Legislator Rechtsprechung & Gesetzgebung
19902BA00032 DK

1990 BSF 32 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FRIGIVELSE AF ETABLERINGSKONTOMIDLER

3 Artikel / Bestimmungen · Dänemark
Originalquelle öffnen Maschinenlesbares Markdown (.md)

Gesetzestext (3 Artikel)

Beslutningsforslag som fremsat 1990 32 Valid

Folketinget opfordrer skatteministeren til at fremsætte forslag om

frigivelse af etableringskontomidler til indskud på

pensionsordninger med løbende udbetalinger efter følgende principper

1) Bundne etableringskontomidler i pengeinstitutter kan anvendes til indskud på rateopsparing/livrente, når der ikke er foretaget indskud i de to seneste indkomstår.

Der kan maksimalt frigives kr. 500.000 pr. etableringskonto.

2) Ved anvendelsen af ovennævnte formål, betales en afgift til staten på 35 pct. af indskuddet; de resterende 65 pct. af etableringskontomidlerne skal indbetales på en rateopsparing/livrente.

3) Pensionsindbetalingerne kan ikke fratrækkes i indkomstopgørelsen.

Bemærkninger til forslaget

En vedtagelse af beslutningsforslaget vil medføre flere fordele. Indbetaling af en 35 pct.s afgift til staten vil indbringe et stort beløb.

De resterende 65 pct., der anvendes til indskud på rateopsparing/livrente, vil blive bundet i flere år.

Der vil blive et stort sparet forbrug af midler til helt unødvendige indkøb. Der udvises hvert år en stor kreativitet for at anvende disse henlæggelser, f.eks. til indkøb af biler på gule plader, som man ikke har brug for. Bilen henstår så i nogle måneder, der foretages afskrivninger, hvorefter bilen sælges med tab.

Der indkøbes en lang række andre varer for at undgå, at beløbet kommer til beskatning.

Pr. 11. januar 1991 havde Told- og Skattestyrelsen registreret 48.573 personlige skatteydere, som tilsammen havde indbetalt 2.766 mio. kr. på etableringskonti.

Beslutningsforslag som fremsat 1990 32 Valid

Nr BSF 32

Forslag til folketingsbeslutning om frigivelse af etableringskontomidler

Fremsat af Ole Donner (FP) Kim Behnke (FP) Kirsten Jacobsen (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 8. februar 1991

Fragen Sie sich, wie diese Gesetzesbestimmung auf Ihren Fall anwendbar ist?

Prüfen Sie diesen Erlass zusammen mit Rechtsprechung, Kommentaren und verwandten Gesetzesbestimmungen in Legislator AI.

Fall in Legislator öffnen →