Artikel 45 1985 LSF 87 FORSLAG TIL LOV OM INTERNATIONAL FULDBYRDELSE AF STRAF M.V.
Artikel 45
Artikel 45
1. Såfremt begæringen om fuldbyrdelse af en bødestraf eller
konfiskation af et pengebeløb imødekommes, skal retten eller den i
henhold til artikel 37 udpegede myndighed omsætte det pågældende
beløb til den anmodede stats møntenhed efter den gældende
vekselkurs på det tidspunkt, da afgørelsen træffes. Den skal
således fastsætte bødebeløbet eller det beløb, der skal
konfiskeres, men kan dog ikke overskride det maksimumsbeløb, der
er fastsat i dens egen lovgivning for samme lovovertrædelse, eller
- såfremt der ikke er fastsat noget maksimumsbeløb - det højeste
beløb, som normalt pålægges i den anmodede stat for en tilsvarende
lovovertrædelse.
Retten eller den i henhold til artikel 37 udpegede myndighed kan dog
opretholde bødestraf eller konfiskation indtil det i den begærende
stat pålagte bødebeløb eller konfiskationsbeløb, hvor en sådan
sanktion ikke er hjemlet i den anmodede stats lovgivning for den
samme lovovertrædelse, men denne lovgivning giver mulighed for
pålæggelse af strengere sanktioner. Det samme gælder, såfremt den
i den begærende stat pålagte sanktion overstiger det
maksimumsbeløb, der er fastsat i den anmodede stats lovgivning for
den samme lovovertrædelse, men hvor denne lovgivning giver
mulighed for pålæggelse af strengere sanktioner.
3. Enhver lempelse med hensyn til tidspunktet for betalingen eller
afdragsvis betaling, der er indrømmet i den begærende stat, skal
respekteres af den anmodede stat.