Legislator · Denmark — National Legislation
DE · FR · IT · EN Analyze in Legislator
198512K00025 indsigelsesfrister DK

1985 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING, LOV OM REGIONPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET, LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING OG LOV OM BY- OG LANDZONER (INDSIGELSESFRISTER) (indsigelsesfrister)

7 Articles / Provisions · Denmark — National Legislation
Open official source ↗ Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Provisions)

Lovforslag som fremsat 1985 25 Valid

§ 1

I lov om lands- og regionplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 735

af 21. december 1982, foretages følgende ændring

I § 13 indsættes som nyt stk. 5.

»Stk. 5. I de i stk. 1 og stk. 3 nævnte tidsfrister medregnes ikke

perioden fra 15. juni til 15. august.«

Lovforslag som fremsat 1985 25 Valid

§ 2

I lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982, foretages følgende

ændring

I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »I denne frist medregnes ikke

perioden fra 15. juni til 15. august.«

Lovforslag som fremsat 1985 25 Valid

§ 3

I lov om kommuneplanlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.

juli 1985, foretages følgende ændring

Som ny paragraf indsættes efter § 48

»§ 48a. I de i §§ 7, stk. 1 og stk. 5, 24, 34, stk. 4, 44, stk. 6,

45, stk. 3, og 47, stk. 5, nævnte tidsfrister medregnes ikke

perioden fra 15. juni til 15. august.

Lovforslag som fremsat 1985 25 Valid

§ 4

I lov om by- og landzoner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28.

december 1984, som ændret ved lov nr. 256 af 6. juni 1985,

foretages følgende ændring

Som ny paragraf indsættes efter § 24

»§ 24a. I de i §§ 2a, stk. 3, 9, stk. 4, 11, stk. 2, 16 og 18a, stk.

3, nævnte tidsfrister medregnes ikke perioden fra 15. juni til 15.

august.«

Lovforslag som fremsat 1985 25 Valid

§ 5

Loven træder i kraft den 15. juni 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Med lovforslaget ønskes de i en række planlove nævnte frister for

indsigelse m.v. beregnet på en sådan måde, at borgernes,

foreningernes eller - i en række tilfælde - primærkommunernes

rettigheder i planlægningen ikke kan gøres illusoriske ved at

fastlægge offentlighedsfaser og indsigelsesfrister midt i

sommerferien.

Der foreligger efterhånden en lang række eksempler på, at f.eks.

kommuneplaner, lokalplaner og ekspropriationer er tilrettelagt, så

kommentarer og indsigelser skal afgives midt i sommerferien, og

dette anser forslagsstillerne for at være en indskrænkning i de

demokratiske rettigheder, der ellers udgør et væsentligt element i

lovgivningen om den fysiske planlægning.

Det foreslås derfor, at perioden 15. juni-15. august ikke medregnes,

når indsigelsesfrister fastsættes

I forbindelse med den lokale planlægning vil et antal lokale beboere

ofte gå sammen, danne en forening eller deltage i en studiekreds

med henblik på at dygtiggøre og forberede sig til

offentlighedsfaserne, og en sådan forberedelse vil være

illusorisk, hvis gruppen er forhindret i at mødes på det

tidspunkt, hvor det virkelig gælder.

Lovforslaget tilsigter derfor, at de demokratiske rettigheder i

planlægningsproceduren ikke udhules.

Selv om kun de færreste mennesker har mulighed for at holde to

måneders ferie, vil der inden for den foreslåede

undtagelsesperiode på et hvilket som helst tidspunkt være en

mulighed for, at de lokale beboere holder ferie. Men perioden er

først og fremmest velbegrundet, fordi ethvert foreningsarbejde

erfaringsmæssigt ligger stille i hele sommerperioden, og fordi det

vil være praktisk umuligt at samle de beboere, der har samarbejdet

i f.eks. en studiekreds.

Efter forslagsstillernes opfattelse vil forslaget ikke føre til

nævneværdige forsinkelser i planlægningsarbejdet, idet de lokale

myndigheder i vidt omfang vil kunne tilpasse offentlighedsfaser og

indsigelsesfrister til undtagelsesperioden.

Kommunalbestyrelsesarbejdet ligger jo også stille i den nævnte

periode, hvorfor det vil være urimeligt at kræve af beboere, at de

skal være aktive i den pågældende periode, hvis de vil have

indflydelse.

Lovforslag som fremsat 1985 25 Valid

Nr LSF 25

Forslag til Lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning, lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, lov om kommuneplanlægning og lov om by- og landzoner (Indsigelsesfrister)

Fremsat af Lenger (VS) Albrechtsen (VS) Elisabeth Bruun Olesen (VS)

den 8. oktober 1985

Need to analyze how this precedent applies to your matter?

Cross-reference this judgment against statutes, commentaries, and subsequent citing case law inside Legislator AI.

Open in Legislator →