Court allows witness testimony in domestic honor-related violence case despite statutory privilege.
Dänemark (DK)
Legislator-Zusammenfassung
KI-generiertThe court upheld the lower court's order compelling a witness to testify in a domestic violence case involving honor-related offenses. The witness, the victim's sister, was initially exempt from testifying under Section 171 of the Code of Judicial Procedure due to family privilege, but the court found her testimony essential. Consequently, the court determined that the specific circumstances of the domestic violence and its societal impact justified overriding the statutory exemption to ensure a fair trial.
Legislator-Regeste
KI-generiertSection 171, paragraph 1 and paragraph 3 of the Code of Judicial Procedure; The court may order a family member to testify in a criminal case involving domestic violence when their testimony is of decisive importance and the case's nature warrants it.
Schlagwörter
KI-generiertZitierte Gesetzesbestimmungen
KI-generiertVerwandte Entscheide
KI-generiertVolltext
Byrettens kendelse blev stadfæstet
[DOKUMENT] Afgørelse (3 sider) Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 2. februar 2018 kl. 10.30 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Vogter, Annette Dellgren og Marianne Hornbjerg (kst.).
V.L. S–0147–18
Anklagemyndigheden mod Tiltalte
født den Dato 1997
Fremlagte bilag:
− udskrift af retsbogen for Retten i Horsens med bilag − kæreskrift af 19. januar 2018 fra advokat Jytte Smidstrup − kæreskrift af 22. januar 2018 fra advokat Jesper Brøting.
Den 19. januar 2018 har byretten afsagt kendelse om, at vidnet, Forurettede 1 , pålægges at afgive forklaring.
Kendelsen er kæret af forsvareren for Tiltalte , advokat Jesper Brøting, og af Forurettede 1's bistandsadvokat, advokat Jytte Smidstrup.
Kendelsen er tillagt opsættende virkning og straffesagen er herefter udsat.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
Straffesagen drejer sig om udøvelse af æresrelateret vold og alvorlige trusler på livet i hjemmet mod vidnet, der er tiltaltes søster. I forbindelse med en anmeldelse rettede politiet henvendelse i hjemmet, hvor Forurettede 1 , der havde synlige skader i ansigtet efter vold og virkede nervøs og skræmt, gav udtryk for, at hun ønskede at komme på krisecenter. Situationen var så alvorlig, at hun blev kørt til et krisecenter, ligesom politiet sikrede sig, at hun ikke kunne spores hertil af familien.
Hun har senere til politiet - efter at være gjort bekendt med indholdet af retsplejelovens § 171, stk. 1, - forklaret, at tiltalte har udøvet vold og trusler mod hende, herunder om de nærmere omstændigheder ved volden og voldens omfang.
Forurettede 1 har efter retsplejelovens § 171, stk. 1, ikke pligt til at afgive forklaring i en straffesag om et forhold, som hendes bror er tiltalt for, medmindre betingelserne i stk. 3 for fravigelse af dette udgangspunkt undtagelsesvis er opfyldt.
Forurettede 1 var alene i hjemmet med sin familie, da volden skulle være sket. Der er således ikke andre end familien, der kan udtale sig om, hvad der foregik i hjemmet.
Under de anførte omstændigheder tiltrædes det, at Forurettede 1's forklaring må anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og at sagens beskaffenhed og samfundsmæssige betydning gør det berettiget at pålægge hende at afgive forklaring.
Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet.
Vogter