Appeal dismissed due to lack of Process Permission Board approval for small-value case.
Dänemark (DK)
Legislator-Zusammenfassung
KI-generiertThe Eastern High Court dismissed the appeal filed by Part 1 against a judgment in Lyngby Court. Part 1 sought to have the case remitted for substantive handling, but the appeal was rejected because the underlying claim for 2,701.50 DKK fell below the 10,000 DKK threshold requiring Process Permission Board approval. The court ruled that the appeal restriction applies only when a party attempts to appeal a judgment without the necessary permission, regardless of whether the original judgment was based on a summary procedure.
Legislator-Regeste
KI-generiertRetsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt.; An appeal against a judgment in a case with a value of at most 10,000 kr. is only permitted with the Process Permission Board's approval, and the absence of such approval results in the dismissal of the appeal.
Schlagwörter
KI-generiertZitierte Gesetzesbestimmungen
KI-generiertVerwandte Entscheide
KI-generiertVolltext
Ankesag er afvist grundet manglende tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet
[DOKUMENT] Afgørelse (2 sider) B3412000 - SMH
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM
Afsagt den 13. november 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Julie Skat Rørdam (kst.)).
11. afd. nr. B-3412-13:
Part 1
mod Part A
(advokat Philip Thorsen)
Lyngby Rets dom af 3. oktober 2013 (BS 111-1060/2013) er anket af Part 1 med påstand om, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Lyngby.
Efter retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., kan domme i sager om krav, der efter påstanden har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr. kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Det fremgår af sagen, at Part 1 den 18. juni 2013 udtog stævning mod Part A med påstand om betaling af 2.701,50 kr. Retten i Lyngby afviste den 3. oktober 2013 sagen under henvisning til, at der i en samejeoverenskomst mellem parterne er aftalt voldgiftsbehandling.
Appelbegrænsningen i retsplejelovens § 368, stk. 1, blev indført ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 med det formål at aflaste landsretterne for småsager. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 23 af 10. oktober 1989) pkt. 5 fremgår blandt andet:
”Er den økonomiske betingelse for adgang til appel uden tilladelse ikke opfyldt, kan sagen efter forslaget – hvis den er af indgribende betydning for den pågældende, eller den rummer mere væsentlige retlige eller bevismæssige tvivlsspørgsmål – indbringes for landsretten efter tilladelse fra Justitsministeriet. Der er derfor ikke retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved forslaget, der vil kunne give landsretterne en vis aflastning.”
Der er ikke i ordlyden af retsplejelovens § 368 eller i forarbejderne til bestemmelsen holdepunkter for, at bestemmelsen alene finder anvendelse, hvor dommen er afsagt efter en realitetsbehandling af sagen.
Da sagen, uanset at Part 1's påstand for landsretten er hjemvisning, må anses for at have en økonomisk værdi, der er mindre end 10.000 kr., kan dommen efter retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Da en sådan tilladelse ikke foreligger, afviser landsretten anken.
Thi kendes for r e t:
Denne ankesag afvises.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
(Sign.)
___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den