§ 2 1985 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORHØJELSE AF BIDRAG M.V.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986. § 1, nr. 2, træder dog i

kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.

3233, 3605 og 4473; tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C

sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 407 af

3. september 1985.

I. Lovforslaget indeholder en justering af medlems- og

arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen som følge af

det såkaldte nettofinansieringsprincip for efterlønsordningen.

I forbindelse med efterlønsordningens indførelse, jfr. lov nr. 555 af

15. november 1978, forhøjedes medlems- og arbejdsgiverbidragene

til arbejdsløshedsforsikringen med henblik på at finansiere

efterlønsordningens nettoudgifter. Baggrunden for forhøjelsen var

forudsætningen om, at medlemmer og arbejdsgivere skulle finansiere

efterlånsordningen. Udgifterne blev fordelt således, at

medlemmerne skulle bære 1/3 og arbejdsgiverne 2/3.

Da de forventede nettoudgifter naturligvis kun kunne opgøres

skønsmæssigt, blev det besluttet, at finansieringen af

efterlønsordningen skulle tages op til overvejelse efter tre års

forløb.

I 1982 besluttede folketinget, at medlems- og arbejdsgiverbidragene

skulle forhøjes således, at medlemmerne og arbejdsgiverne stort

set kom til at dække nettoudgifterne til efterlønnen under

forudsætning af et antal efterlønsmodtagere i 1982 på 70.000 og

stigende i perioden frem til 1985 med gennemsnitligt 5.000 om

året. Samtidig vedtog folketinget, at efterlønnens 3. trin skulle

forhøjes fra 60 pct. til 70 pct., og at medlemmerne alene skulle

dække denne forbedring af efterlønsordningen.

Derfor blev medlemsbidraget i lov nr. 113 af 31. marts 1982 forhøjet

til 3,75 gange dagpengenes størrelse pr. 1. oktober det

forudgående år, medens arbejdsgiverbidraget blev fastsat til 3,25

gange højeste dagpenge.

Medlemsbidraget er pr. 1. januar 1983 blevet forhøjet til 6 gange

dagpengenes størrelse og pr. 1. januar 1985 til 7 gange

dagpengenes størrelse, dog kun det halve for efterlønsmodtagere.

Arbejdsgiverbidraget er pr. 1. januar 1983 blevet fastsat til 11,25

gange højeste dagpenge.

Begrundelsen for disse forhøjelser for medlems- og

arbejdsgiverbidragene har været styrkelse af forsikringselementet

i arbejdsløshedsforsikringen og nedbringelse af de offentlige

udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

I perioden fra 1982 har det vist sig, at nettoudgifterne til

efterlønsordningen er steget yderligere især som følge af en

ekstraordinær stor tilgang til ordningen. Desuden er der ved

forhøjelsen af medlemsbidraget i 1982 til 3,75 gange dagpengens

størrelse alene skabt dækning til 1985 for de skønnede merudgifter

ved forhøjelsen af efterlønnens 3. trin fra 60 pct. til 70 pct.

Det foreslås derfor i § 1, nr. 3 og 4, at medlems- og

arbejdsgiverbidragene forhøjes med 0,25 til henholdsvis 7,25 gange

dagpengenes størrelse og 11,50 gange højeste dagpenge pr. 1.

oktober det foregående år.

Finansieringsspørgsmålet vil i øvrigt blive overvejet i udvalget om

supplerende dagpenge og fejludbetalinger, idet dette udvalg også

skal overveje forslag til et ændret finansieringssystem for

arbejdsløshedsforsikringen.

II. Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse, der bemyndiger

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen til at ændre en

udbetalingsperiode for efterlønnen, når særlige forhold taler

herfor. Der henvises til § 1, nr. 2.

III. Lovforslaget indeholder endelig ændringer af loven som følge af

en revision af den nordiske overenskomst om

arbejdsløshedsforsikringsydelser. Der henvises til § 1, nr. 1 og

5.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om forhøjelse af medlemsbidraget skønnes at give staten en

merindtægt på ca. 155 mill. kr. i 1986 og følgende år, medens

forslaget om forhøjelse af arbejdsgiverbidraget forventes at give

en merindtægt på ca. 90 mill. kr. i 1986 og følgende år.

Merindtægten medfører, at nettoudgifterne til udbetaling af efterløn

stort set vil blive finansieret af arbejdsgivere og medlemmer i

1986 og følgende år under forudsætning af et antal

efterlønsmodtagere på 89.000.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

← § 2 1985 LSF 67 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORHØJELSE AF BIDRAG M.V.) BILAG →