Court acquits driver for driving on a pedestrian zone not legally defined as a sidewalk under traffic law.

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om færdselslovens § 118, jf. § 14, stk. 1 om at have ført personbil på fortovet, således at Tiltalte frifindes

[DOKUMENT] Domsresumé (2 sider) Gågade i Odense var ikke “fortov” efter færdselsloven

Østre Landsret har frifundet en bilist, der var dømt for at have kørt på “fortovet” i Gade 1 i Odense. Området var skiltet som gågade og kunne ikke i sin helhed anses som et fortov i færdselslovens forstand.

Sagsnummer: S-3353-24

---

Sagen kort fortalt

En bilist blev ved Retten i Odense dømt for overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 1, for at have ført sin personbil på gågaden (Gade 1) i Odense. Byretten fandt, at kørsel i området måtte sidestilles med kørsel på fortov.

Færdselslovens § 14, stk. 1, bestemmer: ”Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art.”

Byretten lagde til grund, at tiltalte førte personbilen ad selve gågaden og henviste derefter til Højesterets kendelse af 31. oktober 2022 (UfR 2023.415 H) om parkering på fortov, hvoraf fremgår:

” Færdselslovens § 2 indeholder lovens definitioner, men »fortov« er ikke blandt definitionerne. Af Vejog trafikteknisk ordbog fremgår, at et fortov er en »del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti«.”

Under hensyn til Gade 1's afmærkning og indretning som gågade fandt byretten, at Gade 1 var adskilt fra kørebanen, og at området måtte anses for et fortov i færdselslovens forstand. Byretten fandt derfor tiltalte skyldig i den rejste tiltale og idømte ham en bøde på 1.000 kr. med 6 dages fængsel som forvandlingsstraf.

Efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ankede tiltalte byretsdommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

---

Sagens udfald Landsretten fastslog, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at Gade 1 på det pågældende sted var skiltet med oplysningstavle E 49 efter vejafmærkningsbekendtgørelsen, hvilket betyder, at området har karakter af gågade og som udgangspunkt er reserveret til gående, men at kørsel kan tillades efter nærmere regler.

Landsretten konstaterede derefter, at ”fortov” ikke er defineret i færdselsloven og henviste til udtalelserne i Højesterets kendelse om parkering på fortov. Landsretten fandt herefter, at Gade 1, der har karakter af gågade, ikke i sin helhed kan anses for et fortov i færdselslovens forstand eller kan sidestilles hermed. Tiltaltes kørsel kunne derfor ikke, som angivet i anklageskriftet, anses for at være en overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 1, som kørsel på fortov.

Landsretten ændrede derfor byrettens dom, og tiltalte blev frifundet.

[DOKUMENT] Dom (3 sider) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM

Afsagt den 4. juni 2026 af Østre Landsrets 27. afdeling (landsdommerne Alex Puggaard, Bloch Andersen og Anna Cholewa Storgaard Petersen (kst.)).

27. afd. nr. S-3353-24: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 2005)) (advokat Anders Trøck-Kronberg, besk.)

Dom afsagt af Retten i Odense den 18. juli 2024 (9-4026/2024) er anket af tiltalte med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.

Den i byretten af vidnet politiassistent Vidne afgivne forklaring er do-kumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at skiltet side 39 regulerede hans indkørsel i Gade 1, og at han kørte som angivet med den blå linje på kortet side 41 indtil shopping ikonet, hvor han blev standset af politiet, hvorefter han kørte resten af ruten efter politiets

anvisning. Skiltet angiver, at man gerne må køre til Nr. 2, der efter skiltets placering må forstås som Adresse 1. Der er i øvrigt ikke med forbudstavle angivet, at man ikke må køre i Gade 1. Gade 1 anvendes også til almindelig kørsel i den første del af gaden. Det understreges også af, at der er skiltet med andre forbudsskilte.

Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte er i denne sag tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 14, stk. 1, ved den 7. ja-nuar 2024 ad Gade 1 ud for Nr. 1, 5000 Odense at have ført en personbil på ”fortovet ”.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at Gade 1 på det pågældende sted er skiltet med oplysningstavle E 49, hvilket efter vejafmærkningsbekendtgørelsens § 27 betyder, at området har karakter af gågade og er reserveret til gående, jf. E 49, punkt

1. Tilladelse til kørsel i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i E 49, punkterne 4-8.

Færdselslovens § 2 indeholder lovens definitioner, men ”fortov” er ikke blandt definitio-nerne. Højesteret har i UfR 2023.415 H i en sag om parkering på fortov henvist til, at det af Vejog trafikteknisk ordbog fremgår, at et fortov er en ”del af en vej bestemt for fodgæn-gere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti.

Landsretten finder efter bevisførelsen, at Gade 1, der har karakter af gågade, ikke i sin helhed kan anses for et fortov i færdselslovens forstand eller kan sidestilles hermed. Heref-ter findes tiltaltes kørsel ikke, som angivet i anklageskriftet, at kunne anses som overtræ-delse af færdselslovens § 14, stk. 1, som kørsel på fortov.

Landsretten ændrer derfor dommen, således at tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.