Legislator Rechtsprechung & Gesetzgebung
199114K00246 DK

1991 BTL 246 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING OG LOV OM ELFORSYNING NR L 246 1991-92, 1. SAMLING

3 Artikel / Bestimmungen · Dänemark
Originalquelle öffnen Maschinenlesbares Markdown (.md)

Gesetzestext (3 Artikel)

Betænkning over lovforslag 1991 246 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Danske Elværkers Forening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret .

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling med følgende bemærkninger

Fremskridtspartiet skal gentage sine synspunkter fra behandlingen af beslutningsforslag nr. B 30 om ændring af lov om varmeforsyning og af lov om elforsyning, som gik forud for dette lovforslag.

En vedtagelse af dette lovforslag betyder kun, at der bliver syet endnu en lap på det kludetæppe, vores energilovgivning udgør. I stedet for at klippe lidt i kanten på et enkelt af tidslens blade skal man hellere rive hele tidselplanten op med rode.

Tidselplanten er i denne forbindelse den nuværende varmeforsyningslov. Varmeforsyningslovens bestemmelser om, at forbrugerne kan blive tvangstilsluttet til kollektive forsyningsanlæg, er baggrunden for, at der opstår problemer. Når en forbruger bliver tvunget til at være tilsluttet f.eks. en bestemt fjernvarmecentral, så er »samarbejdet« dømt til at være noget anstrengt lige fra starten.

En vedtagelse af nærværende lovforslag vil faktisk give den følgevirkning, at Folketinget tager kværulanternes parti. Har man f.eks. en fjernvarmecentral organiseret med en kreds af medlemmer, der gennem årtier har være enige om driften, så vil en enkelt ny tvangstilsluttet kunde kunne ødelægge det lokale samarbejde totalt med dette lovforslag i hånden. Lovforslaget er med til at give opbakning bag lokale kværulanter. Det er ikke Folketingets opgave.

En løsning af de problemer, som lovforslaget opridser, kræver som skrevet, at hele tidslen trækkes op. Altså at varmeforsyningsloven bliver luget ren for ukrudt, hvorved alle bestemmelser vedrørende tvangstilslutning fjernes.

Til brug for en realisering af det mål skal Fremskridtspartiet henvise til beslutningsforslag nr. B 4 fra indeværende folketingsår om stop for tvangstilslutning til kollektiv energiforsyning, som er fremsat den 22. oktober 1991.

Henning Gjellerod (S) Martin Glerup (S) Karen Jespersen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Poul Nielson (S) nfmd. Ingrid Rasmussen (S) Riishøj (SF) fmd. Duetoft (CD) Flemming Hansen (KF) Per Tærsbøl (KF) Aagaard (KF) Peter Hansen-Nord (V) Filt Jensen (V) Kim Behnke (FP) Bilgrav-Nielsen (RV) Inger Stilling Pedersen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1991 246 Valid

Nr BTL 246

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om elforsyning

Nr L 246 1991-92, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19920422

Fragen Sie sich, wie diese Gesetzesbestimmung auf Ihren Fall anwendbar ist?

Prüfen Sie diesen Erlass zusammen mit Rechtsprechung, Kommentaren und verwandten Gesetzesbestimmungen in Legislator AI.

Fall in Legislator öffnen →