikke vil kunne løses ved selv en kraftig

udvidelse af antallet af medlemmer i flygtningenævnet.

7. Lovforslaget indebærer navnlig den nyordning, at direktoratet for

udlændinge kan bestemme, at afgørelsen i en sag, hvor ansøgningen

må anses for åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for

flygtningenævnet.

Afgørelsen forudsættes truffet meget hurtigt efter indrejsen.

Ordningen vil blive tilrettelagt på en sådan måde, at sagerne

behandles og afgøres i et særligt registreringscenter, mens de

pågældende asylansøgere opholder sig der. Direktoratet for

udlændinge skal tage stilling til proceduren på grundlag af et

spørgeskema, som ansøgeren udfylder. Finder direktoratet, at

ansøgningen ikke er åbenbart ubegrundet, behandles sagen i

overensstemmelse med direktoratets hidtidige retningslinier, og

ansøgeren overføres til et af de øvrige modtagelsescentre.

I nogle tilfælde er det som nævnt åbenbart, at ansøgeren ikke

opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse som flygtning,

således at direktoratet for udlændinge må afslå ansøgningen. Inden

der træffes afgørelse herom, skal en medarbejder fra direktoratet

for udlændinge imidlertid drøfte sagen med ansøgeren, og som en

yderligere retsgaranti skal sagen forelægges for Dansk

Flygtningehjælp, således at en repræsentant fra flygtningehjælpen

får mulighed for at gennemgå sagen med ansøgeren med henblik på at

udelukke risikoen for fejl eller misforståelser. Det forudsættes i

den forbindelse, at direktoratet ikke træffer bestemmelse om, at

sagen ikke kan indbringes for flygtningenævnet, hvis Dansk

Flygtningehjælp finder det uforsvarligt. Om begrebet åbenbart

grundløs bemærkes, at det ikke alene omfatter helt oplagte

tilfælde, f.eks. hvor en svensker søger asyl i Danmark, men også

tilfælde hvor asylansøgningen på baggrund af flygtningenævnets

praksis åbenbart må anses for udsigtsløs.

Lovforslaget er i øvrigt udformet således, at direktoratet for

udlændinge skal underrette flygtningenævnet om afgørelser

vedrørende åbenbart grundløse ansøgninger. Flygtningenævnet kan

bl.a. på grundlag af disse indberetninger beslutte, at bestemte

grupper af sager kan indbringes for nævnet til afgørelse (§ 53b).

8. Med henblik på at søge at opnå en lettelse af presset på

flygtningenævnet stilles der forslag om, at flygtningenævnets

sammensætning ændres, således at nævnet i en del sager kan

sammensættes som et trepersoners nævn, der foruden formanden eller

en af næstformændene består af 2 andre medlemmer, som er udpeget

efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, henholdsvis

ministerierne. I trepersoners nævnet kan der kun behandles

nærmere angivne sager. Det drejer sig om sager, hvor klagen må

anses for at være åbenbart grundløs, eller hvor en

defacto-flygtning påberåber sig konventionsstatus, eller hvor der

er tale om nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for

flygtninge m.v. Endvidere er der åbnet mulighed for behandling i

et trepersoners nævn i tilfælde hvor forholdene i øvrigt taler for

behandling i et sådant nævn (§ 53, stk. 3). Sager skal dog kunne

henvises fra det »lille« til det »store« nævn. Det forudsættes, at

det i det »store« nævn tilrettelægges, hvilke sager, der vil

kunne henvises til behandling i det »lille« nævn. Dette vil

navnlig kunne ske med hensyn til velafgrænsede grupper af sager,

hvor der er lagt en fast praksis i det »store« nævn.

Sagens behandling i flygtningenævnet vil herefter i praksis kunne ske

på tre måder

a) Skriftlig behandling i et trepersoners nævn.

b) Mundtlig behandling i et trepersoners nævn.

c) Mundtlig behandling i et syvpersoners nævn.

Valget mellem de nævnte sagsbehandlingsformer træffes af nævnets

formandskab. Afgørelsen om behandlingsmåden i den enkelte sag vil

blive truffet af formanden eller en næstformand, straks efter at

sagen er modtaget af flygtningenævnet. Formanden eller den

pågældende næstformand vil skulle vælge den mest hensigtsmæssige

behandlingsform, således at sagsbehandlingen tilpasses den enkelte

sags karakter. Har en formand eller en næstformand udtaget en sag

til skriftlig behandling, kan sagen kun afgøres, såfremt alle de

medlemmer, der deltager i sagens behandling, er enige om, at sagen

kan behandles på dette grundlag. I syvpersoners nævnet kan

skriftlig behandling ikke finde sted.

Flygtningenævnet kan i øvrigt drøfte behandlingsmåden og fastsætte

retningslinier herfor. I forbindelse med drøftelsen af sådanne

generelle spørgsmål består nævnet foruden formanden eller en af

næstformændene af seks medlemmer, jfr. den foreslåede nye

bestemmelse i § 53, stk. 2. Der forudsættes holdt regelmæssige og

hyppige møder i det »store« nævn.

Det forudsættes, at det i det »store« nævn drøftes og fastlægges,

hvordan valget mellem skriftlig, henholdsvis mundtlig behandling i

det »lille« nævn bør foretages, samt som nævnt hvilke sager, der

kan behandles i det »lille« nævn. Der vil også være behov for en

drøftelse af spørgsmålet om tilrettelæggelse af advokaternes

medvirken. Endvidere vil der være behov for at drøfte

retningslinier for genoptagelse af sager i nævnet. Afgørelse i den

enkelte sag om advokatbeskikkelse og genoptagelse vil kunne

træffes af formanden eller en næstformand.

Det bemærkes, at der ved afgørelsen af, hvilken behandlingsform der

skal vælges, også kan indgå overvejelser med henblik på at undgå

urimelige ventetider for asylansøgerne. Såfremt antallet af

asylansøgere f.eks. falder stærkt, bør et større antal sager

formentlig kunne behandles i syvpersoners nævnet. Det samme gælder

de øvrige foreslåede særlige behandlingsformer.

9. Forslaget vil virke i retning af en begrænsning af den tid, hvori

asylsøgende i de »grundløse« sager opholder sig her i landet. Der

vil på denne måde blive tale om en begrænsning af udgifterne til

underhold m.v. af asylsøgende. Det er vanskeligt nærmere at anslå,

hvor mange af sagerne der således vil kunne afgøres hurtigt. Det

kan dog oplyses, at andelen, der falder under betegnelsen

»åbenbart grundløs«, i Sverige andrager et sted mellem 10 og 20

pct. af asylansøgningerne.

Omfanget af denne besparelse, der vil afhænge af den nærmere

sammensætning af strømmen af asylsøgende i den kommende tid, kan

ikke angives med nogen nærmere præcision på nuværende tidspunkt.

De administrative udgifter vil ikke umiddelbart blive påvirket

nævneværdigt af en gennemførelse af forslaget, idet det samlede

antal asylsager, der skal behandles, vil være stort set det samme.

Etableringen af et særligt center til registrering og modtagelse

vil dog kunne medføre en række merudgifter, bl.a. som følge af

nødvendigheden af et højere permanent beredskab på dette center

for at imødekomme kravene til en meget hurtig sagsbehandling.

De samlede merudgifter vil bero på den nærmere tilrettelæggelse af en

sådan modtagelsesordning. Merudgifterne kan dog ikke antages at

overstige besparelserne vedrørende udgifterne til underhold m.v.

Nettoresultatet af lovforslaget må således forventes at blive en

besparelse.

Eventuelle økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil for 1985 blive

særskilt forelagt for de bevilgende myndigheder.

Som forudsat ved Akt 19 23/10 85 vil udgifterne på flygtningeområdet

for 1986 blive taget op i tilknytning til de afsluttende

ændringsforslag til finanslovforslaget for 1986.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af de ændringer, som er foreslået under

nr. 2.

Til nr. 2-3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 3, nr. 1, finder anvendelse i

tilfælde, hvor direktoratet for udlændinge ikke mener, at der er

behov for at anvende muligheden for - i medfør af forslagets §

53a, stk. 3 - at træffe bestemmelse om, at sagen ikke kan

indbringes for flygtningenævnet.

Bestemmelsen i § 53, stk. 3, nr. 4, åbner mulighed for, at også andre

typer af sager end de i bestemmelsens nr. 1-3 kan behandles i et

trepersoners nævn. Dette vil navnlig kunne være tilfældet i

forhold til bestemt afgrænsede grupper af asylsøgere, hvor en fast

praksis er lagt af flygtningenævnet på en sådan måde, at der ikke

er tale om, at samtlige sager inden for den pågældende gruppe kan

karakteriseres som »åbenbart grundløse«. Retningslinier for hvilke

grupper af sager, der kan behandles i det »lille« nævn vil kunne

fastsættes i det »store« nævn.

I § 56, stk. 1, foreslås det, at sager, der behandles efter § 53,

stk. 3, kan behandles skriftligt, såfremt de pågældende

nævnsmedlemmer er enige herom. Den skriftlige nævnsbehandling vil

navnlig finde anvendelse som et alternativ til direktoratets

endelige afgørelse af åbenbart grundløse sager, således at man

over for visse grupper af asylansøgere vælger den skriftlige

nævnsbehandling fremfor den endelige afgørelse i direktoratet.

§ 53a. For flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser,

som direktoratet for udlændinge har truffet om følgende spørgsmål,

jfr. dog stk. 3

1) Nægtelse af opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig

at være omfattet af §§ 7-8.

2) Bortfald efter § 17 og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en

opholdstilladelse, der er givet efter §§ 7-8.

3) Afvisning af en udlænding, der omfattes af § 48, stk. 2.

4) Udsendelse af en udlænding, der påberåber sig, at udsendelsen er i

strid med § 31.

5) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller

inddragelse af et sådant rejsedokument.

Stk. 2. Påklages en afgørelse som nævnt i stk. 1, har klagen

opsættende virkning.

Stk. 3. Direktoratet for udlændinge kan, efter at sagen har været

forelagt for Dansk Flygtningehjælp, bestemme, at afgørelsen i en

sag, hvor ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, ikke kan

indbringes for flygtningenævnet.

Stk. 4. Direktoratet for udlændinges afgørelser som nævnt i stk. 1

skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1-3.

§ 53a. For flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser,

som direktoratet for udlændinge har truffet om følgende spørgsmål,

jfr. dog stk. 3

1) Nægtelse af opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig

at være omfattet af §§ 7-8.

2) Bortfald efter § 17 og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en

opholdstilladelse, der er givet efter §§ 7-8.

3) Afvisning af en udlænding, der omfattes af § 48, stk. 2.

4) Udsendelse af en udlænding, der påberåber sig, at udsendelsen er i

strid med § 31.

5) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller

inddragelse af et sådant rejsedokument.

Stk. 2. Påklages en afgørelse som nævnt i stk. 1, har klagen

opsættende virkning.

Stk. 3. Direktoratet for udlændinge kan, efter at sagen har været

forelagt for Dansk Flygtningehjælp, bestemme, at afgørelsen i en

sag, hvor ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, ikke kan

indbringes for flygtningenævnet.

Stk. 4. Direktoratet for udlændinges afgørelser som nævnt i stk. 1

skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1-3.

§ 53b. Direktoratet for udlændinge underretter flygtningenævnet om

afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi

direktoratet har truffet bestemmelse herom efter reglen i § 53a,

stk. 3. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af

sager skal kunne indbringes for nævnet.«

3. § 56 affattes således

»§ 56. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det,

har udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet.

Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være

mundtlig. Sager, der behandles efter § 53, stk. 3, kan behandles

skriftligt i det omfang, der er enighed herom.

Stk. 2. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, jfr. dog stk.

1, 3. pkt. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er

gunstigst for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen

skal ledsages af grunde.

Stk. 3. Nævnets afgørelser er endelige.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter flygtningenævnets

forretningsorden efter forhandling med nævnet.«

§ 53b. Direktoratet for udlændinge underretter flygtningenævnet om

afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi

direktoratet har truffet bestemmelse herom efter reglen i § 53a,

stk. 3. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af

sager skal kunne indbringes for nævnet.«

3. § 56 affattes således

»§ 56. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det,

har udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet.

Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være

mundtlig. Sager, der behandles efter § 53, stk. 3, kan behandles

skriftligt, i det omfang der er enighed herom.

Stk. 2. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed, jfr. dog stk.

1, 3. pkt. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er

gunstigst for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen

skal ledsages af grunde.

Stk. 3. Nævnets afgørelser er endelige.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter flygtningenævnets

forretningsorden efter forhandling med nævnet.«

Ingen

Nr LSF 68

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven

Fremsat af Justitsministeren

den 8. november 1985