1985 LSF 59 FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

A. Lovens geografiske område

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

A. Lovens geografiske område

Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

A. Lovens geografiske område

§ 1. Denne lov gælder, medmindre andet er bestemt, for fiskeri og

opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret

fiskerfartøj uden for det nævnte område.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af

denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 1.a. Stk. 9. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1-3, når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn taler herfor.

/--

§ 1. Stk. 5. Det er forbudt andre end de i stk. 4 nævnte at forarbejde eller omlade fisk på dansk fiskeriterritorium. Hvor andre end de i stk. 4 nævnte personer eller selskaber m.v. transporterer fisk eller fiskeprodukter direkte fra søen til danske landingspladser, skal eventuelle kontrakter herom og de i henhold dertil fastsatte vilkår og priser være godkendt af fiskeriministeriet, inden landing foretages.

/--

§ 1. Stk. 6. Skib, der anvendes til de i stk. 4 og 5, 1. pkt. nævnte formål, skal være dansk og to tredjedele af besætningen skal opfylde betingelserne i stk. 4, nr. 1 eller 2. Brugt udenlandsk skib, der registreres som dansk, må ikke fiske på kvoter, som er forbeholdt danske skibe i henhold til regler, fastsat af De europæiske Fællesskaber eller af fiskeriministeren. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fravige 2. pkt.

/--

§ 1. Stk. 7. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i stk. 4-6, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling, ligesom der ved overenskomster med fremmed stat kan gøres undtagelse fra nævnte bestemmelser. Ved overenskomst med Norge og Sverige kan det endvidere bestemmes, at fiskeriterritoriet i forhold til norske og svenske fiskere skal have en mindre udstrækning end fastsat i stk. 2, 1). Fiskeriministeren fastsætter de nærmere bestemmelser til gennemførelse af sådanne overenskomster.

/--

C. Andre former for fiskeri

§ 1. Stk. 8. Uanset bestemmelserne i stk. 4 kan enhver drive lystfiskeri med stang, pilk eller lignende håndredskaber. Fiskeriministeren kan fastsætte regler for arten og antallet af redskaber, som må anvendes af de i stk. 4, nr. 1 og 2, nævnte personer, der ikke driver fiskeri efter stk. 4.

/--

§ 1. Personer, som ikke opfylder betingelserne for at drive

erhvervsfiskeri eller fierhvervsfiskeri, jfr. lovens § 1, stk. 4

og 9, og overgangsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 209 af 16. maj

1978, har ret til ved det fiskeri, de personlig udøver, at anvende

følgende redskaber

a) 300 kroge (uanset art og betegnelse) og

b) 3 tejner eller 3 ruser, hvoraf 1 kan have rad og arme og

c) 3 garn (rødspætte-, tunge-, silde- og makrelgarn el. lign.).

Stk. 2. De i stk. 1, b., nævnte 3 ruser omfatter kun undervandsruser

- enkelte eller dobbelte - hvis diameter i den forreste bøjle ikke

er over 90 cm., og hvoraf den ene må forsynes med en rad på max.

40 m og arme på max. 8 m.

Stk. 3. Bundsatte garn må ikke have en længde af over 45 m og en

højde af over 1,5 m. Flydende garn må ikke have en længde af over

45 m og en dybde af over 3 m.

§ 1. Denne lov gælder medmindre andet er bestemt for fiskeri og

opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret

fiskerfartøj uden for det nævnte område.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer bestemme, om et område skal være omfattet af

denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 1. Denne lov gælder medmindre andet er bestemt for fiskeri og

opdræt af fisk, krebs,- og bløddyr samt alger på dansk

fiskeriterritorium samt fiskeri med dansk indregistreret

fiskerfartøj uden for det nævnte område.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer bestemme om et område skal være omfattet af

denne lov eller lov om ferskvandsfiskeri.

--/

§ 1. Denne lov gælder, hvor ikke andet er bestemt for fiskeri på dansk fiskeriterritorium, bortset fra farvande, der er inddraget under loven om ferskvandsfiskeri.

Stk. 2. Dansk fiskeriterritorium omfatter foruden de indre farvande tillige et farvandsområde langs de danske kyster afgrænset af en linie (fiskerigrænsen), der går parallelt med de til enhver tid gældende basislinjer i følgende afstand fra disse

1) For så vidt angår de danske kyststrækninger i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat: 12 sømil (1 sømil = 1.852 m). Kattegat forstås i denne forbindelse det farvandsområde, der mod syd begrænses af linjer trukket fra Hasenøre til Gnibens spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen.

2) For de øvrige danske kyststrækninger: 3 sømil.

Stk. 3. I tilfælde, hvor den danske kyst ligger over for en fremmed stats kyst, kan fiskerigrænsen dog ikke overskride den linie, der måtte følge af særlig overenskomst med vedkommende fremmede stat, eller, i mangel af sådan overenskomst, den linie, der overalt ligger lige langt fra de nærmeste punkter på lavvandslinjerne ved de 2 staters kyster.

/--

B. Erhvervsmæssigt fiskeri

§ 1. Stk. 4. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1, må erhvervsmæssigt fiskeri på dansk fiskeriterritorium og på kvoter, der er fastsat af De europæiske Fællesskaber eller af fiskeriministeren, kun drives af personer, der er registrerede af fiskeriministeriet som erhvervsfiskere eller som bierhvervsfiskere, og af selskaber m.v., der er registrerede af fiskeriministeriet. Ovennævnte personer, selskaber m.v. skal endvidere opfylde en af nedenstående betingelser

1) danske statsborgere,

2) personer, der har og til stadighed har haft bopæl her i landet i de sidste 2 år,

3) stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,

4) partrederier, hvoraf mindst to tredjedele ejes af danske statsborgere, og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl her i riget,

5) aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar der har valgt en bestyrelse, når mindst to tredjedele af denne består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,

6) andre selskaber, hvori mindst to tredjedele af deltagerne er danske statsborgere, der er bosat her i riget. Såfremt stiftelser, foreninger eller selskaber er deltagere i partrederier eller i de under 6) nævnte selskaber, må hver deltager opfylde betingelserne for at kunne anses som dansk ejer.

/--

§ 1 A. Berettigede til at blive registrerede som erhvervsfiskere er personer, som er myndige og i hele det nærmest foregående kalenderår har været beskæftiget ved erhvervsmæssigt fiskeri, og som over for den stedlige fiskerikontrol ved skatteattest dokumenterer, at mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i det år hidrører fra dette fiskeri. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at drive erhvervsmæssigt fiskeri på forlangende kunne dokumentere, at mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i det foregående kalenderår hidrører fra fiskeri.

Stk. 2. Har en erhvervsfisker fortabt retten til registrering som erhvervsfisker, kan denne generhverves, såfremt det dokumenteres, at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for ansøgning om generhvervelse har været berettiget til at være registreret. Generhvervelse i henhold til denne bestemmelse kan kun ske en gang.

§ 1 a. Stk. 8. Berettigede til at blive registrerede er desuden selskaber m.v., når mindst 2/3 af bestyrelsen består af registrerede erhvervsfiskere.

/--

§ 1 a. Stk. 3. Berettigede til at blive registrerede som bierhvervsfiskere er

1) personer, der ved udgangen af 1983 er registrerede hos fiskerikontrollen som bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere, som ønsker at indskrænke deres fiskeri, og

3) personer, der igennem 5 år har drevet fritidsfiskeri og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 5 omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område. Sådanne tilladelser kan første gang meddeles for tiden efter 1. januar 1985. Ansøgningen skal indsendes til nævnet gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 4. De under stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte bierhvervsfiskere skal for at bevare denne ret på forlangende over for fiskerikontrollen kunne dokumentere, at mindst 1/10 af deres årlige bruttoindtægt ved personlig virksomhed i det foregående kalenderår stammer fra fiskeri. Bierhvervsfiskeri må kun drives uden medhjælp.

Stk. 5. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgningen om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af

Stk. 3, nr. 3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2 repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1 repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets forretningsgang.

Stk. 6. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse af ansøgninger vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

/--

§ 1. Stk. 9. Personer, som ved lovens ikrafttræden i mindst 3 år har drevet fiskeri i forbindelse med landbrug, og hvis årsindtægt ved fiskeri i gennemsnit årligt har udgjort mindst 5.000 kr., bevarer i samme omfang som hidtil retten til dette fiskeri, såfremt de inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden til fiskerikontrollen indsender dokumentation for indtægten ved fiskeriet i de 3 foregående kalenderår samt en opgørelse af deres nuværende redskabsbeholdning.

/--

Bilag 2

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979

Bekendtgørelse om det antal redskaber, som må anvendes af

ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium

I medfør af § 1, stk. 4 og 8, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om

saltvandsfiskeri, således som denne er ændret senest ved lov nr.

209 af 16. maj 1978 fastsættes følgende

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

Kapitel 2. Fiskeriets forhold overfor anden udnyttelse af

fiskeriterritoriet.

Kapitel 2

Fiskeriets forhold overfor anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

Til § 16

Bestemmelsen er uændret i forhold til hidtil gældende regler, jfr. SL

1965, § 3.

Til § 17 stk. 1

Med bestemmelsen er det hensigten at etablere en obligatorisk

høringsprocedure forud for og i forbindelse med fysiske

foranstaltninger eller indgreb på fiskeriterritoriet, som kan være

til hindring eller ulempe for det på stedet udøvede fiskeri, eller

som indebærer påvirkninger af miljøet til skade for dette.

Fiskeriministeriet vil i tilknytning til høringen oplyse, i

hvilket omfang der ved foranstaltningen eller indgrebet kan

forventes erstatningskrav i den anledning, jfr. stk. 3.

Det skal bemærkes, at der ved udarbejdelsen af

recipientkvalitetsplaner, jfr. miljøbeskyttelseslovens kap. 9, har

været taget stilling til de økonomiske konsekvenser ved planens

gennemførelse.

Kapitel 2

Fiskeriets forhold over for anden udnyttelse af fiskeriterritoriet

A. Almindelige bestemmelser

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må

erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber m.v.,

der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til §§ 3, 4

eller 6.

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må

erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer, og selskaber m.v.,

der er registrerede af fiskeriministeren i henhold til §§ 3, 4

eller 6.

§ 2. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15, må

erhvervsmæssigt fiskeri kun drives af personer og selskaber m.v.,

der er registrerede af fiskerministeren i henhold til §§ 3, 4

eller 6.

--/

§ 2. Stk. 2. Fiskeriministeren kan

2) midlertidigt forbyde fiskeri - helt eller delvis - på mindre områder af fiskeriterritoriet, hvor der ved statens foranstaltninger eller med statens godkendelse iværksættes undersøgelser på fiskeriområdet. Sådanne undersøgelser kan i øvrigt gennemføres uanset bestemmelserne i denne lov eller i henhold hertil stadfæstede vedtægter.

/--

D. Havbrug

§ 2. Stk. 2. Fiskeriministeren kan

3) for så vidt væsentlige offentlige interesser ikke taler herimod, på områder, hvor andet fiskeri end muslingefiskeri ikke drives eller er af ringe betydning, meddele eneret til muslingeopdræt og i forbindelse hermed forbyde, at der på områderne foretages foranstaltninger, som kan være til skade for muslingernes uforstyrrede vækst. For sådan eneret kan fiskeriministeren fastsætte en afgift samt de vilkår, han i øvrigt måtte finde passende.

/--

E. Særlige rettigheder

§ 2. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i østersregalet eller i de rettigheder, som i henhold til § 13 A og B i lov om afløsning og statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige fiskerirettigheder indtil disse rettigheder endelige bortfald, jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.

/--

§ 2. Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor udsætning af fiskeyngel eller sættefisk finder sted træffes særlige bestemmelser for fiskeriets udøvelse og for fredning af den udsatte fisk, derunder udstede helt eller begrænset forbud mod fiskeri.

/--

--/

§ 2. For alderspensionister, der udøver fiskeriet personligt og ikke

driver anden personlig virksomhed finder § 1 ikke anvendelse.

Bilag 3

Opstilling over de økonomiske konsekvenser af fritidsfiskerordningen,

jfr. § 12, i finansåret 1986

Departementet

Driftsudgifter

2.460.000 kr. Lønninger 550.000 kr. Kontorhold 355.000 kr. Fremmede tjenesteydelser 1.255.000 kr. Anskaffelser 250.000 kr. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder 50.000 kr. Indtægter Licensafgift 7.500.000 kr. Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser Tilskud 4.540.000 kr. Projekt vedrørende udsætning af fisk og fiskeyngel og ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt 4.540.000 kr. Fiskerikontrollen Driftsudgifter 500.000 kr. Tjenesterejser og befordring 50.000 kr. Anskaffelser 400.000 kr. Driftsmidler m.v. 50.000 kr.

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.

A. Almindelige bestemmelser

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.

A. Almindelige bestemmelser

Kapitel 3. Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet

Til § 22

Bestemmelsen svarer til SL 1965, § 10.

Til § 23

Med undtagelse af stk. 8 er bestemmelsen uændret i forhold til SL

1965, § 11.

Til § 23, stk. 8

Et tiltagende fiskeri foretaget med harpun- og spydredskaber, og

foretaget af svømmedykkere kan virke skræmmende for fisken og i

øvrigt genere bundgarnsfiskeriet, hvorfor denne afstandsgrænse er

nødvendig.

Til § 23, stk. 10

Med bestemmelsen er det hensigten at fastsætte detaljerede regler for

afmærkning m.v. Det er herunder hensigten at fastsætte

bestemmelser om fortrinsret for visse redskabstyper som

eksempelvis snurrevod, der på grund af særlige krav til

fiskepladsen har behov herfor .

Til § 24

Ændringen i stk. 2, medfører at de mange mindre rejebundgarn særskilt

udgår, således at disse ikke omfattes af fortrinsretten.

Bestemmelsen i stk. 5 er ændret i overensstemmelse med ændringerne i

retten til at drive erhvervfiskeri for personer, selskaber m.v.

I stk. 9 bestemmes at afmærkning af hovedpælen nu, hvor der

sædvanligvis drives forårsfiskeri, skal være foretaget senest 15.

april, i modsætning til tidligere 15. marts af hensyn til

længerevarende vinterperioder. Samtidig forlænges tidspunktet for

anbringelse af garn ved forårsfiskeri til 1. maj.

Kapitel 3

Indbyrdes ordensregler for fiskeriet m.v.

A. Almindelige bestemmelser

§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registreret

som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende

betingelser

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder og

3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at

være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet, kan blive

registreret igen, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,

hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et

tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud for

ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været opfyldt.

Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver

fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12

måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1,

nr. 3. I øvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller

lignende kan registreres som berettigede til at drive

erhvervsfiskeri, når mindst 2/3 af deltagerne er registrerede som

erhvervsfiskere i medfør af stk. 1 eller som selskaber i medfør

af nærværende stykke. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne

indeholder bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 2/3 af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til

personer eller selskaber, der er registrerede af

fiskeriministeren, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 2/3 af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v. skal

noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser

m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.

Stk. 6. For aktie- og anpartsselskaber skal det fremgå af

vedtægterne, at 2/3 af aktier og anparter skal henføres til en

særlig aktie- eller anpartsklasse.

Stk. 7. Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og

lignende, som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i

henhold til de da gældende regler, bevarer retten til at drive

fiskeri og vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab

m.v. med ret til at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog

kun fortsat drive erhvervsfiskeri, såfremt 2/3 af bestyrelsen er

danske statsborgere og er bosat her i riget. Såfremt selskabet

ønsker at udvide fangstkapaciteten ud over, hvad der var gældende

for det pågældende selskab før lovens ikrafttræden, skal selskabet

opfylde betingelserne for nye selskaber som omtalt i stk. 5 og 6.

§§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling,

ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse

fra nævnte bestemmelser.

C. Andre former for fiskeri

§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registrerede

som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende

betingelser

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, og

3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at

være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registrering er bortfaldet kan blive

registreret igen, selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldte,

hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter stk. 1 på et

tidspunkt, - der ligger inden for de sidste 5 år forud for

ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været opfyldt.

Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke inden 18 måneder efter registreringen giver

fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på 12

måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk. 1,

nr. 3. Iøvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber eller

lignende kan registreres som berettigede til at drive

erhvervsfiskeri, når mindst 55 pct. af deltagerne er registrerede

som erhvervsfiskere i medfør af stk. 1 eller som selskaber i

medfør af nærværende stk. Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne

indeholder bestemmelser om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 55 pct. af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til

personer eller selskaber, der er registrerede af

fiskeriministeren, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 55 pct. af de udstedte aktier, anparter og andelsbeviser m.v.

skal noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser

m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.

Stk. 6. For aktie- og anpartselskaber skal det fremgå af vedtægterne,

at 55 pct. af aktier og anparter skal henføres til en særlig

aktie- eller anpartsklasse.

Stk. 7. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende,

som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i henhold

til de da gældende regler bevarer retten til at drive fiskeri og

vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab m.v. med

ret til at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog kun

fortsat drive erhvervsfiskeri, såfremt 2/3 af bestyrelsen er

danske statsborgere og er bosat her i riget.

§§ 3 og 9, når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling,

ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse

fra nævnte bestemmelser.

C. Andre former for fiskeri

§ 3. Myndige enkeltpersoner er berettigede til at blive registrerede

som erhvervsfiskere, når det dokumenteres, at de opfylder følgende

betingelser

1) dansk indfødsret eller bopæl her i landet i en uafbrudt periode på

mindst 5 år umiddelbart forud for registreringen,

2) beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, og

3) mindst 3/5 af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de

forudgående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere skal for at bevare retten til at

være registreret på forlangende kunne dokumentere, at de opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. En erhvervsfisker, hvis registreringer bortfaldet kan blive

registreret igen, selvom betingelserne efter stk. 1 ikke er

opfyldte, hvis erhvervsfiskeren godtgør, at betingelserne efter

stk. 1 på et tidspunkt - der ligger inden for de sidste 5 år forud

for ansøgningen og efter registreringens bortfald - har været

opfyldt.

Stk. 4. En registrering efter stk. 3 bortfalder, hvis

erhvervsfiskeren ikke indenfor 18 måneder efter registreringen

giver fiskerikontrollen dokumentation for, at han i en periode på

12 måneder efter registreringen har opfyldt betingelserne i stk.

1, nr. 3. I øvrigt finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende

kan registreres som berettigede til at drive erhvervsfiskeri, når

mindst 55 pct. af deltagerne er registrerede som erhvervsfiskere

i medfør af stk. 1 eller som selskaber i medfør af nærværende stk.

Godkendelse kan kun ske, når vedtægterne indeholder bestemmelser

om,

1) at anparter, aktier og andelsbeviser m.v. svarende til 55 pct. af

selskabets indskudskapital kun kan udstedes eller overdrages til

personer eller selskaber, der er registrerede af

fiskeriministeriet, som berettigede til at drive erhvervsfiskeri,

2) at 55 pct. af de udstedte aktier, anparter, og andelsbeviser m.v.

skal noteres om denne begrænsning i omsætteligheden, og

3) at overdragelsen af de noterede aktier, anparter og andelsbeviser

m.v. kræver samtykke fra bestyrelsen.

Stk. 6. For aktie- og anpartselskaber skal det fremgå af vedtægterne,

at 55 pct. af aktier og anparter skal henføres til en særlig aktie

eller anpartsklasse.

Stk. 7. Aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og lignende

som inden denne lovs ikrafttræden drev erhvervsfiskeri i henhold

til de da gældende regler bevarer retten til at drive fiskeri og

vil kunne registreres af fiskeriministeren som selskab med ret til

at drive erhvervsfiskeri. Disse selskaber må dog kun fortsat drive

erhvervsfiskeri, såfremt mindst 2/3 af bestyrelsen er danske

statsborgere og bosat her i riget.

--/

§§ 3 og 9 når det skønnes af interesse for fiskeriets udvikling

ligesom der ved overenskomst med fremmed stat kan gøres undtagelse

fra nævnte bestemmelser.

--/

§ 3. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt udøvet fiskeri.

/--

§ 3. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes,

jfr. saltvandsfiskerilovens § 33 med bøde.

Kapitel 4

Bevaring af fiskebestandene

A. Fredningsbælter

Kapitel 4.

Bevaring af fiskebestandene

A. Fredningsbælter

Kapitel 4. Bevaring af fiskebestandene.

Kapitel 4

Bevaring af fiskebestandene

Til § 25

Kapitel 4.

Bevaring af fiskebestandene

A. Fredningsbælter

§ 4. Berettigede til at være registreret som bierhvervsfiskere er

myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft

bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder en af

nedenstående betingelser

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere,

3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som

fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3

omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet

gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse

af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om

tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.

3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2

repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks

Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren

blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for

nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets

forretningsgang.

Stk. 4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en

imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for

opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I

forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet

allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge

vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har

erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor

forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen

fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 5. De under stk. 1, nr. 2 og 3, registrerede bierhvervsfiskere

skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af

bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12

måneder stammer fra fiskeri.

§ 4. Berettigede til at være registrerede som bierhvervsfiskere er

myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft

bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder een af

nedenstående betingelser

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere,

3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som

fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3

omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet

gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden anvendelse

af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om

tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.

3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2

repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks

Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren

blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for

nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets

forretningsgang.

Stk. 4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en

imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for

opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I

forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet

allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge

vægt på, om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har

erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor

forholdene måtte gøre det nødvendigt, kan nævnet i tilladelsen

fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 5. De under stk. 1, nr. 2 og 3 registrerede bierhvervsfiskere

skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af

bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12

måneder stammer fra fiskeri.

§ 4 stk. 1 i SL 1965 gav ministeren for offentlige arbejder og

landbrugsministeren adgang til, uden samtykke fra

fiskeriministeren at meddele tilladelse til nærmere angivne

foranstaltninger, idet der dog i alle tilfælde var forudsat

foretaget en afvejelse af fiskeriets interesser over for

ønskeligheden af gennemførelse af de pågældende foranstaltninger.

Med oprettelsen af en række andre ministerier, herunder industri-,

miljø- og energiministeriet og iværksættelsen af en række nye

tiltag og former for indgreb på fiskeriterritorriet har der ikke

blot vist sig behov for en modernisering af bestemmelsen, men også

udvidelse af høringsproceduren med fiskeriministeriet, som normalt

indhenter udtalelser fra fiskeriets hovedorganisationer.

Til § 17 stk. 2

SL 1965, § 4, stk. 1, opregnede i nr. 1 og 2 en række områder, hvor

tilladelse skulle gives af fiskeriministeren. Disse områder blev i

forbindelse med oprettelsen af ministeriet for

forureningsbekæmpelse overført miljøministeren.

De nye formuleringer tilsigter ingen ændringer i de enkelte

ressortministeriers kompetence til at meddele tilladelse til

foranstaltninger eller indgreb på fiskeriterritoriet. Derimod

sikres fiskeriministeren mulighed for at varetage fiskeriets

interesser, jfr. § 17, stk. 1, på områder, hvor anden lovgivning

ikke tager stilling til dette spørgsmål.

Til § 17, stk. 4, stk. 5 og stk. 6

Ændring er foretaget, således at det overlades fiskeriministeren

eller den minister under hvis område den pågældende foranstaltning

hører, at henvise spørgsmålet om erstatning til nævnet. I stk. 3

kan det omhandlede nævns afgørelser ikke indbringes for anden

administrativ myndighed. Dette er i overenstemmelse med nyere

lovgivningspraksis. Nævnets afgørelser kan indbringes for

domstolene. Den i SL 1965 omhandlede bestemmelse om

vandløbsrettens behandling af erstatningssager er overflødig og

udgår derfor.

Til § 18, stk. 1

Bestemmelsen svarer til SL 1965, § 5 a, og er indsat for gennem

bemyndigelse til fiskeriministeren at tilvejebringe en mere smidig

mulighed for ajourføring af afmærkningsbestemmelserne, primært af

hensyn til skibsfarten. Bestemmelsen erstatter detaljerede regler

for afmærking i SL 1965, § 5, og § 9. Ønskeligheden af en

forenkling må ses i sammenhæng med gennemførelse af internationale

overenskomster, herunder konvention af 1. juni 1967 om

ordensregler for fiskeriet i det nordlige Atlanterhav og

IALA-afmærkningssystem A fra 1980, der har gjort de i loven

fastsatte bestemmelser overflødige.

Til § 18, stk. 4

Ny bestemmelse indføjet, hvorefter pælene efter tilladelse ikke skal

optages, såfremt tidsrummet mellem forårs- og efterårssæson, hvor

benyttelse ikke finder sted, er mindre end 4 måneder.

Til §§ 19 og 20

Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende regler.

Til § 21

Fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte regler om mærkning af

redskaber med henblik på at sikre at fiskeriet udøves uden gene

for fiskerne og de forskellige kategorier af fiskere indbyrdes.

§ 4. Berettigede til at være registrerede som bierhvervsfiskere er

myndige enkeltpersoner, der har dansk indfødsret eller har haft

bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år

umiddelbart forud for registreringen, såfremt de opfylder een af

nedenstående betingelser

1) registrerede hos fiskerikontrollen ved udgangen af 1983 som

bierhvervsfiskere,

2) registrerede erhvervsfiskere, som ønsker at indskrænke deres

fiskeri,

3) personer, der igennem 5 år har været registrerede som

fritidsfiskere og efter ansøgning til det nedenfor i stk. 3

omtalte nævn opnår tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et

nærmere angivet område. Ansøgningen skal indsendes til nævnet

gennem den lokale fiskerikontrol.

Stk. 2,. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt, og uden

anvendelse af medhjælp, lønnet som ulønnet.

Stk. 3. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger om

tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i medfør af stk. 1, nr.

3, nedsætter fiskeriministeren et nævn. Nævnet består af 2

repræsentanter for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks

Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Fiskeriforening, 1

repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1 repræsentant for

Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening og 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund. Formanden beskikkes af fiskeriministeren

blandt nævnets medlemmer. Fiskeriministeriet er sekretariat for

nævnet. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om nævnets

forretningsgang.

Stk .4. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en

imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for

opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde. I

forbindelse hermed skal der tages hensyn til det i lokalområdet

allerede eksisterende erhvervsfiskeri. Nævnet skal endvidere lægge

vægt på om ansøgeren igennem sit hidtidige fritidsfiskeri har

erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Hvor

forholdene måtte gøre det nødvendigt kan nævnet i tilladelsen

fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af

redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeri.

Stk. 5 De under stk. 1 nr. 2 og 3 registrerede bierhvervsfiskere skal

for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 1/10 af

bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i det foregående år

stammer fra fiskeri.

--/

§ 4. Bortset fra foranstaltninger, der foretages i forbindelse med anlæg af trafikmæssig eller industriel karakter o.lign., inddæmnings- eller tørlægningsarbejder, hvortil tilladelse er givet af ministeren for offentlige arbejder eller landbrugsministeren, kan følgende foranstaltninger, hvis de kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet eller gøre bundforholdene uegnede til fiskeri, kun finde sted med fiskeriministeriens tilladelse

1) Udkastning af genstande, materialer og affaldsprodukter, herunder slagger, aske og fyld. For danske skibe gælder denne bestemmelse også for internationale farvande øst for linjen Lindesnæs-Hanstholm.

2) Udledning af kemikalier, slam, kridt- og kalkopslemmet vand.

Stk. 2. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn til spørgsmålet om ydelse af skadesløsholdelse til de erhvervsfiskere, hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved et nævn, jfr. stk. 3.

Stk. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og skadesløsholdelse herfor bør ydes, samt om størrelsen af skadesløsholdelsen kan af fiskeriministeren, landbrugsministeren eller ministeren for offentlige arbejder henvises til afgørelse af et nævn bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af fiskeriministeren og 1 medlem af landbrugsministeren eller ministeren for offentlige arbejder efter indbyrdes forhandling, medens formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer i hvis interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelse er endelig, dog kan spørgsmålet om godtgørelsens størrelse indbringes for domstolene under en mod eller af vedkommende minister inden 4 uger efter afgørelsens forkyndelse anlagt sag. Eventuel fastsat erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse, såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 4. Skadesløsholdelsen kan helt eller delvis tillægges den lokale fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 5. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

Stk. 6. Rejses der krav om skadesløshedsholdelse efter foranstående regler i forbindelse med en vandløbsrets behandling af sager efter vandløbslovgivningen, kan retten afslutte sagen efter denne lovgivnings almindelige regler og henvise spørgsmålet om skadesløsholdelse til landbrugsministeren med henblik på afgørelse efter stk. 2 og 3.

/--

B. Forholdet til skibsfarten

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 459 af 13. september 1978 om det antal

redskaber, som må anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på

dansk fiskeriterritorium ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 249 af 21. juni 1965 om udlændinges adgang

til at drive lystfiskeri på dansk fiskeriterritorium ophæves.

Fiskeriministeriet, den 22. juni 1979

Svend Jakobsen

/ P. Lundgren

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

Kapitel 5. Vedtægtsbestemmelser.

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

Til §§ 33, 34, 35, 36 og 37

Vedtægtsbestemmelserne agtes i hovedtræk opretholdt uændret i forhold

til SL 1965. Mindre ændringer er foretaget i betingelserne for at

kunne anses som stemmeberettiget, i overensstemmelse med ændringer

i retten til at drive erhvervsfiskeri, og i den lokale tilknytning

til det pågældende farvandsområde.

Kapitel 5

Vedtægtsbestemmelser

§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-

og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at

betingelserne for registrering er opfyldt.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses

fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.

§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-

og bierhvervsfiskeri samt for dokumentationen for, at

betingelserne for registrering er opfyldte.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses

fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.

§ 5. Fiskeriministeren kan fastsætte nærmere regler for

fremgangsmåden ved godkendelsen af retten til at drive erhvervs-

og bierhvervsfiskeri, samt dokumentation for, at betingelserne for

registrering er opfyldte.

Stk. 2. Ved beregning af indkomsten ved personlig virksomhed bortses

fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud og offentligt hverv.

§ 5 a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af redskaber.

/--

--/

§ 5. Fiskeri, dyrkning af muslinger på pæle, ris o.lign., skrabning af muslinger og andre bunddyr samt optagning af tang må ikke udøves på en sådan måde, at den frie sejlads derved hindres eller vanskeliggøres. Hvor der ved afmærkning af placeringen af bundgarnspladser efter § 12, stk. 9, kan opstå fare for sejladsen ved anbringelse af pæl, skal bøje eller vager altid benyttes. Forankring af pæle til faststående redskaber, der føres længere ud end 3 gange vanddybden, skal afmærkes med bøjer. Afmærkning af tejner og andre lignende ufastgjorte undervandsredskaber med træflod er forbudt.

Stk. 2. Flydende bundgarn, hvorved forstås bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), og som er forankrede og holdes oppe ved bøjer, tønder eller lignende, skal på den yderste ende af garnet være forsynet med en vager med en signalkugle på mindet 50 cm i diameter eller en signalkegle på 50 cm, målt såvel i bund som højde, ragende mindst 2,0 m over vandet. Endvidere skal redskabet om natten være forsynet over nævnte signalkugle eller signalkegle med hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut, rækker af flydebundgarn med sådant blinklys ved den yderste garnende.

Stk. 3. Fiskerikontrollen kan påbyde, at faststående redskaber, pæle eller dele af disse på sådanne steder, hvor det af hensyn til sejladsen efter kontrollens skøn må anses for nødvendigt, om natten skal være forsynet med hvidt, hurtigblinkende lys med ca. 60 blink i minuttet, der, for så vidt angår pæleopstillinger til bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, skal være anbragt på hovedpælen. For så vidt angår bundgarnsrækker, anbringes lyset på den yderste hovedpæl i rækken. Om sådant påbud udstedes fornøden bekendtgørelse af fiskerikontrollen.

Stk. 4. Hvor der sættes rækker af bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds, dog således, at der beregnes højst 2 m for fangståbningen, for hvert andet redskab regnet inde fra kysten holdes en plads åben til gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab må udsættes eller voddræt finde sted.

Stk. 5. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages, skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet. Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne, når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller menneskeliv. Omkostningerne herved kan fordres refunderet hos den, der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved udpantning.

Stk. 6. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene, herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene ikke optages, såfremt fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

Stk. 7. Pæle, der benyttes til fiskeri med bundgarns- eller ruseredskaber, skal, når redskabet måler over 15 m i ringen (målt som i stk. 4 anført), i rodenden være indbrændt eller indhugget ejerens navnebogstaver med blokbogstaver af en højde på mindst 5 cm. I Limfjorden skal sådanne navnebogstaver dog være indbrændt eller indhugget i de til bundgarnsfiskeri m.v. benyttede pæle, selv om redskabet ikke måler over 15 m i ringen, når pælene er anbragt på en vanddybde af 3 m og derover.

Stk. 8. Forvolder et skib skade på lovligt stående og forsvarligt afmærkede fiskeredskaber, jfr. herved foruden foranstående stk. 1, 2. og 3. pkt., stk. 2, 3, 4 og 6 også bestemmelserne i § 9, er rederen forpligtet til at erstatte skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig agtpågivenhed kunne være afværget af skibsfører, mandskab, lods eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste.

/--

C. Forholdet til kystejerne m.fl.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

Kapitel 6. Kontrolbestemmelser.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

Til § 38

Bestemmelsen svarer i realiteten til SL 1965, § 31, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen er dog moderniseret i lyset af nutidig

lovgivningspraksis. Der er herunder taget højde for de forslag,

der er fremsat i betænkning nr. 1039 fra 1985 om tvangsindgreb

udenfor strafferetsplejen.

Fiskerikontrollen har som hidtil adgang til at foretage undersøgelser

overalt hvor fisk, krebs- og bløddyr eller dele heraf findes. Der

er ikke tiltænkt ændringer i de procedurer, der er beskrevet i §

31, SL 1965. De i SL 1965 § 31, stk. 3, fastsatte detaljerede

regler for signalføring m.v. forud for bording af fiskerfartøjer

er udeladt og kan fastsættes ved forskrifter.

Forslaget om at fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser om

indretning og drift er nødvendig for sikre, at de nødvendige

tilsyn kan gennemføres ved teknologisk avancerede

behandlingssystemer for fisk- og fiskevarer.

Til § 39

Bestemmelsen, der er ny, svarer til sidste punktum i § 23 i lov nr.

167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer med

senere ændringer. Samtidig nævnes det i bestemmelsen at den

ansvarlige for et parti fisk, m.v. har ret, til at overvære

fiskerikontrollens udøvelse af tjenstlige handlinger. Der

tilsigtes ikke hermed en ændring af den af fiskerikontrollen

hidtil anvendte fremgangsmåde.

Til § 40

Bestemmelsen tager sigte på at videreføre § 22, men er ændret fra kun

at omfatte fredede fisk og fisk under mindstemål, til også at

omfatte fisk der er fanget i strid med regler om bevaring af

fiskebestandene.

Endvidere indeholder bestemmelsen en bemyndigelse til

fiskeriministeren til at fastsætte regler svarende til de

detaljerede regler i SL 1965 § 22, stk. 2.

Kapitel 6

Kontrolbestemmelser

§ 6. Personer, som i henhold til § 1, stk. 9, i lov nr. 195 af 26.

maj 1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16.

maj 1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere

med ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer

denne ret.

§ 6. Personer, som i henhold til § 1 stk. 9 i lov nr. 195 af 26. maj

1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj

1978, er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med

ret til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug, bevarer denne

ret.

§ 6. Personer som i henhold til § 1 stk. 9 i lov nr. 195 af 26. maj

1965 om saltvandsfiskeri, som ændret ved lov nr. 209 af 16. maj

1978 er registrerede hos fiskerikontrollen som landbrugere med ret

til at drive fiskeri i forbindelse med landbrug bevarer denne ret.

--/

Kapitel 7

Afgivelse af oplysninger

Kapitel 7

Afgivelse af oplysninger

Kapitel 7. Afgivelse af oplysninger.

kapitel 7 om afgivelse af oplysninger.

Til § 32

Bestemmelsen er ny og tager særligt sigte på kontrol med udsætning og

omplantning af fremmede marine arter, som den stigende interesse

for akvakultur har medført. Hermed søges imødegået indførsel af

eventuelle fiskesygdomme, parasitter og uønskede organismer samt

af fisk, krebs- og bløddyr, der kan bevirke en forrykkelse af den

biologiske balance og/eller udryddelse af andre arter.

Kapitel 7

Afgivelse af oplysninger

Til § 41

Bestemmelsen er i forhold til § 32 i SL 1965 på en række punkter

udvidet og tilpasset den tekniske udvikling, og dermed gjort mere

anvendelig. Bestemmelsen samler og afspejler en række regler med

grundlag i bl.a. kvalitetsloven. Den foreslåede ændring skal

sikre, at den nødvendige indberetning i givet fald kan ske med

hjemmel i saltvandsfiskeriloven. Endelig vil flere af de i

saltvandsfiskeriloven nævnte forskrifter kunne stille krav om

indsamling af oplysninger.

Kapitel 7

Afgivelse af statistiske oplysninger

§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §

3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale

hensyn taler herfor.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer,

der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,

uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldt.

§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §

3, stk. 1, og § 4, når særlige helbredsmæssige eller sociale

hensyn taler herfor.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til, at personer,

der overtager en igangværende fiskeribedrift eller andel heraf ved

arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan fortsætte fiskeriet,

uanset at betingelserne i § 3 ikke er opfyldte.

§ 7. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til at personer bliver

registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker i henhold til §

3, stk. 1 og § 4 når særlige helbredsmæssige eller sociale hensyn

taler herfor.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele tilladelse til at personer, der

overtager en igangværende fiskeribedrift eller andet heraf ved arv

eller overtagelse af uskiftet bo kan fortsætte fiskeriet, uanset

at betingelserne i § 3 ikke er opfyldte.

--/

§ 7. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn af pigtråd må ikke sættes længere ud end til daglig vandstandslinje, andre hegn ikke længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse sidste hegn skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

/--

Kapitel 8

Straf og påtale

Kapitel 8

Straf og påtale

Kapitel 8. Straf og påtale.

Kapitel 8

Straf og påtale

Til §§ 42 stk. 3

Det foreslås i overensstemmelse med betænkning nr. 966/1983 om

ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret, at det

præciseres, at kommuner og kommunale fællesskaber er omfattet at

bestemmelsen om bødeansvar for kollektive enheder.

Til § 46

Bestemmelsen er uændret i forhold til § 34 i SL 1965.

Kapitel 8

Straf og påtale

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller

omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

fiskeriministeren.

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller

omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

fiskeriministeren.

§ 8. Det er forbudt andre end de i § 3 nævnte at tilvirke eller

omlade fisk på dansk fiskeriterritorium uden tilladelse fra

fiskeriministeren.

--/

§ 8. Hvor der nægtes en fisker plads til ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder og almindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet, om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte, uvildige mænd, hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller ulempe end uundgåeligt fornødent, og navnlig at plads ikke anvises inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter hegnsynsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte, uvildige mænd. Erstatningen udredes årlig forud, forinden pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham, forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige mænd, hvoraf mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere mdministrativ myndighed. Ved afgørelsen bliver at bestemme, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostningerne skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort ved uvildige mænds skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve spørgsmålet afgjort på ny.

/--

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

På en lang række områder vil lov om saltvandsfiskeri fortsat

indeholde bestemmelser, som efter nutidig lovgivningspraksis

almindeligvis anses for overordentlig detaljerede. En lang række

af disse bestemmelser er imidlertid kendte og grundlæggende for

erhvervets udøvere. Henset til, at de detaljerede regler ikke i

praksis giver anledning til administrative problemer, skønnes det

hensigtsmæssigt med en stort set uændret videreførelse heraf.

I forhold til den tidligere lov indeholder nærværende forslag

væsentlige ændringer på følgende områder

a) Betingelser for at selskaber m.v. kan drive fiskeri.

b) Fritidsfiskerordningen.

c) Opdræt af fisk.

d) Bevaring af fiskebestandene, især med henblik på tilpasning til

EF's fiskeripolitik og modernisering.

Hvor fiskeri drives i selskabsform, stilles der ifølge de gældende

regler krav om, at en vis del af bestyrelsen skal være registreret

som erhvervsfiskere. Disse bestemmelser har Dansk Fiskeriforening

og Danmarks Havfiskeriforening ønsket erstattet af et mere reelt

krav om, at 55 pct. af deltagerne i et selskab, der driver

fiskeri, er registrerede som erhvervsfiskere.

Ved den seneste ændring af saltvandsfiskeriloven, lov nr. 302 af 6.

juni 1984, blev der fastlagt regler for adgangen til at drive

bierhvervsfiskeri. Disse regler opretholdes. På tidspunktet for

denne ændring var det ikke muligt at opnå enighed blandt

fiskeriorganisationerne om hovedlinierne for en ny ordning til

regulering af fritidsfiskeriet.

Problemerne omkring fritidsfiskeriet og en række alternative forslag

til fremtidig regulering af fritidsfiskeriet har dannet grundlag

for forhandlinger mellem fiskeriministeren og

fiskeriorganisationerne. Herved er der opnået enighed om, at der

fremsættes forslag om etablering af et licenssystem, der bygger på

en central personregistrering (ved hjælp af personnummer) og

betaling ved anvendelse af girokort af en årlig afgift, der giver

ret til at drive fritidsfiskeri. Ordningen forventes at træde i

kraft den 1. april 1986.

Bestemmelserne om opdræt af fisk samles og gøres klarere for at tage

højde for den stigende betydning af havbrug. Loven foreslås

således udvidet til at omfatte opdræt af fisk, krebs- og bløddyr

samt alger. Formålet er bl.a. at sikre en bedre styring af

erhvervets udviklingsmuligheder, end det er muligt under lovens

gældende bestemmelser. Samtidig foreslås, at der sker en ophævelse

af de rettigheder, der er indeholdt i østersregalet.

Med hensyn til bevaring af fiskebestandene og i et vist omfang

indenfor andre områder, har den hidtidige lov indeholdt en lang

række meget detaljerede regler, som fiskeriministeren har haft

mulighed for at fravige. Endvidere er en række af lovens

bestemmelser vedrørende især mindstemål for fisk og

maskestørrelser i praksis afløst af de af Rådet for De europæiske

Fællesskaber vedtagne forordninger. For at undgå uklarhed om

hvilke regler, der er gældende, går forslaget i praksis stort set

ud på en sammenskrivning af de bemyndigelser, der er tillagt

fiskeriministeren, samtidig med at de detaljerede bestemmelser

udgår af loven. Efter lovens vedtagelse er det hensigten at

indlede drøftelser med fiskeriets hovedorganisationer om den

nærmere udformning af de detaljerede regler. Det er ikke hensigten

at søge detaljerede regler gennemført, som afviger fra de i dag

gældende medmindre, der viser sig et klart behov herfor.

På en række områder foreslås visse mindre ændringer og justeringer.

Endvidere foreslås bestemmelserne om kontrol, afgivelse af

oplysninger og om straf og påtale moderniseret.

De tidligere gældende bestemmelser om opkrævning af afgift på

laksefiskeri er ikke optaget i nærværende forslag, da opkrævning

og anvendelse af de samlede midler for fremtiden forudses

gennemført enten direkte af fiskeriorganisationerne eller i medfør

af § 2 a i lov nr. 562 af 21. december 1972, om administration af

Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering

af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles

markedsordning for fiskerivarer m.v. med senere ændringer. Den

resterende beholdning i »laksefonden« pr. 1. oktober 1985,

1.329.000 kr. vil i 1986 og 1987 blive anvendt til udsætning af

laks i Østersøen.

Samtidig ophæves lov nr. 210 af 19. maj 1971 om internationale

reguleringsforanstaltninger vedrørende fiskeri, der er overflødig

efter vedtagelsen af EF's fælles fiskeripolitik og lov nr. 570 af

21. december 1972 om forbud mod laksefiskeri i det nordvestlige

Atlanterhav. Administrationen vedrørende dette farvand er overgået

til det grønlandske hjemmestyre.

Forslaget har været forelagt følgende organisationer, styrelser m.v.

til udtalelse

Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening, Dansk

Kystfiskerforening, Dansk Amatørfiskerforening, Jydsk

Fritidsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Landsorganisationen af

Danmarks Detailfiskehandlere, Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, Foreningen for Notbåde i Danmark, SiD, Danmarks

Fiskeindustri- og Eksportforening, Foreningen for Danmarks

Fiske-Konservesindustri, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og

Fiskeolieindustri, Danske Fiskeres Producent Organisation, Dansk

Dambrugsforening, Foreningen af marine Fiskeopdrættere i Danmark,

finansministeriets administrationsdepartement og

budgetdepartement, industriministeriet, justitsministeriet,

ministeriet for offentlige arbejder, miljøministeriet og

fiskeriinspektørerne under fiskeriministeriet.

Forslaget er endvidere tilsendt EF-kommissionen.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Ved gennemførelsen af loven vil det være nødvendigt at udvide

departementets personale med 3 årsværk (Ø) årligt til drift og

administration af licenssystemet vedrørende fritidsfiskeriet.

Etableringsudgifterne ved indførelsen af licenssystemet vil i 1986

udgøre i alt ca. 1.200.000 kr.

I 1986 vil udgifterne til drift af licenssystemet andrage ca.

1.260.000 kr. I de følgende år forventes disse udgifter at andrage

ca. 1,5 mill. kr. årligt. De faktiske omkostninger til etablering

og drift, herunder kontrol af licensordningen, skal afholdes

forlods af det indbetalte afgiftsbeløb. Udgifterne ved

kontrolopgaver i forbindelse med fritidsfiskeri vil i 1986 andrage

ca. 500.000 kr. og forventes i de følgende år at andrage ca.

700.000 kr. Af afgiftsbeløbet vil desuden blive afholdt udgifter

til et projekt vedrørende udsætning af fisk og fiskeyngel og

ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt, herunder forskningsmæssige

udgifter. Midlerne vil bl.a. blive anvendt til aflønning af en

projektgruppe, der tilknyttes Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser.

Udgifterne til indkøb og udsætning af fisk og fiskeyngel vil være

afhængig af såvel fiskearter, som mængderne heraf og vil blive

afpasset efter de indkomne afgiftsbeløbs størrelse. Licensafgiften

forventes foreløbig fastsat til 200 kr. årligt. For 1986 vil

afgiften forholdsmæssigt blive fastsat til 150 kr. Det forventes,

at ca. 50.000 personer vil løse licens for 1986. Der vil som følge

heraf indkomme ca. 7,5 mill. kr., og heraf vil der være ca. 4,5

mill. kr. til rådighed for projektet i 1986. Det egentlige

udsætningsarbejde forventes tidligst påbegyndt ultimo 1986, og vil

derefter blive intensiveret, idet hovedparten af 1986 vil blive

anvendt til gennemførelse af forberedende, videnskabeligt arbejde.

På denne baggrund vil det være nødvendigt at søge de indkomne, men

ikke anvendte afgiftsbeløb fra 1986 overført til efterfølgende

finansår. Indkomne, men ikke forbrugte, afgiftsmidler i et

finansår søges ligeledes overført til anvendelse i efterfølgende

finansår af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse og

gennemførelse af projektarbejdet. (Eventuel tekstanmærkning herom

vil blive søgt optaget på TB 86 og FFL 87). I bilag til

bemærkningerne er foretaget en opstilling over de økonomiske

konsekvenser i 1986.

De administrative og økonomiske konsekvenser af de øvrige forslag vil

blive søgt afholdt inden for fiskeriministeriets totalramme.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Lovens geografiske område

Til § 1

I stk. 1 anføres, at loven finder anvendelse overalt på dansk

fiskeriterritorium. I medfør af lov nr. 597 af 17. december 1976

er fiskeriterritoriet fastlagt i bekendtgørelse nr. 628 af 22.

december 1976 (Nordsøen), og bekendtgørelse nr. 386 af 23. august

1985 (Skagerrak, Kattegat, Sundet, Bælterne og Østersøen).

Loven finder ligeledes anvendelse på dansk indregistreret

fiskerfartøj, som fisker uden for dansk fiskeriterritorium. Denne

bestemmelse fandtes ikke i SL 1965 som en hovedregel, men der var

i praksis tale om, at en række bestemmelser fandt anvendelse for

danske fiskere uden for fiskeriterritoriet.

Det må ligeledes anses for væsentligt, at de krav, der forudsættes

opfyldt for at blive registreret som dansk erhvervsfisker, jfr. §§

2 og 3 er de samme, uanset om fiskeriet foregår på eller uden for

dansk fiskeriterritorium.

Med stk. 2, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter

fiskeriministeren beslutter, om et vandområde skal være enten

saltvand eller ferskvand. Det må anses for hensigtsmæssigt, at der

i saltvandsfiskerilovgivningen tillægges fiskeriministeren en

egentlig beslutningskompetence, idet lov nr. 66 af 23. marts 1965

om ferskvandsfiskeri alene hjemler mulighed for at inddrage dele

af søterritoriet under denne lov. Det forekommer naturligt, at

fiskeriministeren kan foretage en vurdering af et vandområdes

karakter med henblik på at søge klarlagt, om det efter dets

naturlige beliggenhed, beskaffenhed og forekomst af fiskearter kan

kendetegnes som enten ferskvand eller saltvand. Det må være

naturligt, at fiskeriministeren drøfter sådanne spørgsmål med de

fiskeriorganisationer, hvis medlemmer har væsentlige interesser i

området.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til § 1 stk. 4, 1. pkt. i SL 1965.

Til § 3

Betingelserne for registrering som erhvervsfisker er uændrede i

forhold til hidtil gældende regler. Det følger heraf, at

registrerede erhvervsfiskere bevarer denne status også i perioder,

hvor de pågældende har indtægt ved og beskæftigelse fra

tillidshverv inden for fiskerierhvervet.

I tilfælde af borttagelse af registrering som erhvervsfisker kan

sagen forelægges fiskeriministeren.

Bestemmelsen i § 3, stk. 4 tilsigter en skærpelse af kravene til

ejer-/driftsfællesskabsforholdene for at sikre den

faktiske/egentlige tilknytning til fiskeriet. Det er hensigten

hermed at sikre, at de personer, der får adgang til de knappe

ressourcer, er de personer, der har fiskeri som hovederhverv. Det

vil sige personer, hvis indtægt fortrinsvis stammer fra en

personlig, positiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeri.

Herved sikres, at fremmed kapital ikke udelukker de egentlige

fiskere fra det erhverv, der i forvejen er underlagt

restriktioner.

Industriministeriet, herunder aktieselskabsregistret har udtalt, at

bestemmelserne i § 3, stk. 5 og 6, er fyldestgørende til at sikre

det tilsigtede formål.

I stk. 5, »eller lignende« eksempelvis omfatte bundgarnsselskaber og

andre samejer- og driftsfællesskabsformer.

I stk. 6 bestemmes, at fiskeribedrifter etableret i henhold til de

indtil denne lovs ikrafttræden gældende regler også efter dette

tidspunkt vil være berettigede til at drive fiskeri under uændrede

ejerforhold.

Til § 4

Reglerne om ret til at drive bierhvervsfiskeri er uændrede i forhold

til hidtil gældende regler.

Til § 5

Fremgangsmåden ved godkendelse af retten til at drive erhvervs- og

bierhvervsfiskeri, herunder kravene til dokumentation for

betingelsernes opfyldelse har hidtil hvilet på administrativ

praksis. Bestemmelsen åbner mulighed for etablering af et formelt

regelsæt herom.

Det vil komme til at fremgå af disse regler, at der gives rimelige

frister til at dokumentere, at vedkommende fortsat opfylder

betingelserne for at være registreret som erhvervs- eller

bierhvervsfisker.

Til § 6

Bestemmelsen viderefører de rettigheder som den omhandlede

personkreds blev tillagt i lov nr. 209 af 16. maj 1978.

Til § 7

Reglen i stk. 1 er en videreførelse af den i § 2, stk. 9 i lov nr.

302 af 6. juni 1984 om ændring af lov om saltvandsfiskeri

gennemførte adgang til at dispensere fra reglerne om ret til at

drive erhvervs- og bierhvervsfiskeri, når særlige sociale- eller

helbredsmæssige hensyn taler herfor.

I stk. 2 tages højde for at en fiskeriberettiget persons død ikke

afstedkommer udnødige hindringer, for eksisterende

fiskeribedrifters videreførelse.

Til § 8

Ved at anvende ordet »tilvirke« opnås sproglig overensstemmelse med §

2, stk. 3 i lov nr. 167 af 12. maj 1965 om kvalitetskontrol med

fisk og fiskevarer. Omladning og tilvirkning på dansk

fiskeriterritorium er ikke tilladt andre end de i § 3 nævnte,

medmindre fiskeriministeren giver tilladelse. En sådan tilladelse

kan betinges af f.eks. fartøjernes indretning, af modydelser over

for dansk fiskeri o.a. Den tidligere bestemmelse (gældende lovs §

1, stk. 5), om at visse personer eller selskaber ved landing i

Danmark skulle have godkendt eventuelle kontrakter herom og de

deri fastsatte vilkår og priser inden landingen, er ikke

videreført. Dels er den ydre beskyttelse mod markedsforstyrelser

givet i EF's fælles markedsordning for fiskerivarer - hvilket

udelukker anvendelsen af supplerende nationale bestemmelser - dels

kan det i praksis være vanskeligt at foretage en reel kontrol af

eventuelle kontrakters værdi. En bestemmelse af denne art er i

realiteten kun rettet mod nordiske fartøjers landinger.

Det er på denne baggrund fundet rigtigst ikke at videreføre

kontraktgodkendelsesbestemmelsen i nærværende forslag.

Til § 11

Med indføjelse af ordet »lette« søges præciseret karakteren af de

redskabstyper, som kan omfattes af denne bestemmelse og således

henregnes til den kategori redskaber som fortrinsvis benyttes til

sports- og lystfiskeri.

Til § 12

Af sikkerhedsmæssige hensyn indføres en nedre aldersgrænse på 12 år.

Indførelsen af et licenssystem til regulering af fritidsfiskeriet er

resultat af forhandlinger med Dansk Amatørfiskerforening, Jydsk

Fritidsfiskerforbund, Danmarks Havfiskeriforening, Dansk

Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Landsorganisationen af

Detailfiskehandlere i Danmark.

Ordningen bygger på fleksibilitet med hensyn til redskabsvalg

således, at den enkelte fritidsfisker alt efter årstiderne og

lokalfarvandenes fangstmuligheder, efter eget valg kan kombinere

den antalsmæssige sammensætning af redskaber inden for de tilladte

redskabstyper, og det maksimalt tilladte antal.

Redskaberne, som må anvendes til fritidsfiskeri, vil fortrinsvis være

af kategorier inden for de redskabstyper, som hidtil har måttet

benyttes til dette fiskeri. Inden for et af fiskeriministeren

fastsat maksimalt antal redskaber må fritidsfiskeri i

licensperioden drives med et delvis valgfrit antal redskaber inden

for de af fiskeriministeren fastsatte redskabstyper.

For så vidt angår redskabernes størrelse, er det hensigten, at de

hidtil gældende maksimalstørrelser som udgangspunkt vil blive

opretholdt. Dette gælder også ruser, dog således at en ruse må

være en særligt udformet pæleruse.

For alderspensionister - hvorved forstås folkepensionister (personer,

som er fyldt 67 år) og personer, som i øvrigt har opnået en

pension, som alene er betinget af opfyldelse af et alderskriterium

- gælder ikke nogen antalsmæssig redskabsbegrænsning.

Afgiften i stk. 6 forslås i mangel af betaling inddrevet ved

udpantning. Efter afgrænsningen i stk. 6 af, hvad der belægges med

afgift påregnes der i forbindelse med sagens eventuelle

indbringelse for fogeden ikke at kunne opstå en sådan tvivl med

hensyn til sagens bevisligheder at den må henvises til domstolene.

Bevisførelsen vil i almindelighed have en sådan karakter, at den

må antages at kunne finde sted indenfor rammerne af den efter

retsplejelovens § 501 tilladte bevisførelse for fogedretten.

Det er hensigten gennem et projekt vedrørende udsætning af fiskeyngel

og ophjælpning af fiskebestanden m.v. at opnå en bedre udnyttelse

af det ressourcegrundlag vore farvande udgør og samtidig øge

mulighederne for såvel rekreativ som erhvervsmæssig anvendelse af

farvandene.

Der vil bl.a. blive iværksat udsætninger, og i forbindelse med

planlægningen af disse vil der i det omfang det skønnes

hensigtsmæssigt tillige blive foretaget vandkvalitets- og

miljømæssige undersøgelser. Undersøgelserne vil dels have sigte

mod de aktuelle forhold, dels mod behovet og mulighederne for at

forbedre disse. Endvidere vil der blive udført forskningsmæssigt

arbejde, dels i forbindelse med udsætningerne og dels med henblik

på ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt. Såfremt det anses for

formålstjenligt, vil også andre foranstaltninger til ophjælpning

af fiskebestanden kunne komme på tale.

Projektets formål søges gennemført ved iværksættelse af såvel

kortsigtede og hurtigt virkende som langsigtede og generelt

forbedrende foranstaltninger.

Projektet vil blive forestået af Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser. For at sikre, at de påtænkte udsætninger og

foranstaltninger bliver til fordel for et bredest muligt udsnit af

fiskere (erhvervs-, bierhvervs-, fritids-, sports- og lystfiskere)

er det væsentligt, at de forskellige kategorier af fiskere er

repræsenteret i det udvalg, som skal rådgive Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser i forbindelse med udsætningsprojekterne m.v.

Udvalget er desuden rådgivende for så vidt angår gebyrets

størrelse.

For så vidt angår administrationen og de økonomiske konsekvenser af

licenssystemets etablering og drift henvises til det under

»Almindelige bemækninger« anførte.

Til § 13

Bestemmelsen omfatter indholdsmæssigt det i § 2, stk. 2, nr. 2 i SL

1965 anførte.

Til § 14

Efter det gældende regelsæt administrerer fiskeriministeren

tilladelser til havbrug i henhold til dels saltvandsfiskerilovens

bestemmelser om etablering af havbrug, dels under hensyn til

forvaltningen af statens højhedsret over søterritoriet.

Efter forslaget optages en udtrykkelig regel i saltvandsfiskeriloven

om, at etablering af havbrug kræver tilladelse fra

fiskeriministeren.

I forbindelse med forvaltningen vil fiskeriministeren sikre, at

tilladelser til etablering af havbrug sker i henhold til anden

lovgivning, herunder miljø- og fredningslovgivning, og i

overensstemmelse med de interesser og hensyn, der ligger bag denne

lovgivning. Der vil blive taget skyldigt hensyn til fiskeriet og

fiskernes interesser. Der vil endvidere blive taget hensyn til

sammenhængen mellem det udøvende fiskeri og dyrkning og opbevaring

af muslinger på kulturbanker.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til SL 1965, § 2, dog således at ophævelse

foreslås af bekendtgørelse af 21. december 1860 om østersfiskeriet

i de danske farvande (Østersregalet).

Kapitel 9

Ikraftrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 49

Med gennemførelse af det grønlandske hjemmestyre er kompetencen til

regulering af laksefiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav,

henlagt hertil. Samtidig indebærer EF-medlemsskabet for Danmark og

vedtagelsen af den fælles fiskeripolitik, at loven om

internationale reguleringsforanstaltninger for fiskeriet har

mistet sin betydning.

En række ældre regler om regulering af østersfiskeriet må betragtes

som utidssvarende og foreslås ophævet.

Efter ophævelsen af forpagtningskontrakten mellem den danske stat og

Limfjords Østerskompagniet i 1984 vedrørende østersfiskeriet i

Limfjorden og Fladstrandsbankerne, forårsaget af et stadigt

stigende underskud, og at det ikke har været muligt at forpagte

østersfiskeriet til anden side, foreslås en ophævelse af

bekendtgørelse af 21. december 1860 om statens eneret til

østersfiskeriet (Østersregalet).

En ophævelse vil samtidig åbne op for initiativer med forsøg med

østersopdræt.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal

være dansk indregistrerede, og 2/3 af besætningen skal have dansk

indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet

påbegyndes.

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal

være dansk indregistrerede og 2/3 af besætningen skal have dansk

indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år umiddelbart før ansættelsesforholdet

påbegyndes.

§ 9. Fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, skal

være dansk indregistrerede og 2/3 af besætningen skal have dansk

indfødsret eller have haft bopæl her i landet i en uafbrudt

periode på mindst 2 år, umiddelbart før ansættelsesforholdet

påbegyndes.

--/

§ 9. For at et redskab kan anses for forsvarligt afmærket, skal følgende regler være iagttaget: 1. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal på hovedpælen eller den yderste pæl i det yderste garn være forsynet med en signalkugle på mindst 50 cm i diameter eller en signalkegle på mindst 50 cm, målt såvel i bund som højde, ragende mindst 2,0 m over vandet. Ved de i § 5, stk. 4, påbudte gennemsejlingsåbninger skal endvidere hovedpælen eller den yderste pæl ved hver gennemsejlingsåbning være forsynet med et mørkt flag på 50 cm i firkant og ragende mindst 2,0 m over vandet. Redskaberne skal om natten være forsynet med hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut på hovedpælen, bundgarnsrækker med sådant blinklys på den yderste hovedpæl i rækken. 2. Andre ruser, laksegarn og lignende redskaber, som er fastgjort til pæle, skal på hovedpælen eller den yderste pæl være forsynet med et mørkt flag på 30 cm i firkant, der rager mindst 1,5 m over vandet. 3. Undervandsdobbeltruser, herunder kasteruser, fastgjort til sten, ankre eller lignende skal for hver ende af rusen eller ruserækken afmærkes med stager, der er forsynet med et mørkt flag på 30 cm i firkant, som rager mindst 1,5 m over vandet. Hvor sådanne redskaber tillige er fastgjort til stager, skal disse rage mindst 1 m over vandet for hver ende af rusen eller ruserækken. Ruserækker over 150 m's længde skal tillige uanset fastgørelsesmåden afmærkes med en mindre stage eller bøje for hver 50 m. 4. Tejner og andre lignende ufastgjorte undervandsredskaber afmærkes med kork- eller plastikflod med eller uden stage. 5. Andet faststående redskab, hvad enten det er bundsat eller flydende, skal afmærkes for hver ende af lænken med en stage, hvis top rager mindst 1,2 m over vandet; stagerne skal på toppen være forsynet med to firkantede flag. I en afstand af 70 m fra hver af førnævnte stager skal der på lænken anbringes en stage med et firkantet flag for at tilkendegive, i hvilken retning lænken er udsat, herudover skal lænken være afmærket med stager eller bøjer for mindst hver 1.000 m - for Limfjordens vedkommende dog for mindst hver 600 m. 6. Drivvod skal ved sækken være forsynet med bøjereb og en sortmalet tønde eller bøje uden topbetegnelse. 7. Drivende eller svajende redskab skal ved den faste ende af lænken, der er forankret til bunden eller fastgjort til båd, afmærkes med en bøje uden stage, samt ved den frie ende med en bøje med stage, som rager mindst 1,2 m over vandet. Drivende redskab skal om natten have en klar lanterne på denne stage. Svajende redskab skal føre et trekantet flag. 8. I farvandet omkring Bornholm og Christiansø skal sættetove og andre faste tove i månederne maj-oktober være afmærket med en 1,5 m høj stage som bærer et flag, der er 0,3 m i mindste tværmål, og som er anbragt på det yderste sættetov, når garn er udsat fra sættetovene, skal der desuden på yderste bøje være anbragt et hvidt blinklys med ca. 60 blink pr. minut. 9. Ingen redskabsafmærkning må rage højere over vandet end 3 m.

/--

§ 9, § 10, stk. 1-3, § 11, stk. 2-8, § 12, stk. 7, første pkt., § 13, § 15, stk. 1-3, § 17, § 18, stk. 1, § 19, § 22, jfr. §§ 20-21, og § 32, stk. 1, straffes med bøde. Med samme straf anses den, der undlader at efterkomme de påbud og ordrer, som fiskerikontrollen giver i henhold til denne lov eller de i medfør af denne udfærdigede forskrifter.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved den i § 23 a omtalte afgiftsberegning.

Stk. 3. I de forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne og vedtægterne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.

Stk. 5. Bøder efter denne lov fordeles af fiskeriministeren mellem Danske Fiskeres kulturelle Fond, Dansk Fiskeriforenings Hjælpefond med henholdsvis 1/2, 1/3 og 1/6 til hver. Ophæves de nævnte fonds, bestemmes ved kgl. resolution, hvorledes de fondene tillagte bøder skal anvendes.

/--

§ 10. For personer og selskaber m.v., der driver fiskeri med

fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande,

finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er

i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks

medlemskab af De europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i

§ 10. For personer og selskaber m.v., der driver fiskeri med

fiskerfartøjer, der er indregistrerede i andre EF-medlemslande

finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang, det er

i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks

medlemsskab af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i

§ 10. For personer og selskaber, der driver fiskeri med

fiskerfartøjer, der er indregistreret i andre EF-medlemslande

finder bestemmelserne i §§ 3-9 kun anvendelse i det omfang det er

i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af Danmarks

medlemsskab af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i

§ 10. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt afmærkede redskaber, jfr. § 9, har fortrinsret til benyttelse af pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3- eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. herom reglerne i § 12, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m, indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt af gangen og arbejdet tilendebringes inden 14 dage. Pælene skal straks besættes med fiskedygtigt redskab.

Stk. 2. Under udsætning af redskaber skal enhver fisker søge undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på egne redskaber.

Stk. 3. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1 time før solopgang.

Stk. 4. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af § 5, stk. 8, skal skaden erstattes af den, der udøver fiskeriet eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor skaden forvoldes af drivende redskabet.

Stk. 5. På sådanne steder, hvor der efter fiskerikontrollens skøn er udsat faststående redskaber i sådan mængde, at skade ved fiskeri med slæbende redskaber må befrygtes, kan fiskerikontrollen forbyde sådant fiskeri om natten. Fornøden bekendtgørelse herom vil være at udstede.

Stk. 6. Den i stk. 4 foreskrevne beskyttelse kommer med hensyn til de under Bornholm udsatte lakselænker kun til anvendelse i månederne oktober-marts.

/--

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk eller lignende

lette håndredskaber.

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk, eller lignende

lette håndredskaber.

§ 11. Enhver kan drive lystfiskeri med stang, pilk, eller lignende

lette håndredskaber.

--/

§ 11 a. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan fiskeriministeren fastfætte ordensregler for fiskeriet såvel inden for som uden for fiskeriterritoriet og herunder fravige reglerne i §§ 9-11.

/--

--/

§ 11. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1, eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. § 27, gælder følgende regler for afstanden mellem fiskeredskaber i brug

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruser, eller lignende redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal, når de måler 20 m i ringen eller derover, jfr. § 5, stk. 4, sættes med en afstand af 565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter. Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end 1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i heromhandlede henseender hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads og forholdene i ørvigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller af rækker af redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jfr. § 5, stk. 4, og de i stk. 2 nævnte redskaber skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter. Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i stk. 2, 5. pkt., og afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når de er tjenlige til fangst af stimfisk (hvorved forstås sild, makrel og hornfisk), uanset størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes i en afstand af 75 m fra disse redskaber og deres faste dele (ring, forgård, rad).

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, indrettet til at klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen, jfr. § 5, stk. 4, skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må komme allerede udsat ruse, ruserække, nedgarn, krogeline eller lignende redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogeliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser, ruserækker, nedgarn, krogeliner eller lignende stående redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sætter andre udsatte redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen. Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren af det fjernede redskab eller - for så vidt han har overladt brugen af dette til anden mand - af denne.

/--

B: Bundgarnspladser

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.

desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er dog

enhver, som opfylder nedenstående betingelser

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet og

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i

henhold til § 3, stk. 1 eller 3, og § 4, stk. 1, eller § 6.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter efter forhandling med det i

henhold til stk. 4 nedsatte udvalg nærmere regler for arten og

antallet af fiskeredskaber, som fritidsfiskere må anvende.

Stk. 4. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg til rådgivning i

forbindelse med fastsættelse af regler vedrørende udøvelse af

fritids- og lystfiskeri. Udvalget består af 1 repræsentant for

Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.

Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets

forretningsgang.

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.

desuden § 15, er fritidsfiskeri.

Stk. 2. Berettigede til personligt at drive fritidsfiskeri er dog

enhver som opfylder nedenstående betingelser

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet,

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i

henhold til § 3, stk. 1 eller 3 og § 4, stk. 1 eller § 6, og

4) har erhvervet fiskelicens til fritidsfiskeri.

Stk. 3. For fiskelicensen betales et årlig gebyr, hvis størrelse

fastsættes af fiskeriministeren under hensyntagen til de med

ordningen forbundne omkostninger.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for arten og

antallet af fiskeredskaber, som licenshavere må anvende.

Stk. 5. Gebyret indbetales til fiskeriministeriet, der herefter

udsteder licenskort. Nærmere regler for licensordningen og

administrationen heraf fastsættes af fiskeriministeren.

Stk. 6. Licenskortet, der ikke må overdrages til andre og behørig

legitimation skal medbringes under fiskeri og på forlangende

forevises fiskerikontrollen. Medbringes licenskortet ikke under

fiskeriet, eller undlader licenshaveren af anden grund at

efterkomme fiskerikontrollens forlangende om forevisning af

licenskortet, pålægges den pågældende af fiskerikontrollen en

afgift, hvis størrelse fastsættes af fiskeriministeren.

Fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og opkrævningen af denne

fastsættes af fiskeriministeren. Afgiften tilfalder statskassen.

Afgiften kan inddrives ved udpantning. Fiskerikontrollens

afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 7. Af det indbetalte gebyr afholdes omkostningerne ved

administrationen af licensordningen og udgifter til ophjælpning af

fiskebestanden.

Stk. 8. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og

ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 9. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, til at rådgive

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i spørgsmål vedrørende

ophjælpning af fiskebestanden. Udvalget består af 1 repræsentant

for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk

Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.

Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.

Stk. 10. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets

forretningsgang.

§ 12. Fiskeri, som ikke er omfattet af §§ 3, 4, 6 eller 11, jfr.

desuden § 15, er fritidsfiskeri. Stk. 2. Berettigede til

personligt at drive fritidsfiskeri er dog enhver som opfylder

nedenstående betingelser

1) fyldt 12 år,

2) fast bopæl her i landet,

3) ikke registreret som erhvervs- eller bierhvervsfisker m.v. i

henhold til § 3, stk. 1 eller 3 og § 4, stk. 1 eller § 6, og

4) her erhvervet fiskelicens til fritidsfiskeri.

Stk. 3. For fiskelicensen betales et årlig gebyr, hvis størrelse

fastsættes af fiskeriministeren under hensyntagen til de med

ordningen forbundne omkostninger.

Stk. 4. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for arten og

antallet af fiskeredskaber, som licenshavere må anvende.

Stk. 5. Gebyret indbetales til fiskeriministeriet, der herefter

udsteder licenskort. Nærmere regler for licensordningen, og

administrationen heraf fastsættes af fiskeriministeren.

Stk. 6. Licenskortet og behørig legitimation skal medbringes under

fiskeri og på forlangende forevises fiskerikontrollen. Medbringes

licenskortet ikke under fiskeriet eller undlader licenshaveren af

anden grund at efterkomme fiskerikontrollens forlangende om

forevisning af licenskortet pålægges den pågældende af

fiskerikontrollen en afgift, hvis størrelse fastsættes af

fiskeriministeren. Fremgangsmåden ved pålæggelse af afgiften og

opkrævningen af denne fastsættes af fiskeriministeren. Afgiften

tilfalder statskassen. Afgiften kan inddrives ved udpantning.

Fiskerikontrollens afgørelse om pålæggelse af afgift kan ikke

indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 7. Af det indbetalte gebyr afholdes omkostningerne ved

administration af licensordningen og udgifter til ophjælpning af

fiskebestanden.

Stk. 8. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og

ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 9. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg, til at rådgive

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser i spørgsmål vedrørende

ophjælpning af fiskebestanden. Udvalget består af 1 repræsentant

for Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk

Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1

repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for

Ferskvandsfiskeriforening i Danmark, 1 repræsentant for Dansk

Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk Fritids

fiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.

Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.

Stk. 10. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets

forretningsgang.

§ 12. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 2, stk. 1, eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. § 27, gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af bundgarnspladser

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelsen, i hvilken skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed, skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver, der er myndig og i mindst 2 år har drevet og fortsat driver fiskeri som erhverv, og for hvis vedkommende efter kommunalbestyrelsens skøn mindst 3/5 af hans årsindtægt ved personlig virksomhed skyldes fiskeri. Ved udøvelsen af dette skøn kan der ses bort fra indtægter hidrørende fra borgerligt ombud. Den pågældende må endvidere kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i lodtrækningen er desuden selskaber m.v., når mindst 2/3 af bestyrelsen består af personer, som opfylder disse betingelser.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling foregår derefter således, at den der har trukket det højeste nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang, får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver af deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den, der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles, indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end han kan og vil besætte, skal straks underrette fiskerikontrollen om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk. 9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser, indtegnes af fiskerikontrollen på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af garn i bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads en bøje eller vager. På steder, hvor der særvanligvis drives forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. marts. Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne foretages så snart det er muligt. Afmærkningen skal mærkes i overensstemmelse med de i henhold til § 5 a fastsatte regler. Når bundgarnspladsen derefter bruges til fiskeri med garn, som måler mindst 20 meter i ringen, jfr. § 5, stk. 4, bevarer personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5, fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i fiskedygtig stand inden den 15. april,

2) at garnet, for så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober. For garn, som måler mindre end 20 meter i ringen, bevares fortrinsretten kun i 3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Den, der har erhvervet bundgarnsplads uden for en eller flere indtagne bundgarnspladser, eller den, der ønsker at benytte en ledig bundgarnsplads uden for indtagen bundgarnsplads, kan ved anbefalet brev eller i overværelse af 2 uvildige personer opfordre den eneberettigede til en indenfor beliggende bundgarnsplads til at opgive længden af denne udefter eller til at afmærke pladsen for redskabets hovedpæl. Den eneberettigede til den indenfor beliggende bundgarnsplads er herefter pligtig til inden 8 dage, eller så snart herefter vejret tillader det, at afmærke pladsen for sit redskabs hovedpæl eller opgive pælens placering i forhold til den indenfor liggende bundgarnsplads, kysten eller eventuel landløs grund. Efterkommer den berettigede til den indenfor liggende bundgarnsplads ikke opfordringen, er den, der har rettet opfordringen til ham, berettiget til at afmærke pladsen for sin hovedpæl og udsætte sit garn således, at der beregnes en længde på indtil 125 m til den indenfor liggende bundgarnsplads. Den der erhverver fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser længere udefter, end tilfældet var tidligere.

Stk. 11. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne eller dennes retning ændres.

Stk. 12. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt, finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindeligt givne regler, jfr. § 10, stk. 1. I tilfælde af brugerens død bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte bundgarnspladsen til årets udgang.

/--

§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende

fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens

foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes

undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på

dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres

uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil

stadfæstede vedtægter.

D. Havbrug

§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende

fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens

foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes

undersøgelser, herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser, på

dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres

uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil

stadfæstede vedtægter.

D. Havbrug

§ 13. Fiskeriministeren kan fastsætte de foranstaltninger vedrørende

fiskeriets udøvelse, der er nødvendige for, at der ved statens

foranstaltning eller statens godkendelse kan iværksættes

undersøgelser herunder videnskabelige fiskeriundersøgelser på

dansk fiskeriterritorium. Sådanne undersøgelser kan gennemføres

uanset de øvrige bestemmelser i denne lov eller i henhold hertil

stadfæstede vedtægter.

--/

§ 13. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra lavvandslinjen.

Stk. 2. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.

Stk. 3. Fra forbudet i stk. 1 gælder følgende undtagelser, jfr. dog § 18.: 1. Småredskaber, hvis fangåbninger ikke er bredere end 2 m, og som udelukkende er bestemt til fangst af agn. 2. Drivvod og slæbevod, der spiles ved hjælp af træbomme, hvis længde ikke overstiger 9 m. Bommene kan fæstnes til voddet ved hjælp af hanefodskonstruktioner. Den samlede belastning af redskabet, herunder vægten af beslag og synk, må ikke overstige 25 kg. 3. Redskaber forsynet med mudingsramme, bestemt til skrabning af muslinger, herunder østers, når fangåbningen ikke er bredere end 2 m. 4. Skovltrawl, der overalt i redskabet har en maskestørrelse på mindst 75 mm, jfr. § 14, og hvis skovle ikke i vægt overstiger 160 kg, hver må af fartøjer med en maksimumsmotorkraft på 175 HK ud for de åbne kyster anvendes fra en time før solopgang til en time efter solnedgang. For så vidt angår farvandene inden for Skagen, bortset fra Limfjorden og Øresund, må det nævnte trawl dog anvendes fra 11/2 time før solopgang i tiden 1. september-30. april og fra 2 timer før solopgang i tiden 1. maj-31. august. De til trawlets spiling anvendte skovle skal være forsynet med fartøjets registreringsbogstaver og -nummer indhugget eller indbrændt i skovlene med let læselige bogstaver og tal af mindst 6 cm's højde. I fjorde, vige og lignende indskæringer af havet, hvis mundingers bredde er under 30 km, samt i de smallere sunde, herunder Limfjorden, skal det derimod til enhver tid være forbudt at anvende skovltrawl, medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i en for det pågældende farvand oprettet vedtægt. I tvivlstilfælde afgøres det af fiskeriministeren, om brugen af skovltrawl er tilladt i et farvand.

Stk. 4. For brugen af de i stk. 3 nævnte redskaber kan fiskeriministeren efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser foreskrive særlige betingelser såvel med hensyn til redskabernes indretning som deres brug, ligesom han under samme forudsætninger for bestemte, afgrænsede vandområder og på nærmere af ham fastsatte vilkår såvel kan udvide det fornævnte for brugen af skovltrawl foreskrevne tidsrum og forhøje den tilladte maksimummotorkraft, når hensynet til fiskeriet med faststående redskaber ikke taler afgørende herimod, som helt forbyde brugen af samtlige fornævnte redskaber i de pågældende vandområder.

Stk. 5. Ud for de åbne kyster eller på nærmere afgrænsede dele af disse områder samt i Limfjorden kan fiskeriministeren efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser på nærmere af ham fastsatte betingelser tillade anvendelse af brislingeskovltrawl, åleskovltraw, tobistrawl og tungetrawl (skovltrawl med mindste maskestørrelse på 70 mm) i indtil 61/2 måned årlig samt af bomtrawl hele året til fiskeri efter hesterejer.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser på nærmere af ham fastsatte betingelser tillade brug af trawl efter et eller to fartøjer.

Stk. 7. Overalt på fiskeriterritoriet, hvor der ikke i vedtægt findes forbud derimod, er det tilladt at drive snurrevodsfiskeri, d.v.s. fiskeri med vod, der uden konstruktion til spiling (skovle, bom og lignende) under brugen indhives til et fartøj. I den i stk. 1 nævnte del af fiskeriterritoriet skal maskerne overalt i redskabet have en størrelse på mindst 75 mm, jfr. § 14, medmindre det anvendes til fangst af sildefisk, ål og tobis.

Stk. 8. I Limfjorden må snurrevod bestemt til fangst af fladfisk eller torskefisk dog kun bruges i tidsrummet fra 15. september til og med 14. april. For Nissum Brednings vedkommende kan fiskeriministeren dog tillade benyttelse af redskabet hele året, når det efter hans skøn kan antages at kunne ske uden at medføre skade for rødspættebestanden i den øvrige del af Limfjorden.

Stk. 9. Det er forbudt at anvende rejeruse, rejebundgarn, rejehov og rejeglib, der ikke overalt i redskabet har en maskestørrelse på mindst 16 mm, jfr. § 14. Fra fiskeri med landdragningsvod må ikke ilandbringes fladfisk.

Stk. 10. Det er i tiden fra 1. april til 30. september forbudt at anvende nedgarn i Vadehavet samt i øvrigt i en afstand af 100 meter fra lavvandslinjen ved alle kyststrækninger. Undtagen er dog Ringkøbing, Nissum og Stadil fjorde.

Stk. 11. På den del af fiskeriterritoriet, der ligger uden for den i stk. 1 omhandlede 3-sømilegrænse, kan fiskeriministeren efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser forbyde brugen af visse redskaber eller fastsætte nærmere regler for deres anvendelse.

/--

C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted

efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder og

organisationer, som berøres af etableringen, vil blive hørt. En

ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Fiskeriministeren

fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning,

som skal være gældende for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af nye

havbrug i fjordområder.

Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter regler for afgrænsningen af

fjordområder.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan, når særlige grunde taler derfor og de

berørte myndigheder og organisationer, jfr. stk. 1, intet har at

indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2 for så vidt angår

større og åbne fjordområder.

Stk. 5. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra

hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser).

Stk. 6. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der

i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller

delvist forbud mod fiskeri.

Stk. 7. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et

årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og

forskning i akvakultur.

E. Særlige rettigheder

§ 14, stk. 1, eller § 26, stk. 4,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til

loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede

dokumentation og

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier

oplysninger der afkræves i henhold til § 38 og § 41.

Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på

tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §

60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted

efter tilladelse fra fiskeriministeren. Relevante myndigheder og

organisationer som berøres af etableringen vil blive hørt. En

ansøgning om tilladelse efter denne lov gælder samtidig som

ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Fiskeriministeren

fastsætter de vilkår, herunder eventuelle krav om tidsbegrænsning,

som skal være gældende for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra

hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser).

Stk. 3. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der

i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller

delvist forbud mod fiskeri.

Stk. 4. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte et

årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestanden og

forskning i akvakultur.

E. Særlige rettigheder

§ 14. Opdræt af fisk, krebs- og bløddyr samt alger må kun finde sted

efter tilladelse fra fiskeriministeren. En ansøgning om tilladelse

efter denne lov gælder samtidig som ansøgning efter anden

lovgivning. Fiskeriministeren fastsætter de vilkår herunder

eventuelle krav om tidsbegrænsning som skal være gældende for

sådanne tilladelser.

Stk. 2. Etablering af opdrætsanlæg må ikke ske nærmere end 565 m fra

hver side og 50 m ud for yderste pæl af lovligt etablerede

bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lign. redskaber,

der er indrettet til at klæbe vandskorpen overvandsruser.

Stk. 3. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan der

i forbindelse med tilladelse til opdræt udstedes helt eller

delvist forbud mod fiskeri.

Stk. 4. For sådanne tilladelser kan fiskeriministeren fastsætte

årligt gebyr, som benyttes til ophjælpning af fiskebestande og

forskning i akvakultur.

--/

§ 14. Mindstemaskemål anført i denne lov og i medfør af heraf udsendte bekendtgørelser anses for iagttaget, når et fladt måleredskab af en tykkelse af 2 mm og med en bredde svarende til det påbudte mindstemaskemål let kan gå igennem den i nettets længderetning diagonalt strakte maske, når nettet er vådt.

/--

§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de

rettigheder, som i henhold til §§ 13 A og 13 B i lov om afløsning

af statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre

særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt

udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige

fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,

jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.

§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de

rettigheder, som i henhold til §§ 13 A og 13 B i lov om afløsning

af statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre

særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt

udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige

fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,

jfr. fornævnte lovs § 1, jfr. § 14.

§ 15. Fiskeri må ikke udøves på sådan måde, at der sker indgreb i de

rettigheder, som i henhold til § 13 A og B i lov om afløsning af

statens overtagelse af retten til fiskeri med ålegårde og andre

særlige rettigheder til fiskeri på søterritoriet er tillagt

udøvere af afløste ålegårdsrettigheder eller særlige

fiskerirettigheder indtil disse rettigheders endelige bortfald,

jfr. fornævnte lovs, § 1, jfr. § 14.

--/

§ 15. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er forbudt.

Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste, motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af bundvegetationen.

/--

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt

udøvet fiskeri.

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt

udøvet fiskeri.

§ 16. Ingen må uden hjemmel lægge hindringer i vejen for lovligt

udøvet fiskeri.

--/

§ 16. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne redskaber og hjælpemidler eller redskaber, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil kendte redskabers, må benyttes til fiskeri.

Stk. 2. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere betingelser for anvendelse af sådane redskaber og hjælpemidler, som tillades anvendt.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre bunddyr benyttede redskaber.

/--

D: Udsætning og omplantning

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller

hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene

uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på

fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter

forhandling med fiskeriministeren.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn

varetages, ikke kræves efter anden lovgivning eller statens

højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren

tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis

gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet

normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn

til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,

hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende

foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved

et nævn, jfr. stk. 4.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og erstatninger herfor bør

ydes, samt om størrelsen af erstatninger kan af vedkommende

minister og fiskeriministeren henvises til afgørelse af et nævn

bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af

fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister, medens

formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt

enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand

af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv

procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige

skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der

berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for

nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for

sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis

interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at

sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der

skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat

erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,

såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale

fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den

pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

B. Forholdet til skibsfarten

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller

hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene

uegnet til fiskeri eller i øvrigt påvirke den på

fiskeriterritoriet værende fauna og flora, må kun foretages efter

forhandling med fiskeriministeren.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn

varetages, ikke kræves efter anden lovgivning, eller statens

højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren

tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis

gennemførelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet

normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives, medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn

til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,

hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende

foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved

et nævn, jfr. stk. 4.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides, og erstatninger herfor

bør ydes, samt om størrelsen af erstatninger, kan af vedkommende

minister og fiskeriministeren, henvises til afgørelse af et nævn

bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af

fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister, medens

formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt

enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand

af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv

procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige

skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der

berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for

nævnet, kan den pågældende minister kræve sikkerhed for

sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis

interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at

sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der

skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat

erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,

såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale

fiskeriforening, hvor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den

pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

B. Forholdet til skibsfarten

§ 17. Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller

hindre fiskeriet på fiskeriterritoriet, gøre bundforholdene uegnet

til fiskeri ellr i øvrigt påvirke den på fiskeriterritoriet

værende fauna og flora, må kun foretages efter forhandling med

fiskeriministeren.

Stk. 2. Såfremt tilladelse, hvori de i stk. 1 nævnte hensyn

varetages, ikke kræves efter anden lovgifning, eller stagtens

højhedsret over søterritoriet, meddeler fiskeriministeren

tilladelse.

Stk. 3. Tilladelse til foranstaltninger på fiskeriterritoriet, hvis

gennemføelse vil være til hinder eller ulempe for det på stedet

normalt udøvede erhvervsfiskeri, kan ikke gives medmindre der

samtidig af vedkommende minister er truffet afgørelse med hensyn

til spørgsmålet om ydelse af erstatning til de erhvervsfiskere,

hvis indtjeningsmuligheder vil blive berørt af den pågældende

foranstaltning, eller dette spørgsmål er henvist til afgørelse ved

et nævn, jfr. stk. 3.

Stk. 4. Spørgsmålet om, hvorvidt tab lides og erstatning herfor bør

ydes, samt om størrelsen af erstatning, kan af vedkommende

minister og fiskeriministeren, henvises til afgørelse af et nævn

bestående af 3 medlemmer. Af medlemmerne vælges 1 medlem af

fiskeriministeren og 1 medlem af vedkommende minister medens

formanden vælges af de således udpegede 2 medlemmer. Såfremt

enighed om valg af formand ikke opnås, sker udpegning af formand

af præsidenten for den pågældende landsret. Nævnet bestemmer selv

procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige

skønsmænd, som har særligt kendskab til den slags fiskeri, der

berøres af den pågældende foranstaltning. Før sager indbringes for

nævnet kan den pågældende minister kræve sikkerhed for

sagsomkostningerne af den sammenslutning eller de personer, i hvis

interesse sagen rejses, og gøre indbringelsen betinget af, at

sådan sikkerhed stilles. Nævnet afgør dog selv endeligt, hvem der

skal betale sagens omkostninger. Nævnets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Eventuel fastsat

erstatning erlægges inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse,

såfremt intet andet er bestemt i denne.

Stk. 5. Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale

fiskeriforening, hor en sådan findes, til anvendelse efter

foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opståede tab.

Stk. 6. Efterkommelse af nævnets afgørelse er vilkår for den

pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.

--/

§ 17. Til fiskeri med vod må i Limfjorden vest for Ålborg i skibe, der er målt til en bruttoregistertonnage af over 8 t, og Limfjorden øst for Aalborg i skibe der er målt til en bruttoregistertonnage af over 10 t ikke benyttes spil, som drives af motor eller anden mekanisk kraft. Sådanne spil må ikke være opstillet på skibet, og der må ikke om bord findes spil, der er i en sådan stand, at de kan tilkobles motor eller anden mekanisk kraft, medens skibet benyttes til fiskeri på Limfjorden.

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres

eller vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne

måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,

dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert

andet redskab regnet inde fra kysten, holdes en plads åben til

gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab

må udsættes eller voddræt finde sted.

Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har

brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,

skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med

en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.

Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,

når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller

menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,

der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved

udpantning.

Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt

pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,

herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri

straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når

afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af

redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke

overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene

ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene

ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt

tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse

til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt

fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder

pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt

afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden,

medmindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig

agtpågivenhed kunne være afværget.

C. Forholdet til kystejerne m.fl.

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres

eller vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne

måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,

dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert

andet redskab regnet inde fra kysten, holdes en plads åben til

gennemsejling af en bredde på mindst 20 m, hvor intet fiskeredskab

må udsættes, eller voddræt finde sted.

Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har

brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,

skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med

en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.

Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,

når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller

menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,

der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved

udpantning.

Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt

pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,

herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri

straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når

afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af

redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke

overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene

ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidere tillade at pælene

ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt

tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse

til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt

fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder

pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt

afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden,

med mindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig

agtpågivenhed kunne være afværget.

C. Forholdet til kystejerne m.fl.

§ 18. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for afmærkning af redskaber,

pæle og udstyr for at sikre, at den frie sejlads ikke hindres

eller vanskeliggøres.

Stk. 2. Hvor der sættes række af bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), skal der, når redskaberne

måler 20 m i ringen eller derover målt efter hele garnets omkreds,

dog således at der beregnes højst 2 m for fangståbningen for hvert

andet redskab regnet indefra kysten, holdes en plads åben til

gennemsejling af en bredde på mindst 20 m hvor intet fiskeredskab

må udsættes eller voddræt finde sted.

Stk. 3. Afbrækkede pæle skal straks fjernes af den, der sidst har

brugt pladsen. Forhindrer vejret, at de afbrækkede pæle optages,

skal pælestumperne, indtil vejret muliggør optagelse, afmærkes med

en stage med grønt flag, der rager mindst 1,5 m over vandet.

Fiskerikontrollen kan straks lade de afbrækkede pæle bortfjerne,

når de efter kontrollens skøn kan medføre fare for sejlads eller

menneskeliv. Omkostningerne herved kan kræves refunderet hos den,

der har pligt til at fjerne pælene, og beløbene kan inddrives ved

udpantning.

Stk. 4. Pæle, der ikke benyttes til fiskeri fra sæson til sæson, samt

pæle i fjorde, vige, mindre indskæringer af havet og i sundene,

herunder Limfjorden og Øresund, skal efter afsluttet fiskeri

straks optages. Fiskeriet betragtes ikke som afsluttet, når

afbrydelse er sket i kortere tid for tørring eller udbedring af

redskaber. Ved fiskeri, hvor tidsrummet mellem sæsonerne ikke

overstiger 2 måneder, kan fiskerikontrollen dog tillade, at pælene

ikke optages. Fiskerikontrollen kan endvidefre tillade at pælene

ikke optages mellem forårssæson og efterårssæson, såfremt

tidsrummet mellem sæsonerne ikke overstiger 4 måneder. Tilladelse

til at undlade at optage pælene kan kun gives, såfremt

fiskerikontrollen efter tilsyn ved hver sæsons ophør finder

pælenes tilstedeværelse, tilstand og afmærkning forsvarlig.

Stk. 5. Forvolder et skib skade på lovligt udsatte og forsvarligt

afmærkede redskaber er rederen forpligtet til at erstatte skaden,

med mindre det godtgøres, at skaden ikke ved sædvanlig

agtpågivenhed kunne være afværget.

--/

§ 18. I Kattegat ud for Jyllands østkyst, vest for en linje trukket

1) Fra Skagen inderhavns vestlige hjørne retvisende sydefter indtil skæring med 3-sømilegrænsen, derfra

2) sydefter parallelt med kystlinjen 3 sømil fra land indtil skæring med linjen Strandby kirke i retvisende 250½, derfra

3) i retvisende vest indtil 2 sømil fra land og derfra

4) sydefter parallelt med kystlinjen 2 sømil fra land indtil skæring med en linje fra Hammelev kirke overet med Fornæs fyr, er alt fiskeri med trawl og vod forbudt i månederne maj, juni og juli. På det fredede vandområde må i det nævnte tidsrum landdragningsvod kun benyttes til fangst af stimfisk (hvorved her forstås sild, makrel og hornfisk) samt torske- og laksefisk. Landdragningsvoddene må intet sted i armene i ført stand være mindre end 2 m dybe.

Stk. 2. For nærmere afgrænsede områder inden for de i stk. 1 nævnte farvande kan fiskeriministeren dog efter indstilling fra fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser tillade fiskeri i månederne maj, juni og juli med snurrevod med et maskemål på mindst 110 mm.

/--

B. Kystnært fiskeri

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst

af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde

sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i

vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at

bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til

kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes

længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn

skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og

må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst

af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde

sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i

vandet eller henlægges på strandbredden på sådanne steder, at

bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til

kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes

længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn

skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og

må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

§ 19. Hvor der i umiddelbar forbindelse med kysten forekommer opvækst

af siv og rør, må intet for sådan opvækst skadeligt fiskeri finde

sted.

Stk. 2. Tjørn og andre busk- eller trævækster må ikke udkastes i

vandet eller henlæggtes på strandbredden på sådanne steder, at

bortskylning kan finde sted, og skal i tilfælde af anvendelse til

kystsikring altid forsvarligt fastgøres. Hegn må ikke sættes

længere ud end nødvendigt til kreaturhegningsformål. Disse hegn

skal fjernes fra fiskeriterritoriet hvert år inden 1. november og

må ikke genudsættes, før mulighed for isgang er ophørt.

--/

§ 19. Uden særlig adkomst må intet fiskeri finde sted nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved almindeligt dagligt højvande end 500 meter, når åen, bækken eller indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2 meter. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 meter og en længde af mindst 100 meter. Foranstående bestemmelser gælder såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt ved indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til fredningstidens udløb.

Stk. 3. I øvrigt må fangstredskaber ikke anbringes på en sådan måde, at der spærres for fiskenes opgang til og nedgang fra åer, bække eller indvande.

Stk. 4. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte fredningsbælter kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre fredningsbælte end foran angivet samt fastsætte anden retningslinje og anden længde for den fredede gennemgangsstrækning. I forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1 nævnte åleruser.

Stk. 5. Hvor det begæres af Dansk Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund eller Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, kan de beføjelser, der ved stk. 4, 2. punktum, er tillagt fiskeriministeren, overlades til et nævn, hvori foreningerne har ret til at lade sig repræsentere ved 4 medlemmer, hvoraf de 2 skal være fra Danmarks Sportsfiskerforbund og/eller Ferskvandsfiskeriforeningen, medens fiskeriministeren udpeger et femte medlem, der fungerer som nævnets formand. Nævnets afgørelser stadfæstes af fiskeriministeren. Foreningerne afholder selv udgiften ved deres repræsentanters deltagelse i nævnets arbejde. Nævnets afgørelser kan først ændres, når der er forløbet 5 år efter stadfæstelsen, med mindre indtrufne ændringer i naturforholdene gør ny afgørelse påkrævet.

Stk. 6. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når udløbet er åbent, være et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen. Dog skal det, når makrelstimer viser sig ud for disse fjorde, være tilladt i månederne august og september at fange makrel på det fredede areal på betingelse af, at der, når sådant fiskeri påbegyndes, straks gøres anmeldelse derom til fiskerikontrollen, samt at al fisk af anden art end makrel, der fanges med det benyttede redskab, ikke ilandbringes, men så vidt muligt udsættes i havet i levedygtig stand.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til

ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og

tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder,

og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet,

om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan

anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred

eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort

på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd,

hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der

efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for

at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers

protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises

fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller

ulempe end uundgåelig fornødent, og navnlig at plads ikke anvises

inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller

benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder

herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at

iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det

sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er

berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter

hegnsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig

overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,

uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden

pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens

udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan

vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,

forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf

mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal

bestemmes, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges

en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger

skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet efter,at en sag sidst er blevet afgjort

ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller

andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve

spørgsmålet afgjort på ny.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til

ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og

tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder,

og mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet,

om og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan

anvises enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred

eller, hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort

på sin bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd,

hvoraf mindst den ene skal være fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der

efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for

at opfylde fiskerens begæring imod vedkommende ejers eller brugers

protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der anvises

fiskeren, ikke forvolder dens ejer eller bruger større skade eller

ulempe end uundgåeligt fornødent, og navnlig at plads ikke anvises

inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige udnyttelse eller

benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er til hinder

herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være at

iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved det

sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og fiskere er

berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes efter

hegnsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig

overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,

uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden

pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens

udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan

vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,

forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf

mindst 2 skal være fiskerikyndige, og hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal

bestemmes, hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges

en af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger

skal betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort

ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller

andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve

spørgsmålet afgjort på ny.

§ 20. Hvor der nægtes en erhvervs- eller bierhvervsfisker plads til

ophaling af hans både, oplagsplads for hans bundgarnspæle og

tørreplads for hans garn med nødvendige garnhuse og tjæregryder og

mindelig overenskomst ikke opnås, kan han forlange spørgsmålet, om

og hvor en passende ophalings-, oplags- og tørreplads kan anvises

enten på den udyrkede og for græsvækst blottede strandbred eller,

hvor en sådan ikke findes, andetsteds i nærheden, afgjort på sin

bekostning af 3 dertil af retten udmeldte uvildige mænd, hvoraf

mindst den ene skal være fiskerikyndig.

Stk. 2. Ved sagens afgørelse skal det tages under overvejelse, om der

efter de forhåndenværende omstændigheder er vægtig begrundelse for

at opfylde fiskerens begærning imod vedkommende ejers eller

brugers protest, og iagttages, at afsavnet af den plads, der

anvises fiskeren ikke forvolder dens ejer eller bruger større

skade eller ulempe end uundgåeligt fornødent, og navnlig at plads

ikke anvises inden for områder, hvis særlige erhvervsmæssige

udnyttelse eller benyttelse til have, gårdsplads eller lignende er

til hinder herfor. I øvrigt vil det ved anvisning af pladsen være

at iagttage, at denne kommer til at ligge så nær som muligt ved

det sted, hvor både og redskaber føres i land. Både ejer og

fiskere er berettigede til at forlange, at pladsen skal indhegnes

efter hegnsmyndighedernes anvisning.

Stk. 3. Erstatningen for pladsen fastsættes, i mangel af mindelig

overenskomst, for 5 år ad gangen af de af retten udmeldte,

uvildige personer. Erstatningen udredes årligt forud, forinden

pladsen må tages i brug. Enhver, som deltager i erstatningens

udredelse, er berettiget til at bruge pladsen.

Stk. 4. Er nogen af parterne utilfreds med den trufne afgørelse, kan

vedkommende inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham,

forlange udmeldt det dobbelte antal uvildige personer, hvoraf

mindst 2 skal være fiskerikyndige og hvis afgørelse ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed. Ved afgørelsen skal

bestemmes hvem der skal bære omkostningerne. Disse kan pålægges en

af parterne eller fordeles mellem begge parter. Omkostninger skal

betales inden 15 dage efter afgørelsens forkyndelse og kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 5. Når 5 år er forløbet, efter at en sag sidst er blevet afgjort

ved uvildige personers skøn, har såvel ejeren som fiskerne eller

andre deri interesserede ret til på samme måde at kræve

spørgsmålet afgjort på ny.

--/

§ 20 a. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser for en eller flere fiskearter eller krebsdyr og gældende for nærmere angivne havområder foreskrive begrænsninger af fangstmængde og/eller fangstindsats samt fastsætte nærmere regler til gennemførelse af sådanne begrænsninger. Begrænsningerne fastsat efter 1. pkt. gælder kun for de i § 1, stk. 4, jfr.

Stk. 6, nævnte personer og selskaber.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder såvel fiskeri på som uden for dansk fiskeriterritorium.

§ 20. For fisk og krebsdyr af nedennævnte arter fastsættes følgende fredning: 1. hunrødspætter, på hvilke rognsækkens bagspids strækker ud over midten af fiskens totallængde: For farvandene vest for linjen Hanstholm-Lindernæs 1. januar-28.(29.) februar. For farvandene øst for nævnte linje 15. januar-30. april. Hunrødspætter, på hvilke rognsækkens bagspids strækker ud over midten af fiskens totallængde, og som er fanget i førstnævnte område, må i tiden 1. marts-30. april kun landes på Jyllands vestkyst syd for Hanstholm samt i Lemvig havn og kun til forsendelse direkte til udlandet. 2. Hunskrubber, på hvilke rognsækkens bagspids strækker sig ud over midten af fiskens totallængde: 15. februar til og med 14. maj. 3. Laks og ørred i yngledragt (farvet laks og havørred): 1. november til og med 31. januar. Kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og lignende anlæg, samt regnbueørred omfattes ikke af denne fredning. 4. Nedfaldslaks: 1. februar til og med 31. marts. 5. Ålekvabber over 200 mm: 15. september til og med 31. januar. Dog er drægtige ålekvabber fredet i ovennævnte tidsrum uanset størrelsen. 6. Rognhummer er totalfredet i Limfjorden.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser forbyde fangst og landing af småsild, brisling og dybvandsrejer eller foreskrive nærmere betingelser for fangst og landing af disse dyrearter.

Stk. 3. Ved vedtægter kan de i denne paragraf fastsatte fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser - eventuelt for dele af fiskeriterritoriet - såvel forlænge som forkorte eller ophæve de fornævnte fredningstider eller ændre fornævnte fredningsbestemmelser samt foreskrive fredningstider og fredningsbestemmelser for andre fisk og hvirvelløse havdyr.

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af

redskaber, pæle og udstyr.

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af

redskaber, pæle og udstyr.

§ 21. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer fastsætte regler for mærkning og afmærkning af

redskaber, pæle og udstyr.

--/

§ 21. For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende mindstemål regnet fra snudespids til halefinnens spids (totallængde): Millimeter Rødspætte (Pleuronectes platessa) 265 Pighvarre (Psetta maxima) 325 Slethvarre (Scophtralmus rhombus) 300 Tunge (Solea solea) 245 Rødtunge (Microstomus kitt) 260 Skrubbe (Platichthys flesus) 255 Ising (Limanda limanda) 250 Torsk (Gadus morhua) 330 Kuller (Melanogrammus Aeglefinus) 270 Kulmule (Merluccius merluccius) 400 Ål (Anguilla anguilla), blankål undtaget: I Limfjorden 380 I øvrigt 345 Laks (Salmo salar) 400 Ørred (Salmo trutta) 400 Helt (Coregonus lavaretus) 340 Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 340 Gedde (Esox lucius) 400 Kunstigt opdrættede laks og ørred, der opfiskes i fiskegårde og lignende anlæg, er undtaget fra fornævnte mindstemåls bestemmelser.

Stk. 2. For krebsdyr af nedennævnte arter fastsættes følgende mindstemål regnet fra spidsen af pandetornen til den faste bagkant af svømmeviftens midterstykke: Millimeter Hummer (Homarus vulgaris) 210 Dybvandshummer (Nephrops norvegicus) 147 Haler af dybvandshummer målt fra forkanten af første bagkropsleds overside til den faste bagkant af svømmeviftens midterstykke 80

Stk. 3. Fiskerikontrollen kan efter ansøgning meddelt tilladelse til landing af undermålsfisk, dog undtaget laks og ørred, på Jyllands vestkyst fra Tannishus til Thyborøn kanal på vilkår, at undermålsfisken kun benyttes som agn.

Stk. 4. På Bornholm og Christiansø er det tilladt at lande pighvar, der er fanget i farvandet omkring øerne, til et mindstemål af 210 mm totallængde, dog kun til forbrug på øerne.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i denne paragraf fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter samråd med Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser - eventuelt for dele af fiskeriterritoriet - såvel forhøje som nedsætte eller ophæve forannævnte mindstemål samt fastsætte mindstemål for andre end forannævnte fiskearter og krebsdyr eller for dele af disse.

§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt

afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af

pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må

ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af

disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-

eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom

i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,

indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene

påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen og

arbejdet tilendebringes inden 14 dage.

Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge

undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de

ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt

udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt

først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet

uklare og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på

egne redskaber.

Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1

time før solopgang.

Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §

18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet

eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke

kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder,

hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.

§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt

afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af

pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må

ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af

disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-

eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom

i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,

indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene

påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen, og

arbejdet tilendebringes inden 14 dage.

Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge

undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de

ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt

udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt

først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet

uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på

egne redskaber.

Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1

time før solopgang.

Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarligt afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §

18, stk. 5, skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet

eller lader det udøve, medmindre det godtgøres, at skaden ikke

kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder,

hvor skaden forvoldes af drivende redskaber.

§ 22. Den, der har påbegyndt lovligt fiskeri med forsvarligt

afmærkede redskaber, jfr. § 21, har fortrinsret til benyttelse af

pladsen fremfor andre fiskere, så længe fiskeriet udøves, og må

ikke fortrænges fra stedet eller forulempes i sit fiskeri af

disse. For så vidt angår pæleredskaber, der ikke udsættes med 3-

eller 6-årig fortrinsret på bundgarnspladser, jfr. reglerne herom

i § 24, og som i deres hele anbringes på vanddybder over 2 m,

indtræder fortrinsretten allerede, når ramning af pælene

påbegyndes, såfremt der slås et stade færdigt ad gangen, og

arbejdet tilendebringes inden 14 dage.

Stk. 2. Den, der lovligt har etableret havbrug, må ikke fortrænges

fra stedet eller forulempes i driften af bruget.

Stk. 3. Under udsætningen af redskaber skal enhver fisker søge

undgået, at hans redskaber kommer andre redskaber så nær, at de

ikke kan holdes klar af hinanden. Den, der sidst har begyndt

udsætningen af sine redskaber, skal vige for den, der har begyndt

først. Viser det sig ved dragningen, at redskaberne er blevet

uklare, og det bliver nødvendigt at kappe, skal dette altid ske på

egne redskaber.

Stk. 4. Åleruser må ikke røgtes fra 1 time efter solnedgang til 1

time før solopgang.

Stk. 5. Forvoldes der under fiskeri skade på lovligt udsatte og

forsvarliget afmærkede redskaber, uden at forholdet omfattes af §

18, stk. 5 skal skade erstattes af den, der udøver fiskeriet eller

lader det udøve, med mindre det godtgøres, at skaden ikke kunne

være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed. Det samme gælder, hvor

skaden forvoldes af drivende redskaber.

--/

§ 22. Fisk, krebsdyr og dele heraf, der ikke opfylder de fastsatte mindstemål, må ikke landes, sælges, udbydes, holdes om bord, opbevares eller forsendes. Det samme gælder inden for fredningstiden for fredede fisk og fredede hvirvelløse havdyr. Undermålsfisk og undermålskrebsdyr samt fredede fisk og fredede hvirvelløse havdyr skal straks efter fangsten genudsættes i havet, så vidt muligt i levende tilstand.

Stk. 2. For fisk og krebsdyr, der er fanget inden fredningstidens indtræden, finder bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., først anvendelse 48 timer efter fredningstidens indtræden. Sådan fisk må indtil 6 døgn efter fredningstidens indtræden forsendes direkte til udlandet. For så vidt der i disse frister indtræder helligdage, forlænges fristerne tilsvarende. Fisk og krebsdyr, der er fanget inden fredningstidens indtræden og oplagt på frysehus inden udløbet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist, må, uanset bestemmelserne i stk. 1, 2. pkt., opbevares i frysehus i fredningstiden. Udtagelse må i fredningstiden kun ske til forbrug i egen husholdning.

Stk. 3. Under hensyntagen til forholdene på de steder, hvor fangsten skal foregå, kan fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser meddele undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1, for så vidt angår fiskeyngel og sættefisk til udsætning i andre vande.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan endvidere tillade fangst og landing af fredede fiskearter og krebsdyr i fredningstiden til klækkeanstalters forsyning med befrugtet rogn, ligesom han kan tillade, at fisk benyttet til dette formål af klækkeanstalterne i fredningstiden sælges og forsendes direkte til udlandet.

Stk. 5. Modtageren af en sending fisk eller hvirvelløse havdyr eller dele heraf, hvori forefindes fisk eller krebsdyr eller dele heraf under de fastsatte mindstemål eller fredede fiskearter eller hvirvelløse havdyr, kan fri sig for ansvar, når han umiddelbart efter modtagelsen derom gør anmeldelse til tilsynet, jfr. § 30, og opgiver afsenderens navn og adresse.

Stk. 6. For så vidt der i et parti fisk eller hvirvelløse havdyr forefindes fredet fisk eller krebsdyr eller fisk eller krbsdyr eller dele heraf under de fastsatte mindstemål, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre frasortering finder sted under fiskerikontrollens tilsyn umiddelbart efter, at forholdet er konstateret af fiskerikontrollen. Udgiften til frasortering er fiskerikontrollen uvedkommende.

Stk. 7. For så vidt angår partier af industrifisk, d.v.s. partier af fisk beregnet i deres helhed til oparbejdning i fiskemels- eller olieindustrien eller til anvendelse til dyrefoder, kan fravigelse fra reglen i stk. 6, 1. pkt., finde sted mod, at fiskerikontrollen på grundlag af stikprøver udregner procentdelen af fredet fisk eller undermålsfisk i partiet. Så vidt muligt skal den eller de ansvarlige tilkaldes til fiskerikontrollens udtagning af stikprøverne.

Stk. 8. Fisk og krebsdyr må ikke formales om bord på skibe. Forbuddet i stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på produkter, der er formalet i strid hermed. Fiskeriministeren kan meddele dispensation fra forbuddet i 1. pkt.

/--

§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,

hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,

jfr. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden

mellem fiskeredskaber i brug.

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i

ringen eller derover, jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af

565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.

Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme

kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end

1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved

redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den

inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af

heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem

det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs

hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle

er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det

inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende

hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste

radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides

på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,

og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere

redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I

tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af

fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem

redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber

skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter.

Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller

uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte

redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i

stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når

de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset

størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte

redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en

afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes

i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må

komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende

redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en

indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende

småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke

udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,

ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående

redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves

inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte

redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat

begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.

Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der

har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren

af det fjernede redskab eller - for så vidt han har overladt

brugen af dette til anden mand - af denne.

Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan

fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder

fravige foranstående regler i kap. 3.

B. Bundgarnspladser

§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,

hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,

jfr. § 35, gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden

mellem fiskeredskaber i brug.

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), og som er forankrede, skal, når de måler 20 m i

ringen eller derover, jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af

565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.

Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme

kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end

1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved

redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den

inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af

heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem

det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs

hovedpæl, og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle

er under 200 m, det yderste redskab sættes i flugtlinje med det

inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende

hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste

radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides

på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,

og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere

redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I

tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af

fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem

redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2, og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber

skal være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter.

Når redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller

uden for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte

redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i

stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når

de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset

størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte

redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en

afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes

i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2, skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må

komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogline eller lignende

redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en

indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende

småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke

udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,

ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående

redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves

inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte

redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat

begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.

Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet påhviler den, der

har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren

af det fjernede redskab, eller - for så vidt han har overladt

brugen af dette til anden mand - af denne.

Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan

fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder

fravige foranstående regler i kap. 3.

B. Bundgarnspladser

§ 23. Hvor fiskeriet ikke udøves ifølge særlig adkomst jfr. § 15 hvor

der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom, jfr. §

35 gælder de i stk. 2-8 anførte regler for afstanden mellem

fiskeredskaber i brug

Stk. 2. Bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller lignende

redskaber, der er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser) og som er forankrede skal når de måler 20 m i

ringen eller derover jfr. § 18, stk. 2, sættes med en afstand af

565 m til siden. Sideafstanden måles mellem radenes midtpunkter.

Hvor disse redskaber på grund af kystens form ikke står i samme

kompasretning, må ingen hovedpæl stå en anden hovedpæl nærmere end

1/4 af den sammenlagte længde af de pågældende 2 redskaber. Ved

redskabets længde forstås afstanden mellem hovedpælen og den

inderste radpæl. Sættes redskabet uden for anden mands redskab af

heromhandlede art, skal der være en afstand af mindst 20 m mellem

det yderste redskabs inderste radpæl og det inderste redskabs

hovedpæl og endvidere skal, hvor afstanden mellem de nævnte pæle

er under 200 m., det yderste redskab sættes i flugtlinje med det

inderste. Ved flydende bundgarn erstattes i denne henseende

hovedpæl med yderste hovedbøje og inderste radpæl med inderste

radbøje. De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides

på de steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage redskabsplads,

og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere

redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I

tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af

fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstande mellem

redskaberne.

Stk. 3. Sideafstanden mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber, der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18 stk. 2 og de ovenstående i stk. 2 nævnte redskaber skal

være mindst 300 m målt mellem redskabernes nærmeste punkter. Når

redskaber af førstnævnte art sættes uden for hinanden eller uden

for de i stk. 2 nævnte redskaber, såvel som når sidstnævnte

redskaber sættes uden for førstnævnte, kommer bestemmelserne i

stk. 2, 5. pkt., om afstand og retning i anvendelse.

Stk. 4. Andre faststående redskaber end de i stk. 3 nævnte skal, når

de er tjenlige til fangst af sild, makrel og hornfisk, uanset

størrelsen holdes i en afstand af 565 m fra de i stk. 2 nævnte

redskaber. Silde- og makrelnedgarn skal dog kun holdes i en

afstand af 125 m, og alle andre faststående redskaber skal holdes

i en afstand af 100 m fra de i stk. 2 nævnte redskaber.

Stk. 5. Sideafstanden indbyrdes mellem bundgarn, bundgarnslignende

ruseredskaber eller lignende redskaber der er indrettet til at

klæde vandskorpen (ovenvandsruser), som måler under 20 m i ringen,

jfr. § 18, stk. 2 skal være mindst 250 m.

Stk. 6. For andre redskaber gælder den regel, at intet redskab må

komme allerede udsat ruserække, nedgarn, krogeline eller lignende

redskab nærmere end 75 m. Ruserækker må dog sættes med en

indbyrdes afstand af 50 m.

Stk. 7. For krogliner, nedgarn, vod, stangeredskaber og lignende

småredskaber gælder ingen indbyrdes afstandsbestemmelser.

Stk. 8. Fiskeri med slæbende redskaber eller håndredskaber må ikke

udøves inden for en afstand af 75 m fra bundgarn, ruser,

ruserækker, nedgarn, krogliner eller lignende faststående

redskaber. Undervandsfiskeri med håndredskaber må ikke udøves

inden for en afstand af 565 m fra andre redskaber.

Stk. 9. Fiskeredskaber, der uberettiget sættes andre udsatte

redskaber nærmere end ovenfor angivet, kan efter derom fremsat

begæring straks foranlediges fjernet af fiskerikontrollen.

Omkostningerne ved bortfjernelse af redskabet, påhviler den, der

har fremsat begæringen, mod ret til at holdes skadesløs af ejeren

af det fjernede redskab, eller - for så vidt han har overladt

brugen af dette til anden mand - af denne.

Stk. 10. Efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer kan

fiskeriministeren fastsætte ordensregler for fiskeriet, herunder

fravige foranstående regler i kap. 3.

--/

§ 23. Til fangst og udsætng af fiskeyngel og sættefisk i vande, der omfattes af denne lov samt til klægning af yngel af saltvandsfisk og krebsdyr kan der af fiskeriministeren ydes et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan fastsætte regler, hvorefter de, der driver fiskeri i det pågældende vand, skal afgive statistiske oplysninger om udbyttet af det fiskeri, der drives i dette vand, særligt af de udsatte fiskearter, samt fastsatte særlige kontrolbestemmelser for dette fiskeri.

/--

§ 23 a. Fiskeriministeren kan pålægge enkeltpersoner, selskaber m.v., der er omfattet af § 1, stk. 4, at betale en afgift for laks, der bringes i land. Dette gælder, uanset om fangsten er sket på eller uden for dansk fiskeriterritorium, og uanset hvor laksen landes. Afgiften beregnes i forhold til de fangede kvanta beregnet efter vægt. Afgiftsbeløb under 5 kr. skal dog ikke indbetales.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke personer, der er bosat, eller selskaber m.v., der har hjemsted på Færøerne eller i Grønland.

§ 23 b. Afgiften, hvis størrelse fastsættes efter forhandling med Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening, indbetales til fiskeriministeriet inden 14 dage efter, at fangsten er bragt i land. Den anvendes til vedligeholdelse og forøgelse af bestanden af laksefisk i danske farvande og vandløb samt i de havområder, hvor danske fiskere driver laksefiskeri.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen, dog mindst 10 kr.

§ 23 c. Såfremt fangsten omsættes på fiskeauktioner i Danmark, foretages indbetalingen af afgiften af vedkommende fiskeauktionsmester.

Stk. 2. Ved salg på anden måde foretages indbetaling direkte af fartøjets fører eller ejer eller af den, på hvis vegne landingen sker.

§ 23 d. De indbetalte afgifter indgår i en særlig fond »laksefonden«, som administreres af fiskeriministeren med bistand af et af ministeren nedsat udvalg bestående af 1 repræsentant for fiskeriministeriet, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, 2 medlemmer udnævnt af fiskeriministeren efter forhandling med henholdsvis Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening samt et medlem udnævnt af fiskeriministeren efter forhandling med Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

/--

§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,

eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser

herom, jfr. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og

benyttelse af bundgarnspladser.

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke

der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller

lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af

rejer.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved

skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i

hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,

skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved

anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning

samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne

af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at

hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker

gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne

skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller

anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan

møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af

flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler

er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages

lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver

registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere

kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til

at udsætte på pladsen. Berettiget til at deltage i lodtrækningen

er desuden aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og

lignende, der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden

lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I

tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i

et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver

deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på

kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der

ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af

deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible

pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling

foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste

nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang,

får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det

næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver

af deltagerne atter har fået en plads. I tredje omgang får den,

der har trukket lod nr. 1, atter ret til at udvælge den første

plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,

indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end

han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen

om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende

pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.

9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes

hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen

på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende

fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af

garn i bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes

ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads

en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives

forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april.

Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne

foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i

overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte

forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med

garn, som måler mindst 20 m i ringen, jfr. § 18, stk. 2, bevarer

personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,

fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i

fiskedygtig stand inden den 1. maj,

2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og

hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er

udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.

For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten

kun i 3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Ud over de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten

til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,

i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver

fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en

række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes

berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser

længere udefter, end tilfældet var tidligere.

Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,

finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter

foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang

benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets

udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død

bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog

fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil

fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret

kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til

fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig

overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre

arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte

bundgarnspladsen til årets udgang.

§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15,

eller hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser

herom, jfr. § 35, gælder følgende regler for erhvervelse og

benyttelse af bundgarnspladser.

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke

der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller

lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen

(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af

rejer.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved

skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i

hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,

skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved

anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning

samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne

af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at

hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker

gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne

skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller

anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan

møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af

flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler

er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages

lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver

registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere

kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til

at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i lodtrækningen

er desuden aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og

lignende der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden

lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I

tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i

et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver

deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på

kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der

ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af

deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible

pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling

foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste

nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang,

får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det

næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver

af deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den,

der har trukket lod nr. 1 atter ret til at udvælge den første

plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,

indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end

han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen

om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende

pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.

9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes

hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen

på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende

fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af

garn i bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes

ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads

en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives

forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15. april.

Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne

foretages, så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i

overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2, fastsatte

forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med

garn, som måler mindst 20 m i ringen, jfr. § 18, stk. 2, bevarer

personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,

fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i

fiskedygtig stand inden den 1. maj,

2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og

hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er

udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.

For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten

kun i 3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Udover de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten

til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,

i længderetning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver

fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en

række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes

berettigede til pladsen udenfor, ikke føre sine inderpladser

længere udefter, end tilfældet var tidligere.

Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,

finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter

foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang

benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets

udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død

bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog

fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil

fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret

kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til

fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig

overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre

arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte

bundgarnspladsen til årets udgang.

§ 24. Hvor fiskeri ikke udøves ifølge særlig adkomst, jfr. § 15 eller

hvor der ikke ved vedtægt er truffet særlige bestemmelser herom,

jfr. § 35 gælder følgende regler for erhvervelse og benyttelse af

bundgarnspladser

Stk. 2. Ved bundgarnspladser forstås i denne lov pladser, på hvilke

der fiskes med bundgarn, bundgarnslignende ruseredskaber eller

lignende redskaber, som er indrettet til at klæde vandskorpen,

(ovenvandsruser), bortset fra redskaber beregnet til fangst af

rejer.

Stk. 3. Erhvervelse af ledige bundgarnspladser sker for hvert år ved

skriftlig anmeldelse til den lokale fiskerikontrol. Anmeldelse, i

hvilke der skal angives den eller de ønskede pladsers beliggenhed,

skal være fiskerikontrollen i hænde inden den 15. oktober.

Stk. 4. Fiskerikontrollen indkalder snarest efter denne dato ved

anbefalet brev eller på anden egnet måde for hver kyststrækning

samtlige anmeldere til et møde, hvor fordelingen mellem anmelderne

af de anmeldte pladser foretages af fiskerikontrollen, efter at

hver enkelt anmelder har haft adgang til at gøre sine ønsker

gældende med hensyn til de pladser, han har anmeldt. Anmelderne

skal give personligt møde, medmindre de på grund af sygdom eller

anden tvingende årsag er forhindret, i hvilket tilfælde de kan

møde ved en befuldmægtiget person. Om pladser, der er anmeldt af

flere, men om hvis fordeling der ikke allerede ved lokale aftaler

er opnået eller på mødet opnås frivillig ordning, foretages

lodtrækning.

Stk. 5. Berettiget til at deltage i lodtrækningen er enhver

registreret erhvervsfisker, jfr. § 3. Den pågældende må endvidere

kunne dokumentere, at han disponerer over bundgarnsredskaber til

at udsætte på pladsen. Berettigede til at deltage i lodtrækningen

er desuden aktieselskaber, anpartselskaber, andelsselskaber og

lignende der er registrerede, jfr. § 3, stk. 5 eller stk. 7.

Stk. 6. Medmindre 2/3 af samtlige deltagere ønsker anden

lodtrækningsform, foretages lodtrækningen efter følgende regler: I

tombolaen nedlægges lodder mærket nr. 1, nr. 2 og så fremdeles i

et antal svarende til antallet af deltagere i lodtrækningen. Hver

deltager må trække et lod. Den, der har trukket nr. 1, skal på

kort eller kortskitse, jfr. stk. 8, angive, hvilken plads der

ønskes indtaget, og så fremdeles i nummerorden, indtil hver af

deltagerne i lodtrækningen i det omfang, der er disponible

pladser, har fået tildelt en plads. Den fortsatte fordeling

foregår derefter således, at den, der har trukket det højeste

nummer og altså har fået tildelt den sidste plads i første omgang

får ret til at udvælge sig første plads i næste omgang, det

næsthøjeste nummer den følgende plads og så fremdeles, indtil hver

af deltagerne atter har fået en plads. I tredie omgang får den,

der har trukket lod nr. 1 atter ret til at udvælge den første

plads, nr. 2 den følgende plads og således skiftevis fremdeles,

indtil der ikke er flere pladser, der skal fordeles.

Stk. 7. Den, der har erhvervet flere ledige bundgarnspladser, end

han kan og vil besætte, skal straks underette fiskerikontrollen

om, hvilke pladser han ikke kommer til at benytte. De pågældende

pladser betragtes herefter som afgivet. Sker dette inden de i stk.

9 fastsatte frister for afmærkning af pladserne for redskabernes

hovedpæle, finder om fornødent ny lodtrækning sted.

Stk. 8. De tildelte bundgarnspladser indtegnes af fiskerikontrollen

på kort eller kortskitser, der opbevares på vedkommende

fiskerikontrolstation. Disse er dog kun afgørende for antallet af

garn i bundgarnsrækker.

Stk. 9. Bundgarnspladser skal hvert år senest den 30. april afmærkes

ved anbringelse af hovedpælen (yderpælen) eller på dennes plads

en bøje eller vager. På steder, hvor der sædvanligvis drives

forårsfiskeri, skal afmærkningen dog ske senest den 15 april.

Såfremt isforhold hindrer rettidig afmærkning, skal denne

foretages så snart det er muligt. Afmærkningen skal ske i

overensstemmelse med de i henhold til § 18, stk. 2 fastsatte

forskrifter. Når bundgarnspladser derefter bruges til fiskeri med

garn, som måler mindst 20 m i ringen jfr. § 18, stk. 2, bevarer

personer og selskaber m.v., som opfylder betingelserne i stk. 5,

fortrinsretten i 6 år (til en 1. januar) på følgende betingelser

1) at garnet på steder, hvor der drives forårsfiskeri, er udsat i

fiskedygtig stand inden den 1. maj,

2) at garnet, får så vidt det anvendes til fangst af sild, makrel og

hornfisk, er udsat i fiskedygtig stand inden den 1. juli,

3) at garnet ved fiskeri, som ikke falder ind under nr. 1 eller 2, er

udsat i fiskedygtig stand inden den 1. oktober.

For garn, som måler mindre end 20 m i ringen, bevares fortrinsretten

kun i 3 år (til en 1. januar).

Stk. 10. Udover de i stk. 9 nævnte tilfælde fortabes fortrinsretten

til at benytte en bundgarnsplads, når pladsen rykkes til siderne,

i længde retning eller dennes retning ændres. Den, der erhverver

fortrinsret til inderpladser på steder, hvor fortrinsretten til en

række bundgarnspladser udløber, må, for så vidt der findes

berettigede til pladsen uden for, ikke føre sine inderpladser

længere udefter, end tilfældet var tidligere.

Stk. 11. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt,

finder ny erhvervelse af fortrinsretten til pladsen sted efter

foranstående regler. Pladsen kan indtil det pågældende års udgang

benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets

udøvelse almindeligt givne regler. I tilfælde af brugerens død

bevarer hans ved dødsfaldet med ham samlevende hustru dog

fortrinsretten til at benytte bundgarnspladsen, indtil

fortrinsretten for den afdøde bruger ville være udløbet. Denne ret

kan af enken overlades til andre under forudsætning af, at de til

fiskeriet på pladsen hidtil benyttede garn og pæle samtidig

overlades den nye bruger, eventuelt ved salg eller leje. Andre

arvinger bevarer den afdøde brugers fortrinsret til at benytte

bundgarnspladsen til årets udgang.

--/

§ 25. Uden særlig adkomst, jfr. § 15, må intet fiskeri finde sted

nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst

frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved

almindeligt dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller

indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2

m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller

udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til

fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m

og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder

såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved

indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget

er dog i august, september, oktober og november måned

ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis

munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til

fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren

efter forhandling med fiskeriets hovedorganisationer og efter

udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et

efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen

eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse

ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt

indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller

udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet

laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til

fredningstidens udløb.

Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte

fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres

beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn

måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre

fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og

anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte

anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I

forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1

nævnte åleruser.

Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for

hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan

fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For

Ringkøbing og Nissum Fjorde skal der, når udløbet er åbent, være

et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.

B. Kystnært fiskeri

§ 25. Uden særlig adkomst, jfr. § 15, må intet fiskeri finde sted

nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst

frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved

almindelig dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller

indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2

m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller

udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til

fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m

og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder

såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved

indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget

er dog i august, september, oktober og november måned

ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis

munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til

fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren

efter forhandlig med fiskeriets hovedorganisationer og efter

udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et

efter forholdene passende fredningsbælte inden for udmundingen

eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse

ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt

indvandes udløb eller udmunding, når bredden ved udløbet eller

udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet

laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til

fredningstidens udløb.

Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte

fredningsbælter, kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres

beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn

måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre

fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og

anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte

anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I

forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1

nævnte åleruser.

Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for

hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan

fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For

Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når udløbet er åbent, være

et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.

B. Kystnært fiskeri

§ 25 erstatter § 19 i SL 1965. De i den hidtidige lov indeholdte

bestemmelser foreslås i vidt omfang videreført. Det foreslås dog i

stk. 3, at fiskeriministeren kan fastsætte andre former for

fredning end totalfredning, idet det i et vist omfang har vist sig

hensigtsmæssigt at tillade et vist fiskeri i fredningsbælterne.

Dette gælder eksempelvis i visse perioder for fangst af blankål

med ovenvandsruser.

Den hidtidige lovs § 19, stk. 5, hvorefter de til fiskeriministeren

henlagte beføjelser kunne henvises til et nævn, foreslås ikke

videreført, idet bestemmelsen i praksis har vist sig overflødig.

Såfremt der opstår tvivl om et fredningsbæltes udformning, vil der

i overensstemmelse med hidtidig praksis blive indledt drøftelser

med fiskeriets organisationer, herunder Dansk Fiskeriforening,

Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, som er de foreninger, der

i SL 1965 var anført som medlemmer af det pågældende nævn.

Til § 26

Stk. 1 og stk. 2 svarer til § 13, stk. 2 og stk. 1, i SL 1965.

SL 1965 indeholdt endvidere i § 13, stk. 3-11 en lang række

specifikke undtagelser fra forbuddet mod trawlfiskeri inden for 3

sømil. Ydermere er der i en række bekendtgørelser gennemført

vidtgående undtagelser fra hovedreglen.

Det foreslås at loven alene kommer til at indeholde hovedreglen om

forbud mod trawlfiskeri inden for 3 sømil, og at fiskeriministeren

bemyndiges til at dispensere fra hovedreglen og fastsætte vilkår

for fiskeri med andre redskaber end trawl.

Det er ikke umiddelbart hensigten, at ændre de gældende regler.

Til § 27

§ 25. Uden særlig adkomst jfr. § 15 må intet fiskeri finde sted

nærmere ved åers, bækkes og indvandes naturlige eller ved kunst

frembragte udløb eller udmunding i havet eller fjordene ved

almindelig dagligt højvande end 500 m, når åen, bækken eller

indvandet ved udløbet eller udmundingen har en bredde af mindst 2

m. I lige retning ud for vandløbets eller indvandets udløb eller

udmunding skal der altid være uhindret gennemgang til

fredningsbæltet på en strækning, der har en bredde af mindst 500 m

og en længde af mindst 100 m. Foranstående bestemmelser gælder

såvel ved et vandløbs udløb eller udmunding i et indvand som ved

indvandets udløb eller udmunding i en fjord eller havet. Undtaget

er dog i august, september, oktober og november måned

ovenvandsruser, der er bestemt til fangst af blankål, og hvis

munding og fangarme vender mod strømmen, og som anmeldes til

fiskerikontrollen. For indvandes vedkommende kan fiskeriministeren

efter forhandlig med fiskeriets hovedorganisationer og Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte et efter forholdene

passende fredningsbælte inden for udmundingen eller udløbet.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bestemmelser kommer også til anvendelse

ved udløbet i havet, fjorde eller indvande af vandløb samt

indvandes udløb eller udmunding når bredden ved udløbet eller

udmundingen er mindre end 2 m, fra 2 måneder før den for farvet

laks og havørred fastsatte fredningstids begyndelse til

fredningstidens udløb.

Stk. 3. Er der tvivl om grænserne for de i stk. 1 og 2 nævnte

fredningsbælter kan fiskeriministeren nærmere fastlægge deres

beliggenhed. Fiskeriministeren kan efter forhandling med

fiskeriets hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser, hvor forholdene efter hans skøn

måtte gøre det ønskeligt, fastsætte et større eller mindre

fredningsbælte end foran angivet, fastsætte anden retningslinie og

anden længde for den fredede gennemgangsstrækning samt fastsætte

anden form for fredning end den i stk. 1 nævnte totalfredning. I

forbindelse hermed kan iværksættes forbud mod brug af de i stk. 1

nævnte åleruser.

Stk. 4. I og ved fjordes udmunding i havet kan der af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havunderundersøgelser fastsættes et fredningsbælte, inden for

hvilket fangstredskaber ikke må bruges. Fredningsbælte kan

fastsættes såvel inden for som uden for udmundingen. For

Ringkøbing og Nissum fjorde skal der, når udløbet er åbent, være

et sådant fredningsbælte på 750 m uden for udmundingen.

--/

§ 25. For fiskeriet overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for fiskeriministeriet som udryk for et ønske fremført af tilsammen mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der 1. er myndig, 2. har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende vandområde, 3. driver og i mindst 2 år har drevet fiskeri som erhverv, og 4. efter kommunalbestyrelsens skøn indtjener mindst 3/5 af sin årsindtægt ved personlig virksomhed gennem fiskeri, som efter fiskerikontrollens skøn helt eller delvis finder sted i det vandområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.

Stk. 3. Med hensyn til de i stk. 2 fastsatte bopælskrav kan fiskeriministeren, hvor forholdene taler herfor som følge af omlægning af kommunegrænser efter nærværende lovs ikrafttræden, bestemme, at kun fiskere, der har bopæl i områder inden for de hidtidige kommunegrænser, skal have adgang til at afgive stemme i den pågældende vedtægtssag.

Stk. 4. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtsændring har fundet sted i en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender foreningen gennem fiskerikontrollen begæring til fiskeriministeriet vedlagt: 1. fortegnelse over de i vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen, 2. redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen, 3. en af foreningen affattet af kommunalbestyrelsen (kommunalbestyrelserne) attesteret liste over samtlige i kommunen (kommunerne) bosatte fiskere, som efter komunalbestyrelsens skøn opfylder betingelserne efter stk. 2, nr. 1-4. Listen skal, for så vidt den omfatter fiskere, der ikke som medlemmer af den pågældende forening eller som medlemmer af anden forening, der fremsætter tilsvarende begæring, har haft adgang til at afgive stemme angående spørgsmålet om vedtægtssagens fremme, være påtegnet erklæring fra hver enkelt af disse om, hvorvidt de tilslutter sig foreningens begæring, 4. forslag til 4 medlemmer af det i § 26 omhandlede vedtægtsudvalg udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemningen blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt.

Stk. 5. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1 omhandlede begæring(er) og når mindst tilsammen halvdelen af de på den (de) medfulgte liste (lister) opførte fiskere har støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i

§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet

til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.

Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra

lavvandslinien.

Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en

afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk. 2

samt foretage ændringer såvel af den i stk. 3 fastsatte zones

afstand fra kysten som forbudsperiode.

Stk. 5. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for

fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2

nævnte område.

C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet

til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.

Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra

lavvandslinien.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk.

2.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for

fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2

nævnte område.

C. Ophjælpning og beskyttelse af fiskebestandene

§ 26. Ved trawlfiskeri forstås fiskeri med ethvert vodredskab fæstet

til båd eller fartøj, som bevæges ved hvilken som helst kraft.

Stk. 2. Trawlfiskeri er forbudt inden for en afstand af 3 sømil fra

lavvandslinien.

Stk. 3. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk.

2.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan fastsætte forbud mod eller vilkår for

fiskeri med andre redskaber end trawl inden for det i stk. 2

nævnte område.

--/

§ 26 omhandlede vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

/--

§ 26. Forslag til de i § 25 omhandlede vedtægter affattes af et udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt de 4 af den begærede forening dertil valgte medlemmer. For så vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver forening efter antallet af stemeberettigede fiskere i disse og således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af fiskeriministeren.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsforeningen for Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal framlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget. Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på foran angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets vedtagelse udkræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig fuldmagt, afgives stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørele herom i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2 km fra deres hjem, godtgørelse for befordringsudgifter efter regning eller, hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter efter tjenestemandslovens regler.

/--

§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med

henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og

bløddyr eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler

om

1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,

2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,

3) mindstemål og mindste maskestørrelse.

4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og

5) anvendelse af typer af redskaber.

§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med

henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og

bløddyr, eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler

om

1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,

2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,

3) mindstemål og mindste maskestørrelse.

4) fiskerfartøjers størrelse, herunder om tonnage og motorkraft, og

5) anvendelse af typer af redskaber.

§ 27 erstatter §§ 17, 18, 20, 20 a og 21 i SL 1965.

SL 1965 indeholdt en række detaljerede regler vedrørende bl.a.

fredning af fisk, mindstemål og mindste maskestørrelse. Samtidig

var der givet fiskeriministeren bemyndigelse til at fravige lovens

regler samt fastsætte regler for andre fiskearter.

Det er hensigten, at give fiskeriets hovedorganisationer væsnetlig

indflydelse på disse foranstaltninger, således at

fiskeriministeren, med udgangspunkt heri træffer afgørelsen. I

mangel af indstilling og i tilfælde af uenighed mellem de

indstillingsberettigede træffer fiskeriministeren de afgørelser,

der er påkrævet af hensyn til bevaring og ophjælpning af

fiskebestandene.

Forslaget til § 27 tager først og fremmest sigte på at bemyndige

fiskeriministeren til at fastsætte bevaringsforanstaltninger for

fisk, krebs- og bløddyr, som ikke direkte forvaltes gennem EF's

fiskeripolitik, samt fastsætte regler for fiskearter og områder,

hvor de af De europæiske Fællesskaber gennemførte regler ikke er

dækkende.

§ 27, stk. 1, pkt. 1, om totalt tilladte fangsmængder og

fangstindsats svarer til § 20 a i SL 1965.

Punkt 2 om fredning modsvarer § 20 i SL 1965. Fredede områder er

indeholdt i § 18 i SL 1965. På dette område indeholder SL 1965

regler om fredning ved Jyllands Østkyst, idet dog fredningsbælter

kan udstrækkes til større områder. Det skønnes imidlertid

hensigtsmæssigt at lade muligheden for etablering af fredede

områder indgå på linie med de øvrige muligheder, der kan

iværksættes med henblik på bevaring af fiskebestandene.

Punkt 3 om mindstemål og mindste maskestørrelse modsvarer § 21 i SL

1965.

Punkt 4 om fartøjers størrelse og motorkraft erstatter § 17, i SL

1965. Det anses for hensigtsmæssigt at lade den i SL 1965

indeholdte bestemmelse om fartøjers størrelse i Limfjorden

fastsætte ved bekendtgørelse, samt at lade muligheden for at

anvende fartøjers størrelse og motorkraft analogt med de øvrige

midler vedrørende bevaring af fiskebestandene.

Punkt 5 om anvendelse af typer redskaber modsvarer SL 1965 § 13 stk.

11.

Med den i forslaget indeholdte forenkling er det alene hensigten at

skabe større klarhed og formelt at bringe dansk fiskerilovgivning

i overensstemmelse med de af De europæiske Fællesskaber udstedte

retsakter.

Til § 28

Regler om måling af maskestørrelser er fastsat i EF-Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2108/84, af 23. juli 1984. Artikel 11, stk. 4

i Rådets forordning (EØF) nr. 171/83 af 25. januar 1983 om

fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af

fiskeressourcerne angiver, hvorledes mindstemål for visse fisk,

krebs- og bløddyr beregnes.

I det omfang, der viser sig behov for andre beregnings- og

målemetoder på områder, som ikke er omfattet af EF's fælles

fiskeripolitik hjemler bestemmelsen mulighed for, at

fiskeriministeren kan fastsætte regler herom.

Til §§ 29 og 30

Bestemmelserne svarer til §§ 15 og 16 i SL 1965.

Til § 31

Reglen i SL 1965, § 23, stk. 1, gentages i forslagets § 31 mens

bestemmelsen i SL 1965, § 23, stk. 2, omfattes af reglerne i

§ 27. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets

hovedorganisationer og Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser med

henblik på at ophjælpe og beskytte bestande af fisk, krebs- og

bløddyr eventuelt for visse perioder og områder fastsætte regler

om

1) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestande,

2) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande,

3) mindste mål og mindste maskestørrelse.

4) fiskerfartøjers størelse, herunder om tonnage og motorkraft, og

5) anmeldelse af typer af redskaber.

--/

§ 27. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs bestemmelser gives nærmere regler om,

1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilke brugen ikke er forbudt i denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug samt

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de stemmeberettigede fiskere anser redskabet for skadeligt, helt forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, jfr. dog § 20, stk. 3, og § 21, stk. 5, og gives bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads, jfr. dog § 5, samt om færdsel med forbudte redskaber på vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. For vedtægtsvande, der ved snævre indløb står i forbindelse med havet, skal fiskeriministeren påse, at der i vedtægterne er optaget de til sikring af fiskenes frie ind- og udgang fornødne bestemmelser for fiskeriet i indløbet.

/--

§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af

mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr

eller dele deraf.

§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af

mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk, krebs- og bløddyr

eller dele deraf.

§ 28. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for måling af

mindste maskestørrelse og mindstemål på fisk krebs- og bløddyr

eller dele deraf.

--/

§ 28. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med reglerne i § 25, stk. 3, og § 26, når mindst halvdelen af de i henhold til § 25, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i § 26 finder da anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i henhold til de § 25, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan tidligst fremsættes og bestemmelser om revision i henhold til stk. 1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde, for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde stemmer for vedtægternes ophævelse, og der derefter bliver oprettet vedtægt for hele det større vandområde.

/--

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,

eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er

forbudt.

Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,

motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes

forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er

forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af

bundvegetationen.

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,

eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er

forbudt.

Stk. 2. Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,

motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes

forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber, der er

forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af

bundvegetationen.

§ 29. Brugen af risgårde, ålekam, piglyster, skrabepilk,

eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer til fiskeri er

forbudt.

Stk. 2 Brugen af vod, der drages langs kysten ved hjælp af heste,

motorkøretøjer eller af anden trækkraft på land, er ligeledes

forbudt.

Stk. 3. Faststående redskaber skal, i det omfang vejrforholdene

tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks

levemuligheder ikke unødigt forringes.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan forbyde brugen af redskaber der er

forsynede med skærende anordninger egnet til afskæring af

bundvegetationen.

--/

§ 29. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

/--

§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil

kendte redskabers, må benyttes til fiskeri, og kan herunder

fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af

fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for

indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre

bunddyr benyttede redskaber.

D. Udsætning og omplantning

§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil

kendte redskabers, må benyttes til fiskeri og kan herunder

fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af

fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for

indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre

bunddyr benyttede redskaber.

D. Udsætning og omplantning

§ 30. Fiskeriministeren afgør efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser, hvorvidt nyopfundne fiskeredskaber og

hjælpemidler, hvis konstruktion væsentligt afviger fra hidtil

kendte redskabers, må benyttes til fiskeri og kan herunder

fastsætte nærmere betingelser for deres anvendelse.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan - eventuelt for visse dele af

fiskeriterritoriet - efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser fastsætte nærmere regler for

indretning af de til optagning af tang, søstjerner og andre

bunddyr benyttede redskaber.

--/

§ 30. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de i henhold til loven givne forskrifter samt med overholdelse af bestemmelserne i de for fiskeriet oprettede vedtægter påhviler dels den under fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol, dels politiet.

Stk. 2. Fiskerikontrollens tjenestemænd har politimyndighed under udøvelsen af det i stk. 1 nævnte tilsyn.

Stk. 3. Fiskerikontrollen er forpligtet til i tilfælde af ueninighed mellem fiskerne indbyrdes eller mellem fiskere og andre vedrørende forhold, der falder ind under denne lov, at mægle mellem parterne, når disse fremsætter begæring herom.

§ 31. Til fiskepleje, herunder udsætninger, afsætter

fiskeriministeren i finansåret 1987 10 mill. kr.

Stk. 2. Det afsatte beløb vil kunne anvendes til fiskepleje i

farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af

lov om ferskvandsfiskeri.

Stk. 3. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og

ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 4. I spørgsmål vedrørende fiskepleje og ophjælpning af

fiskebestanden i øvrigt rådgives Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser af det i henhold til § 12, stk. 4, nedsatte

udvalg.

§ 31. Til fangst og udsætning bortset fra genudsætning i forbindelse

med fiskeri af fiskeyngel og sættefisk i vande, der omfattes af

denne lov, samt til klækning af yngel af saltvandsfisk, krebs- og

bløddyr kan der af fiskeriministeren ydes et beløb, der fastsættes

på de årlige bevillingslove.

§ 31. Til fangst og udsætning af fiskeyngel og sættefisk i vande,

der omfattes af denne lov, samt til klækning af yngel af

saltvandsfisk og kreb- og bløddyr kan der af fiskeriministeren

ydes et beløb, der fastsættes på de årlige bevillingslove.

--/

§ 31. Fiskerikontrollen og politiet har adgang til ethvert lager eller udsalg af fisk, krebsdyr og skaldyr samt ret til at undersøge forsendelser heraf. Endvidere kan fiskerikontrollen og politiet foretage undersøgelse af fangst, ladning og redskaber overalt i fiskerfartøjer og fisketransportfartøjer.

Stk. 2. Fiskerikontrollen og politiet kan lade fiskerfartøjer og fisketransportfartøjer stoppe og borde for foretagelse af tjenestelige handlinger, herunder eftersyn af skibsdokumenter og undersøgelse af fiskeredskaber og fangst og kan forlange redskaber indbjerget for tjenstlig undersøgelse. Fiskerikontrollen kan endvidere give sådanne fartøjer ordre til at medfølge til havn for visitation eller oplosning af ulovlig fangst.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor attrapering af et fiskerfartøj eller fisketransportfartøj agtes foretaget, og hvor mundtlig stopordre ikke kan gives, kan fiskerikontrollen afgive følgende stopsignaler for at tilkendegive, at forfølgelse af det pågældende fartøj er påbegyndt: a) Om dagen: Foruden det af fiskerikontrollen benyttede flag på flagspillet eller flaggaflen hejses på mastetoppen eller andet synligt sted det internationale signalflag L: »Stop Deres skib øjeblikkelig«. Samtidig afgives med skibsfløjte, sirene eller signalhorn en kort, en lang og to korte toner (. - . .). b) Om natten: Med projektør eller lignende afgives lyssignalet L: Et kort, et langt og to korte blink (. - . .). Samtidig afgives med skibsfløjte, sirene eller signalhorn lydsignal som om dagen.

/--

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg

og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er givet af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives

tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for

fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud

mod fiskeri.

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg

og yngel heraf er forbudt, medmindre særlig tilladelse er givet af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efter indhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives

tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for

fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud

mod fiskeri.

§ 32. Udsætning eller omplantning af fisk, krebs- og bløddyr samt æg

og yngel heraf, er forbudt medmindre særlig tilladelse er givet af

fiskeriministeren efter forhandling med fiskeriets

hovedorganisationer og efterindhentet udtalelse fra Danmarks

Fiskeri- og Havundersøgelser.

Stk. 2. Fiskeriministeren kan for de vande, hvor der gives

tilladelse efter stk. 1, træffe særlige bestemmelser for

fiskeriets udøvelse, herunder udstede helt eller delvist forbud

mod fiskeri.

--/

§ 32. Enhver fisker er pligtig til, til fiskeriministeriet at afgive oplysning om sin fangst og omsætning, samt om sine fartøjer, redskaber og øvrige materiel og at give fiskerikontrollen adgang til på mest hensigtsmæssig måde at kontrollere rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Stk. 2. De nærmere regler for afgivelsen af disse oplysninger fastsættes af fiskeriministeren.

/--

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes

nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere

lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for

fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen

mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der

1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1 og stk.

3, og

2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende

vandområde, eller

3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker

i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.

Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i

en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender

foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til

fiskeriministeriet vedlagt

1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i

vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,

2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,

3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg

udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning

blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med

angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,

idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.

Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1

omhandlede begæring(er), og når mindst halvdelen af fiskerne har

støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende

hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de

naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er

egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede

vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

§ 33. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4-8, § 2,

Stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2 og 4-7, § 6, § 7,

§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en

vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes

udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren

bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i

§ 33 og § 34 finder da anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i

henhold til de i § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker

det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan

tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.

1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,

for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder

vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af

samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde

stemmer for vedtægtens ophævelse og der derefter bliver oprettet

vedtægt for hele det større vandområde.

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes

nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere

lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for

fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen

mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede.

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der

1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1., og

stk. 3, og

2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende

vandområde eller

3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker

i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.

Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i

en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender

foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til

fiskeriministeriet vedlagt

1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i

vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,

2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,

3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg

udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning

blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med

angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,

idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.

Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1

omhandlede begæring(er) og når mindst halvdelen af fiskerne har

støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende

hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de

naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er

egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede

vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en

vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes

udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren

bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i

§ 33 og § 34 finder da anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i

henhold til de § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker

det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan

tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.

1, 2. pkt., tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,

for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder

vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af

samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde

stemmer for vedtægtens ophævelse, og der derefter bliver oprettet

vedtægt for hele det større vandområde.

§ 33. For fiskeri overalt på fiskeriterritoriet kan der træffes

nærmere bestemmelser i særlige vedtægter, når en eller flere

lokale fiskeriforeninger fremsætter begæring herom over for

fiskeriministeriet som udtryk for et ønske fremført af tilsammen

mindst halvdelen af de herom stemmeberettigede

Stk. 2. Stemmeberettigede er enhver, der

1) er registreret som erhvervsfisker i medfør af § 3, stk. 1., og

stk. 3 og

2) har bopæl i en kommune, der grænser op til det pågældende

vandområde eller

3) som efter oplysning fra fiskerikontrollen helt eller delvis fisker

i det farvandsområde, som ønskes omfattet af en vedtægt.

Stk. 3. Når vedtagelse om fremme af en vedtægtssag har fundet sted i

en fiskeriforening i overensstemmelse med foranstående, indsender

foreningen gennem fiskerikontrollen begæringen til

fiskeriministeriet vedlagt

1) en af fiskerikontrollen udarbejdet fortegnelse over de i

vedtægtssagen stemmeberettigede medlemmer af foreningen,

2) redegørelse for afstemningsresultatet i foreningen,

3) forslag til 4 medlemmer af det i § 34 omhandlede vedtægtsudvalg

udpeget af foreningen (foreningerne) på grundlag af afstemning

blandt dens (deres) stemmeberettigede medlemmer, jfr. stk. 2, med

angivelse af det antal stemmer, der er afgivet på hver enkelt,

idet dog formanden for foreningen altid skal udpeges til medlem.

Stk. 4. Når fiskeriministeren har modtaget den (de) i stk. 1

omhandlede begæring(er) og når mindst halvdelen af fiskerne har

støttet begæringen, og han efter samråd med vedkommende

hovedorganisation inden for fiskeriet og Danmarks Fiskeri- og

Havundersøgelser finder, at det pågældende vandområde efter de

naturlige forhold, dets størrelse, grænser og beskaffenhed er

egnet til vedtægtsvand, nedsætter han det i § 34 omhandlede

vedtægtsudvalg til nærmere behandling af sagen.

--/

§ 33, stk. 2, stemmeberettigede fiskere ønsker det. Indeholder en

vedtægt forældede og overflødige eller som følge af forholdenes

udvikling åbenbart urimelige bestemmelser, kan fiskeriministeren

bestemme, at vedtægten skal optages til revision. Bestemmelserne i

§ 33 og § 34 finder da anvendelse.

Stk. 2. Ophævelse af en vedtægt kan ske, når flertallet af de i

henhold til de § 33, stk. 2, stemmeberettigede personer ønsker

det. Begæring om ændring eller ophævelse af en vedtægt kan

tidligst fremsættes og bestemmelse om revision i henhold til stk.

1, 2. pkt. tidligst træffes 5 år efter vedtægtens stadfæstelse.

Stk. 3. Er der oprettet vedtægt for en del af et større vandområde,

for hvilket fiskeriet ønskes ordnet ved vedtægt, bortfalder

vedtægten for det mindre vandområde, såfremt mindst 2/3 af

samtlige stemmeberettigede fiskere ved hele det større vandområde

stemmer for vedtægtens ophævelse, og der derefter bliver oprettet

vedtægt for hele det større vandområde.

--/

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et

udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt

de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så

vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger

fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver

forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og

således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De

nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af

fiskeriministeren.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes for så vidt angår vedtægtsvande, hvori

der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet

fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han

skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig

biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds

bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det

af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af

fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har

dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved

flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal

fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere

for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal

udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende

meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere

indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag

efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.

Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende

meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede

fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af

samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt

møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på den foran

angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af

eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets

vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de

ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig

fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberettigede, dog

kan ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder

møderne og lader optage protokol over forhandlingerne på disse.

Det endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller

bekræftet udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet.

Vedtægten stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter

offentliggørelse herom i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2

km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,

hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen

befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne

herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes

affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes

afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af

bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter

efter tjenestemandslovens regler.

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et

udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt

de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så

vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger

fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver

forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og

således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De

nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af

fiskeriministeren.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori

der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet

fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han

skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig

biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds

bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det

af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af

fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har

dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved

flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal

fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere

for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal

udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende

meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere

indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag

efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.

Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende

meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede

fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af

samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt

møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på den foran

angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af

eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets

vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de

ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig

fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberetigede, dog kan

ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne

og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det

endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet

udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten

stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørelse

herom i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2

km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,

hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egen

befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne

herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes

affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes

afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af

bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter

efter tjenestemandslovens regler.

§ 34. Forslaget til de i § 33 omhandlede vedtægter affattes af et

udvalg bestående af en af fiskeriministeren beskikket formand samt

de 4 af den begærende forening dertil valgte medlemmer. For så

vidt flere foreninger har fremsat begæring, udpeger

fiskeriministeren de 4 medlemmer i forholdsmæssigt antal fra hver

forening efter antallet af stemmeberettigede fiskere i disse og

således, at de udpeges, som er valgt med størst stemmeantal. De

nærmere regler for valgets foretagelse fastsættes i øvrigt af

fiskeriministeren.

Stk. 2. Udvalget tiltrædes, for så vidt angår vedtægtsvande, hvori

der udmunder ferske vande, for hvilke der er oprettet

fiskeriregulativer, af et af Ferskvandsfiskeriforeningen for

Danmark valgt medlem. Fiskeriministeren kan, i tilfælde hvor han

skønner det ønskeligt, endvidere udpege et medlem med særlig

biologisk indsigt og et af Danmarks Sportsfiskerforbunds

bestyrelse indstillet medlem til at tiltræde udvalget. Hverken det

af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark valgte medlem, den af

fiskeriministeren udpegede biologiske sagkyndige eller det af

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelse indstillede medlem har

dog stemmeret i udvalget. Udvalgets afgørelser træffes ved

flertalsbeslutning. I tilfælde af stemmelighed er formandens

stemme afgørende.

Stk. 3. Det af udvalget udarbejdede forslag til vedtægt skal

fremlægges til almindeligt eftersyn i 14 dage på et eller flere

for fiskerne let tilgængelige steder. Om fremlæggelsen skal

udvalget på den på egnen sædvanligt anvendte måde udsende

meddelelse, ved hvilken tillige alle de stemmeberettigede fiskere

indvarsles til et møde på en i meddelelsen nærmere angiven dag

efter fremlæggelsesfristens udløb for at forhandle om forslaget.

Udvalget kan dog, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, i stedet sende

meddelelse ved anbefalet brev til alle de stemmeberettigede

fiskere. Er der ikke mødt eller repræsenteret over halvdelen af

samtlige stemmeberettigede fiskere, bliver der at afholde et nyt

møde, hvortil indkaldes med mindst 8 dages varsel på denforan

angivne måde. På mødet sættes forslaget efter behandling af

eventuelle ændringsforslag under afstemning. Til forslagets

vedtagelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer. På de

ovennævnte møder kan de mødende, når de er forsynet med skriftlig

fuldmagt, afgive stemme for ikke mødende stemmeberetigede, dog kan

ingen afgive mere end 4 stemmer. Udvalgets formand leder møderne

og lader optage protokol over forhandlingerne på disse. Det

endeligt vedtagne forslag tillige med protokollen eller bekræftet

udskrift af denne indsendes til fiskeriministeriet. Vedtægten

stadfæstes af fiskeriministeren, der iværksætter offentliggørelse

herom i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 4. Der tilkommer udvalgets medlemmer, når de giver møde over 2

km fra deres hjem, godtgørelse for befordring efter regning eller,

hvis egen befordring benyttes, den for tjenestemænd for egne

befordring til enhver tid fastsatte godtgørelse. Udgifterne

herved, såvel som andre udgifter i anledning af vedtægternes

affattelse eller forandring samt udgifter ved vedtægtsvandes

afmærkning, afholdes af statskassen. Der tillægges de af

bestyrelserne for Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og

Danmarks Sportsfiskerforbund udpegede medlemmer af udvalget diæter

efter tjenestemandslovens regler.

--/

§ 34. Udenlandske skibe, der har været anvendt til fiskeri på dansk fiskeriterritorium under sådanne omstændigheder, at strafansvar er indtrådt efter reglerne i § 33, kan tilbageholdes af fiskerikontrollen eller af politiet på fiskerikontrollens vegne, indtil de forskyldte bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.

Stk. 2. Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 745 og 746 i lov om rettens pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelsen kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over skibet under fiskeriet, uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 3. Fredet fisk eller undermålsfisk skal af fiskerikontrollen umiddelbart efter bevaringstagelsen eller beslaglæggelsen, jfr. retsplejelovens kapitel 68, udsættes i frit vand, for så vidt fisken er i levedygtig stand.

§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs

bestemmelser gives nærmere regler om

1) tiden, hvori, og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er

forbudt i henhold til denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug

samt

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2. For sådanne steder, hvor fiskeyngel særligt opholder sig

eller udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med

kroge og nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de

stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt

forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til

erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I

tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt

kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og

fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr og gives

bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,

jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på

vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsatte

fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes og

fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs

bestemmelser gives nærmere regler om

1) tiden, hvori og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er

forbudt i henhold til denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug

samt,

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2 For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller

udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og

nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de

stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt

forbydes, såfremt biologiske grunde eller hensynet til

erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I

tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt

kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og

fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, og gives

bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,

jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på

vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27, fastsætte

fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes, og

fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

§ 35. I vedtægterne kan der under iagttagelse af denne lovs

bestemmelser gives nærmere regler om

1) tiden, hvori og måden, hvorpå de forskellige fiskerier må drives,

2) brug, indretning m.m. af alle redskaber, af hvilken brugen ikke er

forbudt i henhold til denne lov,

3) indtagelse af pladser til redskaber,

4) udvidelse eller indskrænkning af afstanden mellem redskaber i brug

samt,

5) anbringelse af de til muslingeavl fornødne pæle, ris m.m.

Stk. 2 For sådanne steder, hvor fiskeyngel særlig opholder sig eller

udklækkes, kan det bestemmes, at alt fiskeri undtagen med kroge og

nedgarn skal være forbudt.

Stk. 3. Brugen af et redskab kan, når flertallet af de

stemmeberettigede fiskere anser reskabet for skadeligt, helt

forbydes såfremt biologiske grunde eller hensynet til

erhvervsfiskeriets udøvelse taler afgørende herfor. I

tvivlstilfælde afgør fiskeriministeren, hvorvidt der i en vedtægt

kan optages forbud mod benyttelse af et redskab.

Stk. 4. I vedtægterne kan der endvidere fastsættes mindstemål og

fredningstider for fisk og hvirvelløse havdyr, og gives

bestemmelser om ordning af forholdet mellem fiskeri og sejlads,

jfr. dog § 18, samt om færdsel med forbudte redskaber på

vedtægtsområder og om ordenens overholdelse under fiskeriet.

Stk. 5. Ved vedtægt kan de i henhold til § 27 fastsætte

fredningstider udvides, men ikke forskydes eller afkortes, og

fastsatte mindstemål forhøjes, men ikke nedsættes.

--/

§ 35. Med hensyn til konfiskation gælder borgerlig straffelovs regler herom. Fangst eller værdien heraf kan dog konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at den i det hele hidrører fra det ulovlige forhold.

Stk. 2. I sager om overtrædelse af bestemmelser om fredning af fisk eller mindstemål for fisk kan fiskerikontrollen, når fiskens værdi åbenbart ikke overstiger 200 kr., tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at fisken konfiskeres.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med

reglerne i § 33 og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med

reglerne i § 33, og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til

§ 36. Forandring af vedtægterne kan ske i overensstemmelse med

reglerne i § 33, og § 34, når mindst halvdelen af de i henhold til

§ 36. Findes der ulovligt redskab i vandet eller redskab, som ikke er røgtet i overensstemmelse med bestemmelserne i § 15, stk. 3, kan redskabet konfiskeres, såfremt det ikke kan oplyses, hvem der er ejer af det. Det samme gælder redskaber, der er sat eller forladt på steder, hvor fiskeri med disse redskaber ikke må finde sted, eller på steder, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.

/--

§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne

fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne

fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

§ 37. Eksemplarer af de til enhver tid gældende vedtægter skal kunne

fås udleveret ved henvendelse til fiskerikontrollen.

--/

§ 37. Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, § 7, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 2-8, er undergivet privat påtale.

/--

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de

i henhold til loven givne forskrifter m.v. påhviler den under

fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.

Stk. 2. Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af

dens opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med

fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang

til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,

hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf opbevares,

transporteres og behandles m.v.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser,

udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning,

indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og

forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt

for tilsynets udøvelse.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler til

gennemførelse af stk. 1-4.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om indretning og

drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,

hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de

i henhold til loven givne forskrifter m.v. påhviler den under

fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.

Stk. 2 Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens

opgaver. Justitsministeren kan efter forhandling med

fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver til mod behøring legitimation og uden retskendelse adgang

til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,

hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf, opbevares,

transporteres og behandles m.v.

Stk. 4 Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser, udtage

prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning, indhente

dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og forbud i det

omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets

udøvelse.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler til

gennemførelse af stk. 1-4.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelse om indretning og

drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,

hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

§ 38. Tilsynet med overholdelse af bestemmelserne i denne lov og de

i henhold til loven giver forskrifter m.v. påhviler den under

fiskeriministeriet hørende fiskerikontrol.

Stk. 2 Politiet yder tilsynsmyndigheden bistand ved udøvelsen af dens

opgave. Justitsministeren kan efter forhandling med

fiskeriministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3 Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver til mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang

til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer, og i øvrigt overalt,

hvor fisk, alger, krebs- og bløddyr eller dele deraf bl.a.

opbevares, transporteres og behandles, mv.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan herunder foretage undersøgelser,

udtage prøver eller lade prøver udtage, foretage kontrolvejning,

indhente dokumentation og oplysninger, samt meddele påbud og

forbud i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt

for tilsynets udøvelse.

Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter de nærmerre regler til

gennemførelse af stk. 1-4.

Stk. 6. Fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser om indretning og

drift af fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og virksomheder,

hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.

--/

§ 38. Loven træder i kraft den 1. juli 1965. Samtidig ophæves lov nr. 500 af 19. december 1951 om saltvandsfiskeri.

Stk. 2. De i henhold til tidligere om saltvandsfiskeri oprettede vedtægter forbliver gældende, således at overtrædelse af disse straffes med bøde. Dog bliver de i denne lov givne almindelige bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden. De herefter nødvendige tillæg til de bestående vedtægter udfærdiges og offentliggøres af fiskeriministeren i de lokale blade og i fagbladene.

Stk. 3. Bestremelsen i § 17, stk. 5, 1. pkt. i lov nr. 500 af 19. december 1951 om saltvandsfiskeri bibeholdes endvidere uanset bestemmelserne i nærværende lovs § 11, stk. 3, indtil 1. januar 1966.

Stk. 4. Nærværende lovs § 1, stk. 2 og 3, om fiskeriterritoriets udstrækning træder først i kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil da gælder de i nærværende lov indeholdte bestemmelser kun for de farvande, der var omfattet af bestemmelserne i lov nr. 500 af 19. december 1951 om saltvandsfiskeri.

/--

§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr

eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen

behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til

at overvære udøvelse af sådanne handlinger.

§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr

eller dele heraf er pligtige at være fiskerikontrollen

behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til

at overvære udøvelse af sådanne handlinger.

§ 39. De ansvarlige for et parti fisk, alger, krebs- og bløddyr

eller dele heraf er pligtige at være de tilsynsførende myndigheder

behjælpelige ved udøvelse af tjenstlige handlinger og har ret til

at overvære udøvelse af sådanne handlinger.

§ 39. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 23 a-23, jfr. § 33, stk. 2 og

Stk. 4, gælder dog for laksefiskeri på færøsk og grønlandsk fisketerritorium og ved landing af fangsten på Færøerne og i Grønland.

/--

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i

strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,

transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, alger, krebs- og

bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i

levende tilstand.

Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk. 1

nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse

med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar

ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til

fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse

og sammensætning samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf skal opbevares, således

at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller

behandles m.v. uden samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med gældende

forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, medmindre

frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages for at

fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra samt fastsætte

forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf under fredningstider,

fiskestop m.v.

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i

strid med forskrifter om fiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,

transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, alger, krebs- og

bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes, så vidt muligt i

levende tilstand.

Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele deraf, som er fisket i strid med de i stk. 1

nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse

med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar

ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmeldelse til

fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse

og sammensætning, samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, skal opbevares, således

at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller

behandles m.v. den samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele deraf, hvis indhold er i strid med gældende

forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, med

mindre frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages, for at

fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra, samt fastsætte

forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, under fredningstider,

fiskestop m.v.

§ 40. Partier af fisk, alger, krebs- eller bløddyr, der er fisket i

strid med forskrifter omfiskeriets udøvelse, må ikke opbevares,

transporteres eller behandles m.v. Sådanne fisk, slger, krebs- og

bløddyr skal straks efter fangsten genudsættes,,så vidt muligt i

levende tilstand.

Stk. 2. Aftagere og modtagere af partier af fisk, alger, krebs- og

bløddyr eller dele heraf, som er fisket i strid med de i stk. 1

nævnte forskrifter, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse

med forskrifter om fangstens sammensætning, kan fri sig for ansvar

ved i forbindelse med modtagelsen at gøre anmelselse til

fiskerikontrollen med angivelse af fangstens omtrentlige størrelse

og sammensætning, samt afsenderens navn og adresse. Anmeldt fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, skal opbevares, således

at tilsyn hermed kan udøves, og må ikke transporteres eller

behandles m.v. uden samtykke fra fiskerikontrollen.

Stk. 3. For så vidt der forekommer partier af fisk, alger, krebs-

og bløddyr eller dele heraf, hvis indhold er i strid med gældende

forskrifter, betragtes hele partiet som bestående heraf, med

mindre frasortering af den ulovlige del finder sted under

fiskerikontrollens tilsyn eller prøveudtagning foretages, for at

fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4. Fiskeriministeren kan meddele undtagelse fra, samt fastsætte

forskrifter om opbevaring, transport og behandling m.v. af fisk,

alger, krebs- og bløddyr eller dele heraf, under fredningstider,

fiskestop m.v.

§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af

bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter

fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,

omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,

bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf samt om fartøjer,

redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.

§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af

bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter

fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,

omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,

bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf, samt om fartøjer,

redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.

§ 41. Fiskeriministeren kan med henblik på administrationen af

bestemmelserne i denne lov og de i medfør heraf givne forskrifter

fastsætte regler om afgivelse af oplysninger om fiskeri, fangst,

omsætning, oplagring, tilvirkning og opdræt af fisk, krebs,

bløddyr samt alger og produkter tilvirket heraf, samt om fartøjer,

redskaber og øvrigt materiel, herunder specificerede tekniske,

økonomiske og driftsmæssige oplysninger.

--/

§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 2, § 4, stk. 2, § 8, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1

og 5, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 2- 4, § 19, § 22,

stk. 1- 4, § 23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, § 25, § 26, stk. 2

og 3, § 29, § 32 og § 40,

2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 4,

§§ 42, stk. 3, 43 og 44 finder anvendelse i sager om straf efter

stk. 1 og ved overtrædelse af de administrative forskrifter, der

er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. De i henhold til tidligere lovgivning om saltvandsfiskeri

oprettede vedtægter bortfalder ikke. Overtrædelse heraf straffes

med bøde. Dog bliver de i henhold til denne lov givne almindelige

bestemmelser, som ikke kan ændres ved vedtægt, gældende for

vedtægtsområderne fra denne lovs ikrafttræden.

§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den der

1) Overtræder §§ 2, 4, stk. 2, 8, 9, 12, stk. 2, 14, stk. 1, 15, 16,

17, stk. 1 og stk. 2, 18, stk. 2, 3 og 4, 19, 22, stk. 1, 2, 3 og

4, 23, stk. 2, 3, 4, 5, 6 og 8, 24, stk. 7, 25, 26, stk. 2, 29, 32

og 40.

2) tilsidesætter vilkår, knyttet til en tilladelse efter §§ 4, stk.

4, 14, stk. 1, 2. pkt., eller 26, stk. 3.

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til

loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter.

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for den i §§ 3, 4, og 38 omhandlede

dokumentation.

5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger der afkræves i henhold til §§ 38 og 41.

Stk. 2. I forskrifter og vedtægter, der udfærdiges i henhold til

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne og vedtægterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartselskab,

andelsselskab, eller lignende kan der pålægges selskabet som sådan

bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på

tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af §

60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller

det kommunale fællesskab bødeansvar.