1985 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN OG BØRNETILSKUDSLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRINGER I MYNDIGHEDSLOVEN)

§ 1

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli

1984, som ændret senest ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændringer

1. I § 10, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og

opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, har barnet dog

med hensyn til foranstaltninger efter §§ 48, stk. 1 og 2, nr. 1 og

2, 58, 64, 69, 91 og 95 a opholdskommune, hvor det er tilmeldt

folkeregistret.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

2. § 32, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal det

sociale udvalg i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en

egnet indehaver af forældremyndigheden.«

3. § 124, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af

forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den

anden af forældrene.«

§ 1

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli

1984, som ændret senest ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændringer

1. § 32, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal det

sociale udvalg i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en

egnet indehaver af forældremyndigheden.«

2. § 124, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af

forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den

anden af forældrene.«

§ 1

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli

1984, som ændret senest ved lov nr. 262 af 6. juni 1985, foretages

følgende ændringer

1. § 32, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn, skal det

sociale udvalg i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en

egnet indehaver af forældremyndigheden.«

--/

§ 2

I lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 609 af 29. november 1978, som ændret senest ved lov nr. 54 af

20. februar 1985 (§ 5), foretages følgende ændringer

1. I § 3 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, tages

kun hensyn til indtægten hos den af forældrene, der har barnet hos

sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge

forældre, tages hensyn til indtægten hos den af forældrene, på

hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

3. pkt. bliver herefter 5. pkt.

2. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, tages

kun hensyn til husstandsindtægten hos den af forældrene, der har

barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget

hos begge forældre, tages hensyn til husstandsindtægten hos den af

forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

3. I § 7, stk. 1, 2. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. pkt.« til

»1.-3. pkt.«.

4. I § 8, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen,

udbetales ungdomsydelsen til den af forældrene, der har barnet hos

sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge

forældre, udbetales ungdomsydelsen til den af forældrene, på hvis

adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

2. og 3. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt.

5. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke

sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har

barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget

hos begge forældre, udbetales børnetilskud til den af forældrene,

på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

6. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og

2«.

7. I § 16 ændres »i henhold til § 14, stk. 1, eller de efter § 14,

stk. 2, fastsatte regler« til: »i henhold til § 14, stk. 1 og 2,

eller de efter § 14, stk. 3, fastsatte regler«.

§ 2

I lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 609 af 29. november 1978, som ændret senest ved lov nr. 54 af

20. februar 1985 (§ 5), foretages følgende ændring

I § 3a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, tages

kun hensyn til indtægten hos den af forældrene, der har barnet hos

sig.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

§ 2

I lov om børnetilskud og andre familieydelser, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 609 af 29. november 1978, som ændret senest ved lov nr. 54 af

20. februar 1985 (§ 5), foretages følgende ændring

I § 3a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, tages

kun hensyn til indtægten hos den af forældrene, der har barnet hos

sig.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

--/

§ 2 nævnte nedsættelse af børnetilskud på grundlag af indkomsten først for fællesbørnene.

/--

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 118

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Bemærkninger til lovforslagets § 1

1. Ved lov nr. 230 af 6. juni 1985 er der med virkning fra 1. januar

1986 gennemført en række ændringer i myndighedsloven. Bl.a. skal

der altid udpeges en ny indehaver af forældremyndigheden over et

barn, hvis et dødsfald medfører, at ingen har forældremyndigheden.

Den, der får tillagt forældremyndigheden, bliver samtidig værge

for barnet.

Efter de gældende regler i bistandslovens § 32, stk. 2, skal det

sociale udvalg foranledige, at der beskikkes en værge, hvis et

barn ikke har nogen værge, hvorefter forældremyndigheden følger

værgemålet.

For at tilpasse bistandslovens regler til myndighedsloven foreslås

det - i øvrigt i overensstemmelse med udtalelser i den betænkning,

der ligger til grund for ændringerne i myndighedsloven (betænkning

nr. 985, side 93-94) - at ændre bistandslovens § 32, stk. 2,

således at socialudvalget for fremtiden skal sikre sig eller sørge

for, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Denne indehaver af forældremyndigheden bliver samtidig automatisk

værge, jfr. myndighedslovens § 29.

I myndighedslovens § 20 er der indført hjemmel til, at statsamtet

under en sag om forældremyndighed ved en indehavers død kan træffe

afgørelse om, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme.

Det sociale udvalg bør være opmærksom på, hvorvidt der er behov

for at få udpeget en midlertidig indehaver af forældremyndigheden.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der ikke umiddelbart er

nogen ansøger til forældremyndigheden, eller hvor der er tvist om

forældremyndigheden.

2. En anden af ændringerne i myndighedsloven, bestemmelsen i § 18,

fastsætter, at retten - når der er anlagt retssag om

forældremyndigheden - efter anmodning kan bestemme, hvem

forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme.

Efter de nugældende regler i bistandslovens § 124, stk. 2, kan det

sociale udvalg i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har

forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den anden af

forældrene, (kun) nægte forældremyndighedens indehaver at hjemtage

barnet, såfremt den anden af forældrene har anlagt retssag eller

indgivet begæring til statsamtet om at få tillagt

forældremyndigheden. Som anført i betænkning nr. 985, side 111-12,

medfører den nye bestemmelse i myndighedslovens § 18, at denne

adgang i bistandslovens § 124, stk. 2, bør ophæves. I denne

situation kan retten som anført træffe afgørelse om, hvem

forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Bistandslovens §

124, stk. 2, foreslås herefter udformet således, at reglen i stk.

1 om forbud mod hjemtagelse ikke gælder, når den af forældrene,

der har forældremyndigheden, har anbragt barnet hos den anden af

forældrene. Herved sikres det fortsat, at det sociale udvalg ikke

kan træffe dispositioner, der kommer i konflikt med

myndighedslovens regler om forældremyndighedens placering.

3. I folketingets retsudvalgs betænking om forslaget til ændring af

myndighedsloven udtaler et flertal, at det i situationer, hvor der

er tale om at anbringe et barn uden for hjemmet på grund af

forholdene hos den ene af ikke-samlevende forældre med fælles

forældremyndighed, finder, at barnet bør få ophold hos den anden

af forældrene, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for

barnet, taler herimod.

Flertallet udtrykker endvidere forventning om, at der med henblik på

myndighedslovens ikrafttræden den 1. januar 1986 gennemføres den

fornødne følgelovgivning i overensstemmelse med flertallets

synspunkter.

Socialministeriet har på denne baggrund overvejet, om der var behov

for ændringer i bistandslovens §§ 33 og 123 i forbindelse med nye

regler i myndighedsloven om adgang til at indgå aftaler mellem

forældre, der ikke er gift med hinanden eller er separerede, om,

at de skal have fælles forældremyndighed.

De nye regler om fælles forældremyndighed indebærer, at det vil blive

hyppigere forekommende, at forældre, der ikke lever sammen, har

fælles forældremyndighed over deres fælles barn. I sådanne

tilfælde skal begge forældre give samtykke, hvis et barn skal

anbringes uden for hjemmet efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr.

3. Dette gælder uanset, om barnet bor fast hos den ene af

forældrene. Er forholdene hos den af forældrene, som barnet bor

hos, af en sådan karakter, at det er påkrævet af hensyn til

barnets tarv, at barnet ikke bliver boende der, skal det sociale

udvalg i samarbejde med begge forældre undersøge, hvor barnet kan

bo. Da den anden af forældrene har del i forældremyndigheden og

dermed pligt til at drage omsorg for barnet, skal det sociale

udvalg undersøge, om barnet nu kan få ophold hos denne anden af

forældrene.

Kan forældrene blive enige herom, er der ikke grundlag for at

iværksætte hjælpeforanstaltninger i form af anbringelse uden for

hjemmet.

Ønsker den af forældrene, som barnet bor hos, at barnet anbringes

uden for hjemmet og ikke hos den anden af forældrene, der er

indstillet på at have barnet boende, må denne kræve den fælles

forældremyndighed bragt til ophør og forældremyndigheden tillagt

sig, jfr. myndighedslovens § 10. Ønsker den anden af forældrene

ikke at kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør, må

der iværksættes hjælpeforanstaltninger over for dem begge. Barnet

vil ikke af det sociale udvalg kunne anbringes hos den anden af

forældrene, der har del i forældremyndigheden.

Er forholdene hos den af forældrene, som barnet bor hos, sådanne, at

det er absolut påkrævet af hensyn til barnets velfærd, at barnet

ikke bliver boende hos denne, kan en anbringelse af et barn uden

for hjemmet efter bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 1, kun ske i

forhold til begge forældre, der har del i forældremyndigheden. Har

den anden af forældrene gode forhold, og er denne indstillet på at

få barnet boende, vil der normalt ikke være grundlag for at

tvangsfjerne barnet. Er den af forældrene, som barnet bor hos,

enig i, at barnet kan bo hos den anden, kan barnet blot flytte,

hvorfor det sociale udvalg i almindelighed ikke behøver at

iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet. Ønsker den af

forældrene, som barnet bor hos, imidlertid ikke at give slip på

barnet, mens den anden af forældrene ønsker at få barnet boende,

kan denne anden af forældrene anlægge sag om at få

forældremyndigheden alene, jfr. myndighedslovens § 10. Er der

behov for at få barnet flyttet hurtigt, kan der træffes

midlertidig afgørelse om forældremyndigheden efter

myndighedslovens § 18. Er den anden af forældrene således

indstillet på at opfylde den omsorgspligt, der ligger i at have

del i forældremyndigheden, vil der som absolut udgangspunkt ikke

være grundlag for at tvangsanbringe et barn uden for hjemmet efter

bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 1.

Er der behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akut

vanrøgt, kan det være nødvendigt at gribe til en foreløbig

beslutning efter bistandslovens § 127, stk. 1. En sådan afgørelse

har virkning over for begge forældre, der har del i

forældremyndigheden, og begge forældre skal derfor inden 24 timer

efter afgørelsen have skriftlig meddelelse herom og tilbud om

advokatbistand, jfr. § 127, stk. 1, 2. og 3. pkt. I forbindelse

med en sådan foreløbig afgørelse kan det forekomme, at der ikke

har været den nødvendige tid til at kontakte den anden af

forældrene. Det kan derfor forekomme, at der træffes en sådan

tvangsforanstaltning over for denne, uanset om denne er egnet og

villig til at have barnet boende. Viser dette sig at være

tilfældet, kan den midlertidige foranstaltning imidlertid ophæves,

således at barnet kan hjemgives. Dette kan ske derved, at

forældrene bliver enige om, at barnet flytter over til den anden

af forældrene, eller at forældremyndigheden - eventuelt ved en

midlertidig afgørelse - tillægges denne.

Det er således ikke nødvendigt at ændre bistandsloven for at

imødekomme flertallet i retsudvalgets henstilling om, at et barn

bør få ophold hos den anden af forældrene, hvis der er tale om at

anbringe et barn uden for hjemmet. Dette følger af, at begge

forældre som indehavere af forældremyndigheden har pligt til at

drage omsorg for barnet. Såfremt forældrene er indstillet på at

opfylde denne omsorgspligt, vil der normalt ikke være grundlag for

at iværksætte hjælpeforanstaltninger i form af anbringelse uden

for hjemmet.

4. Man har endvidere overvejet, om der er behov for at ændre andre

regler i bistandsloven end §§ 32 og 124.

Det følger af bistandslovens § 10, at pligten til at yde bistand til

et barn, der kun lever sammen med den ene af forældrene, påhviler

den kommune, som den pågældende af forældrene bor i. Det er derfor

allerede efter de gældende regler afgørende, hvem af forældrene

barnet lever sammen med.

Hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, der bor i hver sin

kommune, må pligten til at yde bistand påhvile det sociale udvalg

i den kommune, hvor barnet befinder sig, når der opstår behov for

hjælp. Man er derfor af den opfattelse, at en yderligere

præcisering af § 10 ikke er påkrævet som følge af adgangen til

fælles forældremyndighed.

5. Socialministeriet har endelig overvejet, hvorvidt det var

nødvendigt med en præcisering af reglerne for betaling for

daginstitutionsophold. Man har imidlertid heller ikke på dette

punkt fundet ændringer påkrævet, idet betalingen - også efter

indførelse af fælles forældremyndighed - må fastsættes på

grundlag af indtægten hos den af forældrene og en eventuel

samlever, som barnet bor sammen med. Hvis begge forældres indkomst

- når de ikke lever sammen - skulle tages i betragtning, ville man

herved, ligesom det ville være tilfældet med beregningen af

børnetilskud, ramme nogle reelt enlige forsørgere, som hidtil

efter de gældende regler har været berettiget til hel eller delvis

nedsættelse af daginstitutionsbetaling.

Bemærkninger til lovforslagets § 2

Hvad angår børnetilskudsloven er indførelse af fælles

forældremyndighed i de tilfælde, hvor et barns forældre lever

sammen, uden betydning for tildeling, udmåling og udbetaling af

børnetilskud. Tildeling og beregning af børnetilskud vil i disse

tilfælde ske på grundlag af begge forældres indtægtsforhold, hvad

enten de er gift med hinanden eller ej.

Når forældre med fælles forældremyndighed ikke lever sammen, må der -

ligesom til andre forældre, der lever adskilt på grund af

uoverensstemmelse - udbetales almindeligt eller forhøjet

børnetilskud afhængigt af forholdet hos den af forældrene, som

barnet lever sammen med (mest), og beregningen må ske på grundlag

af dennes indtægt. Man har fundet det påkrævet at tydeliggøre

dette ved en tilføjelse til § 3 a, således at dette klart fremgår

af bestemmelsen.

Det foreliggende forslag påregnes ikke at have administrative eller

økonomiske konsekvenser.

§ 3a. Den indtægt, der lægges til grund ved beregning af børnetilskud efter §§ 2-3, er socialindkomsten. Den indkomst, der tages i betragtning, er socialindkomsten for den af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, og hvis forældrene lever sammen, for begge forældrene. Er der i en familie både fællesbørn og særbørn, foretages den i

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 32. Det påhviler det sociale udvalg at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn i kommunen lever, og at støtte forældrene med hensyn til børnenes opdragelse og pleje.

Stk. 2. Såfremt barnet eller den unge ikke har nogen værge, skal det sociale udvalg foranledige, at der beskikkes en værge.

/--

2. § 124, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af

forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den

anden af forældrene.«

--/

§ 124. Er barnet anbragt uden for hjemmet uden medvirken af det sociale udvalg, kan udvalget nægte hjemtagelse, såfremt hjemtagelse ville stride imod barnets tarv. Hjemtagelse efter 2 års ophold i et privat plejehjem kan kun ske efter forudgående tilladelse fra det sociale udvalg.

Stk. 2. I tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den anden af forældrene, kan det sociale udvalg kun nægte forældremyndighedens indehaver at hjemtage barnet, såfremt den anden af forældrene har anlagt retssag eller indgivet begæring til statsamtmanden (i København overpræsidenten) om at få tillagt forældremyndigheden, og alene indtil der træffes en afgørelse om forældremyndigheden eller sagen herom frafaldes.

/--

Ingen

Nr LSF 60

Forslag til Lov om ændring af bistandsloven og børnetilskudsloven (Ændringer som følge af ændringer i myndighedsloven)

Fremsat af Socialministeren

den 6. november 1985