1985 LSF 37 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRING AF VARER OG FRAGT MOD KRIGSFARE TIL SØS

Bilag 1

Lov nr. 184, 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs som ændret ved lov nr. 140 af 29. marts 1955 og

lov nr. 654 af 23. december 1975

§ 1

I lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs, som ændret senest ved lov nr. 654 af 23.

december 1975, foretages følgende ændringer

1. Ordene »ministeren for handel, industri, og søfart« ændres overalt

i loven til: »industriministeren«.

2. I § 2 indsættes i 1. pkt. efter ordene »8 medlemmer«: », der

vælges for en 4-årig periode, idet dog et medlem skal fratræde ved

det fyldte 70. år«.

3. § 11 ophæves.

§ 1

I lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod

krigsfare til søs som ændret senest ved lov nr. 654 af 23.

december 1975 foretages følgende ændring

1. Ordene »ministeren for handel, industri, og søfart« ændres overalt

i loven til: »industriministeren«.

2. § 11 ophæves.

§ 1. Til forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs dannes et

forsikringsinstitut med en garantikapital på 40 mill. kr., hvoraf

20 mill. kr. tegnes af staten, 14 mill. kr. af deltagerne i et i

dette øjemed dannet konsortium og 6 mill. kr. af danske

forsikringsselskaber.

BILAG 2

Resultatopgørelse for 1984

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr. 69

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Ved lov nr. 654 af 23. december 1975 blev gyldigheden af lov nr. 184

af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til

søs med senere ændringer forlænget indtil udgangen af året 1985.

Loven med senere ændringer er aftrykt som bilag 1 til dette forslag.

Spørgsmålet om yderligere forlængelse af loven har været behandlet i

bestyrelsen for det ved loven oprettede forsikringsinstitut »Dansk

krigs-søforsikring for varer«. Bestyrelsen har ensstemmigt

indstillet, at loven, der hidtil er blevet forlænget for 10 år ad

gangen, gøres permanent, således at bestemmelsen om lovens

gyldighed i § 11 ophæves.

Bestyrelsen begrunder denne indstilling med, at de grunde som førte

til instituttets oprettelse, nemlig risikoen for krigsfare til

søs, stadig må antages at foreligge, og at intet tyder på, at

disse forhold vil blive ændret inden for en overskuelig årrække.

Såfremt dette ikke desto mindre skulle vise sig at være tilfældet,

kan ordningen ophæves ved lov.

Instituttets garantikapital udgør 40 mill. kr. af et i dette øjemed

dannet konsortium og 6 mill. kr. af danske forsikringsselskaber.

Når staten er gået ind på at stille et garantibeløb på 20 mill. kr.,

skyldes det, at Foreningen af danske Søassurandører ikke finder

det forsvarligt, at de private forsikringsselskaber alene påtager

sig krigsfareforsikringen. Risikoen for, at krigsfare indtræffer

kan vanskeligt forudberegnes, hvorimod det må anses for

sandsynligt, at dersom et krigsudbrud kommer til at omfatte et

større antal lande, vil en betydelig andel af den danske

handelsflåde med tilhørende ofte værdifulde ladninger være i

risiko for at blive skadesramt eller beslaglagt. Den

genforsikring, søforsikringsselskaberne kan dække sig ind under,

vil være af tvivlsom værdi i de tilfælde, hvor

genforsikringsselskaberne er hjemmehørende i en stat, som ved et

krigsudbrud er i krig med Danmark. Søassurandørforeningen støtter

derfor ordningens opretholdelse.

Der har i indeværende 10-års periode hidtil været anmeldt skader til

et samlet beløb af ca. 60.000 kr.

I 1955 oprettedes et konsortium hovedsageligt bestående af de

forsikringsselskaber, der i henhold til loven har tegnet sig for

en del af instituttets garantikapital med det formål inden for et

beløb på 3 mill. kr. at kunne overtage garantiandele, hvor det

måtte skønnes ønskeligt at kunne frigøre en garant for den ham

påhvilende personlige garantiforpligtelse. Af dette beløb er i de

forløbne 30 år ca. 2.155.400 kr. blevet udnyttet navnlig ved død,

likvidation eller ophør af en deltagende virksomhed. Konsortiet

har givet tilsagn om at ville fortsætte uændret inden for den

tilbageværende kapitalramme på ca. 844.600 kr.

Instituttets driftsregnskab for 1984 samt status pr. 31. december

1984 er aftrykt som bilag 2.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for det

offentlige eller forøget offentlig administration.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ændringen er redaktionel og er en konsekvens af at ministeriet den

26. oktober 1979 skiftede navn til industriministeriet.

Til nr. 2.

Ved at ophæve lovens § 11 gøres ordningen tidsubegrænset. Der har

været enighed i bestyrelsen om, at der fortsat må skønnes at

foreligge en risiko for krigsfare i visse farvande for danske

skibe og varer, der transporteres til og fra Danmark.

Til § 2

Loven sættes i kraft den 1. januar 1986, på hvilken dato den

hidtidige ordning ellers ville være ophørt.

§ 2. Forsikringsinstituttet, der benævnes »Dansk Krigs-Søforsikring

for Varer« og har sæde i København, forestås af en bestyrelse på 8

medlemmer. Formanden og tre af bestyrelsens øvrige medlemmer

vælges af ministeren for handel, industri og søfart, deriblandt en

repræsentant for vareejernes interesser. To medlemmer vælges af

konsortiet, heraf en repræsentant for vareejernes interesser og en

repræsentant for bankinteresser, og to medlemmer vælges af de i §

1 nævnte forsikringsselskaber. Bestyrelsen vælger af sin midte en

næstformand, hvis valg godkendes af ministeren for handel,

industri og søfart. Bestyrelsen udarbejder vedtægter, som

godkendes af ministeren for handel, industri og søfart. I øvrigt

bestemmer bestyrelsen selv sin arbejdsordning og ansætter den

fornødne medhjælp.

§ 3. Forsikring af varer i henhold til denne lov kan kun finde sted

for vareforsendelser i indlandet, forsendelser af varer med

Danmark som bestemmelsessted eller forsendelser af varer fra

Danmark til udlandet, og kun for så vidt varerne forsendes med

dansk skib; dog kan også vareforsendelser med andre, neutrale

landes skibe indgå under forsikringen, når forholdene efter

bestyrelsens skøn taler derfor. Under de i denne lov angivne

betingelser kan forsikring finde sted af vareforsendelser til

eller fra Grønland.

Kun fragt for danske skibe kan forsikres i henhold til denne lov.

Bestyrelsen kan afvise en forsikring, selv om den pågældende risiko

opfylder betingelserne for dækning hos instituttet.

§ 4. Varer forsikres for den værdi, der er fastsat for deres

almindelige søforsikring, dog kan avancen ikke overstige 5 pct.

Coutumemæssig tillægsforsikring på basis af gældende dagspris på

afskibningsstedet kan tegnes. Er varerne ikke søforsikrede,

fastsætter bestyrelsen på tilsvarende måde forsikringsværdien.

Instituttets bestyrelse kan fastsætte et højeste beløb for, hvad

instituttet kan overtage på en enkelt køl for varer og fragt

tilsammen. Forsikringstagere har adgang til selv at overtage

risikoen for en del af varernes eller fragtens værdi.

Præmierne fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse under

hensyn til de til enhver tid bestående forhold og muligt opstået

underskud.

Præmierne kan inddrives ved udpantning.

(Stk. 4 ophævet ved lov nr. 654, 23/12 1975).

§ 5. Så længe en europæisk krig, i hvilken to eller flere stormagter

deltager, ikke er udbrudt, og i et tidsrum af 3 uger efter at en

sådan krig er udbrudt, kan instituttet til de præmier, som

fastsættes derfor, enten som direkte forsikring eller som

genforsikring for danske søforsikringsselskaber overtage

krigssøforsikring for varer, merværdi eller fragt for her i landet

hjemmehørende forsikringstagere, uanset at forsikringerne ikke

opfylder betingelserne i § 3 og uanset de i § 4 fastsatte

begrænsninger. Denne bestemmelse gælder også genforsikring af den

tilbagestående del af risikoen i henhold til en

krigs-søforsikring, efter hvilken forsikringsselskabernes ansvar

ved lovens ikrafttræden er begyndt.

§ 6. Forsikring i henhold til denne lov dækker krigsfare, herunder

skade som følge af krigslignende begivenheder, samt skade som

følge af sådant oprør og sådanne borgerlige uroligheder, hvorunder

krigsvåben anvendes, alt i overensstemmelse med de i denne lov og

i vedtægterne nærmere fastsatte betingelser.

§ 7. For instituttets forpligtelser hæfter den tegnede

garantikapital.

Ingen garant hæfter ud over det af vedkommende tegnede garantibeløb;

dette gælder også konsortiets enkelte deltagere og de enkelte

forsikringsselskaber.

Beløb, der til dækning af erstatningskrav forskudsvis måtte være

stillet til rådighed af staten, forrentes af instituttet med en

til Danmarks Nationalbanks laveste udlånsrente til enhver tid

svarende rente.

Ministeren for handel, industri og søfart kan efter indstilling fra

bestyrelsen bestemme, at betalingen af garantibeløb, det påhviler

konsortiets deltagere og forsikringsselskaberne at indbetale til

instituttet, fordeles over et eller flere år. Sådanne beløb

forrentes med den i 3die stykke fastsatte rente, indtil betaling

sker.

Det overskud, som måtte fremkomme ved den endelige opgørelse af

instituttets regnskab ved forsikringsvirksomhedens ophør, fordeles

mellem de i § 1 nævnte garanter i forhold til den af dem tegnede

garantikapital.

§ 8. (Ophævet ved lov nr. 495, 19/12 1951).

§ 9. De dokumenter, vedrørende forsikringen, som måtte blive oprettet

i medfør af denne lov, er stempelfrie.

Ministeren for handel, industri og søfart kan over for det i denne

lov omhandlede institut meddele sådanne undtagelser fra

bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed, der måtte findes

påkrævet.

Instituttet er fritaget for indkomstskat til stat og kommune.

§ 10. (Ophævet ved lov nr. 654, 23/12 1975).

§ 11. Loven har gyldighed indtil udgangen af året 1985. Ministeren

for handel, industri og søfart kan dog bestemme, at instituttets

forsikringsvirksomhed skal ophøre forinden udløbet af lovens

gyldighedstid.

Ingen

Nr LSF 37

Forslag til Lov om ændring af lov om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs

Fremsat af Industriministeren

den 16. oktober 1985