1985 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN

Bilag 1

Nr. 280. 10. juni 1970.

Lov om offentlighed i forvaltningen.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og

Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Lauenborg og

Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov

Kapitel 1

Lovens almindelige anvendelsesområde

Kapitel 1

Lovens almindelige anvendelsesområde

Kapitel 1.

Offentlighed i forvaltningen.

Kapitel 1

Lovens almindelige anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige

forvaltning, jfr. dog §§ 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for

1) elforsyningsvirksomheder, der producerer, transmitterer eller

distribuerer elektricitet ved spænding på 500 V eller derover,

2) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver

naturgasforsyningsvirksomhed, og

3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af

varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at loven skal gælde for

nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som

ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog

kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller

i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe

afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende

minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v.

af dokumenter.

§ 1. Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige

forvaltning, jfr. dog §§ 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for

1) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver

elforsyningsvirksomhed, hvortil der efter lov om elforsyning

kræves bevilling,

2) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver

naturgasforsyningsvirksomhed, og

3) kollektive varmeforsyningsanlæg, som er omfattet af

varmeforsyningsloven og har en kapacitet på mere end 10 MJ/s.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at loven skal gælde for

nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som

ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog

kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller

i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe

afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende

minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v.

af dokumenter.

§ 1. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i

sager, der er eller har været under behandling i den offentlige

forvaltning.

Stk. 2. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den

pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 1. Loven gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige

forvaltning, jfr. dog §§ 2 og 3.

Stk. 2. Loven gælder endvidere for

1) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver

elforsyningsvirksomhed, hvortil der efter lov om elforsyning

kræves bevilling,

2) selskaber, institutioner, foreninger m.v., der driver

naturgasforsyningsvirksomhed, og

3) fjernvarmeforsyningsanlæg eller blokvarmecentraler, som er

omfattet af varmeforsyningslovens regler om varmeplanlægning og

har en kapacitet på mere end 25 MJ/s.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at loven skal gælde for

nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger m.v., som

ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog

kun, såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af

statslige eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller

i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe

afgørelser på statens eller en kommunes vegne. Vedkommende

minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v.

af dokumenter.

--/

§ 1. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning.

Stk. 2. . . .

/--

§ 1. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning.

Stk. 2. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

/--

BILAG 2

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat den gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

Kapitel 2

Retten til aktindsigt

Kapitel 2

Retten til aktindsigt

Kapitel 2.

Særlige regler for parterne i en forvaltningssag.

Kapitel 2

Retten til aktindsigt

§ 2. Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen. For

sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste

gælder kun bestemmelsen i § 6.

Stk. 2. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet

af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for folketinget.

§ 2. Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen. For

sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste

gælder kun bestemmelsen i § 6.

Stk. 2. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet

af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for folketinget.

§ 2, stk. 2, nr. 2.

Om udvalgets overvejelser om denne undtagelse henvises til

betænkningen side 283 f.

Bestemmelsen i nr. 5 er enslydende med den gældende

offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 3, og forudsætter således den

hidtidige retstilstand opretholdt. Bestemmelsen tænkes navnlig

anvendt i forhold til det offentliges kontraktindgåelser og i

forhold til det offentliges forhandlinger om løn- og

personaleforhold. Herudover forudsættes det, at det som hidtil vil

være muligt at begrænse offentlighedens krav på aktindsigt i det

omfang, det er nødvendigt for, at offentlige institutioner kan

fungere under samme betingelser som private erhvervsdrivendes

virksomheder eller indgå i et erhvervsmæssigt samvirke med sådanne

virksomheder.

Bestemmelsen i nr. 6 er enslydende med den gældende offentlighedslovs

§ 2, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen forudsættes som hidtil kun

anvendt i begrænset omfang, hvor der er et klart behov derfor.

Indsættelsen af en udtrykkelig undtagelse i nr. 3, jfr. herom

ovenfor, er således udtryk for et ønske om at begrænse denne

generalklausuls anvendelse.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i betænkningen side 255 ff af

gældende ret med hensyn til bestemmelserne i nr. 1, 2, 4, 5 og 6.

Om baggrunden for nr. 3 henvises til rapporten fra arbejdsgruppen

vedrørende spørgsmålet om adgang til aktindsigt i sager inden for

strafferetsplejen. Arbejdsgruppens overvejelser er gengivet i

betænkningen side 412 ff.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til lovforslagets § 12, stk. 2. Der

henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 14

I overensstemmelse med princippet i den gældende offentlighedslovs §

7 fastslås det i denne bestemmelse, at pligten til at meddele

oplysninger efter offentlighedsloven er begrænset i det omfang, de

pågældende dokumenter indeholder oplysninger, der er undergivet

tavshedspligt efter særlige bestemmelser om tavshedspligt, der er

fastsat ved lov eller hjemmel i lov. Pligten til at give

aktindsigt begrænses som hidtil ikke af de almindelige regler om

tavshedspligt i straffeloven og tjenestemandslovgivningen,

herunder de kommunale tjenestemandsvedtægter, eller de regler i

den øvrige lovgivning, der alene gentager eller henviser til

straffelovens regler, uden at der derved foretages en præcisering

eller ændring af tavshedspligtens omfang. Det samme gælder

bestemmelserne om tavshedspligt i det samtidigt hermed fremsatte

forslag til forvaltningslov. Bestemmelser, der f.eks. alene har

til formål at præcisere eller udvide kredsen af de personer, der

skal være omfattet af tavshedspligten, vil således ikke begrænse

pligten til at give aktindsigt.

Omfattet af begrebet »særlige bestemmelser fastsat ved lov« er

tavshedspligtsforskrifter, der findes i umiddelbart anvendelige

fællesskabsregler, navnlig forordninger, og forskrifter om

tavshedspligt i andre EF-retsakter eller i folkeretlige

traktater, der ved lov er tillagt gyldighed her i landet, f.eks.

EF-direktiver eller traktater, der ved en generel

transformationslov er gjort til bestanddel af dansk ret.

Den gældende formulering i § 7 om »lovgivningens bestemmelser om

tavshedspligt« har i praksis givet anledning til tvivl om,

hvorvidt bestemmelser om tavshedspligt, der er fastsat

administrativt, kan begrænse pligten til at give aktindsigt. Der

henvises til betænkningen side 290 ff. Det er derfor i forslaget

præciseret, at særlige bestemmelser om tavshedspligt, der er

fastsat med hjemmel i lov, kan begrænse pligten til at give

aktindsigt. Det følger heraf, at bestemmelsen om tavshedspligt

skal være fastsat med hjemmel i en lovbestemmelse, der udtrykkelig

i lovteksten eller forarbejderne hertil afgiver hjemmel for

administrativ fastsættelse af tavshedspligt, der med hensyn til

tavshedspligtens omfang går videre end straffelovens almindelige

regler.

Det er alene egentlige tavshedspligtsbestemmelser, der kan medføre

indskrænkninger i pligten til at give aktindsigt efter § 14.

Bestemmelser i lovgivningen, f.eks. om at møder skal holdes for

lukkede døre, eller at offentlig gengivelse af, hvad der er

passeret under et møde, ikke er tilladt, kan ikke anses for

særlige tavshedspligtsbestemmelser efter § 14.

Straffelovens og forvaltningslovforslagets almindelige bestemmelser

om tavshedspligt vil efter bestemmelsen ikke have betydning med

hensyn til pligten til at give aktindsigt. Disse bestemmelser er

dog fortsat afgørende for, i hvilket omfang en myndighed er

berettiget til at give aktindsigt i videre omfang, end hvad der er

pligt til efter offentlighedslovens regler (meroffentlighed), jfr.

således også formuleringen af bestemmelsen om »meroffentlighed« i

§ 2. Adgangen til at få oplysninger omfatter ikke dokumenter, der

indeholder

1) oplysning om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold,

2) oplysning om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om

drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen

angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1 er endvidere uanvendelig, hvis adgangen

til at blive gjort med sagens dokumenter findes at burde vige for

væsentlige hensyn til

1) statens sikkerhed, landets forsvar samt forholdet til fremmede

magter eller mellemfolkelige institutioner,

2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det

offentliges forretningsvirksomhed,

4) beskyttelse af andre interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 3. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelserne i stk.

1 og 2, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige

indhold.

Stk. 4. Vedkommende minister kan bestemme, at sagsområder eller

arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i stk. 1 og 2 i

almindelighed vil medføre, at begæring efter § 1 må afslås, skal

være undtaget fra bestemmelsen i § 1.

§ 2. Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen. For sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste gælder kun bestemmelsen i § 6.

Stk. 2. Sager om lovgivning, herunder bevillingslove, er kun omfattet

af loven, for så vidt lovforslag er fremsat for folketinget.

--/

§ 2.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. . . .

Stk. 4. Vedkommende minister kan bestemme, at sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i stk. 1 og 2 i almindelighed vil medføre, at begæring efter § 1 må afslås, skal være undtaget fra bestemmelsen i § 1.

§ 2. Adgangen til at få oplysninger omfatter ikke dokumenter, der indeholder

1) oplysning om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold,

2) oplysning om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1 er endvidere uanvendelig, hvis adgangen til at blive gjort bekendt med sagens dokumenter findes at burde vige for væsentlige hensyn til

1) statens sikkerhed, landets forsvar samt forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,

4) beskyttelse af andre interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Stk. 4. . . .

/--

Forholdet til tavshedspligt

Kapitel 3

Undtagelser fra retten til aktindsigt

Undtagelse af interne arbejdsdokumenter

Kapitel 3

Undtagelser fra retten til aktindsigt

Undtagelse af interne arbejdsdokumenter

Kapitel 3.

Ikrafttræden m.v.

Kapitel 3

Undtagelser fra retten til aktindsigt

Undtagelse af interne arbejdsdokumenter

§ 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren

fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder

eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i

almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås,

skal være undtaget fra loven.

Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at der efter et

vist åremål skal være ret til at blive gjort bekendt med nærmere

angivne dokumenter, der ikke er undergivet retten til aktindsigt

efter reglerne i denne lov.

§ 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren

fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder

eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i

almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås,

skal være undtaget fra loven.

Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at der efter et

vist åremål skal være ret til at blive gjort bekendt med nærmere

angivne dokumenter, der ikke er undergivet retten til aktindsigt

efter reglerne i denne lov.

§ 3. Adgangen til at få oplysninger omfatter med de i §§ 2 og 5

nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, herunder genpart

af de fra myndigheden udgåede skrivelser, når disse må antages at

være kommet frem til adressaten,

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende

den pågældende sags dokumenter.

§ 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i §§ 7-14 i almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være undtaget fra loven.

Stk. 2. Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at der efter et vist åremål skal være ret til at blive gjort bekendt med nærmere angivne dokumenter, der ikke er undergivet retten til aktindsigt efter reglerne i denne lov.

--/

§ 3. Adgangen til at få oplysninger omfatter med de i §§ 2 og 5 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, herunder genpart af de fra myndigheden udgåede skrivelser, når disse må antages at være kommet frem til adressaten,

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

/--

Notatpligt m.v.

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af

begæringer om aktindsigt

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af

begæringer om aktindsigt

kapitel 4. Som følge af bestemmelsen i stk. 2, har personer, der

ikke kan anses som egentlige parter i en sag, eller hvor der er

tvivl herom, ret til at blive gjort bekendt med oplysninger, der

vedrører dem. Retten til egenacces er dog begrænset af de

undtagelser, der er nævnt i lovens §§ 7-11 og § 14, og i det

omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den

pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2. Det

er præciseret, at en begæring om aktindsigt skal indeholde en

angivelse enten af den sag eller af de dokumenter, den pågældende

ønsker at blive gjort bekendt med.

Bestemmelsen medfører, at den, der ønsker aktindsigt, må have

kendskab til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen

til vedkommende myndighed. Dette betyder imidlertid ikke, at

myndigheden er berettiget til at afslå en begæring om aktindsigt

alene under henvisning til en manglende angivelse af

sagstilhørsforholdet, hvis myndigheden er i stand til på andet

grundlag at identificere den sag eller det eller de dokumenter,

der ønskes aktindsigt i. Der henvises til beskrivelsen af

bestemmelsens anvendelse i praksis i betænkningen side 118 ff og

offentlighedsudvalgets overvejelser på side 129 ff.

Kravet om angivelse af sagen eller dokumenter i denne betyder bl.a.,

at der ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en

forvaltningsmyndigheds journalmateriale med henblik på herigennem

at finde frem til sager, hvis dokumenter man kan have interesse i

at blive gjort bekendt med.

Bestemmelsen giver heller ikke adgang til at gennemse alle sager af

en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en

bestemt periode.

Til § 5

Bestemmelsen indeholder en nærmere beskrivelse af, hvad aktindsigten

omfatter.

Bestemmelserne i stk. 1 er i det væsentlige enslydende med den

gældende lovs § 3.

Dokumentbegrebet i offentlighedsloven er i praksis blevet fortolket

vidt. Det omfatter således foruden egentlige skriftstykker også

andre aktstykker (f.eks. tegninger, kort og fotografier) samt som

udgangspunkt andet materiale, der fungerer som surrogat for

skrift- og aktstykker, når de indgår i grundlaget for en sags

behandling og opbevares sammen med sagens akter. Således kan også

lydbånd, film og videooptagelser og lignende være omfattet af

begrebet.

Det anførte er dog ikke ensbetydende med, at også andet materiale end

skrift- og dermed ligestillede aktstykker, der indsendes til eller

udarbejdes af en offentlig myndighed, under alle omstændigheder

kan anses for omfattet af loven. Formålet med den udvidende

fortolkning af lovens dokumentbegreb er at forhindre en

begrænsning af lovens anvendelsesområde som følge af den tekniske

udvikling. Materiale, der ikke i sig selv har karakter af skrift-

eller aktstykker, er derfor kun omfattet af loven i det omfang,

det indgår i grundlaget for en sags afgørelse og opbevares sammen

med sagens akter. I tilfælde, hvor sådant materiale ikke tilsigter

at erstatte eller supplere egentlige aktstykker og derfor har

samme funktion som disse, men tilvejebringes i andet øjemed f.eks.

hvor fremstilling af materialet er målet i sig selv, såsom

produktionen af bøger, film, radio- og TV-programmer osv. - er

materialet ikke omfattet af offentlighedsloven.

Der henvises endvidere til betænkningen side 138 ff og udvalgets

overvejelser side 157 ff.

Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt

alle dokumenter, der vedrører sagen.

Omfattet er bl.a. dokumenter i sager fra en anden myndigheds sager,

der er udlånt til brug ved sagens afgørelse. Er dokumentet

efterfølgende udskilt af sagen, er myndigheden forpligtet til at

sørge for, at også sådanne dokumenter stilles til rådighed.

Skrivelser og dokumenter, der er sendt til myndigheden ved en

fejltagelse, og som derfor returneres, indgår ikke i en sag.

Tilbagekalder en privatperson f.eks. en ansøgning og anmoder om, at

ansøgningen og eventuelt medsendte bilag returneres, må dette

normalt kunne imødekommes, medmindre sagens karakter eller

indholdet af dokumenterne gør, at myndigheden har behov for at

være i besiddelse af de pågældende oplysninger.

Retten til aktindsigt i et manuelt register omfatter adgang til at se

den del af registret, f.eks. det kartotekskort, som den pågældende

efter lovforslagets § 4, stk. 3, har fremsat begæring om. Retten

omfatter ikke en adgang til at gennemse eller få udskrift af hele

registret.

Retten til aktindsigt gælder, uanset på hvilken måde myndigheden

opbevarer dokumenterne. Opbevares den pågældende skrivelse ikke i

papirform, men f.eks. alene på mikrofilm eller på et

edb-datalager, må myndigheden gøre skrivelsen teknisk tilgængelig

for den, der har begæret aktindsigten, f.eks. i form af en

udskrift eller ved at den pågældende får adgang til et

skærmbillede i forbindelse med aktindsigt på stedet.

Det er i den forbindelse uden betydning, at meddelelsen aldrig har

foreligget som et dokument i sædvanlig forstand, men alene er

blevet udfærdiget og modtaget på et elektronisk dataanlæg, når

blot meddelelsen rent faktisk opbevares på en måde, så myndigheden

har rådighed over den. Er det datalager, hvori skrivelsen

opbevares, omfattet af loven om offentlige myndigheders registre,

vil denne lov ikke være til hinder for, at oplysningerne

videregives, når det er nødvendigt med henblik på at opfylde

pligten til at give aktindsigt.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, giver som hidtil adgang til aktindsigt

i indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser

vedrørende den pågældende sags dokumenter. Reglen er begrundet i

ønsket om at sikre såvel offentligheden som en sags parter

kontrolmulighed med hensyn til aktindsigtens gennemførelse.

Sådanne journalregistre m.v. betjenes i de fleste tilfælde stadig

manuelt. Den tekniske udvikling har imidlertid medført, at

journalindførelser m.v. kan ske ved hjælp af elektronisk

databehandling. Adgangen til aktindsigt på dette område er derfor

opretholdt for edb-styrede journaliseringssystemer uanset den

almindelige undtagelsesbestemmelse i stk. 2. Der henvises til

bemærkningerne nedenfor vedrørende denne bestemmelse.

Bestemmelsen om, at indførelsen i journaler m.v. skal vedrøre en

bestemt sag, indebærer, at begæringer om at få generelle

udskrifter af en myndigheds journal m.v. kan afslås med hjemmel i

denne bestemmelse, sammenhold herved bemærkningerne til § 4, stk.

3.

Efter stk. 2 omfatter retten til aktindsigt ikke indførelser i

registre m.v., hvor der gøres brug af elektronisk databehandling,

jfr. dog ovenfor under stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen er ny og skal

ses i sammenhæng med gennemførelsen af lov nr. 294 af 8. juni 1978

om offentlige myndigheders registre. Denne lov omfatter alle

edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som

indeholder personoplysninger. Registerloven indeholder såvel

regler om de registrerede personers adgang til at få oplysninger

om sig selv som regler om adgangen til at videregive de

registrerede oplysninger til private.

I det omfang, en udskrift fra et sådant register indgår i en sag i

forvaltningen eller på anden måde underkastes administrativ

sagsbehandling, er udskriften omfattet af offentlighedslovens

regler om aktindsigt. Udskrifter, der uddrages alene med henblik

på at kontrollere, om de registrerede oplysninger er korrekt

inddaterede (fejlsøgning), kan ikke karakteriseres som oprettet

som led i administrativ sagsbehandling.

Hvis oplysninger i et edb-register anvendes i en sag og er af

væsentlig betydning for sagens afgørelse, er myndigheden

forpligtet til at gøre notat om indholdet på en sådan måde, at

oplysningerne kan genfindes, jfr. lovforslagets § 6 og

bemærkningerne hertil.

Inddateringen af oplysninger i et edb-register vil ofte ske på

grundlag af materiale, der samtidig har en anden administrativ

funktion, f.eks. tjener som ansøgningsskema. Materiale af denne

karakter er underkastet administrativ sagsbehandling og vil derfor

være omfattet af offentlighedslovens regler. Materiale, der alene

er udarbejdet med henblik på, at oplysninger kan inddateres i

registret, og som i øvrigt ikke underkastes nogen administrativ

sagsbehandling, som f.eks. hulkort, må anses for en del af

edb-registersystemet og er dermed ikke omfattet af

offentlighedslovens regler. Det gælder, selv om materialet

opbevares af myndigheden f.eks. til brug ved senere kontrol af

registrerede oplysninger.

Det følger af formuleringen af stk. 2, at undtagelsesbestemmelsen kun

gælder oplysninger i registret, hvorimod sager om oprettelse af

registre, indkøb eller udarbejdelse af programmer m.v. vil være

omfattet af de almindelige regler i offentlighedsloven.

Retten til aktindsigt omfatter efter stk. 1, nr. 2,

journalindførelser m.v. De hensyn, der ligger til grund herfor, er

uafhængige af på hvilken måde journalen føres. Offentlighedslovens

regler omfatter derfor også journaler m.v., der føres ved hjælp af

elektronisk databehandling, jfr. sidste pkt. i stk. 2. I det

omfang sådanne registre indeholder personoplysninger, vil de

tillige være omfattet af registerloven.

Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Som anført i pkt. 6 i de almindelige

bemærkninger må det sikres, at den øgede anvendelse af elektronisk

databehandling i forbindelse med løsning af administrative opgaver

ikke medfører en udhuling af offentlighedsprincippet. Det er ikke

muligt i en lov at fastsætte generelle regler om gennemførelse af

aktindsigt i sådanne registersystemer, der må forventes at omfatte

mange forskellige typer af oplysninger og blive anvendt til meget

forskellige formål. Det foreslås derfor, at vedkommende minister

kan fastsætte nærmere regler om offentlighedens adgang til at få

oplysninger fra sådanne edb-baser. Vedkommende minister får

endvidere hjemmel til at fastsætte betaling for denne brug.

Til § 6

Bestemmelsen indeholder regler om pligt for myndighederne til at gøre

notat om oplysninger af betydning for sagens afgørelse

(notatpligt).

Offentlighedsudvalget foreslår i betænkningen side 166, at

notatpligten udvides til at gælde for samtlige sagstyper, der

omfattes af loven, dog således at der indføres hjemmel til

administrativt at undtage nærmere angivne grupper af sager om

faktisk forvaltningsvirksomhed. Udvalget anfører som begrundelse

herfor, at der inden for det meget brede og uensartede område, der

dækkes af betegnelsen »faktisk forvaltningsvirksomhed«, meget vel

kan tænkes sagstyper, hvor en notatpligt kan forekomme

velbegrundet, således at en afgrænsning af pligten til de

egentlige afgørelsessager vil kunne vise sig at være for

restriktiv.

Udvalgets forslag ville indebære, at det var nødvendigt i en række

bekendtgørelser at foretage en udtømmende opregning af de former

for faktisk forvaltningsvirksomhed, der skulle undtages fra

notatpligten.

Efter justitsministeriets opfattelse gør de hensyn, der begrunder en

notatpligt i afgørelsessager, navnlig hensynet til parten eller

parternes mulighed for kontradiktion, sig typisk ikke gældende

inden for den faktiske forvaltningsvirksomhed.

En pligt til at notere faktiske oplysninger bør normalt ikke i første

række fastsættes alene med henblik på adgangen til aktindsigt på

et bestemt faktisk forvaltningsområde. Det bør først og fremmest

være hensynet til at løse den pågældende forvaltningsopgave bedst

muligt, der afgør, i hvilket omfang oplysninger skal noteres med

henblik på administrativ sagsbehandling. Hertil kommer, at

beskrivelsen i offentlighedsudvalgets lovudkast af, hvilke

oplysninger pligten omfatter, næppe i alle tilfælde er egnet til

at vejlede om, hvordan pligten skal opfyldes. Endelig vil en

udtømmende opregning af hvilke former for faktisk

forvaltningsvirksomhed - herunder fremtidige former for virksomhed

- der ikke skulle være omfattet af den generelle notatpligt som

foreslået af offentlighedsudvalget, næppe være mulig at foretage

med nogen rimelig sikkerhed i en bekendtgørelse.

Justitsministeriet foreslår derfor, at notatpligten som udgangspunkt

kun skal gælde for afgørelsessager.

Der kan dog som fremhævet af offentlighedsudvalget tænkes at være

faktisk forvaltningsvirksomhed, hvor notatpligt af hensyn til

offentlighedens aktindsigt kan være velbegrundet. Det er derfor i

stk. 3 bestemt, at vedkommende minister efter konkret vurdering af

det enkelte sagsområde kan træffe beslutning om, at notatpligten

også skal gælde dette område. I de administrative forskrifter kan

indholdet af notatpligten afpasses efter det pågældende

forvaltningsområde.

Reglerne om notatpligten skal ses i sammenhæng med forslagets § 11 om

»ekstraheringspligt«, der som udgangspunkt gælder for al

forvaltningsvirksomhed. Denne bestemmelse indebærer, at

oplysninger, som nedskrives i henhold til andre forskrifter

(klientjournaler, uheldsrapporter, fraværsprotokoller, køresedler

osv.) under udøvelsen af faktisk forvaltningsvirksomhed, er

undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige

bestemmelser.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 4, idet

notatpligtens rækkevidde dog er søgt præciseret på to punkter.

Efter den gældende lov omfatter notatpligten »faktiske oplysninger«.

Efter forslaget omfatter notatpligten »oplysninger vedrørende en

sags faktiske omstændigheder«. Ændringen betyder, at notatpligtens

udstrækning ikke i første række er afhængig af, om en oplysing

efter sit indhold må karakteriseres som faktisk eller ej, men i

højere grad beror på, hvilken funktion oplysningen har i

myndighedens sagsbehandling. Afgørende for, om en oplysning skal

noteres ned, er, om oplysningen er af en sådan karakter, at den

bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i

øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens

faktiske omstændigheder. Notatpligten vil således også kunne

omfatte oplysninger, der indeholder en subjektivt præget

stillingtagen til et forhold, for så vidt vurderingen er af

betydning for den administrative bevisoptagelse. Tilkendegivelse

af standpunkter, argumenter eller vurderinger med hensyn til en

sags afgørelse vil derimod ikke, lige så lidt som efter den

gældende lov, være omfattet af notatpligten. Det samme gælder

oplysninger, der isoleret set gengiver objektive kendsgerninger

som f.eks. oplysninger om indholdet af gældende ret.

Efter formuleringen af den gældende lovs § 4 omfatter notatpligten

kun oplysninger, »der mundtligt meddeles en myndighed«.

Bestemmelsen er imidlertid blevet fortolket udvidende i praksis,

bl.a. fordi partens interesse i at blive gjort bekendt med en

oplysning er den samme, uanset hvordan myndigheden er kommet i

besiddelse af den. Også af hensyn til myndighedernes egen interne

sagsbehandling og til en eventuel senere klagebehandling er det af

betydning at have et sikkert kendskab til, hvilke oplysninger

myndigheden er eller har været i besiddelse af. Det er derfor nu

udtrykkeligt fastsat, at notatpligten gælder alle oplysninger

vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der ikke allerede

fremgår af sagens dokumenter, uanset på hvilken måde oplysningerne

er tilgået sagen. Notatpligten vil således også kunne omfatte

oplysninger, der udveksles mundtligt inden for samme myndighed,

f.eks. mellem tjenestemænd, nævnsmedlemmer eller

kommunalbestyrelsesmedlemmer indbyrdes. Også oplysninger, der

hidrører fra andre af myndighedens sager eller fra registre, skal

noteres på sagen, eventuelt i form af en henvisning.

Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse i sager, hvor der kun er

en part, således som det typisk er tilfældet i ansøgnings- og

klagesager. Der skal derfor også gøres notat om oplysninger, der

mundtligt meddeles af den pågældende selv.

Efter lovforslagets § 8, nr. 2, vil dokumenter, der alene indeholder

en gengivelse af oplysninger, som myndigheden efter § 6 har haft

pligt til at notere, ikke kunne undtages som internt

arbejdsmateriale.

Der henvises i øvrigt til betænkningen side 161 ff.

Som anført under pkt. 6 i de almindelige bemærkninger medfører den

tekniske udvikling, at offentlige myndigheder vil kunne få teknisk

mulighed for at sende og modtage meddelelser til og fra andre

offentlige myndigheder eller til og fra private ved hjælp af

elektronisk databehandling, således at denne form for

kommunikation træder i stedet for sædvanlig brevveksling. Vedrører

sådanne meddelelser en bestemt administrativ sag hos myndigheden

og opbevares kopier af en sådan korrespondance eventuelt således,

at meddelelserne opbevares i et elektronisk datalager, følger det

af de almindelige regler om aktindsigt, at myndigheden skal sørge

for, at meddelelsen indgår i sagen.

Der findes imidlertid ingen regler, der mere præcist pålægger en

myndighed at opbevare en sådan meddelelse, som sendes eller

modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

For at sikre, at princippet om offentlighed i forvaltningen også i

praksis kan gennemføres, når denne nye teknik tages i anvendelse,

foreslås det i stk. 2, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om opbevaring af meddelelser, der udfærdiges eller modtages

ved hjælp af elektronisk databehandling.

Til kapitel 3

Bestemmelserne i kapitel 3, der indeholder nærmere regler om

undtagelserne fra retten til aktindsigt, træder i stedet for §§ 2,

5 og 7 i den gældende offentlighedslov. Bestemmelserne svarer i

det væsentlige til kapitel 3 i betænkningsudkastet bortset fra den

særlige regel i § 14 om forholdet til tavshedspligten.

Til § 7

Bestemmelsen, der med enkelte sproglige ændringer svarer til den

gældende lovs § 5, nr. 3-5, tilsigter at beskytte myndighedernes

interne beslutningsproces. Retten til aktindsigt omfatter efter

denne bestemmelse som udgangspunkt ikke dokumenter, der udarbejdes

af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag.

Denne adgang til at undtage interne arbejdsdokumenter fra retten til

aktindsigt gælder i almindelighed dog kun, så længe materialet er

i den pågældende myndigheds besiddelse og således udelukkende

danner grundlag for myndighedens egne interne overvejelser, jfr.

betænkningen om offentlighedslovens revision (857/1978), side 183

ff.

Bestemmelsen angiver tillige, hvornår et dokument anses for internt.

Det er dog ikke muligt udtømmende at opregne, hvilke dokumenttyper

begrebet »internt arbejdsmateriale« dækker over. I tvivlstilfælde

vil et afgørende moment ofte være, om dokumentet i det væsentlige

alene indeholder eller i øvrigt afspejler en

forvaltningsmyndigheds egne interne overvejelser med hensyn til en

sags fortsatte behandling eller afgørelse.

Ifølge bestemmelsen i nr. 1 anses dokumenter for det første for

interne, i det omfang de udarbejdes af en myndighed til eget brug.

Som eksempel på sådanne dokumenter kan nævnes: (1) referater,

notater og lignende, der udover en beskrivelse af sagens faktum,

således som det fremtræder på grundlag af sagens dokumenter,

typisk vil indeholde den eller de pågældende medarbejderes

juridiske eller anden vurdering af sagen samt i tilslutning hertil

et forslag til dens afgørelse eller fortsatte behandling, (2)

patient- og klientjournaler, (3) udkast til skrivelser og til

administrative retsforskrifter og planer, (4) referater af møder

eller andre drøftelser med udenforstående, der alene udarbejdes

til myndighedens eget brug, og (5) »visdomsbøger«,

praksisoversigter og lignende.

Som interne dokumenter anses ifølge nr. 2 også brevveksling mellem

forskellige enheder inden for samme myndighed. Det er uden

betydning, om brevvekslingen foregår ved udveksling af formelige

skrivelser eller mere uformelt ved påtegninger, »mavebælter« eller

lignende, hvilket ganske svarer til den tilsvarende

undtagelsesbestemmelse i den gældende lovs § 5, nr. 4.

Bestemmelsen indeholder ikke - lige så lidt som den gældende lovs

kapitel 4 i betænkningsudkastet. Der henvises til betænkningen

side 306 ff, herunder til udvalgets overvejelser side 326 ff.

Til § 15

Bestemmelsen i stk. 1 fastlægger, hvilken myndighed der har

kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om

aktindsigt.

Hovedreglen i 1. pkt. svarer til kompetenceordningen efter den

gældende offentlighedslovs § 8, stk. 1. Bestemmelsen synes ikke at

have givet anledning til problemer i praksis, og der kan med

hensyn til anvendelsen af bestemmelsen henvises til fremstillingen

af gældende ret i betænkningen side 306 ff. Bestemmelsen i 2. pkt.

tager f.eks. sigte på tilfælde, hvor et dokument er fremsendt til

flere myndigheder til orientering, samt i det hele på dokumenter,

der ikke er indgået i en sag, hvori der træffes en afgørelse, og

dokumenter, der fremkommer i forbindelse med udøvelse af faktisk

forvaltningsvirksomhed.

Begæringer om aktindsigt i sager om lovgivning skal i

overensstemmelse med bestemmelsen i 1. pkt. afgøres af det

ministerium, under hvis område sagen hører.

I stk. 2, der er ny, præciseres det, at afgørelser om aktindsigt kan

påklages særskilt til den myndighed, der er klageinstans i forhold

til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag,

aktindsigten vedrører.

Bestemmelsen lovfæster den praksis, som på baggrund af forarbejderne

til offentlighedsloven har været fulgt ved behandlingen af klager

over afgørelser i sager om aktindsigt. Der kan herom henvises til

betænkningens gennemgang af praksis side 310 ff.

Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan for hovedparten af de i § 1,

stk. 2 og 3, nævnte selskabers, institutioners og foreningers

vedkommende ikke påklages til en overordnet instans eller

indbringes for en administrativ myndighed. Afgørelserne vil

derimod kunne indbringes for domstolene.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende offentlighedslovs § 8,

stk. 1, sidste led. Det følger af bestemmelsen, at der kan

fastsættes regler om, at klage over afgørelser om aktindsigt ikke

skal følge den almindelige administrative rekurs på det pågældende

område. Det er endvidere forudsat, at der - i det omfang der er

særlig behov herfor - vil kunne fastsættes bestemmelser om

administrativ rekurs af afgørelser om aktindsigt til en myndighed,

uanset at afgørelsen af selve den sag, som begæringen vedrører,

ikke kan påklages til samme myndighed eller slet ikke kan

påklages.

Bemyndigelsesadgangen efter den gældende lovs § 8, stk. 1, sidste

led, har hidtil kun været anvendt i 2 tilfælde.

Til § 16

Efter bestemmelsen i stk. 1 skal sager om aktindsigt afgøres

»snarest«. Denne ændring i forhold til formuleringen af den

tilsvarende bestemmelse i den gældende offentlighedslovs § 8, stk.

2, tilsigter at fremhæve, at sager om aktindsigt skal behandles

med særlig hurtighed. Også den gældende offentlighedslov bygger på

en forudsætning herom, der bl.a. har afspejlet sig i folketingets

ombudsmands praksis. Der kan derfor i det hele henvises til

redegørelsen for gældende ret i betænkningen side 314 ff. Dette

led i bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med lovforslagets

Kapitel 4

Behandlingen og afgørelsen af

begæringer om aktindsigt

§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange

at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller

oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En

forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang,

medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med

de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive

gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det

omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den

pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller

den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange

at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller

oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En

forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang,

medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med

de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive

gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det

omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den

pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller

den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

§ 4, stk. 1, 2. pkt.

Offentlighedsudvalget har i betænkningen side 297 ff foreslået, at

lovgivningens specielle tavshedspligtsbestemmelser generelt ikke

længere tillægges betydning med hensyn til spørgsmålet om

aktindsigt efter offentlighedsloven, men således at eventuelle

indskrænkninger i aktindsigten fastsættes ved særskilt

bekendtgørelse med hjemmel i offentlighedsloven.

På baggrund af tavshedspligtsudvalgets betænkning (nr. 998/1984) og

straffelovrådets udtalelse af 13. maj 1985 om straffelovens regler

om krænkelse af tavshedspligt, er der samtidig med dette

lovforslag fremsat forslag til ændring af straffelovens

almindelige bestemmelser om tavshedspligt.

Lovforslaget om ændring af straffelovens bestemmelser om

tavshedspligt kan føre til, at en række tavshedsforskrifter i

særlovgivningen ophæves - eventuelt i forbindelse med andre

ændringer i den pågældende lovgivning.

Justitsministeriet finder derfor ikke, at der for tiden er grundlag

for at ændre princippet i den gældende offentlighedslovs § 7,

hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af

særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med

hjemmel i lov. Justitsministeriet har således ikke fundet at burde

følge offentlighedsudvalgets forslag, hvis hensigtsmæssighed i

lovteknisk henseende efter justitsministeriets opfattelse i øvrigt

kan give anledning til tvivl.

Til kapitel 4

I dette kapitel reguleres spørgsmålet om, hvilken myndighed der skal

træffe afgørelse i sager om aktindsigt, samt spørgsmålet om

aktindsigtens form. Kapitlet indeholder herudover regler om

behandlingen af de fremsatte begæringer. Bestemmelserne svarer til

§ 4. Såfremt der mundtligt meddeles en myndighed faktiske oplysninger

af væsentlig betydning for en sags afgørelse, skal der gøres notat

herom på en sådan måde, at oplysningerne kan meddeles i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov.

§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange

at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller

oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En

forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang,

medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, kan med

de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-11 og § 14, forlange at blive

gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog ikke i det

omfang de hensyn, der er nævnt i § 13, eller hensynet til den

pågældende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.

Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller

den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

--/

§ 4. Såfremt der mundtligt meddeles en myndighed faktiske oplysninger af væsentlig betydning for en sags afgørelse, skal der gøres notat herom på en sådan måde, at oplysningerne kan meddeles i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov.

/--

Kapitel 5

Ikrafttræden, forholdet til anden

lovgivning m.v.

Kapitel 5

Ikrafttræden, forholdet til anden

lovgivning m.v.

§ 5. Retten til aktindsigt omfatter

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de

skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må

antages at være kommet frem til adressaten, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser

vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre

systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1,

nr. 2.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om offentlighedens

adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre

m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders

registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.

Notatpligt m.v.

§ 5. Retten til aktindsigt omfatter

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de

skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må

antages at være kommet frem til adressaten, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser

vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre

systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1,

nr. 2.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om offentlighedens

adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre

m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders

registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.

Notatpligt m.v.

§ 5, nr. 4 - nogen nærmere angivelse af, hvad der skal anses for

»forskellige enheder inden for samme myndighed«.

Afgrænsningen heraf beror på en konkret vurdering af det

underliggende retsgrundlag. Herved må den organisatoriske

opbygning af de pågældende administrative enheder tages i

betragtning (f.eks. hvilken grad af selvstændighed, den enkelte

enhed indtager, om der træffes afgørelse på egne vegne,

rekursadgangen, instruktionsbeføjelsen m.v.). Endvidere må der

lægges vægt på, om varetagelsen af de enkelte enheders indbyrdes

funktioner må antages at forudsætte, at udveksling af dokumenter

enhederne imellem betragtes som intern.

Endelig er det præciseret i bestemmelsen i nr. 3, at brevveksling

mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre

organer eller brevveksling mellem disse organer indbyrdes også

omfattes af undtagelsesbestemmelsen om interne arbejdsdokumenter.

Som følge af den almindelige kommunalretlige grundsætning om

kommunalforvaltningens enhed må det antages, at anvendelsesområdet

for bestemmelsen i nr. 3 formentlig i det hele er dækket af reglen

i nr. 2. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at udeladelsen af

bestemmelsen, der er enslydende med gældende lovs § 5, nr. 5,

kunne give anledning til fortolkningstvivl. Justitsministeriet har

derfor efter henstilling fra de kommunale organisationer m.fl. - i

modsætning til offentlighedsudvalget - fundet fortsat at burde

medtage den særlige bestemmelse om kommunale afdelinger m.v.

Den almindelige bestemmelse om, at interne arbejdsdokumenter er

undtaget fra retten til aktindsigt, begrænses af reglerne i

forslagets §§ 8, 9 og 11, jfr. nærmere nedenfor. I øvrigt henvises

til side 213 ff i betænkningen.

Til § 8

Bestemmelsen, der ikke findes i den gældende lov, begrænser den

hidtidige adgang til at undtage dokumenter som interne ved at

opregne nogle typer af dokumenter, som ikke er omfattet af

undtagelsesadgangen om internt arbejdsmateriale i § 7.

Dokumenterne er derfor - med de undtagelser, der i øvrigt måtte

gælde efter §§ 12, 13 og 14 - omfattet af retten til aktindsigt,

uanset at dokumentet er udarbejdet som led i den interne

behandling af sagen. De angivne dokumenttyper indeholder ikke og

afspejler heller ikke på anden måde den pågældende myndigheds

interne overvejelser om sagens afgørelse eller fortsatte

behandling. Hverken hensynet til myndighedens interne

beslutningsproces eller væsentlige administrative hensyn kan

derfor med rimelighed anføres til støtte for at undtage disse

dokumenter fra retten til aktindsigt. Det foreslås derfor, at de i

fremtiden skal være omfattet af pligten til at give aktindsigt.

Bestemmelsen i nr. 1 omfatter dokumenter, der alene gengiver

indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags

afgørelse.

Det forudsættes herved, at dokumentet ikke tillige indeholder

oplysning om myndighedens overvejelser vedrørende beslutningen

eller i øvrigt er af foreløbig karakter, som f.eks. koncepter, der

først udarbejdes, efter at vedkommende - typisk kollegiale -

myndighed har truffet sin afgørelse. F.eks. vil en

beslutningsprotokol - i modsætning til voterings- og

forhandlingsprotokoller - være omfattet af bestemmelsen i nr. 1.

Såfremt beslutningen alene består i tiltrædelser af en

indstilling, vil adgangen til aktindsigt også omfatte denne, i

det omfang det er nødvendigt for at få kendskab til beslutningens

indhold. Det vil formentlig i praksis navnlig sige indstillingens

konklusion. Denne bestemmelse betegner næppe nogen ændring i

forhold til gældende ret.

Dokumenter, der alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som

myndigheden efter § 6 har haft pligt til at notere, kan heller

ikke undtages fra retten til aktindsigt, jfr. nr. 2. Efter den

gældende retstilstand vil sådanne dokumenter i almindelighed være

omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 5, nr.

3, men den, der begærer aktindsigt, vil i medfør af den gældende

lovs § 4 kunne forlange at blive gjort bekendt med indholdet af de

noterede oplysninger. Når myndigheden har noteret oplysningerne i

et selvstændigt dokument, vil der imidlertid ikke i almindelighed

være nogen anledning til at nægte dette udleveret, medmindre en af

undtagelsesreglerne i lovforslagets §§ 12, 13 og 14 finder

anvendelse.

Ifølge bestemmelsen i nr. 3 skal også selvstændige dokumenter, der

udarbejdes af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller

anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske

omstændigheder, og som ikke tillige indeholer en vurderende

stillingtagen, undergives lovens almindelige regler om aktindsigt.

Denne bestemmelse er en naturlig videreudvikling af den ret til at

blive gjort bekendt med oplysninger vedrørende en sags faktiske

omstændigheder, der følger af bestemmelsen i lovforslagets § 6,

sammenholdt med reglen om ekstraheringspligt i lovforslagets § 11.

Bestemmelsen går videre end, hvad der følger af nr. 2, idet det

ikke kræves, at dokumentet alene indeholder oplysninger som nævnt

i lovforslagets § 6.

Som eksempler på dokumenter, der vil være omfattet af nr. 3, kan

navnlig nævnes rapportmateriale, der udarbejdes af en myndighed

med henbik på at tilvejebringe klarhed med hensyn til konkrete

faktiske forhold, så som afhøringsrapporter, analyserapporter,

besigtigelses- og inspektionsrapporter. Er der i et konkret

tilfælde tvivl, om et dokument er omfattet af § 8, må afgørelsen

træffes på grundlag af en samlet vurdering af dokumentets indhold

og funktion, og det afgørende er navnlig, om dokumentet primært er

udarbejdet i bevismæssigt øjemed, eller om det udarbejdes alene

for at danne grundlag for interne overvejelser.

Efter bestemmelsen i nr. 4 omfatter retten til aktindsigt uanset

bestemmelsen i § 7 også dokumenter, som indeholder generelle

retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper. Det gælder

naturligvis også, såfremt retningslinjerne omfatter behandlingen

af samtlige sager inden for den pågældende forvaltningsmyndighed.

Om baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 1 d.

Anses et dokument for internt, vil der dog som hidtil efter gældende

ret være adgang til at blive gjort bekendt med indholdet af

faktiske oplysninger efter bestemmelsen i § 11 om

ekstraheringspligt.

For alle 4 typer af dokumenter gælder det, at de kun undergives

aktindsigt, såfremt de er udarbejdet som selvstændige dokumenter,

og først når dokumentet er endeligt udarbejdet. Der henvises i

øvrigt til udvalgets overvejelser på side 216 ff i betænkningen.

Til § 9

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at den, der er eller har været

patient på et offentligt sygehus, har ret til at få aktindsigt i

den journal, der udarbejdes om den pågældendes helbredsforhold.

Da oplysningerne i en sygehusjournal i nogle tilfælde kan være af en

sådan alvorlig karakter, at de ikke bør videregives, er det i stk.

2 bestemt, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang,

den pågældendes interesse i aktindsigt findes at burde vige for

afgørende hensyn til den pågældende selv.

Bestemmelsen i stk. 2 forudsætter, at der i hvert enkelt tilfælde,

hvor det må overvejes at begrænse adgangen til aktindsigt i

sygehusjournalen, foretages en konkret afvejning af på den ene

side patientens interesse i at få de pågældende oplysninger og på

den anden side afgørende hensyn til patienten selv, navnlig om den

pågældende må antages at kunne tage alvorlig skade ved at blive

gjort bekendt med oplysningerne. Bestemmelsen kan navnlig tænkes

anvendt i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske

problemer, hvor der kan være behov for at afslå adgang til

aktindsigt i journalen f.eks. på grund af afgørende hensyn til den

pågældendes fremtidige behandling. Der kan i den forbindelse være

grund til at nævne, at bestemmelsen i stk. 2 også giver mulighed

for midlertidigt at afslå en begæring om aktindstigt, f.eks. så

længe en behandling forløber. Ved afvejningen efter stk. 2 bør man

også være opmærksom på den ængstelse og usikkerhed, der kan opstå

hos en patient, når det findes nødvendigt at begrænse

aktindsigten.

Også afgørende hensyn til andre private interesser kan efter stk. 2

begrunde, at oplysninger i sygehusjournalen undtages fra den

almindelige adgang til aktindsigt efter stk. 1. Der er herved

navnlig tænkt på de situationer, hvor pårørende har givet

oplysninger til sygehusjournalen om patienten uden dennes vidende,

og hvor det alvorligt vil kunne skade forholdet mellem patienten

og de pårørende, hvis det kom frem, at de havde givet oplysninger

til journalen, eller det kom frem, hvilke oplysninger de havde

givet.

Den afvejning af hensyn, der er forudsat i stk. 2, skal jfr. § 15,

stk. 1, foretages af den ansvarlige læge. Afgørelsen kan påklages

til sundhedsstyrelsen. Klage over den rent administrative

behandling af en begæring om aktindsigt kan indbringes for

indenrigsministeriet.

Bestemmelserne i § 9 er som nævnt ovenfor med hensyn til

sygehusjournaler en særlig undtagelse fra princippet i § 7 om, at

retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumenter. Da

spørgsmålet om aktindsigt i sygehusjournaler således er søgt

udtømmende reguleret i § 9, finder bestemmelsen i § 11 om

ekstraheringspligt ikke anvendelse på denne form for interne

arbejdsdokumenter.

Om baggrunden for bestemmelsen i § 9 og om lægernes vejledningspligt

henvises til de almindelige bemærkningers pkt. 5.

Til § 10

Bestemmelsen angiver nogle undtagelser fra retten til aktindsigt for

visse typer af dokumenter begrundet i den funktion, som dokumentet

varetager.

Bestemmelserne i nr. 1 og 2, der tilsigter at beskytte den politiske

beslutningsproces, er enslydende med den gældende

offentlighedslovs § 5, nr. 1 og 2. Der kan derfor med hensyn til

rækkevidden af disse bestemmelser henvises til beskrivelsen af

gældende ret i betænkningen side 226 ff.

Et ministeriums brevveksling om lovgivning med andre myndigheder end

ministerier er ikke omfattet af undtagelsesreglen i nr. 2. En

tidsbegrænset undtagelsesadgang i adgangen til aktindsigt i disse

sager er imidlertid indeholdt i lovforslagets § 2, stk. 2.

Undtagelserne i nr. 3 og 4 er nye såvel i forhold til den gældende

offentlighedslov som i forhold til betænkningsudkastet.

Justitsministeriet har fundet at burde udskille nogle af de særlige

tilfælde, hvor offentlighedsudvalget har peget på, at udviklingen

i den administrative struktur har medført uheldige konsekvenser.

Som anført i betænkningen side 221 har arbejdet med at koordinere

den danske deltagelse i EF-samarbejdet bl.a. medført, at der er

oprettet en række tværministerielle organer, hvis kompetence er

begrænset til emner af betydning for 2 eller flere departementer.

For at sikre, at dette samarbejde, der bl.a. forbereder den danske

holdning i forhandlinger om EF-vedtagelser, kan gennemføres,

foreslås det i nr. 3, at nærmere angivne dokumenter om

EF-spørgsmål generelt undtages fra aktindsigt.

Reglen i nr. 4 tager sigte på tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed

udfører sekretariatsopgaver for en anden forvaltningsmyndighed.

Som eksempel herpå kan nævnes den kommunale skatteforvaltnings

forberedelse af sager for ligningskommissionen.

Undtagelsesadgangen vil også kunne finde anvendelse i tilfælde,

hvor en myndighed i forbindelse med en bestemt sags behandling

udøver sekretariatsmæssige funktioner i forhold til en anden

myndighed, uden at betingelserne for at anse organerne for en og

samme myndighed af den grund er opfyldt, f.eks. hvor et direktorat

eller en anden styrelse til brug for vedkommende minister

udarbejder et udkast til besvarelse af et folketingsspørgsmål

eller en ansøgning til finansudvalget.

Bestemmelsen i nr. 5 svarer til den gældende offentlighedslovs § 5,

nr. 7. Der kan derfor med hensyn til rækkevidden af denne

bestemmelse henvises til beskrivelsen af gældende ret i

betænkningen side 238 ff. og til udvalgets overvejelser side 245

ff.

Nr. 6 svarer delvis til den gældende offentlighedslovs § 5, nr. 8,

men er suppleret således, at også materiale, der tilvejebringes

som grundlag for udarbejdelse af videnskabelige undersøgelser,

undtages fra retten til aktindsigt. Herved får offentligt ansatte

videnskabsmænd i lighed med private mulighed for at tilsikre

private og andre offentlige institutioner diskretion ved

indsamling af materiale til brug for undersøgelser.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter kun selve grundmaterialet, ikke

resultatet af den statistiske eller videnskabelige bearbejdning

heraf. I tilfælde, hvor en undersøgelse bygger på oplysning fra

offentlige myndigheder, vil der imidlertid være adgang til ved

henvendelse til vedkommende offentlige myndighed at blive gjort

bekendt med oplysninger efter offentlighedslovens almindelige

regler.

Oplysninger i dokumenter om faktiske omstændigheder, der er af

væsentlig betydning for sagsforholdet, skal dog uanset

bestemmelserne i nr. 1-5 meddeles i overensstemmelse med lovens

almindelige regler, jfr. § 11, stk. 1.

Til § 11

Bestemmelsen, der er ny, lovfæster den såkaldte »ekstraheringspligt«,

der i et vist omfang er blevet indfortolket i den gældende lovs §

4.

Ekstraheringspligten efter stk. 1 omfatter enhver konkret oplysning

om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for

sagsforholdet, der ikke fremgår af de dokumenter, der er

undergivet aktindsigt efter de almindelige regler.

Ekstraheringspligten omfatter ikke blot oplysninger vedrørende en

sags faktiske omstændigheder, som myndigheden har været forpligtet

til at gøre notat om efter lovforslagets § 6, men også

oplysninger, som myndigheden har tilført sagen fra sine interne

arbejdsdokumenter i andre sager eller fra registre og lignende.

I modsætning til notatpligten i lovforslagets § 6 gælder

ekstraheringspligten som udgangspunkt alle de sagstyper, der er

omfattet af loven, d.v.s. også administrative sager, der indgår i

faktisk forvaltningsvirksomhed. Ikke enhver oplysning, der er

nedskrevet, er omfattet af ekstraheringspligten, idet den kun

gælder for oplysninger af væsentlig betydning for sagsforholdet.

Det forhold, at en oplysning på et tidspunkt nedfældes i et

dokument, der indgår i sagen, må i nogle tilfælde tages som udtryk

for, at oplysningen i hvert fald på dette tidspunkt ikke blev

anset for betydningsløs. Imidlertid kan det senere vise sig, at

oplysninger, der oprindelig blev anset for at være af betydning,

og som derfor blev noteret på sagens akter, på et senere stadium i

sagsbehandlingen er betydningsløse. Omfanget af

ekstraheringspligten kan derfor afhænge af, på hvilket tidspunkt

begæring om aktindsigt fremsættes.

Adgangen til at blive gjort bekendt med oplysninger, der i givet fald

skal ekstraheres, er undergivet den begrænsning, der følger af

lovforslagets §§ 12-14.

Ekstraheringspligten omfatter ikke oplysninger i materiale, der

tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig

statistik eller videnskabelige undersøgelser. De hensyn, der

ligger bag gennemførelsen af ekstraheringspligten, kan ikke

anføres til støtte for en udstrækning af bestemmelsen hertil,

hvilket i øvrigt også ville være ensbetydende med, at

undtagelsesadgangen for sådant materiale efter § 10, nr. 6, ville

blive meningsløs.

Efter stk. 2 kan vedkommende minister efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1

ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af

faktisk forvaltningsvirksomhed. Der kan være områder inden for den

faktiske forvaltningsvirksomhed, hvor det er uhensigtsmæssigt at

fastholde et krav om ekstraheringspligt. Bestemmelsen giver derfor

mulighed for administrativt at undtage sådanne sagsområder fra

ekstraheringspligten. Der henvises herom til de synspunkter, der

er anført i bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Udvalgets overvejelser om ekstraheringspligten er gengivet i

betænkningen side 167 f., og beskrivelsen af gældende ret findes

på side 146 f.

Til § 12

Bestemmelserne i stk. 1 svarer i det væsentlige til den gældende

offentlighedslovs § 2, stk. 1. Undtagelserne er begrundet i

hensynet til privatlivets fred og private erhvervsinteresser m.v.

Efter nr. 1 omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om

enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold. Udtrykket

»private« er foretrukket fremfor udtrykket »personlige«, der

anvendes i den tilsvarende bestemmelse i den gældende lov. Denne

ændring har til formål at fastslå, at udgangspunktet for

afgrænsningen af, hvilke oplysninger der kan anses for omfattet af

undtagelsesbestemmelsen, navnlig må søges i en vurdering af,

hvorvidt oplysningerne kan betegnes som »følsomme«, d.v.s. er af

en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i

samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab.

Den ændrede formulering indebærer en vis indskrænkning af

undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde.

Undtagelsesadgangen er principielt knyttet til en generel vurdering

af oplysningernes karakter. Det er lige så lidt som efter den

gældende lov en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at

hemmeligholdelse i det konkrete tilfælde må anses for påkrævet. På

den anden side kan det dog forekomme, at den, hvis forhold en

oplysning angår, særligt har tilkendegivet, at den pågældende for

sit vedkommende anser oplysningen for at tilhøre privatlivets

fred. Dette vil efter omstændighederne kunne begrunde, at

oplysningen undtages med hjemmel i bestemmelsen. Dette gælder

f.eks. hemmeligholdte telefonnumre og beskyttede adresser i

folkeregistrene.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i betænkningen

side 252 ff. og til udvalgets overvejelser side 279 ff.

Bestemmelsen i nr. 2 er enslydende med den gældende lovs § 2, stk. 1,

nr. 2, dog således at der efter »drifts- eller forretningsforhold«

er tilføjet »eller lignende«.

Den gældende retstilstand forudsættes således videreført, og kravet

om, at hemmeligholdelse skal være af væsentlig økonomisk

betydning, opretholdes. Den foreslåede ændring har til formål at

tydeliggøre, at undtagelsesbestemmelsen også giver adgang til

efter omstændighederne at nægte aktindsigt f.eks. til beskyttelse

af ophavsretlige rettigheder. Der henvises i øvrigt til

beskrivelsen af gældende ret i betænkningen side 254 f. og til

udvalgets overvejelser side 281 f.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal der gives aktindsigt i den del af et

dokuments indhold, der ikke kan undtages efter stk. 1.

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 3, i den gældende lov. Om

gældende ret henvises til side 265 f. i betænkningen.

I overensstemmelse med forståelsen af den gældende offentlighedslov

vil bestemmelsen tillige indeholde en pligt til i tilfælde, hvor

en begæring om aktindsigt ikke fuldt ud kan imødekommes, at gøre

den pågældende bekendt med, at et eller flere dokumenter er

tilbageholdt i henhold til stk. 1. Dette gælder dog ikke, såfremt

hemmeligholdelsen af selve eksistensen af dokumentet anses for

påkrævet, idet der i så fald typisk vil være hjemmel til i det

hele at afslå begæringen om aktindsigt.

Til § 13

Lovforslagets § 13, der svarer til betænkningsudkastets § 11, stk. 2,

indeholder nogle undtagelser fra retten til aktindsigt begrundet i

navnlig hensynet til offentlige interesser.

Bestemmelserne i stk. 1 svarer i det væsentlige til den gældende

offentlighedslovs § 2, stk. 2. Indledningen til bestemmelsen er

dog foreslået ændret med henblik på at præcisere, at den

begærendes individuelle interesse i at blive gjort bekendt med det

eller de pågældende dokumenter ikke skal indgå i den konkrete

afvejning af hensynet til retten til aktindsigt over for de

modhensyn, der opregnes i bestemmelsen.

Endvidere foreslås sidste del i den gældende offentlighedslovs § 2,

stk. 2, nr. 1, der giver mulighed for at undtage dokumenter fra

adgangen til aktindsigt af hensyn til »forholdet til fremmede

magter eller mellemfolkelige institutioner«, udskilt til en

selvstændig bestemmelse og samarbejdet med den bestemmelse i den

gældende offentlighedslovs § 5, nr. 6, der undtager »dokumenter om

udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske forhold«. Der henvises til

bemærkningerne nedenfor til nr. 2. Endelig foreslås der indsat en

ny bestemmelse om undtagelse af hensyn til gennemførelse af

strafferetlig eller disciplinær forfølgning, se nedenfor under nr.

3.

Bestemmelsen i nr. 1 svarer med en enkelt redaktionel ændring til den

gældende offentlighedslovs § 2, stk. 2, nr. 1, første og andet

led.

Bestemmelsen i nr. 2 er som anført en samarbejdning af den gældende

lovs § 2, stk. 2, nr. 1, sidste led, og § 5, nr. 6. Medtagelsen af

bestemmelsen i § 5, nr. 6, medfører en vis begrænsning i adgangen

til at undtage sådanne dokumenter fra aktindsigt i forhold til den

gældende lov, idet anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen efter

lovforslaget forudsætter, at nægtelse af aktindsigt efter en

konkret vurdering kan anses for nødvendig. Ændringen skønnes dog

at være uden praktisk betydning.

Bestemmelsen i nr. 3 er ny og er udformet på grundlag af et forslag

fra den af offentlighedsudvalget nedsatte arbejdsgruppe vedrørende

spørgsmålet om adgang til aktindsigt i sager inden for

strafferetsplejen.

Sager inden for strafferetsplejen vil normalt være undtaget fra

adgangen til aktindsigt, jfr. lovforslagets § 2, stk. 1. Dette

gælder dog ikke, hvis en straffesags akter f.eks. udlånes til brug

ved behandlingen af en sag uden for strafferetsplejen. En

begrænsning i adgangen til aktindsigt vil imidlertid også i

sådanne tilfælde kunne være nødvendig for ikke i det konkrete

tilfælde at modvirke retshåndhævelsen.

Hemmeligholdelse for at sikre beskyttelse af »sigtede, vidner eller

andre . . .« vil f.eks. kunne være påkrævet af hensyn til

muligheden for at kunne opnå en forklaring fra de pågældende i

forbindelse med den administrative behandling af en straffe- eller

disciplinærsag. Undtagelsesbestemmelsen kan derfor også i denne

henseende i et vist omfang siges at være begrundet i hensynet til

retshåndhævelsens effektivitet. Undtagelsesbestemmelsen vil

imidlertid være anvendelig også i andre tilfælde, hvor hensynet

til beskyttelse af den nævnte personkreds gør hemmeligholdelse

påkrævet. Oplysninger, der vedrører de pågældendes private,

herunder økonomiske forhold, vil dog som hidtil være unddraget

adgangen til aktindsigt i henhold til lovforslagets § 12, stk. 1,

nr. 1.

Udtrykket »disciplinær forfølgning« omfatter alle arter af

disciplinærsager, der er under behandling i den offentlige

forvaltning. I modsætning hertil antages bestemmelsen i den

gældende offentlighedslovs § 6, stk. 1, alene at omfatte

disciplinærsager inden for forsvaret og civilforsvaret. Reelt

udvider den foreslåede undtagelsesbestemmelse dog ikke adgangen

til hemmeligholdelse, idet begæring om aktindsigt i andre

disciplinærsager, f.eks. i forhold til tjenestemænd, efter

omstændighederne antages at kunne afslås med hjemmel i den

gældende lovs § 2, stk. 2, nr. 4.

Afgørelsen af, om de i bestemmelsen nævnte hensyn bør føre til

hemmeligholdelse af tilakterede straffeakter, tilkommer den

myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den sag, hvortil

straffeakterne er udlånt. Det vil dog ofte være naturligt, at der

forinden indhentes en udtalelse fra vedkommende anklage- eller

politimyndighed.

Bestemmelsen i nr. 4 er enslydende med den gældende offentlighedslovs

§ 5. Adgangen til at få oplysninger omfatter ikke

1) statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne

møder,

2) brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder

bevillingslove,

3) en myndigheds interne arbejdsmateriale, såsom referater,

koncepter, udkast, forslag og planer,

4) brevveksling inden for samme myndighed,

5) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes afdelinger,

udvalg eller andre administrative organer eller mellem disse

organer indbyrdes,

6) dokumenter om udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske forhold,

7) myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager

eller ved overvejelse af, om retssag bør føres,

8) materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af

offentlig statistik.

§ 5. Retten til aktindsigt omfatter

1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, og

2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke registre eller andre systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling, dog bortset fra fortegnelser som nævnt i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders registre. Der kan herunder fastsættes regler om betaling.

--/

§ 5.

1) . . .

2) . . .

3) en myndigheds interne arbejdsmateriale, såsom referater, koncepter, udkast forslag og planer.

4) brevveksling inden for samme myndighed,

5) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes afdelinger, udvalg eller andre administrative organer eller mellem disse organer i indbyrdes,

6) . . .

7) . . .

8) . . .

/--

Undtagelse af andre dokumenter

§ 5. Adgangen til at få oplysninger omfatter ikke

1) statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder,

2) brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove,

3) . . .

4) . . .

5) . . .

6) dokumenter om udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske forhold,

7) myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres,

8) materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik. ¬ /--

Meddelelse af faktiske oplysninger

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager

oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af

betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt

med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne.

Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af

sagens dokumenter.

Stk. 2. Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af

forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af

meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af

elektronisk databehandling.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere

angivne grupper af sager om udøvelse af anden

forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager

oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af

betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt

med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne.

Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af

sagens dokumenter.

Stk. 2. Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af

forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af

meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af

elektronisk databehandling.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere

angivne grupper af sager om udøvelse af anden

forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

§ 6, stk. 2. I bestemmelsen er det præciseret, at dokumenter i

sager om lovgivning kun undergives aktindsigt, såfremt lovforslag

faktisk fremsættes for folketinget. Med hensyn til den nærmere

rækkevidde af bestemmelsen i øvrigt kan henvises til beskrivelsen

af gældende ret i betænkningen side 100.

Til § 3

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for vedkommende minister til

ved bekendtgørelse at fravige lovens almindelige regler, når

nærmere angivne betingelser er opfyldt. Bestemmelsen er en

videreførelse af den gældende lovs § 2, stk. 4, og § 9.

Bestemmelsen i stk. 1, der under særlige omstændigheder hjemler

adgang til at fastsætte yderligere generelle undtagelser fra

offentlighedsprincippet for nærmere angivne myndigheder,

sagsområder eller arter af dokumenter, svarer i princippet til den

gældende lovs § 2, stk. 4. Bestemmelsen giver dog udtrykkelig

adgang til efter omstændighederne at undtage bestemte

forvaltningsmyndigheder fra offentlighedsloven, men det antages,

at der også efter gældende lov kan undtages hele organer fra

loven, uanset at § 2, stk. 4, ifølge ordlyden kun tager sigte på

»sagsområder eller arter af dokumenter«, jfr. betænkningen side

267. Forslaget indeholder således ingen realitetsændring i forhold

til gældende ret.

Om adgangen til at tidsbegrænse sådanne generelle

undtagelsesbestemmelser henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Mens bestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 4, udelukkende

henviser til § 2, stk. 1 og 2, (svarende til lovforslagets §§ 12

og 13), går lovforslaget i overensstemmelse med

offentlighedsudvalgets lovudkast noget videre ved at henvise til

alle bestemmelser i forslaget, der hjemler undtagelser fra retten

til aktindsigt. Denne udvidelse må ses på baggrund af udformningen

af de nye bestemmelser i §§ 7-9 om undtagelse for en myndigheds

interne arbejdsmateriale.

Bestemmelsen kan navnlig tænkes anvendt i visse tilfælde, hvor det

offentlige udøver forretningsvirksomhed eller samvirker med

private om udøvelse af forretningsvirksomhed.

Bestemmelsen i den gældende lov er hidtil kun anvendt i nogle få

tilfælde. Offentlighedsudvalget antager i betænkningen side 40, at

dette navnlig må skyldes den beskedne brug, der hidtil synes at

være gjort af loven.

For at sikre en vis ensartethed med hensyn til, i hvilke tilfælde

områder undtages fra loven, er det i bestemmelsen angivet, at

vedkommende minister, førend afgørelse træffes, skal drøfte

spørgsmålet med justitsministeren.

Bestemmelsen i stk. 2, der i princippet svarer til den gældende lovs

§ 6. Adgangen til at få oplysninger omfatter ikke sager inden for

strafferetsplejen eller sager om ansættelse eller forfremmelse i

det offentliges tjeneste.

Stk. 2. For så vidt angår sager om lovgivning, herunder

bevillingslove, skal en begæring efter § 1 først imødekommes, når

lovforslag er fremsat for folketinget.

§ 6, stk. 1, forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter

m.v., der vedrører hans forhold.

Stk. 3. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i

offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at

meddele oplysninger til en sags parter.

Stk. 4. Såfremt det har betydning for en parts mulighed for at

varetage sine interesser, at der gives ham en afskrift eller

fotokopi af sagens dokumenter, skal hans begæring herom

imødekommes.

§ 6. Adgangen til at få oplysninger omfatter ikke sager inden for strafferetsplejen eller sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste.

Stk. 2. For så vidt angår sager om lovgivning, herunder bevillingslove, skal en begæring efter § 1 først imødekommes, når lovforslag er fremsat for folketinget.

/--

§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.

Stk. 2. Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhed fastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af anden forvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

--/

§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne

arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed

og

3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg,

afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne

arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed,

og

3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg,

afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

§ 7. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af lovgivningens

bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig

tjeneste eller hverv. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår den

almindelige tavshedspligt efter straffeloven,

tjenestemandslovgivningen og kommunale tjenestemandsvedtægter.

§ 7. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug,

2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed, og

3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.

§ 7. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Dette gælder dog ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, tjenestemandslovgivningen og kommunale tjenestemandsvedtægter.

/--

§ 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7 interne

arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige

beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som

myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en

myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende

klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

4) dokumenterne indeholder generelle retningslinier for behandlingen

af bestemte sagstyper.

§ 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7 interne

arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige

beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som

myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en

myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende

klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

4) dokumenterne indeholder generelle retningslinier for behandlingen

af bestemte sagstyper.

§ 8. Spørgsmål om meddelelse af oplysninger afgøres af den myndighed,

som i øvrigt har afgørelsen af en pågældende sag, medmindre andet

fastsættes af vedkommende minister.

Stk. 2. Vedkommende myndighed afgør under fornødent hensyn til

sagens ekspedition, om en begæring efter § 1 kan imødekommes

straks eller senere, og om den, der har fremsat begæringen, skal

gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives ham adgang til at

gennemse dem på stedet, eller ved, at der gives ham en afskrift

eller fotokopi af dem.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for

afskrifter og fotokopier.

§ 8. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelsen i § 7 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter bestemmelsen i § 6,

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder, eller

4) dokumenterne indeholder generelle retningslinier for behandlingen af bestemte sagstyper.

§ 8. Spørgsmål om meddelelse af oplysninger afgøres af den myndighed, som i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, medmindre andet fastsættes af vedkommende minister.

Stk. 2. . . .

/--

§ 8. . . .

Stk. 2. Vedkommende myndighed afgør under fornødent hensyn til sagens ekspedition, om en begæring efter § 1 kan imødekommes straks eller senere, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres bekendt med dokumenterne ved, at der gives ham adgang til at gennemse dem på stedet, eller ved, at der gives ham en afskrift eller fotokopi af dem.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for afskrifter og fotokopier.

/--

§ 9. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet en

sygehusjournal, har uanset bestemmelsen i § 7 ret til aktindsigt i

journalen.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan dog begrænses i det omfang, partens

interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn

til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Undtagelse af andre dokumenter

§ 9. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet en

sygehusjournal, har uanset bestemmelsen i § 7 ret til aktindsigt i

journalen.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan dog begrænses i det omfang, partens

interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn

til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Undtagelse af andre dokumenter

§ 9, giver vedkommende minister adgang til efter et vist åremål at

inddrage sager omfattet af lovens undtagelsesregler under

offentlighedsprincippet.

Bestemmelsen er af systematiske grunde placeret i lovens første

§ 9. Vedkommende minister kan bestemme, at oplysninger om nærmere

angvine dokumenter kan meddeles efter et vist åremål uanset

bestemmelserne i dette kapitel.

§ 9. Vedkommende minister kan bestemme, at oplysninger om nærmere angivne dokumenter kan meddeles efter et vist åremål uanset bestemmelserne i dette kapitel.

/--

§ 9. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet en sygehusjournal, har uanset bestemmelsen i § 7 ret til aktindsigt i journalen.

Stk. 2. Retten til aktindsigt kan dog begrænses i det omfang, partens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

--/

§ 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke

1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne

møder.

2) Brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder

bevillingslove.

3) Dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af

forslag til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om

fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige regler.

4) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed

udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

5) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager

eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

6) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af

offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

Meddelelse af faktiske oplysninger

§ 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke

1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne

møder.

2) Brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder

bevillingslove.

3) Dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af

forslag til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om

fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige regler.

4) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed

udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

5) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager

eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

6) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af

offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

Meddelelse af faktiske oplysninger

§ 10 i forslaget til forvaltningslov er en vis mulighed for at få

adgang til aktindsigt i sager om ansættelse eller forfremmelse i

det offentliges tjeneste, er det i nærværende lovforslag

præciseret, at bestemmelsen i § 6 om notatpligt dog gælder for

denne type sager.

Bestemmelsen i stk. 2, der hjemler en tidsbegrænset undtagelse fra

adgangen til aktindsigt, svarer i princippet til den gældende lovs

§ 10. Ansøgere, klagere og andre parter i en sag, der er eller har

været under behandling i den offentlige forvaltning, kan forlange

at blive gjort bekendt med sagens dokumenter uanset bestemmelserne

i § 2. Dette gælder dog ikke, hvis partens interesse i at kunne

benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller

private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del

af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige

indhold.

Stk. 2. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller

forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan uanset bestemmelsen i

§ 10. Retten til aktindsigt omfatter ikke

1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.

2) Brevveksling mellem ministerier om lovgivning, herunder bevillingslove.

3) Dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af forslag til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige regler.

4) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.

5) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

6) Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

--/

§ 11. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr.

1-5, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i

overensstemmelse med lovens almindelige regler.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1

ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af

faktisk forvaltningsvirksomhed.

Undtagelse af oplysninger

§ 11. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr.

1-5, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i

overensstemmelse med lovens almindelige regler.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1

ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af

faktisk forvaltningsvirksomhed.

Undtagelse af oplysninger

§ 11. Såfremt en part under sagens behandling fremsætter begæring om

at blive gjort bekendt med sagens dokumenter og denne begæring

efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil

der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med

dokumenterne.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre

overskridelse af en lovbestemt frist for forvaltningens afgørelse,

eller, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, i

øvrigt findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige

eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

§ 11. Oplysninger i dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr.

1-5, om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for

sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser meddeles i

overensstemmelse med lovens almindelige regler.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at pligten efter stk. 1

ikke skal gælde nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af

faktisk forvaltningsvirksomhed.

Undtagelse af oplysninger

§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen

angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1,

skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen

angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1,

skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

§ 12. Den, der er part i en sag, som er til behandling i den

offentlige forvaltning, kan på ethvert tidspunkt af behandlingen

forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil han har afgivet en

udtalelse om sagen.

Stk. 2. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den

nævnte udtalelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,

2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller

forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen

angår, at begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del af et dokument af bestemmelsen i stk. 1,

skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige

institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,

straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner

eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det

offentliges forretningsvirksomhed, eller

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af

et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets

øvrige indhold.

Forholdet til tavshedspligt

§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige

institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,

straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner

eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det

offentliges forretningsvirksomhed, eller

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af

et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets

øvrige indhold.

Forholdet til tavshedspligt

§ 13. Loven træder i kraft den 1. januar 1971.

Stk. 2. Loven kommer ikke til anvendelse på dokumenter, der er

udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds

besiddelse før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Lov nr. 141 af 13. maj 1964 om partsoffentlighed i

forvaltningen ophæves. Den kommer dog fortsat til anvendelse på de

i stk. 2 nævnte dokumenter.

Stk. 4. Bestemmelser i andre love om adgangen til at blive bekendt

med dokumenter hos den offentlige forvaltning og om parters adgang

til at afgive udtalelser til forvaltningen, inden en sag afgøres,

opretholdes. Dette gælder dog ikke bestemmelser, der i snævrere

omfang end denne lov giver parter adgang til at blive bekendt med

dokumenter eller afgive udtalelser, medmindre de er trådt i kraft

den 1. oktober 1964 eller senere.

Stk. 5. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i

folketingsåret 1974-75.

§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,

2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,

herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige

institutioner,

3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser,

straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner

eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning,

4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det

offenliges forretningsvirksomhed, eller

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter

forholdets særlige karakter er påkrævet.

Stk. 2,. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af

et dokument, skal den pågældende gøres bekendt med dokumentets

øvrige indhold.

--/

§ 14. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige

bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i

lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det

gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter

straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.

§ 14. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige

bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i

lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det

gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter

straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.

§ 14. Loven gælder ikke sager om færøske anliggender. Den kan ved

kgl. anordning sættes i kraft for sådanne sager med de afvigelser,

som de særlige færøske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun

sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.

Givet på Fredensborg slot, den 10. juni 1970.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R

/ Knud Thestrup

§ 14. Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige

bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i

lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det

gælder ikke for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter

straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.

--/

§ 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter,

der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet

afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om

begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om

aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

Stk. 2. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til

den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller

behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt

vedrører.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger

reglerne i stk. 1 og 2.

§ 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter,

der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet

afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om

begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om

aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

Stk. 2. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til

den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller

behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt

vedrører.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger

reglerne i stk. 1 og 2.

§ 15. Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter,

der indgår i en sag, hvori der er eller vil blive truffet

afgørelse af en forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om

begæringen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om

aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin besiddelse.

Stk. 2. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til

den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller

behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt

vedrører.

Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser, der fraviger

reglerne i stk. 1 og 2.

--/

§ 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan

imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres

bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på

stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået

inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed,

skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt

om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for

afskrifter og kopier.

§ 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan

imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres

bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på

stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået

inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed,

skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt

om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for

afskrifter og kopier.

§ 16, stk. 2.

Andet led i bestemmelsen vedrørende aktindsigtens form er enslydende

med den gældende lovs § 8, stk. 2, og der kan derfor med hensyn

til indholdet heraf henvises til redegørelsen for gældende ret i

betænkningen side 318 ff. Det forudsættes således, at begæringer

om at få afskrift eller fotokopi kun afslås, når der er en særlig

begrundelse herfor, f.eks. dokumenternes karakter, antallet af

dokumenter, eller deres form.

Bestemmelsen i stk. 2, der er ny, er begrundet i et ønske om at

sikre, at behandlingstiden for begæringer om aktindsigt ikke uden

rimelig anledning trækker ud. Der er ikke indsat en absolut frist

for sagsbehandlingens varighed i aktindsigtssager, men

bestemmelsen om, at den begærende skal have en begrundet

underretning i tilfælde, hvor aktindsigt ikke kan imødekommes

inden for 10 dage, samt oplysning om, hvornår en afgørelse kan

forventes at foreligge, må i sig selv forventes at bidrage til, at

behandlingstiden ikke unødigt trækker ud.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende offentlighedslovs § 8,

stk. 3. Offentlighedsudvalget foreslår i betænkningen side 334, at

en betalingsordning bør opretholdes også efter lovens revision.

Udvalget lægger afgørende vægt på, at gebyret ikke fastsættes så

højt, at betalingskravet kommer til at bevirke, at de praktiske

muligheder for at forlange kopier af mere end blot enkelte

dokumentsider bliver illusorisk. Udvalget skitserer på den

baggrund nogle regler om betaling, som udvalget anbefaler lægges

til grund. Justitsministeriet er indstillet på i det væsentlige at

udarbejde regler om betaling, der svarer hertil.

Særlig for så vidt angår kopier i forbindelse med egenacces efter

forslagets § 4, stk. 2, er det justitsministeriets hensigt af

fastsætte regler i lighed med dem, der gælder for parter i en sag

og registrerede personers egenacces i edb-registre, således at der

ikke opkræves betaling for den første afskrift eller kopi.

Til kapitel 5

Kapitlet indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden og forholdet

til anden lovgivning m.v.

Til § 17

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1987 samtidig med

forvaltningsloven. Herved får de ansatte i den offentlige

forvaltning en rimelig tid til at sætte sig ind i de nye regler og

den vejledning, som justitsministeriet vil udarbejde herom.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer i princippet til den gældende

offentlighedslovs § 13, stk. 2. Dog fastslås det i 2. pkt., at

også dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet

i en myndigheds besiddelse før den 1. januar 1971, i et vist

omfang er undergivet ekstraheringspligt. Med hensyn til de nye

regler om aktindsigt i de såkaldte »skuffecirkulærer« og i

sygehusjournaler er det bestemt, at adgangen til aktindsigt i

»skuffecirkulærer« kun gælder såfremt dokumentet anvendes efter

lovens ikrafttræden, og at adgangen til aktindsigt i

sygehusjournaler kun gælder for sygehusjournaler oprettet efter

lovens ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende journaler

efter lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen i stk. 4 tilsigtes det at løse

regelkrydsningsproblemer, som kan opstå i forhold til bestemmelser

om aktindsigt i andre love, og bestemmelsen svarer i princippet

til den gældende lovs § 13, stk. 4. Der kan derfor med hensyn til

rækkeviden af denne bestemmelse henvises til fremstillingen af

gældende ret i betænkningen side 98 ff. Om forholdet til loven om

offentlige myndigheders registre henvises til lovforslagets § 5,

stk. 2, samt til bemærkningerne hertil.

Til § 18

Efter bestemmelsen gælder loven ikke for sager om færøske og

grønlandske anliggender.

Efter lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre og lov

nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre hører

spørgsmålet om gennemførelse af regler, hvorved det pålægges de to

hjemmestyrers myndigheder at give offentligheden adgang til at

gøre sig bekendt med sagsdokumenter m.v., under hjemmestyrernes

afgørelse.

Ifølge bestemmelserne i 2. og 3. pkt. kan loven ved kgl. anordning

sættes i kraft, for så vidt angår færøske og grønlandske sager,

der er eller har været under behandling af rigsmyndighederne,

herunder såvel lokale som centrale myndigheder.

Bestemmelsen bygger på det synspunkt, at det må tillægges væsentlig

betydning, at der i videst muligt omfang kommer til at gælde de

samme regler om aktindsigt i sager om særanliggender og i sager om

fællesanliggender, og at disse regler gælder, uanset om sagerne

behandles af rigsmyndighederne eller af hjemmestyrets myndigheder.

Der bør derfor ved fastsættelsen af reglerne i de nævnte kgl.

anordninger tilstræbes en koordinering med de regler, der måtte

blive fastsat af de to hjemmestyrer for offentlighedens adgang til

aktindsigt.

Uanset at den gældende offentlighedslov (lov nr. 280 af 10. juni

1970) ophæves, jfr. lovforslagets § 17, stk. 2, gælder den dog

fortsat for Grønland, både for hjemmestyrets myndigheder og for

rigsmyndighederne, jfr. § 14 i den gældende offentlighedslov,

sammenholdt med § 18 i det foreliggende lovforslag. Det

grønlandske hjemmestyre vil med hjemmel i hjemmestyreloven kunne

ophæve loven om offentlighed i forvaltningen, for så vidt angår

sager, der behandles eller er afgjort af hjemmestyrets egne

myndigheder, og eventuelt fastsætte andre regler herom.

§ 16. Vedkommende myndighed afgør snarest, om en begæring kan

imødekommes, og om den, der har fremsat begæringen, skal gøres

bekendt med dokumenterne ved, at der gives adgang til gennemsyn på

stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.

Stk. 2. Er en begæring om aktindsigt ikke imødekommet eller afslået

inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed,

skal myndigheden underrette den begærende om grunden hertil samt

om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for

afskrifter og kopier.

--/

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen

ophæves.

Stk. 3. Loven gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en

myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før den 1.

januar 1971. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der

indeholdes i sådanne dokumenter, er dog omfattet af retten til

aktindsigt efter reglerne i denne lov, hvis dokumenterne er

indgået i en sag, der er eller har været under behandling af en

forvaltningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt, og oplysningerne

er eller har været af betydning for sagen. Bestemmelsen i § 8, nr.

4, gælder for dokumenter, der anvendes efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i § 9 gælder for sygehusjournaler oprettet efter

lovens ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende journaler,

der er foretaget efter lovens ikrafttræden. Adgangen til

aktindsigt efter § 1, stk. 2, gælder ikke for dokumenter, der er

udfærdiget af eller er indkommet til de i bestemmelsen nævnte

selskaber, institutioner, foreninger m.v. før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelser i andre love om adgang til at blive gjort

bekendt med dokumenter hos den offentlige forvaltning opretholdes,

uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang end denne

lov.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen

ophæves.

Stk. 3. Loven gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en

myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før den 1.

januar 1971. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der

indeholdes i sådanne dokumenter, er dog omfattet af retten til

aktindsigt efter reglerne i denne lov, hvis dokumenterne er

indgået i en sag, der er eller har været under behandling af en

forvaltningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt, og oplysningerne

er eller har været af betydning for sagen. Bestemmelsen i § 8, nr.

4, gælder for dokumenter, der anvendes efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen i § 9 gælder for sygehusjournaler oprettet efter

lovens ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende journaler,

der er foretaget efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelser i andre love om adgang til at blive gjort

bekendt med dokumenter hos den offentlige forvaltning opretholdes,

uanset om de giver ret til aktindsigt i snævrere omfang end denne

lov.

§ 18. Loven gælder ikke sager om færøske og grønlandske anliggender.

Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for sådanne sager med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger. Dette gælder dog kun sager, der er eller har været under

behandling af rigsmyndigheder.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 10

§ 18. Loven gælder ikke sager om færøske og grønlandske anliggender.

Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for sådanne sager med

de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger. Dette gælder dog kun sager, der er eller har været under

behandling af rigsmyndigheder.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslaget blev første gang fremsat den 15. marts 1984

(lovforslag L 131 i folketingsåret 1983/84 (anden samling) blad

nr. 252). Justitsministerens fremsættelse af dette lovforslag er

optrykt i Folketingstidende 1983/84, folketingets forhandlinger

(anden samling) sp. 2243 ff. Førstebehandlingen af lovforslaget er

gengivet i sp. 3315 ff. Lovforslaget blev genfremsat den 3.

oktober 1984 (lovforslag L 14 i folketingsåret 1984/85, blad nr.

24). Justitsministerens fremsættelse af dette lovforslag er

optrykt i Folketingstidende 1984/85, folketingets forhandlinger,

sp. 66 ff. Førstebehandlingen af lovforslaget er gengivet i sp.

315 ff. Forslagene blev ikke færdigbehandlet inden foketingsårets

udgang.

I forhold til de tidligere fremsatte lovforslag er der på baggrund af

folketingets forhandlinger og retsudvalgets beretning af 1. august

1985 (blad nr. 962) i nærværende forslag foretaget følgende

ændringer

a. I § 1 er der efter stk. 1, som nyt stk. 2, indsat en bestemmelse,

hvorefter offentlighedsloven ud over for den offentlige

forvaltning endvidere skal gælde for større elforsynings-,

naturgasforsynings- og fjernvarmeforsyningsvirksomheder.

Baggrunden for denne ændring er, at der såvel under folketingets

behandling af det tidligere lovforslag som under folketingets

behandling af et beslutningsforslag om at indrage visse selskaber

under offentlighedsloven (B 53, Folketingstidende 1983/84, anden

samling, sp. 5698 ff) viste sig at være interesse for at inddrage

de større energiforsyningsvirksomheder umiddelbart under

offentlighedsloven.

b. I forbindelse med folketingets behandling af det tidligere

lovforslag, blev der i retsudvalget fra flere sider rejst

spørgsmål om berettigelsen af en forsøgsordning med postlister.

Der blev bl.a. lagt vægt på, at de seneste erfaringer fra Norge og

Sverige synes at vise, at pressens interesse i en systematisk

gennemgang af indgående post er relativt beskeden, samt på, at en

postlisteordning vil betyde et ikke ubetydeligt administrativt

merarbejde. Det er endvidere af kommunernes landsforening oplyst,

at pressen, efter de foreliggende oplysninger, heller ikke i

Danmark synes at gøre brug af adgangen til at gennemse den

indgående post i de kommuner, hvor der allerede i dag føres

postlister. Forslaget i det tidligere lovforslags § 6 om en

forsøgsordning med postlister er på den baggrund udeladt i det

foreliggende lovforslag.

Under retsudvalgets behandling af det tidligere lovforslag blev der

endvidere rejst tvivl om hensigtsmæssigheden og berettigelsen af

bestemmelsen om ansøgerlister, som kan tænkes at afholde

kvalificerede ansøgere fra at ansøge om ledige stillinger i det

offentlige. På den baggrund er bestemmelsen i det tidligere

lovforslags § 7 om ansøgerlister udgået i nærværende lovforslag.

Foretages denne ændring med hensyn til ansøgerlister, bør det tillige

overvejes, om den særlige adgang til at få oplysninger om

medansøgere, som ansøgere til tjenestemandsstillinger har efter

tjenestemandslovens § 5, skal ændres ved en eventuelt kommende

ændring af tjenestemandsloven.

c. Efter § 8 i det tidligere lovforslag skal en myndighed, der

mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens

afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne

oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Efter

bestemmelsen i nærværende lovforslags § 6 skal de pågældende

oplysninger noteres ned i alle tilfælde, hvor de kan have

betydning for sagens afgørelse.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der under retsudvalgets

behandling af lovforslaget blev rejst spørgsmål om, hvorvidt

pligten til at gøre notat bør være så snæver, at den alene

omfatter faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagens

afgørelse. Det blev i den forbindelse anført, at enhver oplysning

om faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse, der

modtages mundtligt, bør fremgå af sagens akter, da den senere kan

vise sig at være af større betydning for sagens afgørelse end

først antaget.

d. I § 8 i det foreliggende lovforslag (tidligere § 10) er der som

nyt nr. 4 indsat en bestemmelse, som indebærer, at retten til

aktindsigt, uanset bestemmelsen i § 7 om interne

arbejdsdokumenter, omfatter dokumenter, der indeholder generelle

retningslinier for behandlingen af bestemte sagstyper. Grunden til

ændringen er, at der under folketingets behandling af det

tidligere lovforslag fra flere sider blev fremført ønske om, at

der gives adgang til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter, som

indeholder generelle retningslinier for behandlingen af bestemte

grupper af sager - de såkaldte »skuffecirkulærer«.

e. I stedet for § 11 i det tidligere lovforslag er der nu - som § 9 -

indsat en ny bestemmelse om adgang til aktindsigt i

sygehusjournaler. Baggrunden for denne ændring er, at der under

førstebehandlingen af det tidligere lovforslag viste sig at være

betydelig interesse for, at der i forbindelse med en ændring af

offentlighedsloven gives adgang til aktindsigt i sygehusjournaler.

Der henvises herom nærmere til de almindelige bemærkninger

nedenfor under pkt. 5. Det var samtidig i retsudvalget den

almindelige opfattelse, at bestemmelsen i § 11 i for vidt omfang i

forhold til praksis med hensyn til bestemmelsen i den gældende

lovs § 5, nr. 3, afskar adgang til aktindsigt i interne

arbejdsdokumenter, der har været videregivet til andre myndigheder

eller i øvrigt til udenforstående. Bestemmelsen i det tidligere

lovforslags § 11 er derfor ikke medtaget i det nu foreliggende

lovforslag. Den tidligere praksis på dette område foreslås i

stedet videreført. Der henvises til betænkningen om

offentlighedslovens revision side 183 ff.

f. Som følge af de foreslåede nye bestemmelser om adgang til

aktindsigt i de såkaldte »skuffecirkulærer« og i sygehusjournaler

er der i § 17 indsat nogle overgangsbestemmelser, hvorefter

bestemmelsen i § 8, nr. 4, om »skuffecirkulærer« kun gælder for

dokumenter, der anvendes efter lovens ikrafttræden og bestemmelsen

i § 9 om sygehusjournaler kun gælder for sygehusjournaler oprettet

efter lovens ikrafttræden og for tilførsler til eksisterende

sygehusjournaler, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.

Baggrunden for disse overgangsregler, der svarer til tidligere

overgangsbestemmelser, er, at ældre dokumenter af denne karakter

ofte vil være affattet på en måde, som er præget af, at

dokumenterne hidtil kun har været beregnet til internt brug. Der

vil således ofte være tale om, at der i dokumenterne anvendes en

række tekniske betegnelser og forkortelser, lige som der også i

øvrigt kan være tale om, at dokumenterne er affattet ud fra en

forudsætning om, at læseren er bekendt med det pågældende område.

Indskrænkningen i adgangen til aktindsigt, foreslås dog begrænset

således, at ældre generelle retningslinier for sagsbehandlingen,

der anvendes efter lovens ikrafttræden, er undergivet aktindsigt

efter de almindelige regler. Det samme gælder for nye tilførsler

til eksisterende sygehusjournaler.

2. I 1963 afgav en af statsministeriet nedsat kommission Betænkning

om offentlighed i forvaltningen (nr. 325/1963). Betænkningen

indeholdt såvel et udkast til lov om partsoffentlighed som et

udkast til lov om offentlighed i forvaltningen. Et forslag til lov

om partsoffentlighed blev gennemført som lov nr. 141 af 13. maj

1964.

Til opfyldelse af revisionsklausulen i partsoffentlighedslovens § 12,

stk. 5, fremsatte den daværende regering i efteråret 1969 et

forslag til lov om offentlighed i forvaltningen. Forslaget, der på

de væsentligste punkter svarede til kommissionsudkastet, blev

vedtaget af folketinget som lov nr. 280 af 10. juni 1970.

Forslagets behandling i folketinget findes i folketingstidende,

1969/70, folketingets forhandlinger sp. 128, 598, 689 og 7237,

tillæg A, sp. 577, tillæg B, sp. 2053 og tillæg C, sp. 791. I

loven var indsat en revisionsklausul, hvorefter forslag til

revision af offentlighedsloven skulle fremsættes for folketinget i

folketingsåret 1974/75. Den nævnte revisionsfrist er ved senere

love blevet udskudt, senest ved lov nr. 205 af 2. maj 1983, til

folketingsåret 1984/85, jfr. herved folketingstidende 1982/83,

folketingets forhandlinger sp. 1240, 10123 og 10440, tillæg A, sp.

879, tillæg B, sp. 1259 og tillæg C, sp. 357.

3. Justitsministeriet nedsatte den 27. februar 1973 et udvalg,

offentlighedsudvalget, der fik til opgave at overveje eventuelle

ændringer af offentlighedslovens bestemmelser om offentlighedens

og parters adgang til aktindsigt.

Offentlighedsudvalget afgav i 1978 Betænkning om offentlighedslovens

revision (nr. 857/1978). Betænkningen indeholder lovudkast med

bemærkninger.

Offentlighedsudvalget har i betænkningen bl.a. på grundlag af en

omfattende gennemgang af de erfaringer, der er opnået i

forbindelse med anvendelsen af den gældende offentlighedslov og de

tilsvarende love i de øvrige nordiske lande, overvejet, hvorledes

der kan ske en modernisering og videreudvikling af de gældende

regler.

Offentlighedsudvalget foreslår foruden en række ændringer, der i det

væsentlige er af systematisk og sproglig karakter, følgende mere

væsentlige ændringer i forhold til retstilstanden efter den

gældende lov

a. Anvendelsesområdet for den gældende offentlighedslov er »sager,

der er eller har været under behandling i den offentlige

forvaltning«. I en dom fra 1975 fastslog højesteret, at

offentlighedslovens sagsbegreb ikke omfatter forholdet mellem en

patient og den læge eller det sygehus, der behandler patienten.

Dommens resultat synes at bygge på en mere almindelig opfattelse

af, at loven alene gælder for »sager i gængs forstand.«

Med udgangspunkt i denne sag har udvalget overvejet, om den gældende

lov bør begrænses til kun at gælde sager, hvori der skal træffes

en retligt bindende afgørelse (afgørelsessager). Det fremhæves, at

det nok må erkendes, at anvendelsen af offentligheds- og

partsoffentlighedsprincippet bl.a. som følge af den tradition for

en mere uformel og dermed mindre skriftlig sagsbehandlingsform,

der er typisk for behandlingen af sager, hvori der ikke skal

træffes nogen egentlig retlig afgørelse, giver anledning til

særlige vanskeligheder, og at disse i praksis ikke er blevet

mindre af, at en række af lovens bestemmelser fortrinsvis er

udformet med henblik på afgørelsessagerne. Udvalget har dog ikke

fundet, at de fremdragne forhold er af en sådan karakter, at de

med rimelighed kan begrunde et forslag om generelt at undtage

sager om udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed fra lovens

anvendelsesområde. Udvalget har navnlig lagt vægt på, at de reale

grunde, der har ført til gennemførelsen først af loven om

partsoffentlighed og senere af loven om offentlighed i

forvaltningen, ikke kan anføres til støtte for en sådan

begrænsning, men at de principielt med ganske samme styrke taler

for, at også faktisk forvaltningsvirksomhed som udgangspunkt bør

omfattes af offentlighedsprincippet. Udvalget foreslår derfor, at

loven skal gælde for »al virksomhed, der udøves af den offentlige

forvaltning«. Udvalget har endvidere overvejet, om der for visse

sagstyper inden for faktisk forvaltningsvirksomhed, herunder

sygehusjournaler, bør gælde specielle undtagelsesbestemmelser. Der

henvises til betænkningen side 16 ff.

b. På grundlag af en gennemgang af den praksis, der har udviklet sig

med hensyn til, hvilke myndigheder og institutioner m.v. der

falder uden for den gældende lovs anvendelsesområde, har udvalget

fundet, at afgrænsningen af lovens anvendelsesområde ud fra en

generel vurdering har virket tilfredsstillende. Udvalget har dog

fundet, at lovens rækkevidde bør kunne udvides i forhold til visse

selskaber og institutioner, der er organiseret på privatretligt

grundlag. Udvalget foreslår derfor, at der indsættes en

bemyndigelsesbestemmelse i loven, hvorefter vedkommende minister

kan træffe bestemmelse om, at en privatretligt organiseret

institution skal være omfattet af offentlighedsprincippet i

tilfælde, hvor dette findes begrundet som følge af den virksomhed,

institutionen udøver eller som følge af omfanget af offentlig

udgiftsdækning.

c. Efter den gældende lov skal en begæring om aktindsigt angive den

sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.

Udvalget finder ikke, at dette krav kan ophæves. Udvalget foreslår

imidlertid, at der med henblik på at gennemføre et mere effektivt

virkende offentlighedsprincip, der muliggør en systematisk,

løbende informationssøgning - særligt for pressen - skabes hjemmel

til administrativt at fastsætte regler, hvorefter nærmere angivne

forvaltningsmyndigheder daglig skal udfærdige fortegnelser over de

dokumenter, der den pågældende dag er indgået til myndigheden

(postlister).

Disse lister skal være undergivet offentlighed. Udvalget har i den

forbindelse givet udtryk for, at man foreløbig forestiller sig

postlisteordningen indført som en forsøgsordning hos nogle få

udvalgte statslige myndigheder, der er af særlig interesse for

pressen.

d. Efter den gældende offentlighedslov er der ikke adgang til

aktindsigt for offentligheden i sager om ansættelse eller

forfremmelse i offentlig tjeneste.

For at imødekomme den kritik, der har været af, at den gældende lov i

det hele undtager sager om ansættelse og forfremmelse, foreslår

udvalget, at der gives en vis adgang til aktindsigt i disse sager.

Den foreslåede ordning indebærer, at offentligheden i

almindelighed vil få adgang til at gøre sig bekendt med, hvem der

har indgivet ansøgning om ansættelse eller forfremmelse i det

offentliges tjeneste på grundlag af en fortegnelse over ansøgerne

med deres vigtigste objektive data. Der henvises til betænkningen

side 107 ff.

e. Efter den gældende lov omfatter adgangen til at få oplysninger

ikke en myndigheds interne arbejdsmateriale, såsom referater,

koncepter, udkast, forslag og planer samt brevveksling inden for

samme myndighed. Om baggrunden for denne indskrænkning i retten

til aktindsigt, der også gælder i den svenske og norske

offentlighedslovgivning, er det på side 51 i

offentlighedskommissionens betænkning fra 1963 anført, at

tjenestemænd bør have adgang til » . . . på en formløs måde at

foretage deres overvejelser over sagerne og udføre det

forberedende arbejde, eventuelt under drøftelse med kollegaer,

uden at arbejde under presset af en offentliggørelse af de i

referaterne nedfældede betragtninger, som måske vil skifte i

værdi, efterhånden som sagen skrider frem«.

Offentlighedsudvalget anfører herom side 24, at det må anses for

utvivlsomt, at det også i forbindelse med lovens revision vil være

påkrævet af den nævnte grund at bevare en undtagelsesadgang til

beskyttelse af myndighedernes interne beslutningsproces. Udvalget

peger på, at en sådan undtagelsesadgang ikke blot tjener til at

beskytte de enkelte embedsmænd mod, at deres interne råd og

vurderinger gøres offentligt tilgængelige, men også mere i

almindelighed bidrager til at forhindre samarbejds- og

loyalitetskonflikter mellem den politiske ledelse af forvaltningen

og embedsmændene som følge af, at meningsforskelle med hensyn til

en sags interne behandling eller afgørelse bliver gjort til

genstand for offentlig omtale.

Udvalget har fundet det af væsentlig betydning at fastholde den

gældende lovs hovedprincip om, at brevveksling mellem forskellige

forvaltningsmyndigheder bør være undergivet aktindsigt. Udvalget

anfører i betænkningen side 25 f, at det fortsat bør gælde som et

almindeligt udgangspunkt, at også udveksling af internt

arbejdsmateriale mellem forskellige myndigheder som led i en sags

behandling bevirker, at materialet undergives aktindsigt efter

lovens almindelige regler. I modsat fald ville det nævnte

hovedsynspunkt let blive udhulet, idet udveksling af sådant

materiale da kunne befrygtes - navnlig som et led i høringer - at

erstatte afgivelsen af formelige udtalelser.

På den anden side erkender udvalget, at en helt konsekvent fastholden

af udgangspunktet, der i øvrigt savner sidestykke i den norske og

den svenske offentlighedslovgivning, ville føre til urimelige

resultater.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at interne arbejdsdokumenter bør

kunne afgives til udenforstående uden derved at blive undergivet

adgangen til aktindsigt i tilfælde, hvor afgivelsen har været

påkrævet af hensyn til opfyldelsen af en lovhjemlet

udleveringspligt, udøvelsen af offentlig kontrolvirksomhed,

herunder ved behandlingen af klagesager, eller afgivelsen har

været påkrævet af hensyn til gennemførelsen af et internt præget

samarbejde med andre myndigheder m.v., der må anses for rimeligt

begrundet i sagens karakter. Der henvises til betænkningens side

213 ff.

f. Med udgangspunkt i en konkret sag om aktindsigt i

"bagmandsrapporten", der er omtalt i Folketingets ombudsmands

beretning for 1974 side 328 ff., har udvalget foreslået, at der

gives den, hvis personlige forhold er omtalt i et dokument, ret

til at blive gjort bekendt med disse oplysninger efter tilsvarende

regler som dem, der gælder i forhold til parterne i en

forvaltningssag. Forslaget indebærer blandt andet, at der

principielt kommer til at gælde samme regel om egen acces til

personoplysninger, der er registreret i manuelle registre, som

den, der efter § 13 i loven om offentlige myndigheders registre

gælder for edb-registre.

g. Den gældende lov om offentlighed i forvaltningen indeholder ingen

særregler om behandlingen af fremsatte begæringer om aktindsigt.

Dette indebærer, at behandlingen af sådanne sager principielt er

undergivet ganske samme almindelige regler som dem, der gælder for

behandlingen af andre sager, der indbringes for en

forvaltningsmyndighed.

Udvalget har fremhævet, at en hurtig behandling og afgørelse af sager

om aktindsigt er en væsentlig forudsætning for, at

offentlighedsloven kan opfylde sine intentioner om, at pressen og

andre nyhedsformidlende institutioner skal have mulighed for ved

anvendelse af loven løbende at orientere befolkningen om aktuelle

sager, der er under behandling i den offentlige forvaltning.

Udvalget foreslår derfor, at der indsættes en ny bestemmelse,

hvorefter den, der har fremsat begæring om aktindsigt, såfremt

begæringen ikke er imødekommet eller afslået inden 10 dage efter,

at den er modtaget af vedkommende myndighed, skal have

underretning om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan

forventes at foreligge.

h. Efter den gældende lov begrænses pligten til at meddele aktindsigt

af lovgivningens specielle tavshedspligtsforskrifter. Udvalget

finder ikke, at sådanne specielle tavshedspligtsbestemmelser i den

eksisterende lovgivning i alle tilfælde er udtryk for en

individuel vurdering af behovet for at sikre de pågældende typer

oplysninger mod videregivelse til uvedkommende. Behovet for

beskyttelse af sagsoplysninger på de pågældende

forvaltningsområder bør derfor efter udvalgets opfattelse gøres

til genstand for en fornyet overvejelse i relation til adgangen

til at give aktindsigt. Udvalget foreslår derfor, at sådanne

bestemmelser ikke i sig selv skal kunne begrænse pligten til at

give aktindsigt efter loven. Indeholder de pågældende

tavshedspligtsbestemmelser begrænsninger i adgangen til at

videregive oplysninger, som bør opretholdes på det pågældende

forvaltningsområde, bør sådanne bestemmelser efter udvalgets

opfattelse gentages som specielle undtagelsesbestemmelser fra

offentlighedsloven i administrative forskrifter, der fastsættes

med hjemmel i denne lov.

i. Udvalget har endvidere overvejet forskellige spørgsmål i

forbindelse med behandlingen af klager over afgørelser om

aktindsigt.

Udvalget har herunder overvejet, om der for at sikre en hurtigere og

mere rationel og ensartet behandling af sådanne klagesager bør

oprettes et særligt ankenævn til endeligt at afgøre

aktindsigtsspørgsmål både i forhold til den statslige og den

kommunale forvaltning. Udvalget finder ikke, at den hidtidige

administration af loven kan begrunde oprettelsen af et særligt

ankenævn, men fremhæver i den forbindelse betydningen af, at der

sikres nem og hurtig adgang til at få oplysning om principielle

afgørelser og udtalelser om lovens fortolkning, og udvalget giver

udtryk for det ønskelige i, at der tages skridt til en løbende

offentliggørelse af de vigtigste af sådanne afgørelser og

udtalelser.

j. Udvalgets udkast til offentlighedslov indeholder i modsætning til

den gældende offentlighedslov ikke særlige regler om parters

adgang til aktindsigt, idet udvalget har forudsat, at reglerne

herom vil blive optaget i en alminelig forvaltningslov.

Bestemmelser om parters aktindsigt er indsat i kapitel 4 i forslaget

til forvaltningslov, der er fremsat samtidig med nærværende

lovforslag.

4. Justitsministeriet kan i det væsentlige tiltræde de

hovedsynspunkter, som offentlighedsudvalget har lagt til grund ved

udarbejdelsen af det lovudkast, som indeholdes i betænkningen.

Udkastet er derfor med nogle ændringer af overvejende sproglig og

lovteknisk karakter lagt til grund for udarbejdelsen af nærværende

lovforslag. I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser er der

nærmere redegjort for de enkelte fravigelser, der er foretaget.

Som nævnt ovenfor under pkt. 1 er der dog i det nu foreliggende

lovforslag i modsætning til det tidligere lovforslag ikke medtaget

bestemmelser om post- og ansøgerlister, ligesom det foreslås, at

offentlighedsloven umiddelbart skal gælde for større

energiforsyningsvirksomheder.

Den gældende lov er optrykt som bilag 1 til lovforslaget. Som bilag 2

er optaget bestemmelserne i lovforslaget sammenstillet med den

gældende lov.

5. Særlig for så vidt angår patient- og klientbehandling, har

offentlighedsudvalget ikke fundet, at der var behov for generelt

at undtage sager herom fra adgangen til aktindsigt. Udvalget har

dog fundet, at de særlige forhold, der gør sig gældende for

sygehusjournaler bør medføre, at disse dokumenter generelt

undtages fra de almindelige regler om aktindsigt og

ekstraheringspligt, også selv om journalerne har været udvekslet

mellem forskellige sygehuse eller været afgivet til udenforstående

i patientbehandlingsøjemed.

I forbindelse med folketingets behandling af det tidligere lovforslag

har Den Almindelige Danske Lægeforening rettet henvendelse til

folketingets retsudvalg. Lægeforeningen har over for retsudvalet

navnlig givet udtryk for den opfattelse, at der ud fra et hensyn

til borgernes retssikkerhed og til en styrkelse af

tillidsforholdet mellem patient og læge bør ske en liberalisering

af de gældende regler om patienters journalindsigt. Lægeforeningen

finder imidlertid, at de særlige forhold ved sygehusjournaler bør

føre til, at en regulering af spørgsmålet om aktindsigt bør ske i

særlovgivningen, f.eks. i lov om udøvelse af lægegerningen.

Under 1. behandlingen af det tidligere lovforslag blev der af en

række ordførere udtrykt interesse for, at der i offentlighedsloven

indsættes en udtrykkelig bestemmelse om adgang til aktindsigt i

sygehusjournaler. I retsudvalgets beretning (folketingsåret

1984/85, blad nr. 962) har retsudvalget tilsluttet sig ønsket

herom. Det er retsudvalgets opfattelse, at det i videst muligt

omfang bør sikres, at aktindsigten gennemføres på en måde, der er

så hensynsfuld som muligt over for patienten, ligesom det må

sikres, at en læge kan hjælpe patienterne til at forstå indholdet

af de normalt vanskeligt tilgængelige akter, der findes i

sygehusjournalerne.

På den baggrund har justitsministeriet i det nu foreliggende

lovforslags § 9 foreslået indsat en udtrykkelig bestemmelse om

adgang til aktindsigt i sygehusjournaler. Lovforslaget vil

indebære, at den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet en

sygehusjournal, har ret til aktindsigt i journalen uanset

bestemmelserne i lovforslagets § 7 om interne arbejdsdokumenter.

Da oplysningerne i en sygehusjournal i enkelte tilfælde kan være af

en sådan karakter, at en videregivelse af oplysningerne i form af

aktindsigt i sygehusjournalen vil kunne være til alvorlig skade

for patienten, er det dog samtidig foreslået, at retten til

aktindsigt kan begrænses i det omfang, den pågældendes interesse i

aktindsigt findes at burde vige for afgørende hensyn til den

pågældende selv. Også afgørende hensyn til andre private

interesser kan begrunde, at oplysninger i sygehusjournalen

undtages fra den almindelige adgang til aktindsigt. Det er derfor

foreslået, at der også i disse situationer kan ske en begrænsning

i adgangen til aktindsigt.

En sygehusjournal vil på grund af dens særlige funktion og

udformning, herunder anvendelsen af en række lægefaglige udtryk,

kunne være meget vanskelig at forstå, og adgangen til aktindsigt

vil derfor kunne rumme en risiko for, at der opstår

misforståelser, fejlfortolkninger og fejlbedømmelser, såfremt

patienten på egen hånd gør sig bekendt med journalen. For at

afbøde dette vil det være naturligt, at der gives patienten

mulighed for i fornødent omfang at få hjælp og vejledning ved

gennemgang af journalen, eventuelt ved at en læge tilbyder at

gennemgå journalen med den pågældende. En vejledning af denne

karakter vil delvist være omfattet af den vejlednings- og

informationspligt med hensyn til patientens sygdom og

behandlingsmuligheder, som allerede i dag følger af

lægelovgivningens regler, jfr. sundhedsstyrelsens cirkulære om

information og samtykke af 21. oktober 1982. I tilfælde, hvor

selve det forhold, at patienten får kendskab til, at der

tilbageholdes oplysninger, vil være til skade for den pågældende,

kan dette efter de foreslåede regler holdes hemmeligt. Det vil

f.eks. i praksis kunne ske ved, at en læge gennemgår journalen med

patienten. En sådan gennemgang af journalen kan foretages såvel af

vedkommende sygehuslæge som - såfremt sygehuslægen er indforstået

hermed - af patientens egen læge. Gennemgangen vil efter

omstændighederne kunne suppleres af en delvis adgang til

aktindsigt.

Indenrigsministeriet har over for justitsministeriet oplyst, at man

vil være indstillet på at udarbejde en vejledning eller et

cirkulære om adgang til aktindsigt i sygehusjournaler, eventuelt i

forbindelse med en ændring af det oven for nævnte cirkulære.

6. Offentlighedsudvalget peger i betænkningen side 112 ff på, at den

stigende brug af tekniske hjælpemidler i forbindelse med

administrativ sagsbehandling - herunder navnlig elektronisk

databehandling - gør det naturligt at overveje fastsættelsen af

særlige regler om adgangen til at blive gjort bekendt med sådanne

oplysninger (registeracces) i det omfang, der ikke allerede med

særlig hjemmel er fastsat regler herom. Udvalget anfører, at der i

lov nr. 294 af 8. juni 1978 om offentlige myndigheders registre er

fastsat sådanne særlige regler, for så vidt angår edb-registre,

der indeholder personoplysninger.

På baggrund af de særlige vanskeligheder, som de foreslåede generelle

regler om aktindsigt vil medføre, hvis de umiddelbart skulle

anvendes på sådanne edb-systemer, finder udvalget, at alle

edb-registre m.v. bør undtages fra lovens område.

Justitsministeriet kan i princippet tiltræde udvalgets vurdering.

Justitsministeriet finder imidlertid, at det er vigtigt, at den

forventede øgede brug af sådanne tekniske hjælpemidler i

forbindelse med løsningen af administrative opgaver ikke bør

medføre en udhuling af offentlighedsprincippet i den offentlige

forvaltning.

Det foreslås derfor, at der i offentlighedsloven indsættes hjemmel

til, at der kan fastsættes nærmere regler om offentlighedens

adgang til at blive gjort bekendt med oplysninger i edb-registre

m.v., der ikke er omfattet af loven om offentlige myndigheders

registre. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 5, stk.

3.

Anvendelse af forskellige former for edb-udstyr vil endvidere i

stigende omfang gøre det muligt, at offentlige myndigheder vil

kunne sende og modtage meddelelser fra andre offentlige

myndigheder eller private ved hjælp af databehandlingsudstyr,

således at en sådan kommunikation træder i stedet for sædvanlig

brevveksling. For at sikre, at offentlighedsloven i nødvendigt

omfang kan finde anvendelse på sådanne »elektroniske

forsendelser«, foreslås det endvidere i lovforslagets § 6, stk. 2,

at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbevaring af

meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælp af

elektronisk databehandling. Der kan henvises til bemærkningerne

til denne bestemmelse.

7. De foreslåede ændringer af loven om offentlighed i forvaltningen

vil bl.a. indebære en vis udvidelse af de forvaltningsområder, der

undergives aktindsigt. På baggrund af erfaringerne med omfanget af

anvendelsen af de hidtidige regler kan det imidlertid næppe

antages, at gennemførelsen af lovforslaget vil medføre økonomiske

konsekvenser af betydning for den offentlige forvaltning.

Bestemmelsen i § 9 om aktindsigt i sygehusjournaler vil dog kunne

medføre et vist begrænset merarbejde for sygehuspersonalet navnlig

i forbindelse med den vejledning, der forudsættes givet i

forbindelse med gennemførelsen af aktindsigten. Erfaringerne fra

Norge og Sverige viser imidlertid at omfanget af anmodninger om

aktindsigt må antages at blive beskedent, ligesom sygehuslægerne

allerede i dag efter reglerne i lægelovgivningen er forpligtet til

i et vist omfang af egen drift at informere patienten om dennes

sygdom, herunder om undersøgelser og behandlinger.

8. Offentlighedsudvalgets lovudkast i betænkningen om

offentlighedslovens revision har været har været forelagt samtlige

ministerier, rigsrevisonen, Danmarks Statistik, Foreningen af

politimestre i Danmark, politidirektøren, rigspolitichefen,

rigsadvokaten, direktoratet for kriminalforsorgen, Advokatrådet,

Landsorganisationen i Danmark, Forbrugerrådet, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune,

Frederiksberg kommune, Hovedstadsrådet, Fællesrådet for danske

tjenestemands- og funktionærorganisationer, Akademikernes

Centralorganisation, Den Almindelige Danske Lægeforening,

Retslægerådet, Statstjenestemændenes Centralorganisation I,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Danmarks

Lærerforening, Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades

Forening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

I kapitel 1 foretages den nærmere afgrænsning af lovens

anvendelsesområde. I § 1, stk. 1 og 2, og § 2 angives, hvilke

myndigheder m.v. og hvilken virksomhed, der udøves af disse

myndigheder m.v., der omfattes af loven.

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, indeholder hjemmel til at inddrage

nærmere angivne selskaber og institutioner m.v. under lovens

anvendelsesområde. Bestemmelsen i § 3 indeholder hjemmel til at

undtage nærmere angivne myndigheder og sagsområder fra lovens

anvendelsesområde.

Bestemmelserne svarer i det væsentlige til kapitel 1 i betænkningens

lovudkast.

Til § 1

Efter stk. 1 omfatter loven som udgangspunkt hele den offentlige

forvaltning. Denne afgrænsning svarer til, hvad der er fastsat i

den gældende lov, og hvad der som udgangspunkt er fastsat som

anvendelsesområde for loven om offentlige myndigheders registre.

Det følger af bestemmelsen, at loven omvendt ikke gælder for

domstolene og for folketinget eller for myndigheder, der på grund

af deres tilknytning til folketinget ikke kan henregnes til den

offentlige forvaltning. Som eksempler herpå kan nævnes

statsrevisionen (derimod ikke rigsrevisionen, der er omfattet af

loven) og folketingets ombudsmand. Loven gælder heller ikke for

udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Udenfor

falder endvidere som hovedregel også institutioner, foreninger og

selskaber, der er organiseret på privatretligt retsgrundlag. Det

gælder, uanset om den virksomhed, der udøves, ganske kan

sidestilles med den, der sædvanligvis udøves af

forvaltningsmyndigheder.

Ved fastlæggelsen af, hvilke myndigheder og institutioner der skal

henregnes til »den offentlige forvaltning«, skal der lægges vægt

på en bedømmelse af institutionernes organisatoriske placering, og

kun i tilfælde, hvor denne kan give anledning til tvivl, tillige

på, hvilke funktioner institutionen udøver. Således kan

institutioner, der er oprettet på privatretligt grundlag, som

f.eks. selvejende institutioner og foreninger, kun henregnes til

»den offentlige forvaltning« og dermed være omfattet umiddelbart

af loven, såfremt de udøver offentlig virksomhed af mere

omfattende karakter og derved er undergivet intensiv offentlig

regulering, tilsyn og kontrol. Institutioner, der er organiseret i

selskabsform, f.eks. aktieselskaber og interessentskaber, falder

uden for loven, medmindre de inddrages i medfør af forslagets § 1,

stk. 2 eller 3.

Koncessionerede selskaber og selskaber, hvori det offentlige er

aktionær eller interessent eller lignende, vil således ikke,

uanset arten af den virksomhed de udøver, være omfattet af lovens

bestemmelser, jfr. dog nedenfor om bestemmelserne i § 1, stk. 2 og

3.

Det har navnlig på baggrund af forarbejderne til den gældende lov

givet anledning til tvivl, hvorvidt kommunale fællesskaber, der

betegner sig interessentskaber, andelsselskaber og lignende

privatretlige betegnelser, kan anses for omfattet af begrebet »den

offentlige forvaltning«. Det antages, at den kommunale

styrelseslov finder anvendelse på sådanne fællesskaber, og det

samme gælder andre forvaltningsretlige regler, som f.eks. reglerne

om tavshedspligt. På den baggrund og som følge af, at disse

fællesskaber løser kommunale opgaver på de deltagende kommuners

vegne, må også sådanne fællesskaber anses for en del af den

offentlige forvaltning og dermed umiddelbart være omfattet af

loven. Kommunale fællesskaber, som skal godkendes efter § 60 i den

kommunale styrelseslov, vil således umiddelbart være omfattet af

loven.

Efter bistandsloven kan kommuner og amtskommuner opfylde deres

forpligtelser med hensyn til forskellige former for

institutionspladser ved bl.a. selv at oprette og drive sådanne

institutioner eller ved at indgå overenskomst herom med private

selvejende institutioner. Som følge heraf findes der i dag et

stort antal selvejende institutioner, der udfører opgaver efter

bistandsloven. Denne virksomhed er reguleret af socialministeriets

til dels vejledende regler og regler, der på forskellige områder

fastsættes af de kommunale sociale myndigheder. De selvejende

institutioners vedtægter er normalt godkendt af de pågældende

kommuner, der i henhold til de indgåede overenskomster normalt har

en betydelig indflydelse på institutionernes drift. Amtsråd og

kommunalbestyrelser fører endvidere tilsyn med de pågældende

institutioner. Justitsministeriet har i nogle tilfælde fået

forelagt spørgsmålet om, hvorvidt institutioner, der har indgået

overenskomst i overensstemmelse med de standardoverenskomster, som

socialministeriet har udarbejdet, er omfattet af loven. Ud fra en

samlet vurdering, og på grundlag af de principper, der er anført

ovenfor, om hvornår selvejende institutioner er en del af den

offentlige forvaltning, har justitsministeriet i de pågældende

tilfælde fundet, at institutionerne var undergivet en så intensiv

offentlig regulering, tilsyn og kontrol, at de måtte henregnes til

den offenlige forvaltning.

Med hensyn til den nærmere afgrænsning af, hvilke myndigheder,

institutioner m.v. der må henregnes til den offentlige

forvaltning, henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i

betænkningen side 86 ff.

Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 1, at loven gælder for al

virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Om

baggrunden for denne formulering af anvendelsesområdet henvises

til pkt. 3 a i de almindelige bemærkninger. Loven omfatter således

som udgangspunkt ikke alene sager om udstedelse af generelle eller

konkrete retsakter (afgørelsessager), men enhver form for

virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning (faktisk

forvaltningsvirksomhed). Under den »faktiske

forvaltningsvirksomhed« hører således f.eks. store dele af den

offentlige sociale og sundhedsmæssige sektor,

undervisningssektoren, transportsektoren, registervirksomhed,

udarbejdelse af statistik og forskningsundersøgelser, radio- og

TV-spredning m.v.

Det følger af bestemmelsen i lovforslagets § 4, at aktindsigten alene

omfatter dokumenter m.v., der er indgået til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling.

Udenfor falder således som udgangspunkt andet »papirmateriale« som

f.eks. undervisningsmateriale, brochurer, kort o.lign., selv om

det produceres eller anvendes af offentlige myndigheder under

udøvelsen af den faktiske forvaltningsvirksomhed.

Efter det tidligere fremsatte lovforslag ville privatretligt

organiserede selskaber, der driver el-, gas- eller

varmeforsyningsvirksomhed, ikke umiddelbart være omfattet af

loven, og der ville normalt heller ikke ved bekendtgørelse kunne

træffes bestemmelse om, at de skulle være omfattet af loven.

Under folketingets behandling af lovforslaget i folketingssamlingen

1984/85 viste der sig imidlertid at være almindelig interesse for

umiddelbart at inddrage de større virksomheder inden for de nævnte

områder under offentlighedsloven.

I det foreliggende lovforslag er der derfor - som stk. 2 - medtaget

en bestemmelse, hvorefter loven ud over for den offentlige

forvaltning endvidere umiddelbart skal gælde for større

elforsynings-, naturgasforsynings- og

fjernvarmeforsyningsvirksomheder.

Efter bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, er de større

elforsyningsvirksomheder, som efter elforsyningsloven skal have

bevilling, umiddelbart omfattet af offentlighedsloven.

Elforsyningsvirksomheder, som alene distribuerer elektricitet skal

ikke have bevilling efter elforsyningsloven og vil således heller

ikke være omfattet af offentlighedsloven. Den 1. marts 1984 var

der udstedt bevilling efter elforsyningsloven til følgende

elforsyningsvirksomheder

Elsam I/S,

Elkraft AmbA,

I/S Nordkraft,

I/S Nordjyllands Elektricitetsforsyning (Nefo),

I/S Midkraft,

I/S Den Sydøstjyske Fællescentral,

Skærbæk-værket,

I/S Fynsværket,

Elektricitetværket Isefjordsværket I/S,

I/S Vestkraft,

Københavns Belysningsvæsen,

Sydøstsjællands Elektricitetsaktieselskab (Seas),

Andelsselskabet Østkraft,

Randers Kommunale Værker,

Sønderjyllands Højspændingsværk AmbA og

Kraftværk EV3 I/S.

Naturgas distribueres i dag efter en eneretsbevilling i henhold til

lov om naturgasforsyning af Dansk Naturgas A/S, der fordeler

gassen via 5 regionale gasselskaber, som er kommunale

fællesskaber. Disse kommunale driftsfællesskaber er allerede

omfattet af § 1, stk. 1, i lovforslaget. Bestemmelsen i stk. 2.

nr. 2, har derfor i dag alene betydning for Dansk Naturgas A/S.

Efter lov om naturgasforsyning er der imidlertid åbnet mulighed

for, at de fem regionale naturgasselskaber kan videredistribuere

naturgassen gennem mindre lokale selskaber. Såfremt disse lokale

selskaber er kommunalt ejede, vil de umiddelbart være omfattet af

offentlighedsloven efter § 1, stk. 1. Såfremt der måtte blive

etableret lokale naturgasselskaber på privatretligt grundlag, vil

disse blive omfattet af offentlighedsloven efter bestemmelsen i

stk. 2, nr. 2.

Blokvarmecentraler med en kapacitet på mere end 1 MJ/s (megajoule pr.

sekund) og alle former for fjernvarmeforsyningsanlæg er i dag

omfattet af varmeforsyningsloven. En kapacitet på 1 MJ/s svarer

til den kapacitet, der er påkrævet for at forsyne ca. 100

husstande. Da mindre kollektive varmeforsyningsanlæg ikke kan

antages at have det fornødne administrative apparat til at

imødekomme de krav, som en almindelig offentlighedsordning vil

indebære, er det i stk. 2, nr. 3, foreslået, at kun kollektive

varmeforsyningsanlæg med en kapacitet på mere end 10 MJ/s

umiddelbart er omfattet af loven. Dette svarer til, at loven

omfatter anlæg med en kapacitet, der er tilstrækkelig til at

forsyne ca. 1.000 husstande eller flere.

Klage over afslag på en begæring om aktindsigt kan for hovedparten af

de i stk. 2 nævnte selskabers, institutioners og foreningers

vedkommende ikke indbringes for en overordnet instans eller for en

administrativ myndighed, hvorfor spørgsmål om aktindsigt i disse

tilfælde i almindelighed må indbringes for domstolene.

Institutioner, der er oprettet på privatretligt grundlag, som f.eks.

selvejende institutioner, foreninger o.lign., vil som anført i

bemærkningerne til § 1, stk. 1, kun kunne henregnes til »den

offentlige forvaltning« og dermed umiddelbart være omfattet af

loven, hvis de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende

karakter og i sammenhæng hermed er undergivet intensiv regulering,

tilsyn og kontrol. I betænkningen side 92 f anføres det, at denne

afgrænsning i almindelighed synes rimelig, men udvalget finder, at

der i visse tilfælde kan være behov for i videre omfang at lade

private institutioners forvaltningsvirksomhed være undergivet

offentlighed. Der peges i den forbindelse på tilfælde, hvor en

privat institution udøver virksomhed af klart offentligretlig

karakter, navnlig hvor virksomheden er tillagt beføjelser til på

statens eller kommunernes vegne at træffe generelle eller konkrete

afgørelser, der har virkning for enkeltpersoner og virksomheder,

eller hvor udgifterne til en institutions drift i det væsentlige

dækkes af offentlige midler.

Offentlighedsudvalget finder det ikke muligt generelt at lade loven

gælde for sådanne institutioner, men peger på, at afgrænsningen

bør ske ved en konkret bedømmelse af den enkelte institution eller

typer af institutioner.

Efter bestemmelsen i stk. 3 kan vedkommende minister bestemme, at

loven skal gælde for nærmere angivne selskaber, institutioner,

foreninger m.v. i tilfælde, hvor dette ikke umiddelbart følger af

stk. 1 eller 2. Efter bestemmelsen kan dette ske, i det omfang det

pågældende selskab m.v. ved lov eller i henhold til lov har fået

beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes

vegne, eller såfremt udgifterne ved selskabets virksomhed

overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler. Beføjelsen

efter stk. 3 gælder over for privatretligt organiserede enheder

uanset organisationsformen, jfr. udtrykket »selskaber,

institutioner, foreninger m.v.«. Det er forudsat, at der kun i

begrænset omfang vil kunne blive tale om at lade loven gælde for

aktieselskaber og andre erhvervsdrivende selskaber, idet hensynet

til at bevare en forretningsmæssigt præget driftsform i reglen vil

tale herimod. Dette vil imidlertid næppe være til hinder for, at

loven vil kunne sættes i kraft for sådanne selskaber i det -

formentlig meget begrænsede - omfang, hvori de udøver egentlig

forvaltningsretlig afgørelsesmyndighed.

Bestemmelse om, at en institution m.v. skal være omfattet af loven,

kan for det første træffes, hvis udgifterne ved institutionens

virksomhed overvejende dækkes ved statslige eller kommunale

midler. Overførelsen af midler vil normalt bestå i direkte

tilskud, men bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor en

institutions udgifter dækkes i form af medlemsbidrag og lignende

eller af egentlige betalinger fra offentlige myndigheder for

modydelser. Det er ikke fundet muligt at lade nogen bestemt

procentsats af de offentlige midler i forhold til de samlede

udgifter være afgørende. Der må anlægges en individuel bedømmelse

heraf på grundlag af en række andre faktorer, herunder navnlig

hvilken virksomhed institutionen udøver. Kravet om, at den

offentlige udgiftsdækning skal være »overvejende«, indebærer dog,

at den offentlige andel skal være af en betragtelig størrelse i

forhold til de samlede udgifter, i alt fald ikke under 60-70 pct.

heraf. Bestemmelsen vedrører alene betaling af driften og kan

derfor ikke bringes til anvendelse som følge af f.eks. størrelsen

af det offentliges aktiebesiddelse i et selskab.

Medens der efter det netop nævnte kriterium kan træffes bestemmelse

om, at institutionerne helt skal være omfattet af loven, gælder

adgangen til at træffe sådan bestemmelse efter 2. led i 2. pkt.

alene i det omfang, institutioner af den nævnte art har fået

tillagt beføjelse til at træffe forvaltningsafgørelser på statens

eller en kommunes vegne. Ved forvaltningsretlig

afgørelsesmyndighed sigtes til tilfælde, hvor institutionen m.v.

kan træffe bindende afgørelser i forhold til enkeltpersoner eller

virksomheder. Sådan kompetence kan enten være henlagt til

institutionen direkte ved lov eller - med hjemmel i lov - være

delegeret til institutionen fra en statslig eller kommunal

myndighed.

Beføjelsen efter stk. 3 til at træffe bestemmelse om, at nærmere

angivne institutioner m.v. skal være omfattet af loven, tilkommer

»vedkommende minister«, dvs. den minister under hvis ressort

institutionen m.v. hører, eventuelt efter forhandling med

vedkommende kommunale instanser.

Af hensyn til at tilvejebringe en vis ensartethed er det i

bestemmelsen fastsat, at institutioner af den nævnte karakter kun

kan inddrages under offentlighedsloven efter forudgående

forhandling med justitsministeren.

Det foreslås i 3. pkt., at der kan fastsættes regler, der sikrer, at

reglerne om aktindsigt rent faktisk kan gennemføres over for den

pågældende institution m.v. Det kan f.eks. være nærmere regler om

journalsystem og opbevaring af dokumenter.

Klage over afslag på en begæring om aktindsigt kan for hovedparten af

de i stk. 3 nævnte selskabers, institutioners og foreningers

vedkommende som anført oven for i bemærkningerne til stk. 2 ikke

indbringes for en overordnet instans, hvorfor spørgsmål om

aktindsigt må indbringes for domstolene.

Bestemmelsen svarer i øvrigt i princippet til § 2 i lov nr. 294 af 8.

juni 1978 om offentlige myndigheders registre.

Til § 2

Bestemmelsen hjemler nogle generelle undtagelser fra eller

begrænsninger i lovens anvendelsesområde for så vidt angår visse

sagstyper.

Bestemmelsen i stk. 1, der undtager sager inden for strafferetsplejen

og sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges

tjeneste, svarer i princippet til den gældende lovs § 6, stk. 1.

Der kan derfor med hensyn til den nærmere rækkevidde af denne

undtagelse fra offentlighedsprincippet henvises til beskrivelsen

af gældende ret i betænkningen side 95 ff. Da der efter reglerne i

kapitel i tilknytning til lovforslagets § 3, stk. 1, hvorved det

markeres, at det i forbindelse med udstedelse af

undtagelsesbekendtgørelser efter stk. 1 ofte vil være nærliggende

at overveje en tidsmæssig begrænsning heraf.

Forslaget til offentlighedslov tager i lighed med den gældende lov

kun stilling til, i hvilket omfang myndighederne er forpligtet til

at imødekomme begæringer om aktindsigt. Lovforslagets regler

afskærer således ikke myndighederne fra efter eget skøn at

videregive oplysninger i videre omfang, herunder på anden måde

eller i en anden form, end loven forpligter til, såkaldt

»meroffentlighed«. Det er ønskeligt, at myndighederne i tilfælde,

hvor der er fremsat begæring om aktindsigt, ikke blot nøjes med at

undersøge, hvorvidt begæringen kan afslås af formelle grunde eller

med hjemmel i lovens undtagelsesbestemmelser, men mere frit

overvejer, om hemmeligholdelse overhovedet er påkrævet i det

konkrete tilfælde, f.eks. på grund af tavshedspligtsbestemmelser,

eller fordi offentlige eller private interesser i øvrigt taler for

hemmeligholdelse. Formuleringen af den gældende lovs § 9 kan

imidlertid efterlade det indtryk, at adgangen til

»meroffentlighed« alene beror på vedkommende ministers

bestemmelse. Den ændrede formulering af bestemmelsen i

lovforslagets § 3, stk. 2, har til formål klarere at angive, at

bestemmelsen alene tager sigte på tilfælde, hvor det

beskyttelsesbehov, der ligger bag de generelle

undtagelsesbestemmelser, typisk vil være tilgodeset, hvis blot der

er hjemmel til hemmeligholdelse over et vist, kortere åremål. I

sådanne tilfælde må det anses for bedst stemmende med lovens

intentioner, at de pågældende undtagelsesbestemmelser - i hvert

fald dersom de er fastsat ved bekendtgørelse efter stk. 1 - gøres

tidsbegrænset, således at enhver efter udløbet af et nærmere

angivet åremål får et egentligt retskrav på aktindsigt i

dokumenter, der hidrører fra et tidligere tidspunkt.

Bestemmelsen omfatter efter sin formulering også dokumenter, der er

unddraget retten til aktindsigt som følge af overgangsbestemmelsen

i lovforslagets § 17, stk. 3, dvs. dokumenter fra tiden før den 1.

januar 1971.

Bekendtgørelser efter § 3, stk. 2, vil kun være af betydning for

begæringer om aktindsigt, der fremsættes over for vedkommende

forvaltningsmyndighed, og typisk kun i forhold til dokumenter, der

endnu ikke er afleveret til arkivvæsenet. De nævnte

bekendtgørelser vil derfor ikke erstatte, men alene supplere de

almindelige regler om tilgængeligheden af offentlige myndigheders

arkivalier.

Til kapitel 2

Dette kapitel indeholder lovens hovedregel om dokumentoffentlighed og

angiver, hvilke dokumenter retten til aktindsigt omfatter.

Bestemmelserne svarer med enkelte sproglige og systematiske

ændringer til kapitel 2 i betænkningsudkastet.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., svarer i princippet til den gældende

lovs § 1, stk. 1. Som følge af den ændrede formulering vedrørende

lovens anvendelsesområde, jfr. lovforslagets § 1, stk. 1,

hvorefter loven gælder for al virksomhed, der udøves af den

offentlige forvaltning, er stk. 1, 1. pkt., sprogligt ændret fra

at omfatte: »dokumenter i sager, der er eller har været under

behandling i den offentlige forvaltning«, til: »dokumenter, der er

indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i

administrativ sagbehandling i forbindelse med dens virksomhed«.

Det er præciseret i lovteksten, at adgangen til aktindsigt som

hidtil kun omfatter dokumenter, der undergives eller har været

undergivet en administrativ sagsbehandling.

Udenfor falder således dokumenter, der blot modtages til opbevaring

(f.eks. i rigsarkiv), eller alene undergives rent teknisk eller

lignende bearbejdning (stempling, legalisering o.lign.).

Tilsvarende gælder dokumenter, der er sendt til en myndighed ved

en åbenbar fejltagelse, når disse ikke indgår som element i

myndighedens afgørelsesgrundlag.

Udenfor falder endvidere andet »papirmateriale« som f.eks.

undervisningsmateriale, kort, bøger, brochurer, selv om det

produceres eller anvendes af offentlige myndigheder. Indgår et

sådant materiale derimod f.eks. i en klagesag over den pågældende

myndighed, vil det normalt på dette grundlag blive omfattet af

retten til aktindsigt i den pågældende klagesag.

Om dokumentbegrebets nærmere afgrænsning henvises til bemærkningerne

til §§ 5 og 6 samt til udvalgets overvejelser side 160 ff i

betænkningen.

Adgangen til aktindsigt tilkommer efter loven enhver. Det er uden

betydning, om den, der fremsætter begæringen, er dansk

statsborger, eller om den pågældende har bopæl her i landet. Det

er ligeledes uden betydning, om det er en fysisk eller juridisk

person, der anmoder om aktindsigt.

Reglerne i den gældende offentlighedslov afskærer ikke myndighederne

fra efter eget skøn at give oplysninger i videre omfang, herunder

på anden måde eller i en anden form, end loven forpligter til. Da

spørgsmålet i praksis synes af have givet enkelte myndigheder

anledning til tvivl, foreslås det, at princippet om

»meroffentlighed« udtrykkeligt anføres i loven. Adgangen til at

give sådanne oplysninger begrænses dog af reglerne om

tavshedspligt m.v.

Bestemmelsen i stk. 2 er ny i forhold til den gældende lov og svarer

med enkelte sproglige ændringer til § 11, stk. 4, i

betænkningsudkastet. Efter bestemmelsen har den, hvis personlige

forhold er omtalt i en sag, uden at den pågældende har stilling

som part i sagen, en ret til videregående adgang til aktindsigt

(egenacces) med hensyn til sådanne oplysninger, end der normalt

gælder. Ved anvendelsen af ordet »personlige« er det tilsigtet at

give udtryk for, at der skal være adgang til at få aktindsigt med

hensyn til alle oplysninger, der direkte vedrører den pågældende.

En lignende almindelig bestemmelse om egenacces med hensyn til

personoplysninger er indeholdt i § 13, stk. 1, i lov om offentlige

myndigheders registre. Denne regel vedrører imidlertid kun

oplysninger, der findes i edb-registre, men ikke oplysninger, der

ellers forefindes hos offentlige myndigheder. Retten til egenacces

efter registerloven er begrænset i det omfang, afgørende hensyn

til offentlige eller private interesser taler herfor.

Bestemmelsen i stk. 2 om egenacces vil bl.a. sikre, at der

principielt gælder samme regler for manuelt betjente registre som

for edb-registre. Bestemmelsen supplerer de regler om

partsoffentlighed, der foreslås i forvaltningslovforslagets

Ingen

Nr LSF 5

Forslag til Lov om offentlighed i forvaltningen

Fremsat af justitsministeren

den 2. oktober 1985